Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Handicappolitik 2023-2026

Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026 er hermed i høring.

Høringsfrist:

1. december 2022
Indsendt af:
Handicaprådet
Dato: 1. december 2022
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1577
Se vedlagte
Læs høringssvar fra Handicaprådet
Indsendt af:
Dansk Blindesamfund, Kreds København
Dato: 1. december 2022
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
By:
Taastrup
Postnr.:
2630
Høringssvar er vedhæftet
Læs høringssvar fra Dansk Blindesamfund, Kreds København
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 1. december 2022
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2200
Høringssvar Nørrebro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 1. december 2022
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Lokaludvalg modtog 28. oktober Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 i høring. Høringen har været behandlet i lokaludvalgets fagudvalg for Børn, Fritidsliv og Sociale emne (BFS) og godkendes endeligt af Valby Lokaludvalg på møde 13. december 2022, der ligger efter høringsfrist. BFS har drøftet udkastet til handicappolitikken og sætter pris på, at der bliver lavet tydelige indsatsområder. Særligt glade er vi for initiativerne, der giver bedre digital adgang til både handicappede i forhold til deres egen sag, men også generelt til udsatte københavnere. Vi savner dog, at der bliver lavet eksplicit fokus på borgerinddragelse i politikbeskrivelsen, både når der tales om tilgængelighed, men også når der tales om, hvad der giver livskvalitet i hverdagen. Et konkret tiltag kunne være at gøre kommunale apps universelt tilgængelige. I den mere enkle ende kunne f.eks. muligheden for at melde ind med områder med ringe eller ingen tilgængelighed i appen "Giv et praj"  være et godt første skridt. Vi ønsker en mere ambitiøs handicaptoiletpolitik, og et generelt fokus på toiletter i det offentlige rum. Det er ganske enkelt ikke tydeligt nok hvor man finder offentlige toiletter, og næsten umuligt at finde offentlige handicapvenlige toiletter.  God handicappolitik er også god offentlig infrastruktur. Derfor er det vigtigt for os, at der også bliver arbejdet for at sikre adgang til sundhedsfremmende tilbud uden uforholdsmæssigt mange skift. Derfor ønsker vi, at der også i handicappolitikken bliver inddraget fokus på offentlig transport og dennes betydning for mennesker med handicap eller bevægelsesudfordringer betinget af alder, herunder også et fokus, at der også på det helt nære er brug for muligheder for opladning af elscootere og kørestole, så transport for denne gruppe også kan være tryg.   Venlig hilsen Benjamin Friis, formand for lokaludvalgets fagudvalg for Børn, Fritidsliv og Sociale emner Michael Fjeldsøe, formand for Valby Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
For Lige Vilkår
Dato: 30. november 2022
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Julie Kyndesgaard
By:
København V
Postnr.:
1665
  Høringssvar til udkast på Handicappolitik 2023-2026 Vi har igennem de sidste 2 år haft den store fornøjelse at tale med og undervise sagsbehandlere i Borgercenter Handicap med fokus på forældreperspektivet. Vi er ikke i tvivl om BCH er inde i en rigtig god udvikling, og vi møder rigtig mange kompetente mennesker i alle lag i BCH.    Nedenstående høringssvar er oplyst af den indsigt, men især af vores levevilkårsundersøgelse, og vores forskellige rådgivningstilbud, hvor vi dagligt er i kontakt med forældre til børn med særlige behov/handicap.   Tillid   At opbygge tillid imellem sagsbehandler og borger/familie er en langstrakt indsats. Vi ved at sagsbehandlerne ofte skiftes ud, og derfor tænker vi, at man som kommune bør have fokus på, hvorledes man kan understøtte tillid med strukturerne. Dvs. for eksempel sige, at udvikle skriftligheden omkring samarbejdet, så den tilstrækkelige information findes i systemet, så man ikke starter forfra hver gang, der kommer en ny sagsbehandler. Det betyder eksempelvis også at referater/notater bør reflektere det der er sket på mødet og ikke blot sagsbehandlerens syn. Det gør det lettere for en ny sagsbehandler at op nå flyvehøjde hurtigere, og borgere skal ikke gentage sig selv. Dette kan man sikre ved at skabe systematik i f.eks. mødeafholdelse. (at der altid sendes en dagsorden ud inden mødet og der sendes et referat ud efter mødet.)    