Høringssvar vedrørende Handicappolitik 2023-2026

Handicapaktivisternes høringssvar til

Handicappolitik for Københavns Kommune 2023-2026.

d. 27. november 2022

 

Dette er nu den fjerde Handicappolitik, som Københavns Kommune fremlægger.

De foregående politikker har haft gode visioner, men de har desværre vist sig kun at være intentioner. Hverdagsvilkårene for mennesker med handicaps er stærkt forringede og har i mange år ligget milevidt fra de gode intentioner i de vedtagne Handicappolitikker.

 

Vi synes fortsat, at det er essentielt og vigtigt at udarbejde en politik for handicapområdet, og vi håber derfor, at kommunen med sit ønske om at udarbejde en Handicappolitik med mere konkrete mål, vil nå i mål med at realisere målsætningerne.

 

Enhver politik må have som ambition at ville forandre til det bedre, hvorfor politikken må tage afsæt i den virkelighed, som den vil gøre bedre.

Derfor er det vores opfattelse, at et “Hverdagsliv med livskvalitet” må tage sit afsæt i bl.a.:

- udfordringer med rekruttering

- udfordringer med fagligheden

- udfordringer ift. personaleustabilitet og et meget hurtigt personaleflow

- udfordringer ift. generelt utilstrækkelige normeringer

 

Den gode professionelle omsorg og udviklingsstøtte forudsætter:

• først og fremmest kendskab og kontinuitet i de mellemmenneskelige relationer, relationelle kompetencer og faglige refleksioner
• den relevante faglighed
• at der rent faktisk, er det nødvendige antal medarbejdere til stede

 

Sundhedsfremme er både fysisk og psykisk velvære og trivsel (og forudsætningen for at kunne udnytte sit fulde potentiale).

 

Vi er opmærksomme på afsnittet om ”Opfølgning på Handicappolitikken” herunder, at den enkelte forvaltning udarbejder en indsatsplan, men vi finder stadig, at de 6 målsætninger med fokuspunkter bør være mere konkrete, og yderligere konkretiseret i handleplaner.

 

Kommentarer til målsætning 1: Mere tillid mellem borgere med handicap og medarbejdere i Københavns Kommune.

 

I forbindelse med fokuspunktet om øget brugertilfredshed, foreslår vi et fokuspunkt, der omhandler en udarbejdelse af en ny Pårørendepolitik med mulighed for Pårørenderåd (som den Københavns Kommune vedtog i 2009, og som blev fjernet i 2015/16). Dengang i 2009 blev de pårørende budt velkomne som ligeværdige samarbejdspartnere i en tillidsfremmende dialog.

Kommentar til målsætning 2: Lettere adgang til hjælp.

Et af fokuspunkterne hedder: ”Afbureaukratisering og regelforenkling for at skabe bedre arbejdsgange og frigøre tid til kerneopgaven (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen).”

Her burde Socialforvaltningen være inddraget i fokuspunktet med afbureaukratisering. På bostederne er der i høj grad brug for mere tid til kerneopgaverne. I de senere år er der blevet ansat færre medarbejdere/pædagoger, medens der ansættes et stigende antal akademikere/konsulenter.

Handicapaktivisterne bifalder, at Københavns Kommune vil arbejde for at ”påvirke nationale dagsordener i forhold til gennemsigtighed, digital adgang til egne oplysninger og afbureaukratisering på baggrund af kommunens konkrete erfaringer og ønsker, samt forfølge konkrete muligheder for forsøgsordninger mv.”

Kommentarer til målsætning 3: Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere.

Vi mener at ”adgangen til Tilgængelighed” for mennesker med udviklingshandicaps ikke kun er fysisk. Når man ikke kan læse eller færdes i trafikken alene, er ledsagelse metoden til at fjerne barrieren ”for at kunne bevæge sig frit rundt i byrummet, deltage i kultur- og fritidslivet. ..”  
Vi må bare konstatere, at midlerne til pædagogernes ledsagelse af borgerne i byrummet eller på ferier m.v. blev fjernet fra kommunens budget i 2019 (4,2 mio. kr.) Dette var et stor tilbageslag i forhold til at kunne opfylde ovenstående gode intentioner.

