Oprettet: 2. november 2022
Svarnummer:
17

Indsendt af

Forældrebestyrelsen

Virksomhed / organisation

Klynge NB B

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Forældrebestyrelsen
Klynge NB B
Udbygade 1, 2.
2200 København N                                                                                                København den 2. november 2022

 

Høringssvar på ny anvisningsmodel

 

Forældrebestyrelsen har følgende bemærkninger til ny anvisningsmodel.

 

Intentionen med at der udmeldes en normering og på hvilken baggrund der udarbejdes en langtidsplanlægning i forhold til indskrivning af nye børn i de enkelte enheder synes vi er god.

Dog kan vi se nogle forskellige problematikker i denne nye model.
Den forudsætter at der er tæt og løbende samarbejde mellem pladsanviser og den enkelte enhed omkring hvornår, hvilke børn rykker videre op i systemet, hvilket kan skabe nogle problematikker alt afhængig af hvordan den enkelte enhed har valgt at organisere sig i forhold til alders opdelte stuer/grupper internt i huset. Dette overblik har den enkelte leder, og modellen vil forudsætte at den enkelte pladsanviser ligeledes har dette tætte kendskab til den enkelte enhed, når der skal anvises pladser flere måneder ud i fremtiden.

En anden problematik er, når der opstår situationer i de enkelte enheder, hvor f.eks. et par pædagoger der siger op, hvilket vil det få betydning for hvornår enheden kan modtage nye børn og samtidig har forældrene modtaget et anvisningsbrev. I disse tilfælde kan modellen virke ufleksibel. Og hvordan har man tænkt sig at håndtere sådanne akutopstået situationer?

En tredje problematik er at der er lagt op til at der skal afholdes to møder årligt på klyngeniveau, hvor pladsanviser, klyngeleder samt de pædagogiske ledere skal sidde og aftale en langtidsplanlægning i forhold til indskrivning af børn. Dette kan virke ressourcekrævende, hvis der er lagt op til at hver enkelt enhed skal gennemgås på disse møder, og spørgsmålet er om det er nødvendigt?

 

Med venlig hilsen

Forældrebestyrelsen
Klynge NB B
Forperson: Marikka Møller Stenark