LOKALPLAN FOR DE GAMLES BY
Tak for forslaget til lokalplan for ”De gamles By” udsendt af Teknik- og Miljøforvaltningen 10/3 21.
Lokalplanen er udarbejdet indenfor rammerne af Helhedsplanen for De gamles By, der blev lavet i 2019 og vedtaget i 2020.
Alle ejere i ejerforeningen Poppelegade 8-16 og Møllegade 22-24 sætter stor pris på De gamles By, som er et grønt og skønt rekreativt område med institutioner for ældre, små børn og kræftramte lige over for vores forening.
Vi sætter stor pris på de alt for få grønne områder, der er i vores bydel. Vi vil forsvare dem og udbygge dem, så den sundhed man opnår ved at være omgivet af lys, luft og grønt også bliver Nørrebros befolkning til del. Det er ikke tilfældet i dag, hvor hver Nørrebro-borger råder over 7m2 grønt område, mens gennemsnittet for hele København er 39m2 pr. person. Den ulighed i sundhed, der stiller Nørrebro dårligt i København, har rod i denne skæve grønne balance.
Ud fra det var der allerede i Helhedsplanen to store dårlige nyheder: Helhedsplanen åbnede for a) byggeri af en ny folkeskole inde i De gamles By og b) byggeri af et nyt diabetescenter inde i De gamles By.
Lokalplanforslaget indeholder endnu flere dårlige nyheder, som vi gerne vil modsætte os, og som vi håber, kan ændres inden lokalplanen endeligt vedtages.
1) FOLKESKOLE
Helhedsplanen giver mulighed for at bygge en ny folkeskole. En folkeskole i De gamles By vil være et kulturchok inde i området. De børneinstitutioner, der allerede er i De gamles By er for små børn, der bringes og afhentes af deres forældre. En folkeskole er langt mere dominerende og slider langt mere på sine omgivelser. Imidlertid ønsker lokalplanen nu, at der skal placeres en udskolingsskole i De gamles By. Den skal samle op til 840 af Nørrebros unge i lømmel-alderen og give dem en base inde i De gamles By. Det vil være et kæmpe kæmpe kulturchok for området og fuldstændig ændre Nordpolen. Alle disse unge skal til og fra skolen hver dag og skal drive rundt derinde i løbet af dagen. De cykler ikke fint og ordentligt på de anlagte stier. De kommer til at cykle på kryds og tværs af alle græsplæner, trampe buske og blomster ned, dominere, larme, smide affald, lave graffiti på bygninger, lygtepæle og træstammer. Området vil helt ændre karakter. Det er ikke gætteri, vi ved det nede fra Sydpolen, som præcis har været igennem den samme nedslidning, siden kommunen fjernede trådhegnet rundt om De gamles By, og Sydpolen lige siden har fungeret som skolegård og efter-skole-fest-plads for Det fri Gymnasium, hvor der endda ”kun” går 300 elever i Møllegade. I perioder hvor Pusher Street har været lukket, har vi haft problemer med hash-handel på Sydpolen, og i dag holder formummede indvandrerdrenge til her i de mørke timer. Et større opgør blandt dem udspillede sig på Sydpolen for en måned siden. Bygningen vil ligeledes blive nabo til guldbergshave som er ældreboliger med mange beboere som er handicappet og har svært ved at gå. Disse ældreboliger er bygget tæt på de gamles by så beboerne i kørestol og med rullator roligt kan trille rundt i de gamles by.Den store græsplæne som skolen nu skal bygges på,tager denne mulig fra de gamle og det er eneste sted man om aftenen kan se stjerner og om dagen har plads til spontan leg og sammenvær med afstand som man har brug for i disse coronatider.De gamles By er ikke længere indrettet til at beskytte sine primære brugere: ældre, små børn og kræftramte. Når samtidig Nørrebros øvrige skoler slet ikke er fyldt op, og klasser bliver slået sammen af mangel på elever på den nærmestliggende: Guldberg Skole og den lukningsramte sortedamsskole er det så nødvendigt at presse en skole ind i og park ud af De gamles By?
2) PARK
Lokalplanen fastlægger Nordpolen og Sydpolen til parkformål med de funktioner, som de har i dag. Hvis det skal tages for pålydende udelukker det – jævnfør ovenstående – at der placeres en udskolingsskole ved siden af Nordpolen, og at Det fri Gymnasium fortsat frit benytter Sydpolen til skolegård. F.eks. foregår der ikke længere solbadning på Sydpolen, da der ikke længere er en fredelig plet. Græsplænerne er overkørt af intensiv trafik med Christiania- og masser af andre cykler, endda biler og indkøbsvogne, når Det fri Gymnasium får leveret madvarer. Og en masse gående trafik har hjulpet med til at omdanne græsareal til ren jord. Samme udvikling vil Nordpolen gennemleve, hvis der bygges en udskolingsskole. Altså hverken Nordpolen eller Sydpolen vil med lokalplanen være fastlagt til parkformål.
3) NYBYGGERIER
Begge nybygninger stjæler af De gamles By. Diabetescentret fylder mere end de magasinbygninger, der nedrives - endda hvis man til dem medregner deres aflåste ubebyggede friareal. Oveni nybebygges en del af området nord for Hans Kirks Vej med cykel- og affaldsskure m.m. til Diabetescentret.
