Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan 606

Oprettet: 5. maj 2021
Svarnummer:
831

Indsendt af

Christinna Jørgensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg er stærk modstander af lokalplanforslaget for de Gamles by!

 

Det er meget trist, at Københavns Kommune vil placere et stort Diabetescenter på et af vores få grønne arealer på Nørrebro. Nørrebro er i forvejen den bydel med færrest grønne m2 per indbygger, og pandemien har med al tydelighed vist, at vi beboere behøver grønne åndehuller. Det gavner vores natur og vores sundhed - både for børn og voksen, unge som gamle. 

 

Med den nuværende Lokalplan mister vi 2.640 grønne m2, hvilket svarer til 7% af vores græs i området. Det er helt unødvendigt, når der står 17.000 asfalterede og tomme m2 ledige på Vingelodden 6, hvor et center kunne placeres i stedet. Desuden har Bispebjerg Hospital også udtrykt, at de gerne ser et diabetescenter i deres bygninger. De har endda allerede specialafdelinger for patienter med diabetes og meget bedre offentlig transport lige til døren med togstation og bus til "hoveddøren".

 

Møllegade og de omkringliggende små gader er slet ikke gearet til 45.000 patienter, som vurderes årligt at besøge centret. Trafiksikkerheden er i forvejen ikke optimal i området, og den ekstra trafik et diabetescenter vil medføre, gør det ikke lettere at bringe vores børn sikkert i børnehave.

 

Stop planerne om byggeriet, bevar vores allesammen natur og fredelige områder på et tætbebygget Nørrebro, og tænk i grønne løsninger for området!