Lettere adgang til hjælp   Som allerede nævnt, er vi meget støttende overfor tiltag, der kan give borgerne adgang til egen sag. Vi mener det vil fremme dialogen og dermed tilliden. Banale misforståelse kan korrigeres i tide inden dette giver grobund for forkerte afgørelser og ressourcekrævende korrigeringer.   Et ønske fra vores side er, at man kigger på om der kan lempes på de ret stramme krav til SMS-kommunikation mellem sagsbehandler og familie. Når man modtager en afgørelse fra kommunen i e-Boks, vil det ofte resultere i hjertebanken og generel nervøsitet og ofte er afgørelser skrevet i sprog, der taler op mod Ankestyrelsens praksis, så afgørelserne holder vand. Det vil sige tungt jurasprog, som kan være svært at dechifrere. En lille sms fra en sagsbehandler ” Jeg har sendt dig et brev i e-Boks. Det handler om XXX” kan virkelig berolige et systemstresset nervesystem. Alternativet i dag er opkald og det kan godt være tidskrævende og derfor forståeligt blive valgt fra.   Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole   Det er godt med ambition om at man skal trives i det almene, men det bør ikke være et mål for trivsel/succes i sig selv. Der er intet i vejen med at have behov for at gå på specialskole.   Vi har især en del københavnerforældre i vores forskellige rådgivningstilbud, der oplever at PPR indstiller barnet til specialskoletilbud, og selvom de bliver visiteret i oktober eller november får at vide, at de først kommer i betragtning til en plads til august. Det skyldes at der i marts (?) er en stor runde på fordeling af pladser. Det vil sige, at vi ret beset står med børn, hvor der allerede i august er enighed blandt skole, forældre, PPR om at en specialplads vil være givtig, som venter et helt år pga. af administration. Hensynet til systemet er over børnene. Det selv om k-meddelelse 13 klart siger, at der kan/bør ske visitation året rundt.  I tillæg er det tæt på umulig, som forældre at orientere som om de forskellige skoler og deres profiler. Hjemmesiderne er ikke relevante/opdateret og visitationen kan ikke vejlede andet end ud fra de beskrevne kategorier. Altså oplyse hvilke skoler, der tager imod hvilke kategorier. Der er i det hele taget noget omkring skolevalget, når ens barn skal i specialskole som trænger til at blive kigget på fra brugersiden.    Det er et punkt, der ikke bliver berørt i denne handicappolitik, men som efter vores mening bør. Det ville hjælpe med at børnene ikke møder ind til deres nye skoletilbud kørt ned i mistrivsel efter måneders ventetid - og dermed i større risiko for at udvikle skolevægring.      Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel   Det er virkelig godt med fokus her på. Set fra vores ende af verdenen, så er det et problem ift. servicelov og beskæftigelseslovgivning, når vi taler om forældre på tabt arbejdsfortjeneste (TA). Vi er klar over at Københavns kommune ikke kan lave om på lovgivningen med det første, men der er nogen udfordringer, som gør at det er svært at modtage delvis TA og være delvis arbejdsløs. Det er svært at stå tilstrækkeligt til rådighed for arbejdsmarkedet i juridisk forstand.    Ligeledes kan det svært at finde tilbage til arbejdsmarkedet, når ens barn bliver 18 år og TA bortfalder. Vi deltager gerne i en nærmere klarlægning, men der en gruppe her på kanten af arbejdsmarkedet, som er dårligt sikret dagpengemæssigt og i forbindelse med sygdom og overgang til 18 årsområdet.    Kommunen vil føre an med det gode eksempel – og her ville der virkelig være tale om pionerarbejde.      Nedenunder et par mere tekstnær gennemgang af indvendinger   Punkt 1 ”De fleste borgere med handicap er heldigvis tilfredse med mødet” skriver man i teksten. Og det er jo rigtigt, at det er et flertal, men vi synes dog at det er værd at bemærke et meget stort mindretal på 42%(!) ikke er tilfredse på myndighedsområdet. Det synes vi fortjener en anden formulering eller rammesætning. Især fordi det handler om at opbygge tillid. Tillid opstår bedst, når vi kommunikerer tydeligt og præcist og i overensstemmelse med virkeligheden. Der er minimum 42 %, der vil slå sig på, at I siger det går godt.    Det bør præciseres at antallet af sagsbehandler pr sag på autismeområdet, er på børn og ungeområdet. Ikke voksenområdet.      Punkt 4   ”Genoprette økonomien på specialundervisningsområdet, hvor der er stigende udgifter bl.a. som følge af flere børn i specialundervisningstilbud til børn med ADHD, autisme og udviklingsvanskeligheder.”  Der er et eller andet med ordet udviklingsvanskeligheder, der er of.     Vi glæder os til at følge arbejdet og bidrager som sagt meget gerne med uddybning.   Med venlig hilsen Julie Kyndesgaard Sekretariatsleder For Lige Vilkår  
