Går man en tur gennem Nørrebro på en solskinsdag vil man opleve, hvordan enhver solskinsplet er fyldt med såvel lokale som besøgende, der nyder godt af de grønne pletter på Asssistens Kirkegården, Folkets Plads, Dronning Louises Bro, Nørrebro Parken og De Gamles By. På disse steder mødes forskellige generationer, etniciteter og indkomstgrupper. Som lokal er det en fornøjelse at se, hvordan så mange forskellige mennesker mødes og finder plads til hinanden. Men vi mangler plads! Der er for langt mellem de grønne områder i denne skønne bydel, og nu forsvinder endnu et område. Som flere andre også har peget på, er grønne m2 per indbygger i forvejen meget lavere på Nørrebro end gennemsnittet for kommunen. Gennemføres lokalplanen, så mister vi 2.600 m2 grønt område. Og dertil kommer den øgede trafik som følge af både diabetescenter og skole, for slet ikke at tale om den øgede støj en skole med plads til over 800 elever vil medføre. De Gamles By vil ikke blot være forandret; den vil ophøre med at være en park for de lokale.
Et studium fra SDU fra 2011 viste, at folk der bor mindre end 300 meter fra et grønt område har et bedre helbred, og at dem, der bor tæt på et grønt område er mere fysisk aktive, tyndere, mindre stressede, har færre smerter og psykiske problemer og fungerer bedre socialt. Når flere undersøgelser demonstrerer, at adgangen til grønne områder er afgørende for ens fysiske og mentale helbred, er det mig ubegribeligt, at man ikke prioriterer grønne områder mere på Nørrebro, hvor den gennemsnitlige levealder er seks år lavere end på Østerbro.
Jeg er ikke modstander af, at Københavns Kommune vil skabe et diabetescenter (eller for den sags skyld et sundhedscenter, som udover diabetes også fokuserer på hjertesygdomme m.m.). Dog mener jeg, at der er en afgørende fejl i begrundelsen for at lægge diabetescenteret på et grønt område på Nørrebro. Da langt de fleste borgere vil ankomme til stedet ved brug af bil, sygetransport eller offentlig transport, burde det vel være mere vigtigt, at der er god adgang til offentlig transport samt gode parkeringsmuligheder, end hvilken bydel i København der er tale om. Den planlagte placering vil uden tvivl øge trafikken i området, hvilket dels vil skabe trafikale problemer, dels øge luftforureningen i området. Samtidig vil det for mange lokale betyde, at der er længere til et grønt område, hvilket som nævnt tidligere kan have en negativ betydning for helbred og gennemsnitlig levealder.
Min største bekymring går dog på den planlagte skole og idrætshal. Det er utroligt trist at en bevaringsværdig bygning rives ned for at bygge endnu en skole i et område, hvor der i forvejen er mange skoler. I lokalplanen argumenteres der for, at skolens udendørsområder vil være tilgængelige for andre udenfor skoletiden. Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad dette løfte vil blive indfriet, og hvor attraktivt et tilbud det reelt set vil være. I forvejen er området omkring Sydpolen nedslidt, og både Klarahus og Slottet er blevet overtegnet med grafitti. Bevæger man sig igennem De Gamles By på det tidspunkt, hvor forældrene afleverer eller henter deres børn fra institutionerne, må man til tider springe for livet for ikke at blive kørt over af cyklisterne, som fræser gennem området. Udover at skolen og idrætshallen vil betyde, at størstedelen af den gamle fårefold forsvinder, så vil det også betyde, at der kommer en masse larm og trafik. Det har ikke været muligt at få et svar på, hvor meget ekstra trafik, der forventes at komme på Sjællandsgade og gaderne heromkring. Har man prøvet at skulle navigere igennem Guldbergsgade i morgentrafikken, så er det bekymrende, at presset heromkring øges yderlige. Ingen af gaderne heromkring er gearet til den trafik, der allerede eksisterer.
Spørgsmålet er samtidig, om der reelt er behov for at udbygge skolekapaciteten på indre Nørrebro, hvor der i forvejen er flere folkeskoler, og hvor der i forvejen er problemer med at fastholde de elever, som går på skolerne. I første omgang lød argumentationen på, at man regnede med et øget behov for skolepladser på ydre Nørrebro, men at man foretrak at lægge skolen på indre Nørrebro for at sikre en bedre blanding af skoleelever. Nu lyder argumentationen især på, at man gerne vil øge andelen af børn på Nørrebro, som vælger folkeskolen frem for privatskoler. Men er svaret her at bygge en ny, lækker skolebygning? Vil det ikke være mere oplagt at gøre noget ved de eksisterende problemer med karaktergennemsnit, social trivsel og fravær, før man søger at tiltrække elever med en ny bygning? Samtidig er der skoler på Østerbro, som har ledig kapacitet, fx Sortedamskolen, der i et høringssvar om skoledistrikter 2022/23 opfordrer til, at man indtænker denne skole i processen for en potentiel tilvækst af skolebørn på Nørrebro. Det vil vel sikre en større stabilitet for såvel ansatte som elever på de eksisterende skoler, hvis man ikke ender med et lukke én skole for at åbne en anden?
Følger man den nuværende lokalplan, vil placeringen af såvel diabetescentret som skolen være et kompromis, hvor der søges at skabe en sammenhæng mellem grønt område og de funktioner, som de nye bygninger skal huse, hvor vi risikerer, at begge dele taber. Hvorfor ikke lytte til de mange bekymrede borgere og flytte bygningerne til steder, hvor der er mere plads? Der har været flere forslag nævnt i de mange høringssvar.