Skolebygningen tager 3.800 m2. Derudover nybebygges mange kvadratmetre med de mange spredte cykel- og affaldsskure o.l. til skolen. Hele ”fårefolden” (= sidste store græsplæne udenfor polerne) er i lokalplanen indtegnet som ”park” midt i skoleområdet, men vil selvfølgelig i praksis komme til at fungere som skolegård.
Helhedsplanen giver mulighed for denne ekstra bebyggelse, men den giver lige så vel mulighed for, at der inddrages mindre areal til bebyggelse, end det der frigives ved nedrivning af administrationsbygningerne + magasinbygningerne + disses indre friareal. Det er for os et vigtigt mål, at der bygges på færre m2 og ikke på flere. De gamles By ønsker ikke at afgive mere areal til ny bebyggelse.
3) DEN GRØNNE BALANCE
Der har været en del andre gode forslag i spil både før og efter Helhedsplanens vedtagelse, til hvor en ny skole på Nørrebro eller et ”nyt” diabetescenter i København kunne placeres. Ingen af delene ”hører til” i De gamles By eller ligger godt dér. De gamles By er kommunens egen jord, så det er simpelthen for nemt at grave i og bygge på De gamles Bys græsplæner, når der skal findes plads til nye kommunale institutioner. Der er allerede efter helhedsplanens vedtagelse sket et skred væk fra det grønne, idet: A) Hele græsarealet i randzonen rundt om det store ”Klarahus” er forsvundet ved både ny a) fliselægning, b) klinkebelægning, c) brolægning og d) asfaltering. Der er stadig nogle lav- og højbede, som man kan kigge på, mens man bevæger sig rundt på stenhårde overflader. Helhedsplanen anbefaler at erstatte asfalt og fliser med grøn belægning på De gamles Bys grund generelt. Der sker bare det modsatte. B) Der er lavet en større tilbygning til Klarahus, som indeholder et storkøkken, hvor man kan følge med i madlavningen gennem store glasruder. Det giver ikke just park-feeling, og tilbygningen stjal (igen) et græsareal. C) Der er blevet opført cirka 10 nye aflåste træpavilloner rundt omkring i området. De har stået ubenyttede hen i snart et halvt år, men får sikkert en funktion her til sommer. Men ikke en grøn funktion og dermed endnu et skridt væk fra det grønne.
Gennemføres lokalplanen, som den foreligger nu, mister De gamles By yderligere 2.600 m2 grønt areal
4) PARKERING
Kan vi ikke bede om, at de parkeringspladser, der skal oprettes på terræn ved nybyggeriet af Diabetescentret ifølge reglerne for nybyggerier, findes ved samtidig at nedlægge et tilsvarende antal af de eksisterende offentlige parkeringspladser i De gamles By. Således at der ikke inddrages mere af De gamles Bys areal til parkering. Med hensyn til cykelparkering: Hvorfor er skolens cykelparkering (med 505 stativer) placeret i mange skure spredt rundt i området. Kan alle cykler ikke ”gemmes af vejen” i skure mod skellet mod Guldbergs Have. Det vil kunne mindske elevernes cykleri inde i De gamles By.
5) TRAFIK
Der er ikke rimelig mulighed for at komme til og fra De gamles By med metro eller andre former for tog. Eneste logiske offentlige transport er buslinjerne 6A og 15E. Gaderne omkring De gamles By, især de smalle, kæmper p.t. med intens trafik. Heldigvis er Nørre Allé langs De gamles By kommet ned i et mere roligt leje efter trafikregulering ved Bajers Plads, mens trafikken på Tagensvej og på den øvrige del af Nørre Allé er som på en hovedfærdselsåre. Trafikken inde i De gamles By er stigende, både til-, fra- og gennemkørende. Lokalplanforslaget er påfaldende tavst om, hvordan den ekstra trafik, som først byggerierne og siden skolen og centret må afstedkomme, skal kunne rummes. Der er nok heller ikke nogen løsning på det. Trafikalt set er bægeret allerede fuldt. Der er ingen tvivl om, at området er mest tjent med en fredeliggørelse af De gamles By og ikke en intensiveret udnyttelse.Idag betaler man som nabo til de gamles by op til 4000 kr om året for en parkeringslicens.Allerede nu er det umuligt at finde en parkeringsplads.kan man ikke som minimum lave en ny beboerlicens i området omkring de gamles by hvor kun beboere i området må parkere.
6) CORONA
Det har tydelig vist sig under epidemien, at gåture og frisk luft er vigtigt for folkesundheden. Og man ved, at hvis der er over 5-7 minutters gang til et grønt område, så kommer folk i mange tilfælde ikke derhen og derved øges risikoen for sygdomme kraftigt.. Derfor er det nødvendigt, at der er spredt grønne områder ud i byen. Hvor der er plads og ikke noget stresset tempo. Det er et stærkt argument for, at De gamles By friholdes for at være skolegård og tæt belagt med institutioner og dermed mylder og trafik. Lad os beholde den sidste grønne oase i området.
For Ejerforeningen ( 81 lejligheder.)
Poppelgade 8-16 Møllegade 22-24
Thomas Hildebrandt.