Læs høringssvar fra For Lige Vilkår
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 30. november 2022
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg findes i vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 29. november 2022
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg vedr. udkast Kommunens Handicappolitik 2023-2026     Amager Vest Lokaludvalg takker Socialforvaltningen for muligheden for at give høringssvar vedr. udkastet Handicappolitik 2023-2026.   Positivt med konkrete forslag Lokaludvalget finder det positivt, at udkastet indeholder mere konkrete forslag og flere målbare områder end den tidligere handicappolitik.   Målingsredskaber Lokaludvalget ser det som en markant forbedring, at forvaltningen lægger op til, at der skal kunne laves opfølgning på hvordan indsatsen går med de 6 forskellige målsætninger. Dette viser, at forvaltningen har været lydhør over for kritikken af den tidligere handicappolitik, navnlig på manglen af målingsredskaber.   Lokaludvalgets bemærkninger til de seks principper   1. Tillid er nøgleordet for en god oplevelse Det kan ikke skrives ofte nok, at tilliden mellem borger og sagsbehandler er nøgleordet for en god oplevelse i kommunen. I det nye udkast nævnes der, at man arbejder på at give sagsbehandleren større rum til at handle, uden først at skulle involvere et visitationsudvalg, hvilket der kun kan bakkes op om. Tiltagene på området om at indføre en Kvikservice for borgere med handicap på Hans Knudsens Plads, er et godt tiltag, som man kan  videreudvikle på og måske overveje at indføre andre steder i Borgercenter Handicap og kommunens andre forvaltninger.   2. Tilgængelighedsanalyse af alt offentligt nyt byggeri Kommunen har aldrig været så påvirket af anlægsarbejder, byggeri m.v. som netop i disse tider med nye afspærringer, stilladser, store entreprenørmaskiner m.v. over alt og nye kommer til hver dag. Dette gør, at synshandicappede, der er vant til en rute til deres bus/tog/metro/indkøb, kan blive så bange for at gå ud, at hjemmet ender med at blive et fængsel for dem i stedet. Sporadiske barrierer, ikke afskærmede udgravninger, det at skulle bevæge sig ud på kørebanen for at komme forbi sligt, alt dette er angstprovokerende og farligt for personer, som uden synets brug eller med meget nedsat syn skal bevæge sig udenfor sin sikre bolig. F.eks. skiltet der henviser fodgængere til modsatte fortove ved vejarbejde. Skiltet giver ingen mening for en synshandicappet. Der bør være en indskærpelse af sikkerhedsregler og en person, som ved sådant byggeri kan bistå med at komme udenom disse farlige situationer. Før sådant byggeri iværksættes, bør der laves omhyggelige planer for borgernes /fodgængernes sikkerhed i området. Alt offentligt nyt byggeri bør grundigt analyseres for universel tilgængelighed, løsninger, som både tilgodeser borgere med en funktionsnedsættelse, synshandicappede og andre. Kommunens egne Tilgængelighedsrevisorer bør inddrages i Byplanlægningen, og der bør i samarbejde med borgerne foretages et grundige tilgængelighedstjek, således at resultatet fra projektering til udførelse er valideret som opfyldende tilgængelighed for alle berørte grupper efter princippet om universelt design, samt BR2018. Erfaringerne viser desværre, at dette ikke gøres, og at man mange gange ender op med uheldige resultater som det koster dyrt at lave tilgængeligt efter BR2018 igen. Vi glæder os til at se, hvordan KK vil leve op til universelt design.   Vedr. lydfyr må det bare konstateres at der nedlægges flere og flere pga naboklager. Lydfyr er essentielle for synshandicappede for at kunne krydse gader og veje sikkert og trygt, og man bør  derfor gøre en større indsats på dette område.   Den tilkendte hjemmehjælp er ret begrænset, og som synshandicappet kan det være meget vanskeligt at håndtere det huslige, gøre rent, vaske tøj, tilberede mad udover det mest simple.   3. Digitalisering udfordrer tilgængeligheden Universelt design bør også gælde på det digitale område. Danmark digitaliseres i rivende udvikling fra måned til måned, og er man synshandicappet, kognitivt handicappet eller autist, som skal finde tilbud, information, udfylde ansøgninger eller andet, så henvises man til stadighed til at gå på nettet, hvor man på kk.dk skulle kunne finde det hele. Der er den obligatoriske tilgængelighedsdeklaration i bunden af hjemmesiden, men den hjælper ikke brugeren, som må konstatere, at EU's regler om tilgængelige hjemmesider og apps ikke er slået igennem i f.eks. København. Hverken links, søgefunktionaliteter eller design af formularer og skemaer tilgodeser synshandicappedes behov. Ej heller tilgængeligheden – som skulle opfølge WCAG v. 2,1 niveau AA (jf. EN 301549) eller brugervenligheden (UX) er på et niveau, så borgere med et synshandicap har en mulighed for at navigere, søge, ansøge eller andet digitalt.   