Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto over lokalplanområdet Hvidkildevej tillæg 1

Hvidkildevej tillæg 1 - Bortfaldet - supplerende høring

Lokalplanen skal gøre det muligt at etablere bilparkering på egen grund i en eksisterende rækkehusbebyggelse.

Høringsfrist:

26. april 2022
Indsendt af:
Søren Mørch Andersen
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
50
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Beboerforeningen Rødegård
By:
København NV
Postnr.:
2400
ermed genfremsendes beboerforeningen Rødegårds høringssvar med nedenstående supplerende bemærkninger: Den supplerende høring viser med al tydelighed, at forvaltningen har valgt side og besluttet sig til at private husejere i Hvidkildehusene skal have lov til at etablere p-plads i haven på bekostning af det grønne og ikke mindst på bekostning af i alt 50-56 offentlige p-pladser på Hvidkildevej. Få (25 på yderligere 3 ejerboliger) begunstiges med egen p-plads, mens et stort flertal af beboere i etageejendommene (andels- og lejemål) får sværere ved at finde en p-plads. Det bemærkelsesværdige er desuden, at matrikler der allerede har p-plads, men ud til vejareal, hvor der ikke kan parkeres, nu får mulighed for at flytte udkørslen om til Hvidkildevej. Dét har været det eneste resultat af høringen, mens der ikke tages hensyn til de utallige og i overvægt indsigelser mod forslaget. Kommunens projektleder for høringsforslaget har skriftligt bekræftet, at der ikke vil være mulighed for at parkere en bil mellem to nyetablerede udkørsler, når to (tre eller flere sammenhængende) matrikler etablerer p-plads i haven. Det sker pga. udformningen og placeringen af indkørslen ud for den enkelte rækkehusejers matrikel, der ikke muliggør plads mellem to udkørsler. Det kan allerede ses de steder, hvor 3 sammenhængende matrikler har haft mulighed for at etablere udkørsel. Der vil altså forsvinde flere p-pladser end de nu 28 offentlige p-pladser, som kommunens forslag antyder. Antallet af p-pladser som kommunen regner med er ikke vurderet ud fra det reelle antal parkerede biler som aktuelt holder på Hvidkildevej (om aftenen op til 56 biler), men ud fra at kommunens egne beregninger, der viser, at der ud for boligerne kan holde én bil, hvis man bruger kommuenens regler for etablering af offentlige p-pladser. På den måde betyder Hvorfor forvaltningen på den måde underestimere antallet af p-pladser der forsvinder, kan der indtil videre kun gisnes om. Men det giver i hvert fald et helt forkert billede af konsekvenserne over for beslutningstagerne i Teknik- og Miljøudvalget. Men det er sikkert, at der er tale om en usolidarisk og asocial løsning. Vejarealet på Hvidkildevej er offentligt og bør komme alle beboere i området til gode, og ikke kun en mindre gruppe af grundejere. Og i en tid med ønske om at bevare grønne arealer virker det desuden yderst bemærkelsesværdigt at ændre en tinglyst bestemmelse om, at der ikke må anvendes grønt haveareal til at befæste haven med flise, perlegrus eller ligende til parkering. Med venlig hilsen Rødegård Beboerforening
Læs høringssvar fra Søren Mørch Andersen
Indsendt af:
Line Kirk
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
49
By:
Kbh nv
Postnr.:
2400
Jeg frygter at nedsæggelse af i forvejen eftertragtede parkeringspladser på Hvidkildevej vil øge uligheden til fordelen for de husejere der vil få mulighed for privatparkering.
Læs høringssvar fra Line Kirk
Indsendt af:
Christian Lai
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
48
By:
København
Postnr.:
2400
Jeg er imod foreslaget om etablering af private parktingspladser til et fåtal af områdets beboere. Det er yderst usolidarisk. Hvidkildevej og Genforeningspladsen er tynget af unødig trafik i forvejen, hvor bilister cirkulerer efter p-plads. Hvis rækkehusene på Hviskildevej ender med at etablere private parkeringspladser vil der være et kæmpe tidsrum, hvor parkeringspladsen ikke bliver benyttet og hvor andre ikke kan bruge parkeringspladsen. Det giver ikke mening i et presset område. 
