Oprettet: 26. april 2022
Svarnummer:
50

Indsendt af

Søren Mørch Andersen

Virksomhed / organisation

Beboerforeningen Rødegård

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

ermed genfremsendes beboerforeningen Rødegårds høringssvar med nedenstående supplerende bemærkninger:

Den supplerende høring viser med al tydelighed, at forvaltningen har valgt side og besluttet sig til at private husejere i Hvidkildehusene skal have lov til at etablere p-plads i haven på bekostning af det grønne og ikke mindst på bekostning af i alt 50-56 offentlige p-pladser på Hvidkildevej.

Få (25 på yderligere 3 ejerboliger) begunstiges med egen p-plads, mens et stort flertal af beboere i etageejendommene (andels- og lejemål) får sværere ved at finde en p-plads. Det bemærkelsesværdige er desuden, at matrikler der allerede har p-plads, men ud til vejareal, hvor der ikke kan parkeres, nu får mulighed for at flytte udkørslen om til Hvidkildevej. Dét har været det eneste resultat af høringen, mens der ikke tages hensyn til de utallige og i overvægt indsigelser mod forslaget.

Kommunens projektleder for høringsforslaget har skriftligt bekræftet, at der ikke vil være mulighed for at parkere en bil mellem to nyetablerede udkørsler, når to (tre eller flere sammenhængende) matrikler etablerer p-plads i haven. Det sker pga. udformningen og placeringen af indkørslen ud for den enkelte rækkehusejers matrikel, der ikke muliggør plads mellem to udkørsler. Det kan allerede ses de steder, hvor 3 sammenhængende matrikler har haft mulighed for at etablere udkørsel.

Der vil altså forsvinde flere p-pladser end de nu 28 offentlige p-pladser, som kommunens forslag antyder. Antallet af p-pladser som kommunen regner med er ikke vurderet ud fra det reelle antal parkerede biler som aktuelt holder på Hvidkildevej (om aftenen op til 56 biler), men ud fra at kommunens egne beregninger, der viser, at der ud for boligerne kan holde én bil, hvis man bruger kommuenens regler for etablering af offentlige p-pladser. På den måde betyder

Hvorfor forvaltningen på den måde underestimere antallet af p-pladser der forsvinder, kan der indtil videre kun gisnes om. Men det giver i hvert fald et helt forkert billede af konsekvenserne over for beslutningstagerne i Teknik- og Miljøudvalget.

Men det er sikkert, at der er tale om en usolidarisk og asocial løsning. Vejarealet på Hvidkildevej er offentligt og bør komme alle beboere i området til gode, og ikke kun en mindre gruppe af grundejere.

Og i en tid med ønske om at bevare grønne arealer virker det desuden yderst bemærkelsesværdigt at ændre en tinglyst bestemmelse om, at der ikke må anvendes grønt haveareal til at befæste haven med flise, perlegrus eller ligende til parkering.

Med venlig hilsen Rødegård Beboerforening