I oktober 2021 erklærede kommunens økonomiforvaltning, blandt andet på forespørgsel af kandidater til BR, at man nu havde fået en fuld tilgængelig hjemmeside i KK.dk. Det har vist sig at være modsat, og at hjemmesiden med undersites aldrig har været mere utilgængelig. Dette gøres endnu mere besværligt for den synshandicappedes muligheder for selvstændigt at færdes på kommunens hjemmeside, og telefonisk er der kun betjeningstid mellem kl. 8-16 så der begrænses man.   4. Børn med handicap skal mødes af kompetente personer For at børn, med et handicap i kommunen, kan få et godt liv, trygt og med positivt udfald, skal de mødes af kompetente personer, som kan sikre børnene følgende:   • at de kan få tilgang/adgang til de rette hjælpemidler • at de kan møde og netværke med andre børn med et handicap for at styrke deres identitet • at forældrene til disse børn kan inviteres i et netværk med andre forældre, så der kan udveksles erfaringer og skabes en basis for kompetenceudvikling • at Servicelovens § 45 om bevilling af ledsagelse til børn med et handicap i alderen 12-18 år skal bringes i spil for at sikre, at børnene oplever verden og med jævnaldrende kan ledsages ud til begivenheder og ikke isoleres i et hjem, hvor de henvises til isolation og manglende samvær og udvikling med jævnaldrende • at der skal sikres støtte i skolen og dag- og fritidstilbud, således at børn og unge med et handicap kan ”komme ud” og udvikle sociale og almene færdigheder, som er et fundament for fortsat udvikling til lykkelige og produktive borgere.   5. Retten til at kunne arbejde på et passende niveau Udgangspunktet bør være, at handicappede kan bidrage produktivt og eventuelt efter en overgangs- tilpasnings- og oplæringsperiode på et passende niveau. Derved bliver disse personer med et handicap et aktiv for kommunen og for samfundet. De vil i mindre grad blot være passive modtagere af sociale ydelser, som trækker på kommunens forskellige kasser, samt blive eksponent for andre forhold, som kan kræve en indsats, f.eks. psykiske foranstaltninger, sociale udfordringer m.v. Det er desuden positivt og relevant, at man vil sikre øget brug af handicapkompenserende ordninger. Det er vigtigt, at udgangspunktet er, at handicappede borgere efter en første prøve- og indlæringsperiode, vil kunne yde en brugbar og jævnbyrdig indsats med andre medborgere og altså ikke skal stemples på forhånd som lavproduktive.   6. Livskvalitet og adgang til sociale fællesskaber Det at kunne deltage i sociale fællesskaber er ekstremt vigtigt for alle med et handicap og uden et handicap, men det forudsætter, at f.eks. personer med et handicap kan få adgang til disse fællesskaber, hvad enten der er tale om fællesspisning, klubvirksomhed, fritidsaktiviteter, aftenskoleundervisning eller noget andet. Såvel transport til og fra sådanne aktiviteter som adgang til ledsagelse, rette tilrettevisning og eventuelt materialer i tilgængeligt format, er forudsætninger for at  kunne deltage meningsfuldt i kulturelle og fritidsaktiviteter, som kan bringe personer ud af deres isolation. De senere års opmærksomhed på at skære i handicappedes adgang til en BPA ordning eller Ledsagerordning er ikke aftaget, og mange oplever derfor at blive fanget i eget hjem uden mulighed for at kunne være social, og så bliver hjemmet deres fængsel. På Bostedstilbudene oplever beboerne at de bliver afskåret fra at kunne deltage i normale aktiviteter som alle andre, da de ofte oplever, at de ikke kan få bevilliget ledsager til de aktiviteter de ønsker, ude fra et ressource- og økonomisk perspektiv. Dette bør ikke være årsagen til at beboerne ikke kan deltage i aktiviteter de ønsker. Det bør være en ret, at en borger på et bostedstilbud ikke kan tvangsflyttes af økonomiske årsager, og at hvis det er nødvendigt at flytte borgeren, så skal borgeren tilbydes samme boligtype/form til samme pris igen.   Borgerinddragelse Lokaludvalgets baggrund for dette høringssvar er input fra Dansk Handicapforbund København.       Med venlig hilsen   Amager Vest Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Handicapaktivisterne
Dato: 28. november 2022