Læs høringssvar fra Christian Lai
Indsendt af:
Agnete Nyboe
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
47
By:
København
Postnr.:
2400
Det er usolidarisk i et område, der i forvejen er alt for presset. Hvis rækkehusene ender med at etablere private parkeringspladser, er der et kæmpe tidsrum, hvor de (rækkehusejerne, red) ikke har en bil stående, hvor andre hellere ikke kan bruge parkeringspladsen. Der er i forvejen øget trafik i området, som er uhensigtsmæssigt for miljø, legende børn mv. pga at bilister leder efter parkering. Det vil kun blive værre.
Læs høringssvar fra Agnete Nyboe
Indsendt af:
Kim
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
46
By:
NV
Postnr.:
2400
Det er stadig / igen et meget dårligt forslag.  Så det bliver endnu engang et klart NEJ. 
Læs høringssvar fra Kim
Indsendt af:
Kasper Ommen
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
45
By:
KØBENHAVN NV
Postnr.:
2400
Jeg er meget imod forslaget, som tilgodeser få husejere på bekostning af alle de mange andre brugere af området. 28 huse vil have privat parkering og det ville da være dejligt for dem, men forslaget vil til gengæld påvirke langt, langt flere mennesker negativt. Der vil være færre pladser til andre beboere (f.eks. ældre og børnefamilier), sportsudøvere på Genforeningspladsen, kommunens medarbejdere i koncernservice, forældre, der henter og bringer i børnehave og gæster i området generelt. Lige nu deles vi nemlig alle om alle pladser, og selvom der er for få, er der flow i det: én bil kører og en ny kommer til. Hvis ændringen af lokalplanen stemmes igennem, vil der være 28 pladser, der meget af tiden vil stå tomme.   Området vil også miste meget af sin grønne charme, da parkeringspladser vil betyder mindre have, græs og natur, som ellers er noget af det, der er et særpræg ved området.   Jeg håber også, at I vil læse de høringssvar, der blev indsendt til det oprindelig forslag. Jeg kan se, at der på nuværende tidspunkt er langt færre svar i denne omgang, og jeg frygter, at mange har mistet energien til at sige fra, men det betyder ikke, at det ikke ville have store, negative konsekvenser for mange mennesker.  
Læs høringssvar fra Kasper Ommen
Indsendt af:
Helene Breddam
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
44
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg var meget forundret over at modtage brev fra kommunen om endnu en høring af dette usolidariske og uigennemtænkte forslag til ændring af lokalplanen.   Hvidkildevej og vejene omkring lider allerede under massiv mangel på parkeringspladser og forslaget vil stille ejerne af rækkehusene markant bedre end andelsboligejerne og lejerne i boligblokkene. Det vil betyder at alle de pladser, der konverteres fra offentlig til privat vil stå tomme i løbet af dagen - og ofte i weekenderne - i stedet for at blive brugt af andre beboere eller besøgende. Vi ser i forvejen, at der hver nat parkeres på fortov, heller og nogle gange endda på vejbump.   Jeg synes på ingen måde dette forslag hænger sammen med flere af partierne i borgerrepræsentationens ønske om at få færre biler i byen, da det vil øge incitamentet for beboere i rækkehusene til at anskaffe sig en bil (mere), hvis de har privat plads. Der er ikke ubegrænset plads i byen, så vi må alle deles om det vi har. Derfor ville det være mærkeligt at omlægge mange kvadratmeter fælles parkeringsareal til private udkørsler.   Ændringerne vil have store negative konsekvenser for de mange børnefamilier og ældre som udgør en stor del af beboerne i boligblokkene, der vil få længere til ledige pladser, når det bliver færre for resten af os at deles om. Her taler vi i forvejen om et område, som oplever en høj grad af trafik og parkering fra folk der langstidsparkerer inden de tager f.eks. løbehjul, cykel eller offentlig transport videre. For ikke at tale om besøgende til genforeningspladsen eller medarbejdere fra koncernservice.    Flere udkørsler fra privat grund over fortovet vil også skabe en mere utryg vej for mindre børn og skolebørn, der færdes alene samt cyklisterne, der hver dag pendler af vores skønne vej. Dette på en vej, som i forvejen lider kraftigt under at være smutvej for bilister uden om Hillerødgade på trods af 30 km/t begrænsninger (som ikke bliver overholdt i myldretiden).   Den nuværende lokalplan stiller også krav til forhavernes udtryk, fordi grønt er smukt og harmonien var vigtig ved etablering af området. Dette ville ikke kunne bestå, hvis der bliver etableret private parkeringspladser, som i sagens natur ikke kan være grønne og kønne. Jeg noterede mig bl.a. af Københavns Museum i første høringsrunde ikke havde positive ord om projektet af netop denne grund.   Som beboer i området er jeg virkelig ked af det og skuffet over endnu en gang at skulle skrive et svar, fordi jeg mister mere af troen på, at det bliver lyttet til os, når nu denne nye høring går videre end den første - som mange, mange af os brugte energi på at svare på. Jeg håber virkelig, at I læser vores svar, lytter til majoriteten af beboere og ikke sætte private grundejeres mulighed for at få et mere komfortabelt privatbilist-liv højere end fællesskabet.
