Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan 606

Oprettet: 5. maj 2021
Svarnummer:
816

Indsendt af

Nathalie Pedersen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som beboer på Nørrebro umiddelbart ud til De Gamles By, vil det planlagte byggeri betyde længere perioder med tung trafik, byggestøj og andre gener i forbindelse med anlæggelsen af de planlagte byggerier. Derudover vil de reducere væsentligt (projekteret 7-10 %) i et af bydelens sidste grønne åndehuller. Alle der kommer ofte i de grønne områder i de gamles by ved, hvor stor værdi stedet har og hvor meget brug der er for steder som netop det. De gamles by bliver ikke kun brugt af bestemte dele af Nørrebros beboere, men af alle: børn, unge, børnefamilier, voksne og ældre og af de mange nuværende institutioner i området. Desuden vil anlægningen af diatbetescenteret, den trafik, støj og foruering det vil medføre under og anlægning og efterfølgende direkte de eksisterende daginstitutioner, som ligger på Møllegade med legeplads direkte ud til gaden.

 

Kvarteret er i forvejen kaotisk i forhold til parkeringsforhold og biltrafik, især med krydset Møllegade/Guldbergsgade som det værste tilfælde - der er ikke behov for flere biler udefra. Kigger man på Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings nye rapport om Mobilitet, Klimatilpasning og By-vedligehold ser man, at Nørrebro stikker meget uheldigt ud i statistikkerne for trafikulykker og -drab. Bebyggelserne og den øgede trafik både i forhold til anlæg og med den efterfølgende projicerede mængde af brugere taler stik imod de forhold og vil give øget trafikalkaos på små gade med tæt beboelse, øget luftforurening, støj, og forringelse af tilgængelige rekreative områder.

Jeg føler mig som nærmeste beboere overhørt og ikke inddraget af Københavns Kommune og de ansvarlige instanser i nogle planlagte projekter, der betyder en markant forringelse af nærområdet både i den nære fremtid, men desværre også permanent.

De nye planer for De Gamles By vil udgøre en væsentlig ændring af det eksisterende miljø - og en forringelse af Nørrebro.