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Handicapaktivisterne
By:
København NV
Postnr.:
2400
Handicapaktivisternes høringssvar til Handicappolitik for Københavns Kommune 2023-2026. d. 27. november 2022   Dette er nu den fjerde Handicappolitik, som Københavns Kommune fremlægger. De foregående politikker har haft gode visioner, men de har desværre vist sig kun at være intentioner. Hverdagsvilkårene for mennesker med handicaps er stærkt forringede og har i mange år ligget milevidt fra de gode intentioner i de vedtagne Handicappolitikker.   Vi synes fortsat, at det er essentielt og vigtigt at udarbejde en politik for handicapområdet, og vi håber derfor, at kommunen med sit ønske om at udarbejde en Handicappolitik med mere konkrete mål, vil nå i mål med at realisere målsætningerne.   Enhver politik må have som ambition at ville forandre til det bedre, hvorfor politikken må tage afsæt i den virkelighed, som den vil gøre bedre. Derfor er det vores opfattelse, at et “Hverdagsliv med livskvalitet” må tage sit afsæt i bl.a.: - udfordringer med rekruttering - udfordringer med fagligheden - udfordringer ift. personaleustabilitet og et meget hurtigt personaleflow - udfordringer ift. generelt utilstrækkelige normeringer   Den gode professionelle omsorg og udviklingsstøtte forudsætter: først og fremmest kendskab og kontinuitet i de mellemmenneskelige relationer, relationelle kompetencer og faglige refleksioner den relevante faglighed at der rent faktisk, er det nødvendige antal medarbejdere til stede   Sundhedsfremme er både fysisk og psykisk velvære og trivsel (og forudsætningen for at kunne udnytte sit fulde potentiale).   Vi er opmærksomme på afsnittet om ”Opfølgning på Handicappolitikken” herunder, at den enkelte forvaltning udarbejder en indsatsplan, men vi finder stadig, at de 6 målsætninger med fokuspunkter bør være mere konkrete, og yderligere konkretiseret i handleplaner.   Kommentarer til målsætning 1: Mere tillid mellem borgere med handicap og medarbejdere i Københavns Kommune.   I forbindelse med fokuspunktet om øget brugertilfredshed, foreslår vi et fokuspunkt, der omhandler en udarbejdelse af en ny Pårørendepolitik med mulighed for Pårørenderåd (som den Københavns Kommune vedtog i 2009, og som blev fjernet i 2015/16). Dengang i 2009 blev de pårørende budt velkomne som ligeværdige samarbejdspartnere i en tillidsfremmende dialog. Kommentar til målsætning 2: Lettere adgang til hjælp. Et af fokuspunkterne hedder: ”Afbureaukratisering og regelforenkling for at skabe bedre arbejdsgange og frigøre tid til kerneopgaven (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen).” Her burde Socialforvaltningen være inddraget i fokuspunktet med afbureaukratisering. På bostederne er der i høj grad brug for mere tid til kerneopgaverne. I de senere år er der blevet ansat færre medarbejdere/pædagoger, medens der ansættes et stigende antal akademikere/konsulenter. Handicapaktivisterne bifalder, at Københavns Kommune vil arbejde for at ”påvirke nationale dagsordener i forhold til gennemsigtighed, digital adgang til egne oplysninger og afbureaukratisering på baggrund af kommunens konkrete erfaringer og ønsker, samt forfølge konkrete muligheder for forsøgsordninger mv.” Kommentarer til målsætning 3: Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere. Vi mener at ”adgangen til Tilgængelighed” for mennesker med udviklingshandicaps ikke kun er fysisk. Når man ikke kan læse eller færdes i trafikken alene, er ledsagelse metoden til at fjerne barrieren ”for at kunne bevæge sig frit rundt i byrummet, deltage i kultur- og fritidslivet. ..”   Vi må bare konstatere, at midlerne til pædagogernes ledsagelse af borgerne i byrummet eller på ferier m.v. blev fjernet fra kommunens budget i 2019 (4,2 mio. kr.) Dette var et stor tilbageslag i forhold til at kunne opfylde ovenstående gode intentioner. Kommentar til målsætning 4: Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole. Målsætningen med de tilhørende fokuspunkter inkl. igangværende aktiviteter er den mest konkretiserede af  målsætninerne. Der bør formuleres en tilsvarende konkret plan for mennesker med udviklingshæmning på de områder, som kun nævnes meget generelt og overordnet i afsnittet med målsætning 6. Vi foreslår, at der på botilbudsområdet udarbejdes en konkret plan i forhold til bl.a. normeringer, boligstandard, ferier, ledsagelse, pårørendepolitik, sundhedsfremmende foranstaltninger. Kommentar til målsætning 5: Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel   Mennesker med udviklingshandicaps har også brug for beskæftigelse, der giver mening i hverdagen. Fokus må være på også at sikre gode dag- og fritidstilbud (og transport dertil for dem, der ikke er selvtransporterende).   