Læs høringssvar fra Helene Breddam
Indsendt af:
Jens Christian Gundtoft
Dato: 26. april 2022
Svarnummer:
43
Virksomhed / Organisation :
Hvidkildehusenes Ejerlav
By:
København NV
Postnr.:
2400
Rettelse til side 3 i den supplerende høring.   Idet der er tale om en privat sti ønskes følgende ændret: Byrum B. 6. afsnit ændres fra: ”Hegn og hæk må være højst 1,7 m høje” Til: Hegn og hæk mod sti skal hegnes med et for kvarteret passende hegn.   Begrundelsen er, at der er tale om en privat sti. Stien giver grundejerne mulighed for adgang til baghaven, til vedligeholdelse af egen grund m.m. Vi ønsker med vores forslag at bibeholde det gældende afsnit i Lokalplan 299 under § 9 stk. 4 a – hvor det er oplyst, at baghaven skal hegnes mod sti med et for kvarteret passende hegn.
Læs høringssvar fra Jens Christian Gundtoft
Indsendt af:
Richardt Andersen
Dato: 25. april 2022
Svarnummer:
42
By:
København
Postnr.:
2400
Med alle nye parkeringsregler i området bør man åbne igen for parkering på cirkuspladsen - hørnet af Hulgårdsvej og Borups Alle - når der ikke er cirkus eller andet arrangement.
Læs høringssvar fra Richardt Andersen
Indsendt af:
Lotte Rigmor Jung
Dato: 25. april 2022
Svarnummer:
41
Virksomhed / Organisation :
Jung Psykoterapi
By:
København NV
Postnr.:
2400
Selvom ønsket hos de berørte boligejere er forståeligt, er nedlæggelse af yderligere 28 parkeringspladser i området voldsomt, da det i forvejen ofte er umuligt at finde en parkeringsplads i nogenlunde nærhed af bolig også på Mågevej og Hvidkildevej. Af den grund stemmer jeg nej til forslaget.
Læs høringssvar fra Lotte Rigmor Jung
Indsendt af:
Mark Evans
Dato: 25. april 2022
Svarnummer:
40
By:
København
Postnr.:
2400
Jeg er stærk imod nedlæggelse af parkerings pladser på Hvidkildevej
Læs høringssvar fra Mark Evans
Indsendt af:
Erik Jarner Olsen
Dato: 25. april 2022
Svarnummer:
39
By:
København NV
Postnr.:
2400
Denne høring handler primært om indretning af forhaver i forbindelse med etablering af privat parkering i forhaverne. Man ønsker at haverne skal fremstå med et ensartet udtryk ud mod vejen. Op til 24 rækkehuse vil få denne mulighed, men det betyder ikke færre parkeringspladser i området. En parkeret bil på vejen bruger ca 5 meter til parkering. En indkørsel vil bruge ca 3-3½ meter, hvilket betyder, såfremt disse indkørsler placeret rigtigt, at der stadig vil være plads til 31 biler på gaden. Totalt set giver det ialt 55 pladser mod 50 pladser nu. Hvis der ikke indrettes parkering i forhaverne, skal disse 24 biler stadig holde på gaden i nærområdet. Det er flere steder fejlagtigt blevet nævnt, at der nedlægges 28 pladser. Forslaget forøger det samlede antal pladser, men giver selvfølgelig rækkehusejerne en fordel med en fast plads.  Etageejendommene i området kan jo tilsvarende nedlægge deres forhaver eller indrette parkeringspladser i gårdene. Problemet er, at beboerne i etageejendommene samlet set har flere biler end de har parkeringspladser ved deres ejendomme.  I København findes der stort set ikke en eneste ejerbolig (rækkehus eller villa) der ikke har privat parkering i forbindelse med deres bolig, også selv om denne ligger ud til offentlig vej.  Problemet i vort område er, at det grænser op til områder med parkeringsrestriktioner, hvilket indebærer en del uvedkommende parkering. Dette problem bliver løst, når der indføres parkeringszone sidst på året.
