Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 25. april 2022
Svarnummer:
39

Indsendt af

Erik Jarner Olsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Denne høring handler primært om indretning af forhaver i forbindelse med etablering af privat parkering i forhaverne. Man ønsker at haverne skal fremstå med et ensartet udtryk ud mod vejen.

Op til 24 rækkehuse vil få denne mulighed, men det betyder ikke færre parkeringspladser i området. En parkeret bil på vejen bruger ca 5 meter til parkering. En indkørsel vil bruge ca 3-3½ meter, hvilket betyder, såfremt disse indkørsler placeret rigtigt, at der stadig vil være plads til 31 biler på gaden. Totalt set giver det ialt 55 pladser mod 50 pladser nu. Hvis der ikke indrettes parkering i forhaverne, skal disse 24 biler stadig holde på gaden i nærområdet. Det er flere steder fejlagtigt blevet nævnt, at der nedlægges 28 pladser. Forslaget forøger det samlede antal pladser, men giver selvfølgelig rækkehusejerne en fordel med en fast plads. 

Etageejendommene i området kan jo tilsvarende nedlægge deres forhaver eller indrette parkeringspladser i gårdene. Problemet er, at beboerne i etageejendommene samlet set har flere biler end de har parkeringspladser ved deres ejendomme. 

I København findes der stort set ikke en eneste ejerbolig (rækkehus eller villa) der ikke har privat parkering i forbindelse med deres bolig, også selv om denne ligger ud til offentlig vej. 

Problemet i vort område er, at det grænser op til områder med parkeringsrestriktioner, hvilket indebærer en del uvedkommende parkering. Dette problem bliver løst, når der indføres parkeringszone sidst på året.