Kommentarer til pkt.6: Hverdagsliv med livskvalitet Det bliver her nævnt: ”En brugerundersøgelse i Socialforvaltningen i 2021 viste, at kun 54 % af borgerne vurderede, at de havde god livskvalitet, mens 46 % af borgerne oplevede, at de var ensomme.” Selvom det er svært at få valide målinger for denne målgruppe, vil vi foreslå, at man gentog den omtalte måling igen om 2 år, for at undersøge om der er sket ændringer i borgerne vurdering af deres livskvalitet. Man kunne med fordel inddrage de pårørende i undersøgelsen for herigennem at få et indblik i, hvor mange opgaver, der er blevet udlagt til de pårørende, fordi bostedet ikke længere har ressourcer til at hjælpe med fx. lægebesøg, biografture, ferier etc. Vi oplever, at mange af disse opgaver over tid er blevet ”udliciteret” til de pårørende. Ligeledes skal de borgere, der ikke har talesprog eller anden form for direkte kommunikationsevne, i langt højere grad have lov til at have en stemme gennem deres pårørende. De skal høres gennem de pårørende.   Det er en god idé at kapacitetsopbygge flere foreninger, så de fremadrettet tilbyder aktiviteter, der imødekommer målgruppens behov, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke vil være alle med udviklingshandicaps, der kan indpasses i disse tilbud. En særlig problematik er kørsel til og fra aktiviteter. Der er mange i målgruppen, der ikke er selvtransporterende, og de vil derfor have brug for kørsel og ledsagelse. Det skal der også tages højde for. Helt generelt vil foreningslivet være et område, hvor det ville være godt med målinger. Hvor mange borgere med handicap deltager i foreningslivet, efter at man har kapacitetsopbygget?   Det bør fremgå tydeligt, hvad der menes med ” At udvikle mere specialiserede og fleksible institutioner, dag- og botilbud”? Og hvad kommer specialiseringen helt konkret til at betyde for fx normeringerne, fagligheden?      I indledningen står: ”I København skal borgere med handicap opleve en god og specialiseret indsats i botilbud, døgninstitutioner, plejeboliger samt støtte i hjemmet. Den sociale og sundhedsfaglige indsats skal tage udgangspunkt i og møde borgerens behov, også for de borgere som har behov for en omfattende og højt specialiseret indsats.” Det er et godt pejlemærke, fyldt med gode intentioner. Vi ser frem til at kommunen fremadrettet rent faktisk også opfylder målet. Vi savner dog grundlæggende nogle konkrete planer for, hvordan der arbejdes på de helt store problemer: fastholdelse af medarbejdere på botilbudsområdet og rekruttering af nye medarbejdere. Vi håber, at den supplerende budgetmodet (nævnt under målsætning 6) kan være med til at forbedre livskvaliteten og hverdagslivet på bostederne. Men det er bestemt ikke nok. Som vi tidligere har  være inde på, er det tvingende nødvendigt, at hele området løftes økonomisk. Vi ser meget frem til, at dette vil ske i Borgerrepræsentationen, når de kommende budgetter skal vedtages - forhåbentlig i overensstemmelse med Handicappolitikkens intentioner.   Med venlig hilsen Handicapaktivisterne  
Læs høringssvar fra Handicapaktivisterne
Indsendt af:
A A Hentzen
Dato: 26. november 2022
Svarnummer:
5
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg oplever at der er én ting der muligvis er blevet overset. Behandlings adgang/ behov og tilbud. Som ung med usynligt handicap oplevede jeg at der blev gået meget til lægen. Det kræver megen tid og overskud og den bliver således taget andet steds fra eks social fritid og uddannelse. Det er der plads til som barn, men har man ok IQ var det svært for også læger og vejledere at gøre andet end at vejlede til at dét hoved der skal man benytte sig af! Jo, men der skal jo være plads til - i eks ungdoms uddannelse til at tage hånd om både mentale og fysiske helbreds udfordringer. Der er en af de helt store syndere/drænende kræfter egen læge, som netop sjældent har indsigten - og må henvise til speciallæge- som desværre alt for ofte har laaaange ventetider - selv ved færdigudredning- eks 30 min én gang om året. Kort fortalt søger jeg et udspil som kan hjælpe med læge/sundhedsvæsenet når man har et handicap og fx oplever helbredsudfordringer at der kan være støtte og plads, tilgengælig evt i forbindelse med uddannelse. Når man altså ikke er handicappet "nok" til at bo i botilbud. Hvor jeg tror det allerede findes hjælp dertil.
