Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Man filer ikke af arveguldet
Haven er med årene blevet meget mindre. Hver gang bydelen havde brug for en ny daginstitution, er den blevet placeret her. Det gælder også andre kommunale faciliteter, som kræftcenter. Nye bygninger har gjort gevaldige indhug i De Gamles Bys have.
En offentlig tilgængelig institution bør lægges så tæt på offentlig transport som mulig. Parkering skal i kælder eller stueetage, så biler ikke optager plads i gadeniveau. Det kunne fx være den kedelige ende af Fredens Park.
Slagskygge skal så vidt muligt undgås.
På vores klima og breddegrader er højhuse uhensigtsmæssige, idet ingen har lyst eller helbred til at ligge i skygge, som skyggediagrammet for Center for diabetes viser.
Desuden er en 15 meter høj sort bygning, der akkumulerer varme om sommeren, som vi helst skal undgå, idet man samtidig forsøger at køle byen ned med flere grønne træer, er uhensigtsmæssigt.
I NATUREN PÅ RECEPT, af Peter Qvortrup Geisling, læge beskrives, hvordan man holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod stress og tristhed og evt. diabetes 2. Naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere over livet. Det er vigtige mentale vitaminer – også for vores børn, der vokser op med iPad’en som elsket legekammerat, samtidig med at de er langt mindre ude i naturen end tidligere generationer.
Så Lad os være enige om, at København aldrig må udvikle sig til et sted, hvor blomster kun findes i blomsterkummer og træer ikke må vokse sig store.
Kunne man få en opgørelse over antal kræftpatienter der benytter udearealerne ved kræftcenteret? Det skulle være en af de helt store synergier, at kræftpatienter og diabetes 2 patienter bruger samme udeareal. Jeg ser aldrig en kræftpatient træne.
Mandela mente ikke, han kunne have bevaret forstanden uden have. Han mener heller ikke, at han kunne have været så god en leder, som han var, for haven har lært ham alt, hvad han behøvede at vide om ledelse… Om at noget skal give plads, for at andet kan vokse frem, og at planter er nødt til at leve sammen i biodynamisk harmoni for at trives. Ligesom mennesker.
”Det er meget simpelt,” siger Mandela i sine seneste erindringer – ”alle må finde deres egen have”.
Og den har jeg fundet i De gamles By -stop byggeriet og skrot lokalplanen og find på en ny.
Peder Clement, Grøn Konsulent, - Gartner & Landskabsarkitekt