Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Hvidkildevej tillæg 1 - Bortfaldet - supplerende høring
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Vi har med stor interesse fulgt med i høringen omkring det fremsendte udkast til Lokalplan 299.
Når man læser de mange svar, synes ændringen af den gældende lokalplan at være blevet gjort til syndebuk for parkeringsproblemerne i området.
Indlæg i lokalaviser har pustet til ilden ved at skrive, at ændringen vil betyde, at der forsvinder 28 offentlige parkeringspladser.
Vi har på vegne af grundejerforeningen Hvidkildehusene Ejerlav ansøgt om, at de 24 grundejere, som ikke har en p-plads, også får mulighed for at indrette en parkeringsplads i forhaven, således at alle 44 rækkehuse stilles lige.
Forslaget er i den grad udarbejdet under hensyntagen til bevaringsværdien i området, således er der stillet store krav til beplantning, indretning og krav om, hvor stor en del af arealet, der må befæstes.
Planen er desuden udarbejdet, så den bliver tidssvarende ved at tage højde for de miljømæssige tiltag, dvs. indretning til placering af affaldscontainere op til 6 stk. - således, at grundejeren kan være med til at skubbe til den ”Grønne omstilling” ved at etablere en el-ladestander til en elbil og derved ikke optager pladser ved de opstillede el-ladestandere på vejen.
- Hvidkildevej har igennem en længere periode fra den 25. oktober 2020, været plaget af større renoveringsarbejder på en beboelsesejendom, som har inddraget adskillige parkeringspladser, både på Hvidkildevej og på de tilstødende stikveje ind mod Genforeningspladsen, til bl.a. stilladser, skure, containere, materialer og håndværksbiler.
Dette har siden opstart samlet inddraget mere end 28 parkeringspladser.
Løsningsmuligheder
Den kommende indførsel af en parkeringszone for området vil betyde, at udefrakommende biler får begrænset mulighed for parkering i området.
Til orientering afholdes der tirsdag den 5. april kl. 17 et borgermøde om p-zoner på Kulturstationen i Vanløse. Alle er velkomne.
De omfattende renoveringsarbejder af etageejendom på vejen, som har stået på nu i mere end 1 ½ år bliver afsluttet indenfor 3 måneder.
Som vi, har vores genboer også mulighed for at indrette parkeringspladser på egen grund i lighed med eksempelvis etageejendommene på Borups Alle/Genforeningspladsen.
Konklusion
Vi er selvfølgelig ærgerlige over den negative stemning i de mange høringssvar, da vi mener, de er fremsat som følge af frustration over de mangelfulde parkeringsforhold og ikke forholder sig til det, at vores biler flytter plads fra Hvidkildevej og ind på egen grund.
Der er jo ikke tale om, at der forsvinder 28 parkeringspladser på Hvidkildevej, derimod vil det betyde, at de grundejere, som ønsker en parkeringsplads i forhaven, flytter deres bil fra Hvidkildevej ind på egen grund.
Vores vurdering er, at max. 10 til 15 grundejere vil benytte sig af muligheden for at etablere en parkeringsplads i forhaven. Det skønner vi ud fra de store anlægsomkostninger, der er ved at etablere en p-plads, det gælder selvfølgelig især for de huse, hvor forhaver er hævet mellem 60 til 100 cm op over fortov.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Hvidkildehusenes Ejerlav