Så skal vi til det igen.
Sidst vi skrev høringssvar var i 2017. Der kom rigtig mange brugbare forslag på bordet. Jeg undrer mig vedvarende over, hvor tålmodige, ordentlige og kreative, byens hårdt plagede borgere er.
Men det er som om ingen af disse svar er blevet læst af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. Der jo - på papiret altså - skulle repræsentere borgerne og ikke barerne ( Rekom ).
Det mærkes bare ikke. Barejerne tromler borgerne ned - og har penge til at sætte et stort apparat igang med advokater mv., der kan skrive side op og side ned pænt pakket ind om, hvor vigtigt det er for byen at have disse barer. Og hvor meget de tilfører byen.
Som barlivet har udviklet sig, er det ikke noget der tilfører byen andet end bøvl og ballade - bogstaveligt set. det så sort på hvidt under Corona.
Det er mig en gåde, kære politikere, at I lader en kommerciel kæde, der ikke betaler skat i Danmark, trække jer rundt ved næsen.
Hvorfor har I tilladt, at vores by efterhånden er omdannet til et sted, hvor almindelige borgere ikke kan leve?
Larm og støj og hærværk og vold avler mere larm og støj og hærværk og vold.
Der er fest foran barerne, der er fest i gaden, horder af fulde råbende mennesker driver fra sted til sted.
Det er superstressende at leve i denne tiltagende støj og uro og i det svineri, alt denne fest medfører.
Vi borgere i Indre By er i konstant alarmberedskab, fordi vi aldrig får den ro, vi har brug for for at kunne rekrere os.
Jeg vil vove den påstand, at det efterhånden er direkte sundhedsskadeligt at bo i Indre By.
Konstant forhøjet stressniveau medfører forhøjet blodtryk, angst og depression.
Det er videnskabeligt påvist, at søvnunderskud og konstant afbrudt søvn gennem længere tid afkorter levetiden med x antal år.
Ingen søvn eller uforudsigelig afbrudt søvn er en meget benyttet torturmetode, der er vældig effektiv til at svække et menneskes modstandskraft.
Ligeledes benyttes støj som tortur.
Det er helt bizart, at kommunen, der gerne vil fremstå som grøn og bæredygtig og bruger mange kræfter på disse projekter, er så uinteresserede og ligeglade med de sundhedsmæssige gener, den påfører sine borgere.
Husene i Indre By er ikke isoleret på samme måde som ny huse og det gør, at lavfrekvente lyde som eks. bassen fra technomusik forplanter sig på en hel anden måde, selvom musikken måske i den tilstødende bar ikke er skruet voldsomt op.
Det er der ikke taget højde for i de påbud, der er givet til barerne.
I denne plan, der er til høring, er der ikke udvist vilje til at tage fat om nældens rod. Det er kun ufarlige lappeløsninger, der er forslag til. Dialog er prøvet - virker ikke. Da Københavns Kommune hoppede på limpinden med Ritt og Bondams : gang i byen, var det ikke i dialog med os. vi måtte bøje nakken og acceptere. Så hvorfor er dialog med barpengemaskinerne så vigtig ? Hvorfor er I i lommen på dem ?
Københavns Kommune burde være taknemmelige for, at så mange borgere, som det har været tilfældet hen over årene, kommenterer på byens trivsel.
På mig virker det, som om vi borgere kun er til besvær – byen er ikke til for os – det er meget svært at blive hørt og jeg føler mig ikke hjemme i min egen by mere.
Københavns politikere med Frank Jensen og Kabell og Ritt i spidsen har i årevis slynget om sig med flosker som ” en levende by ” – ” en by med kant” – ” københavnerfortællingen” , ” man må være indforstået med liv, hvis man bor i byen ” ,” nye og spændende tiltag” osv. osv.
Floskler har altid givet mig kvalme og det gør det også nu.
Hvad bilder I jer ind, politikere! I taler til jeres borgere, som om vi er pattebørn.
Når vi henvender os, møder vi ingen respekt eller omsorg, blot arrogance og ” det må man finde sig i, hvis man vil bo i byen”
Lige nu er der ikke noget levende over København – druk og fest og skrig og skrål , svineri og hensynsløshed er for mig ikke liv.
Det er pseudoliv.
Jeg kunne ønske mig en diskussion om, hvad liv er og hvor I for en gangs skyld har lyst til at høre på, hvad vi har at sige.
For mig er liv trivsel. At borgerne i kommunen trives. For at et menneske trives, kræver det, at de basale behov bliver opfyldt. Et af de basale behov er søvn og hvile.
Hvordan kan det være, at ingen af jer, der repræsenterer os borgere bor i Indre by – men i Vanløse, Valby , Østerbro osv., hvor I intet mærker til de voldsomme gener, den førte ( eller ikke førte ) politik har påført borgerne ?
Jeg har boet i København K siden 1979 – 1997 og igen fra 2013.
Der var liv i byen engang, folk havde det rart med hinanden og med byens gæster.
Det var hyggeligt at gå morgen eller aftentur og vores parker var åndehuller, som rigtig mange turister og beboere nød.