Læs høringssvar fra Erik Jarner Olsen
Indsendt af:
AB Gråstengården
Dato: 23. april 2022
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede. Tidligere fremsendt høringssvar genfremsendes.
Læs høringssvar fra AB Gråstengården
Indsendt af:
Jimmy Mikkelsen
Dato: 15. april 2022
Svarnummer:
37
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg er imod dette forslag, vi kæmper i forvejen om for få parkeringspladser i og omkring Hvidkildevej.
Læs høringssvar fra Jimmy Mikkelsen
Indsendt af:
Stine Hansen
Dato: 7. april 2022
Svarnummer:
36
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg vil hermed tilslutte mig de mange der er imod forslaget om nedlæggelse af parkeringspladser. Som der argumenteres for er der i forvejen få parkeringspladser i kvarteret. Årsagerne til dette er mange, blandt andet den tidsbegrænset parkering på den anden side af Borups Alle i Fuglekvarteret,  har gjort at mange nu parkerer på denne side.  Derudover er de offentlige parkeringspladser en solidarisk løsning, da ingen råder over parkeringspladserne, hvilket vil blive tilfældet hvis forslaget gennemføres.   
Læs høringssvar fra Stine Hansen
Indsendt af:
Bent Mathiasen
Dato: 5. april 2022
Svarnummer:
34
By:
København
Postnr.:
2400
Indsigelse mod at nedlægge offentlige parkeringspladser på Hvidkildevej der er ikke p pladser nok den store kontorbygning ved Fuglebakken station de parkere også her. Og så er det ikke kun 28 p pladser der forsvinder. Det er op mod 50 p pladser der forsvinder. 
Læs høringssvar fra Bent Mathiasen
Indsendt af:
Jens Christian Gundtoft
Dato: 2. april 2022
Svarnummer:
33
Virksomhed / Organisation :
Hvidkildehusenes Ejerlav
By:
København NV
Postnr.:
2400
Vi har med stor interesse fulgt med i høringen omkring det fremsendte udkast til Lokalplan 299. Når man læser de mange svar, synes ændringen af den gældende lokalplan at være blevet gjort til syndebuk for parkeringsproblemerne i området. Indlæg i lokalaviser har pustet til ilden ved at skrive, at ændringen vil betyde, at der forsvinder 28 offentlige parkeringspladser. Vi har på vegne af grundejerforeningen Hvidkildehusene Ejerlav ansøgt om, at de 24 grundejere, som ikke har en p-plads, også får mulighed for at indrette en parkeringsplads i forhaven, således at alle 44 rækkehuse stilles lige. Forslaget er i den grad udarbejdet under hensyntagen til bevaringsværdien i området, således er der stillet store krav til beplantning, indretning og krav om, hvor stor en del af arealet, der må befæstes. Planen er desuden udarbejdet, så den bliver tidssvarende ved at tage højde for de miljømæssige tiltag, dvs. indretning til placering af affaldscontainere op til 6 stk. - således, at grundejeren kan være med til at skubbe til den ”Grønne omstilling” ved at etablere en el-ladestander til en elbil og derved ikke optager pladser ved de opstillede el-ladestandere på vejen. Hvidkildevej har igennem en længere periode fra den 25. oktober 2020, været plaget af større reno­veringsarbejder på en beboelsesejendom, som har inddraget adskillige parkerings­­pladser, både på Hvidkildevej og på de tilstødende stikveje ind mod Genforeningspladsen, til bl.a. stilladser, skure, containere, materialer og håndværksbiler. Dette har siden opstart samlet inddraget mere end 28 parkeringspladser. Løsningsmuligheder Den kommende indførsel af en parkeringszone for området vil betyde, at udefrakommende biler får begrænset mulighed for parkering i området. Til orientering afholdes der tirsdag den 5. april kl. 17 et borgermøde om p-zoner på Kulturstationen i Vanløse. Alle er velkomne. De omfattende renoveringsarbejder af etageejendom på vejen, som har stået på nu i mere end 1 ½ år bliver afsluttet indenfor 3 måneder. Som vi, har vores genboer også mulighed for at indrette parkeringspladser på egen grund i lighed med eksempelvis etageejendommene på Borups Alle/Genforeningspladsen. Konklusion Vi er selvfølgelig ærgerlige over den negative stemning i de mange høringssvar, da vi mener, de er fremsat som følge af frustration over de mangelfulde parkeringsforhold og ikke forholder sig til det, at vores biler flytter plads fra Hvidkildevej og ind på egen grund.     Der er jo ikke tale om, at der forsvinder 28 parkeringspladser på Hvidkildevej, derimod vil det betyde, at de grundejere, som ønsker en parkeringsplads i forhaven, flytter deres bil fra Hvidkilde­vej ind på egen grund. Vores vurdering er, at max. 10 til 15 grundejere vil benytte sig af muligheden for at etablere en parkeringsplads i forhaven. Det skønner vi ud fra de store anlægsomkostninger, der er ved at etablere en p-plads, det gælder selvfølgelig især for de huse, hvor forhaver er hævet mellem 60 til 100 cm op over fortov.   Med venlig hilsen Bestyrelsen for Hvidkildehusenes Ejerlav
Læs høringssvar fra Jens Christian Gundtoft
Indsendt af:
Jeppe N.