Kommentar til målsætning 4: Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole.

Målsætningen med de tilhørende fokuspunkter inkl. igangværende aktiviteter er den mest konkretiserede af  målsætninerne. Der bør formuleres en tilsvarende konkret plan for mennesker med udviklingshæmning på de områder, som kun nævnes meget generelt og overordnet i afsnittet med målsætning 6.

Vi foreslår, at der på botilbudsområdet udarbejdes en konkret plan i forhold til bl.a. normeringer, boligstandard, ferier, ledsagelse, pårørendepolitik, sundhedsfremmende foranstaltninger.

Kommentar til målsætning 5: Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel

 

Mennesker med udviklingshandicaps har også brug for beskæftigelse, der giver mening i hverdagen. Fokus må være på også at sikre gode dag- og fritidstilbud (og transport dertil for dem, der ikke er selvtransporterende).

 

Kommentarer til pkt.6: Hverdagsliv med livskvalitet

Det bliver her nævnt:

”En brugerundersøgelse i Socialforvaltningen i 2021 viste, at kun 54 % af borgerne vurderede, at de havde god livskvalitet, mens 46 % af borgerne oplevede, at de var ensomme.”

Selvom det er svært at få valide målinger for denne målgruppe, vil vi foreslå, at man gentog den omtalte måling igen om 2 år, for at undersøge om der er sket ændringer i borgerne vurdering af deres livskvalitet. Man kunne med fordel inddrage de pårørende i undersøgelsen for herigennem at få et indblik i, hvor mange opgaver, der er blevet udlagt til de pårørende, fordi bostedet ikke længere har ressourcer til at hjælpe med fx. lægebesøg, biografture, ferier etc. Vi oplever, at mange af disse opgaver over tid er blevet ”udliciteret” til de pårørende. Ligeledes skal de borgere, der ikke har talesprog eller anden form for direkte kommunikationsevne, i langt højere grad have lov til at have en stemme gennem deres pårørende. De skal høres gennem de pårørende.

 

Det er en god idé at kapacitetsopbygge flere foreninger, så de fremadrettet tilbyder aktiviteter, der imødekommer målgruppens behov, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke vil være alle med udviklingshandicaps, der kan indpasses i disse tilbud. En særlig problematik er kørsel til og fra aktiviteter. Der er mange i målgruppen, der ikke er selvtransporterende, og de vil derfor have brug for kørsel og ledsagelse. Det skal der også tages højde for.

Helt generelt vil foreningslivet være et område, hvor det ville være godt med målinger. Hvor mange borgere med handicap deltager i foreningslivet, efter at man har kapacitetsopbygget?

 

Det bør fremgå tydeligt, hvad der menes med ” At udvikle mere specialiserede og fleksible institutioner, dag- og botilbud”? Og hvad kommer specialiseringen helt konkret til at betyde for fx normeringerne, fagligheden? 

 

 

I indledningen står:

”I København skal borgere med handicap opleve en god og specialiseret indsats i botilbud, døgninstitutioner, plejeboliger samt støtte i hjemmet. Den sociale og sundhedsfaglige indsats skal tage udgangspunkt i og møde borgerens behov, også for de borgere som har behov for en omfattende og højt specialiseret indsats.”

Det er et godt pejlemærke, fyldt med gode intentioner. Vi ser frem til at kommunen fremadrettet rent faktisk også opfylder målet.

Vi savner dog grundlæggende nogle konkrete planer for, hvordan der arbejdes på de helt store problemer: fastholdelse af medarbejdere på botilbudsområdet og rekruttering af nye medarbejdere.

Vi håber, at den supplerende budgetmodet (nævnt under målsætning 6) kan være med til at forbedre livskvaliteten og hverdagslivet på bostederne. Men det er bestemt ikke nok.

Som vi tidligere har  være inde på, er det tvingende nødvendigt, at hele området løftes økonomisk.

Vi ser meget frem til, at dette vil ske i Borgerrepræsentationen, når de kommende budgetter skal vedtages - forhåbentlig i overensstemmelse med Handicappolitikkens intentioner.

 

Med venlig hilsen Handicapaktivisterne