Når I undskylder alle eventsene, 5- bevillingerne og hvad I ellers finder på, med, at det er nødvendigt for at tiltrække turister, er det ganske enkelt noget vrøvl.
Alt det postyr er ikke noget der efterspørges af turister.
Jeg har det sådan, at jeg efterhånden er flov over at vise byen frem til turister. – møgbeskidt, fedtet, larmende, kulturløs og respektløs fremtræder den.
København har mistet den magi, den havde indtil for 15 år siden.
København behøver ikke alt det, I prøver presse ind i den – det er så smuk og dejlig en by, at den godt kan klare sig uden alle mulige arrangementer.
Lad nu den by hvile i sig selv.
Byen minder mig efterhånden om de skilsmisseforældre, som hver gang de har børnene farer rundt til alle mulige arrangementer af skræk for, at børnene skal kede sig.
Det er ikke turisterne, der farer rundt i nattelivet og råber og skriger – så brug ikke dem som undskyldning for at fastholde bevillingerne i deres nuværende form.
Og det rygtes blandt turisterne, at København ikke er en rar by at besøge, men det den er blevet Nordens svar på Sunny Beach.
Jeg har bekendte i USA, der bestemt ikke anbefaler København videre til deres venner som en attraktiv by at besøge.
De brød sig ganske enkelt ikke om kulturen.
Jeg efterlyser en klar udmelding om, hvad det er I vil med København.
Gør I ikke noget radikalt nu, vil jeg tillade mig den spådom, at Indre by om 10 år er tømt for almindelige mennesker, der lige nu er med til at give byen hverdagsliv.
Og som hjælper jer med at passe på byen – og som ikke mindst betaler deres skat.
Jeg kunne godt bruge, at I meldte ud, at I de næste år vil prioritere borgerne over alt andet og jeg kunne også ønske mig en undskyldning fra jer omkring, at I har forvaltet jeres tillidsposter yderst ringe.
At bo i København er som at være barn i en alkoholfamilie. Det er altid uforudsigeligt, hvornår man kan komme til at sove eller hvornår der er fred ligesom det altid for barnet er uforudsigeligt, hvornår den drikkende mor eller far vil drikke. Man ved ikke, hvad man kommer hjem til. Der er ingen tryghed.
Uforudsigelighed gør mennesker syge. Lige nu bliver der brugt rigtig mange penge på at hjælpe pårørende til drikkende,- fordi de netop er blevet sige.
Man bliver også som barn i en alkoholikerfamilie gjort forkert. Drikkeriet benægtes eller bagatelliseres. Ens følelser og oplevelser bliver gjort forkerte – det er fuldstændig det samme, Københavns Kommune gør overfor alle de mange borgere, der i årevis har henvendt sig med bekymringer og klager.
Vi bliver gjort forkerte. Vi er sarte, kedelige og vi overdriver. Og vi kan jo bare flytte.
Københavns Kommune har i årevis ført en aldeles dysfunktionel politik og det bliver spændende at se, om I vil tage jeres ansvar på jer og tage os borgere alvorligt.
Forslag:
Jeg støtter op om mange af de aldeles glimrende forslag, der er i de tidligere høringssvar og supplerer lidt.
Helt klar opdeling af, hvem der har ansvaret for larm og gener i Indre by og ikke som nu, hvor det er enormt let at kaste ansvarsbolden videre.
Markant hurtigere adgang til at klage over gener med en app der registrerer problemet og giver mulighed for videresendelse af lydoptagelse ( glimrende beskrevet i nogle af de tidligere indlæg. Denne app connecter direkte.til støjvagten.
Markant flere støjvagter eller vægtere også på hverdage med udvidet hjemmel til at skride ind og med direkte kontakt til politiet.
Støjpatruljer / vægtere, der går rundt i byen og griber ind der, hvor der bliver larmet.
Inddragelse af bevilling, hvis der indløber mere end 3 klager.
I hverdage inddrages alle 02 og 05 bevillinger.
Nultolerance for indtagelse af alkohol i byrummet mellem 22 – 7 alle ugens dage.
Nultolerance overfor høj musik via cykeltaxier, folk med mobile anlæg på gader og på broer, fra barer og private fester. Store bøder og inddragelse af cykler, anlæg mv.
Forbud mod partybusser i Indre by.
Ingen overdragelse af bevilling til ny ejer.
Distortion afholdes fremover på Falster.
Bøder for at tisse og smide affald – kig på, hvordan man gør i Singapore og Monaco – jeg er ikke sikker på, at det er politiet, der her udsteder bøder.
Der oprettes et borgerråd for hvert kvarter, der i samarbejde med jer har indflydelse på, hvordan deres kvarter fremover skal se ud.
Jeg er overbevist om, at I i en overgangsperiode ikke kommer uden om at lave en meget restriktiv nultolerancepolitik, hvis denne adfærd, der er blevet understøttet i så mange år af manglende konsekvens, skal ændres.
Det var ved nultolerancepolitik, at man fik vendt problemerne med vold i NY.
Kære politikere – tør I gøre det, der skal til, eller gør I bare, som I plejer ?
For så sker der INTET.
Og så er I ansvarlige for, at København ender med at blive en død partyby.
