Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig

Oprettet: 22. april 2021
Svarnummer:
119

Indsendt af

Kathrine Hammerich

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Et diabetescenter i Møllegade vil tage endnu en bid af De gamles by. Som genbo til De gamles by gennem 37 år, har jeg set vores grønne område blive mindre og mindre i årenes løb med en række dagtilbud og et kræftcenter. At fjerne den smule grønt vi har er stik imod de nationale målsætninger, ligesom det vil reducere livskvaliteten for os som bor her, og som elsker vores bydel. Desuden vil et diabetescenter øge trafikken voldsomt i kvarteret, hvilket er stik mod både nationale og kommunale målsætning, hvor der til og med er politisk målsætning om at reducere antallet af P-pladser i København. Jeg bakker op om målsætningen om færre biler og mindre trafik. Og selvom det næste kan opfattes som et forsvar for bilerne, så er mit ærinde alene at fortælle om den ekstra belastning ekstra biler vil give for beboerne. For i et område, hvor der i forvejen er stor mangel på P-pladser vil det, dels være umuligt for de borgere, som skal ind til centeret at parkere i nærheden, hvilket vil være yderst uheldigt da en del er gangbesværede, dels vil det være umuligt for borgerne, hvoraf en del har mindre børn, at få en P-plads i nærheden af deres bolig. Jeg vil slutte med at opfordre hele TMF inkl de embedsfolk, som betjener udvalget (og gerne andre medlemmer af BR) til at tage på ekskursion til Møllegade i hver deres bil på den samme hverdag mellem kl 8 og 16, for at se hvor de kunne parkere, og mange ledige P-pladser, der til rådighed. De politikere og embedsfolk, som ikke har en bil kunne tælle, hvor mange gange de andre politikere og embedsfolk kører forbi dem i håbet om at finde en plads. Og for at jeg ikke skal misforstås, så vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er mod et diabetescenter I København. Men at jeg finder de udpegede beliggenhed ekstremt uheldig for os, som bor her. Byg i stedet en integreret institution (dagtilbud) på det sted, hvor de gamle faldefærdige værksteder ligger. For de vil komme kvarterets beboere til gavn, ligesom det ikke øger trafikken væsentligt. Bedste hilsner Kathrine Hammerich