Dato: 31. marts 2022
Svarnummer:
32
By:
kbh NV
Postnr.:
2400
Jeg synes at dette er en dårlig ide. Vi er mange som i forvejen har problemer, med at finde parkeringspladser, bla. grundet pendlere og betalingszone på modsatte side af Borups allé. Dette forslag vil kun tilgodese 28 familier, fremfor de flere hundred, som vil blive berørte af dette. Det giver ikke mening. Mange tidligere høringssvar (til dette forslag) beskriver ligeledes hvordan dette ikke stemmer overens med lokalplanen. Jeg er derfor IMOD.
Læs høringssvar fra Jeppe N.
Indsendt af:
Anja
Dato: 31. marts 2022
Svarnummer:
31
By:
kbh NV
Postnr.:
2400
Jeg er IMOD dette forslag, af de samme årsager som de fleste tidligere høringssvar, til dette forslag.
Læs høringssvar fra Anja
Indsendt af:
Bjarne
Dato: 31. marts 2022
Svarnummer:
30
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg vil kraftigt protestere imod nedlæggelsen af de 28 parkeringspladser. Vi beboere, som er nødt til at have bil for at kunne komme til og fra arbejde, er i forvejen enormt pressede på parkering ved vores bopæl. Det er fuldstændig urimeligt, at gøre nogens hverdagsliv lettere på bekostning af andres.
Læs høringssvar fra Bjarne
Indsendt af:
Astrid Wille
Dato: 31. marts 2022
Svarnummer:
29
By:
København Nv.
Postnr.:
2400
Jeg vil kraftigt protestere imod nedlæggelsen af de 28 parkeringspladser. Vi beboere, som er nødt til at have bil for at kunne komme til og fra arbejde, er i forvejen enormt pressede på parkering ved vores bopæl. Det er fuldstændig urimeligt, at gøre nogens hverdagsliv lettere på bekostning af andres.   
Læs høringssvar fra Astrid Wille
Indsendt af:
Frank Byrnel
Dato: 31. marts 2022
Svarnummer:
28
By:
København
Postnr.:
2400
Jeg protesterer hermed imod nedlæggelse af 28 p-pladser på Hvidkildevej. Der er SÅ store problemer i lokalområdet bl. a. pga pendlerparkering. Det vil være fuldstændig urimeligt for langt størstedelen af  beboerne i området. 
Læs høringssvar fra Frank Byrnel
Indsendt af:
Maria Hansen
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
27
By:
København Nv
Postnr.:
2400
Så længe det er en zone uden tidsbegrænsning er det kritisabelt at nedlægge så mange pladser i et område hvor det i forvejen er meget svært at finde p-plads.  nej tak til det forslag.
Læs høringssvar fra Maria Hansen
Indsendt af:
Thomas Vejborg
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
26
By:
KBH NV
Postnr.:
2400
Der er flere problematisk forhold i det fremlagte forslag der er i høring. Talrige offentlige parkeringspladser nedlægges i et område hvor der i forvejen er stor mangel på parkeringspladser. Mange smukke næsten ikoniske forhaver til meget bevaringsværdige ejendomme nedlægges til fordel for egenparkering. En socialt skæv retfærdighed hvor de der har ejerboliger prioriteres over de der bor i lejlighed(leje eller andel) Problematiske trafikale forhold på en snæver vej når der kommer til at være så mange ekstra udkørsler fra de nye indkørsler. Dårligere udnyttelse af de sparsomme parkeringspladser.