Læs høringssvar fra A A Hentzen
Indsendt af:
Hanne Berner
Dato: 24. november 2022
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
LEV København
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
21.11.2022 Høringssvar på Handicappolitik 2023-2026 af 28. oktober 2022 fra LEV Københavns bestyrelse. Københavns kommune (KK) skriver at Handicappolitikkens formål er at: Være retningsgivende for den politiske prioritering Være redskab til dialog mellem borgere, politikere, kommunens medarbejdere, civilsamfundet og erhvervslivet. Og er udarbejdet i samarbejde med øvrige forvaltninger. Vi vil gerne anerkende at KK – har inddraget de øvrige forvaltninger i udarbejdelsen af Handicappolitikken, vi er enige i at handicap vedrører ”hele livet” og derfor har berøringsflader til alle forvaltninger. har som mål at arbejde med ”universelt design”. skal omsætte Handicappolitikken i alle forvaltninger og udarbejde indsatser i forhold til deres område vil udarbejde en halvvejs status rapport arbejder med de 6 målsætninger for Handicappolitikken vil arbejde med sociale klausuler fra KK private leverandører. Vi har følgende forslag til præcisering eller uddybning af Handicappolitikken: KK har et efterslæb i indsatsen på handicapområdet og det betyder bl.a. at KK er på 6. pladsen i 6 by samarbejdet. Vi vil foreslå at KK beskriver hvordan KK vil indhente efterslæbet på handicapområdet og at der bliver en politisk målsætning om ikke at være på 6.pladsen fremover. I Handicappolitikken omtaler KK sagsbehandlerne og deres reducerede sags mængde, og det er godt. KK beskriver hvordan det pædagogiske personale er udfordret. Vi foreslår at KK præcisere hvordan det pædagogiske personale skal kvalificeres generelt og til det ” stigende antal borgere med komplekse behov/ problemstillinger”. Desuden vil vi forelå at rekruttering og fastholdelse af det pædagogiske personale præciseres. For borgere med særlige behov er det en meget vigtig at der er kvalitet, kontinuitet og relationer til det pædagogiske personale. I Handicappolitikken nævnes ”pårørende” ikke. Dette har i tidligere handicappolitikker været prioriteret. Vi ønsker at det også i denne politik vil blive prioriteret. Vi er som pårørende til borgere med et udviklingshandicap centrale og kontinuerlige personer i deres liv. Vi foreslår derfor at KK præciserer, at de pårørende er en ressource, og at pårørende har brug for information, inddragelse og indflydelse i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale. Vi ønsker ligeledes, at KK skal være opmærksomme på borgere, som ikke har nogen pårørende, - og mener at KK har særlige forpligtigelser overfor disse borgere. End videre ønskes det, at der skabes rum for etablering af pårørenderåd på de enkelte enhed. KK erkender at borgere med handicap ikke har de samme muligheder som borgere uden handicap og at der er ” forhold, der ikke kan ændre i et snuptag”. Netop derfor mener LEV København at forvaltningerne i deres indsatsplan skal indarbejde en plan for hvordan forholdene forbedre på sigt. Handicappolitikken vil reducere burokrati – vi vil foreslå at man i forvaltningernes indsatsplan skal beskrive, hvordan man vil arbejde med reduktionen og ved status rapporten at forvaltningerne evaluerer selvstændigt på punktet. Vedr. samarbejde mellem forvaltningerne – KK nævner selv forskellig praksis vedr. f.eks. registrering af fravær i skoletilbud. Vi vil opfordre til at samarbejde mellem forvaltningerne fremmes og særligt mellem Børne og unge forvaltningen og Socialforvaltningen, når barnet bliver 18 og overgår til Socialforvaltningen. Vedr. de øgede antal børn og unge med særlige behov og et andet sted at der allerede nu er ventetid til botilbud – og beskæftigelse. Vi opfordrer til at KK udarbejder en plan for afvikling af venetid til bolig og beskæftigelse – og en fremadrettet plan for tilstrækkeligt antal boliger og beskæftigelse, når vi ved at der er en øgning af antal af voksne med særlige behov på vej. KK beskriver et godt hverdagsliv. Vi vil opfordre til, at der i Handicappolitikken – eller i Social forvaltningens indsatsplan bekriver - at et godt hverdagsliv indebærer et dagligt miljø skift. I dag er der borgere der lever, bor, har fritid- og beskæftigelse og ferie på samme matrikel - hver dag, hele ugen, hele måneden og hele året! Med venlig hilsen – på LEV Københavns bestyrelse vegne Per Jonassen, Gert Thomsen og Hanne Berner
