Høringssvar vedr. ”Den nye anvisningsmodel i Københavns Kommune”
På vegne af ledergruppen i Netværket Asylselskabet sender vi hermed et høringssvar.
Vi er et bydelsdækkende netværk bestående af ni selvejende institutioner, som er spredt over 4 bydele i København.
Forståelse for forældrenes behov for tidligere udmelding om plads
Som institutionsledere har vi fuld forståelse for forældrenes behov for at kunne planlægge deres arbejds- og privatliv i forbindelse med en opstart i et pædagogisk tilbud. Vi ved, fra erfaring med vores forældre, hvor stressende det kan være at få puslespillet til at gå op i en større enhed. Der skal f.eks. trækkes på familie og netværk for at få enderne til at mødes.
Vi har som institutionsledere også et ønske og behov for at kunne planlægge opstart og indkøring af nye børn i god tid. Dette dels for at sikre en stabil økonomi, dels for at medarbejderne får mulighed for at planlægge en rolig opstart for både børn og forældre i institutionen, og ikke mindst for at have overblik og sikre gode arbejdsvilkår.
Bekymringer for den nye model
Vi ser flere forskellige udfordringer, som bekymrer os ved en vedtagelse af den model, som der på nuværende er i høring. Vi er bekymret for om der er taget højde for nedenstående:
Børn hvor forældrene har taget orlov og som er lovet en plads på institutionen ved endt orlov
Børn på dispensation, som sprænger ventelisten i forbindelse med et akut tilbud om overflytning
Børn på pluspladser, hvor f.eks. sundhedsplejersker indstiller børn og familier
I de interne overgange i de integrerede institutioner forsvinder muligheden for at tilpasse overgangen med hensyn til det enkelte barn og familien. Der kan f.eks. være børn som har alderen til at starte i børnehaven, men barnet kan have behov for at være i vuggestuen i længere tid hvis familien f.eks. går igennem skilsmisse eller dødsfald i nær familie, eller barnet vil trives med at blive i vuggestuen lidt længere.
I overgangen til skolen ser vi også en udfordring i en manglende fleksibilitet, da skoleudsættelser kan være svære at planlægge frem i tiden.
På Nørrebro er der på nuværende tidspunkt ikke børnehavepladser nok i området, og det er derfor svært at vide hvornår der kommer tomme pladser i de rene vuggestuer, og vi kan så af hensyn til økonomien komme til utilsigtet at planlægge os ind i en overbelægning. Dette skifter imellem de enkelte bydele og den samme udfordring kan om en måned ses på f.eks. Amager.
Den nye model giver ikke samme fleksibilitet til at tilpasse normeringen til den aktuelle personalesituation; f.eks. opsigelser og ansættelser af nye personaler, langtidssygdom og den aktuelle børnegruppe, hvor der f.eks. kan være børn med særlige behov, der venter på en basisplads. Den nuværende model giver mulighed for at nednormere efter behov i en længere periode eller at udskyde en opstart af nye børn.
De udfordringer som der er med privatskolerne i den nuværende model, frygter vi kan blive forstærket.
Den nye pladsanvisningsmodel som i sin helhed er bundet op på den nye budgetmodel skaber en skævvridning idet de bliver implementeret i henholdsvis 2023 og 2024.
Efter Corona har vi oplevet at familierne i højere grad flytter ud af kommunen, hvilket vil udfordre os yderligere og give os tomme pladser, som vi ikke har mulighed for at besætte førend det næste dialogmøde med pladsanviseren
Med to årlige møder med pladsanviseren vil det betyde at vi skal planlægge op til 9 måneder frem i tiden, og er derfor nysgerrige på hvordan den løbende dialog vil blive defineret.
Med den manglende fleksibilitet, så er vi bekymret for at resultatet vil blive tomme pladser i institutionerne, imens der samtidig er forældre som venter på plads. Hvilket vil betyde både utilfredse forældre og dårlig økonomi for institutionerne.
Hvordan tages der højde for de tomme pladser som opstår når familier der har sagt ja tak til en plads f.eks. flytter eller får en anden institution, imens de venter.
Hvordan vil man med den nye model tage højde for den i kommunen indførte søskendegaranti, som giver rigtig god mening for både børn, forældre og personale?
Den nye model lægger op til at det skal være netværkskoordinatoren, der laver aftalerne med pladsanviserne. Det udfordrer os generelt på vores suverænitet som selvstændige juridiske enheder, og i særdeleshed i vores tilfælde hvor netværkskoordinatoren skal lave aftaler på tværs af 4 områder i kommunen med flere forskellige pladsanvisere, uden at have den nære relation til den enkelte institution og kendskab til det specifikke område.
Vi kan forstå på udbudsmaterialet at der er kigget på og draget erfaringer fra 3 kommuner (Odense, Århus og Frederiksberg). Københavns kommune, er dog en noget større kommune der indeholder mere kompleksitet og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de nævnte kommuner.
Vi anerkender at der kan være belæg for at kigge på den nuværende model, da denne også har udfordringer, som vi vil skitsere nedenunder;
Udfordringer med den nuværende model
Forældrene kan med kort varsel (14 dage) flytte deres børn til en anden institution.
Der er lang responstid fra forældrene i forbindelse en anvisning af en ny plads, ofte svarer forældrene ikke på en henvendelse, og så går der 5 hverdage inden at tilbuddet kan sendes ud igen, hvilket er med til at forlænge ventetiden for de forældre som ønsker en plads, og det kan for institutionerne være en dyr ventetid
Forældre der ikke forholder sig til den anviste plads eller først takker nej efter de fem dages varsel
Vi er ofte udfordret af at de børn som starter op i privatskolerne først kan give besked om udmeldelse med meget kort varsel, da privatskolerne ofte melder sent ud i forhold til optag.
Som det er nu, så opleves det ofte som en udfordring for pladsanvisningen, når vi som institutioner melder pladserne ud mere end tre måneder i forvejen.
Forslag til løsninger
Det er vores overbevisning som ledere i de ni institutioner, at der i stedet for en helt ny model kunne arbejdes med f.eks. at gøre den proces omkring tilbudsperioden mere effektiv til fordel for både forældrene og de enkelte institutioner.
Det kunne være en løsning at sende information ud til de fem første på listen med en orientering om hvilken plads de har, at der nu er en tom plads og at de derfor skal tilkendegive om det har interesse.
Forældrene skal f.eks. hver anden måned gøre sig aktive på ventelisten, så der bliver ryddet op i de ventelister hvor der lige nu er meget lang responstid fordi de har mistet den generelle interesse for en plads og derfor ikke holder sig ajour.
I forhold til forældrenes forvirring om hvem der skal kontaktes i processen, tænker vi kunne løses ved en større gennemsigtighed ved processen og kalder ikke på en ny anvisningsmodel.
Med venlige hilsener
Ledergruppen i Netværket Asylselskabet
Dorthe Bristow, leder af Adelgården)
Duddi Stockfleth, konstitueret leder af Bøgely
Marica Hansen, leder af Carolinehaven
Christina Marconi Nørgaard, leder af Christianshavns Asyl
Martin Poulsen, leder af Damhuset
Jakob Landgren, Leder af Dybendals Asyl
Annita Krog, leder af Frederik 6. Asyl
Marlene Bjerregaard, Leder af Jagtvejens Asyl
Pia Bøge Mikkelsen, leder af Sundby Asyl
