Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Bevar de gamles by som et stille og grønt åndehul.
De gamles by er en stille uundværlig oase – et åndehul – et frirum midt i byens larm. Hele området burde have været fredet forlængst. Jeg har været nabo til de gamles by i 20 år og nogle af de forringelser, der har været igennem årene er næsten ikke til at bære:
De mange gamle træer ved Nordpolen var et smukt og værdsat bolværk mod trafiklarmen og forureningen fra de store indkørselsveje til København. Forstår stadig ikke, hvordan man kunne finde på at rydde det område for sin træer.
Et af de mest idylliske og stille steder i de gamles by var den gamle æbletræslund med sine krogede gamle æbletræer og fårefold (ved Sjællandsgadeindgangen). Trods vores mange protester – dengang for 10 år siden - blev træerne fældet og stedet måtte vige pladsen til et midlertidigt institutionsbyggeri. Stedet har aldrig fået sin oprindelige idyl tilbage, men som grønt og stille rekreativt område er det stadig helt uundværligt for os der bor i nærområdet. Nu skal det igen bebygges – denne gang med store skolebygninger og dertil hørende arealer. Stilheden forsvinder og også et elsket tilholdssted.
Jeg undrer mig over at man belaster et meget stille og mindre kvarter på Nørrebro med et stort skolebyggeri, som der ikke er noget lokalt behov for. Kvarteret og dets egne børn er jo dækket rigeligt ind med Guldberg Skole og de to store skolebygninger i hhv. Sjællandsgade og Guldbergsgade. Os som bor her kommer til at være omringet af skolebygninger ( og dertilhørende støj). Hvis der er behov for en ny skole på Nørrebro, så er Vingelodden da et oplagt bud (eller flyt Blegdamsvejens fængsel ud af byen – spontant forslag :-)). Under ingen omstændigheder bør man bebygge et rekreativt, grønt og stille område i en tæt befolket bydel.