Læs høringssvar fra Hanne Berner
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 24. november 2022
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Hermed Østerbro Lokaludvalgs høringssvar vedr. Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-26. (Se vedhæftede).
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 22. november 2022
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Københavns V
Postnr.:
1758
Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 - svar fra Vesterbro Lokaludvalg   Vesterbro Lokaludvalg har drøftet forslaget til Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026. Lokaludvalget har følgende kommentarer:   Vesterbro Lokaludvalg er positive overfor de 6 principper, som socialforvaltningen har foreslået at lægge til grund for den kommende politik. De seks målsætninger er: 1. Mere tillid mellem borgere med handicap og kommunen 2. Lettere adgang til hjælp 3. Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere 4. Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole 5. Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel 6. Hverdagsliv med livskvalitet   Vi finder det positivt at socialforvaltningen vil forsøge at arbejde målrettet for at blive fri af bureaukrati, som det er muligt inden for de gældende regler. Brugerundersøgelser tyder på, at det er vanskeligt for borgeren at finde rundt i systemet, specielt for meget udsatte borgere, som derfor har brug for ekstra støtte. Dette kræver ikke mindst opkvalificering af medarbejdere, så borgeren får den rette hjælp og støtte fra begyndelsen. For mange sagsstammer for den enkelte medarbejder kan betyde at borgeren ikke oplever et flow i sin sag og derfor udfordres yderligere.   For at kunne færdes rundt i byen som handicappet kræver det en del af byens indretning, og derfor hilser vi det velkomment at kommunen inddrager begrebet Universelt Design, som kan gøre det lettere for borgeren at færdes på egen hånd.  Vi tillades os at pege på fortovskanter med manglende ramper, busser uden ramper, få bænke og manglende antal toiletter i byen. Ting som kan gøre det vanskeligt for borgeren at færdes i det åbne rum.   Vi er helt enige i at dagtilbud og skoler - både de almene og specialtilbuddene – skal understøtte alle børn og unges trivsel, udvikling og mulighed for at lære. Og så skal skolerne blive bedre til at sikre, at flere unge med handicap får en afgangseksamen og mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Vi finder det vigtigt at se de unge med handicap som en ressource frem for en belastning.   Hvis en borger med handicap skal kunne leve et hverdagsliv med livskvalitet er det bla en forudsætning, at der kan tilbydes et en egnet boform og et fritidsliv derfor bakker vi op om at der skal være flere og bedre muligheder for at deltage i sociale aktiviteter og i kultur- og fritidslivet.   Vi ser også gerne at der skabes mulighed for flere arbejdspladser for borgere med handicaps indenfor det sociale system.     Venlig hilsen Thomas Egholm, forperson
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Københavns Ældreråd
Dato: 31. oktober 2022
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Ældreråd
By:
København N
Postnr.:
2200
Hermed vedhæftet Københavns Ældreråds høringssvar vedr. udkast til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023- 2026. 
Læs høringssvar fra Københavns Ældreråd