Jeg er stærkt imod både placering og udformning af diabetes centeret, som foreslået i lokalplanen for De Gamles By (DGB). DGB er helt unik – og vil blive ødelagt af ikke bare et men to store byggeprojekter, så nørrebro’erne mister vigtige grønne områder, som ikke kommer igen.
Det slog mig i dag jeg gik hjem fra Nørrebrogade og ned af Møllegade, hvor sparsom aftensolen er og hvor få grønne områder vi har. Venstre side af Møllegade fra Guldbergsgade og frem til Nørre Allé er helt unik, fordi der ikke er høje bygninger, der blokerer for sol og udsyn til himmel – her - og i DGB kan man faktisk finde både aftensol og en rolig græsplet efter arbejde – lidt endnu – for snart vil der blive taget plads og komme masser af skygge fra de høje bygninger.
Med den foreslåede lokalplan forspilder Kommunen en kæmpe mulighed for at bevare og videreudvikle et tiltrængt åndehul for byens borgere. Og de tilfører tilmed masser af trafik til området, som ikke har fået metro og generelt mangler kollektiv transport tæt på – så mange vil sikkert vælge bilen hertil.
Hvis planerne gennemføres, så skal vi helt over i Fælledparken eller på Kirkegården, for at kunne se himlen, få lidt sol og græs under fødderne. Hvor er det bare trist. Hvor er det kortsigtet. Hvor er det fattigt, og hvor er det synd for et velfungerende område på Nørrebro.
Og efter at have deltaget i borgermøder om sagen er der ikke meget håb. Jeg oplevede desværre, at al mulighed for indflydelse er fuldstændig taget ud af processen. Først i forbindelse med helhedsplanen, hvor Kommunen allerede havde udvalgt arkitekt på projekterne, og hvor det ikke var et spørgsmål OM der skulle bygges de to store projekter, men HVOR de skulle bygges i DGB. Og det var faktisk ikke engang til diskussion, fordi der var nogle fredede træer på Nordpolen som skulle bevares. Så der kunne ikke bygges på Nordpolen fik vi af vide – selvom det område i DGB faktisk slet ikke fungerer pga. trafikstøj fra Jagtvejen. Men hvordan kan de fredede træer være et argument for ikke at bygge på Nordpolen? Det er oplagt at man vil genere færre beboere, hvis man bygger ud mod en meget befærdet vej, hvor bygningen kunne fungere som støjværn og hvor der tilmed er busforbindelser for de mange patienter. Og det er da oplagt at man nok kunne finde ud af at bygge rundt omkring de fredede træer. Det er set før.
Og senest på borgermødet om lokalplanen blev der fremlagt et fuldstændig færdigt projekt for diabetesbygningen, uden plads til ændringer. Det skal være 15 meter højt, fordi det ellers vil forsinke processen, fordi arkitekterne skal tegne det om. Ja – det sagde de på mødet. Er det en gyldig grund?
Og hvorfor ikke bruge nogle af nabobygningerne, som om lidt står tomme, så nybyggeriet ikke skal være så stort og højt? Svaret var, at det ville gøre det vanskeligt at få centeret til at fungere som en helhed. Arhhhh – det tror jeg nu nok en klog ledelse på centeret og et smart arkitektfirma ville kunne finde løsninger på – hvis man ellers ville. Og det er problemet. Jeg oplever slet ingen lydhørhed. Er det virkelig gyldige svar i en demokratisk proces – eller er vi vidne til en proces, hvor alt er besluttet på forhånd? Sådan oplever jeg det desværre.
Hvor ville jeg ønske, at vores politikere og vores embedsmænd i kommunen, vil lytte mere til borgerne, og tænke mere visionært og bæredygtigt, og arbejde for at bevare vores åndehuller. Det er disse åndehuller, der gør København værd at bo i.
