Oprettet: 27. juli 2021
Svarnummer:
415

Indsendt af

Arendse Gudmand-Høyer

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

1663

By

København V

Høringssvar

Hvis København fremover skal være en levende by for et bredere udvalg af befolkningen, det være sig både kulturelt, aldersmæssigt, økonomisk og erhvervsmæssigt, skal alle kunne holde ud at bo her. Det kræver ordentlige retningslinjer for byens udvikling. På nattelivsområdet støtter jeg derfor en begræning af antallet af aften-og natbevillinger, begrænsning af åbningstider og i øvrigt en mere konsekvent håndhævelse af de gældende regler for støj osv i beboelseskvartererne. Fordele, ulemper og konsekvenser af flere nattelivszoner som fx Den Hvide Kødby, hvor nattelivet kan udfolde sig mere, må desuden kunne undersøges.

Jeg støtter de planer, der er beskrevet af beboerforeningerne for Indre By og Nørre Kvarter, hvor beboerne har oplevet en urimelig udvikling - og håber på, at de bliver vedtaget, inden fænomenet for alvor overtager Vesterbro, der allerede nu er under pres.