Læs høringssvar fra Thomas Vejborg
Indsendt af:
Sussi jensen
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
25
By:
Kbh nv
Postnr.:
2400
Det er ikke rimeligt at 28 parkeringspladser tages id af cirkulation i et område der i forvejen er presset for p-pladser.  vi cirkler i forvejen rundt i 15 min for at finde pladser, og når 28 tages ud af cirkulation presses området yderligere.  da den anden sode af borups alle fik p-restriktioner, kunne det mærkes voldsomt, da p-afgift blev indført på regionsgården ku det mærkes. Nu må det stoppe.    prøv at finde en p-plade en forslag aften ved 20-tiden. Da mår jeg op til grøndalscenterets enorme p-plads, hvor jeg så også kan cirkulerer indtil det er skift i centeres aktiviteter.  Det nytter ikke at tage p-pladser fra alle os i lejlighederne, for at dem i husene kan få strøm til deres el-biler. 
Læs høringssvar fra Sussi jensen
Indsendt af:
Ludvig
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
24
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg mener, at dette forslag er uhensigtsmæssigt, pga. følgende årsager: Nogle beboere vil få garanteret en p-plads, mens mange andre vil skulle lede (endnu) længere efter en (usolidarisk). Dedikerede p-pladser er et ressourcespild hver eneste gang parkeringspladsen står tom. Det oplever man ofte på de allerede dedikerede p-pladser på Hvidkildevej, hvor andre biler ville kunne have optaget p-pladsen foran indkørslen, men ikke kan fordi de er særligt dedikerede. P-pladser er pt. en værdifuld ressource, som man bestemt ikke skal lade gå spildt. Dette forslag støtter op om et næsten garanteret ressourcespild. På trods af gode intentioner, så kan denne ændring i høj grad medføre at beboere med dedikerede p-pladser tilegner sig flere biler, da de skal lede efter færre p-pladser. En familie på to-personer-to-biler skal nu ikke lede efter to p-pladser, men kun én, hvilket blot taler for at have to biler fremfor én. Et forslag der i princippet støtter om, at reducere biler på vejene (offentlige p-pladser), kommer muligvis til at have modsatte effekt, da man gør det mere belejligt at eje to biler.
Læs høringssvar fra Ludvig
Indsendt af:
Marc
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
23
By:
Kbh nv
Postnr.:
2400
Nej tak til forslaget om privat parkering 
Læs høringssvar fra Marc
Indsendt af:
Camilla
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
22
By:
København Nv
Postnr.:
2400
Med tanke på at det er et område der tilbyder så mange fine fritidsaktiviteter for børn, unge og voksne på genforeningspladsen, så synes jeg det er en dårlig plan at skrotte 28 offentlige. parkeringspladser. Ofte holder folk ulovligt fordi der ikke er pladser at finde og med de mange familier og ældre i områdets lejligheder, så kan man ikke undgå at beboerne har biler.  Tænk på flertallet af beboerne i området der bor i lejligheder og ikke kun de få der har rækkehuse. 
Læs høringssvar fra Camilla
Indsendt af:
Nis Valentin Johansen
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
21
By:
Kbh Nv
Postnr.:
2400
Nej, der skal IKKE gives tilladelse til etablering af private p-pladser, idet de offentlige p-pladser foran rækkehusene i så fald vil blive skrottet. Der er i forvejen indraget seks p-pladser til el biler foran aab's blok (nr 58-62), en blok hvor ingen af beboerne har råd til en el-bil. Hvis denne tilladelse gives vil der være endnu færre p-pladser for almindelige dødelige københavnere. Tak og hej -Nis
Læs høringssvar fra Nis Valentin Johansen
Indsendt af:
Grethe
Dato: 29. marts 2022
Svarnummer:
20
By:
København NV
Postnr.:
2400
Dårlig ide at etablere indkørsler i alle rækkehuse på Hvidkildevej.  Beboerne har købt husene uden indkørsler, og beboerne i etagebyggeriet får endnu sværere ved at finde parkering.  Opret i stedet 3 timers parkeringszone, så pendlere og ferieparkerede biler udelukkes.
Læs høringssvar fra Grethe

Sider