Høringssvar til:
” STEJLEPLADSEN - FORSLAG TIL LOKALPLAN, KOMMUNEPLANTILLÆG OG MILJØRAPPORT”
Indstilling: Lokalplanforslaget bør forkastes, da det ikke opfylder lovformelige krav til og betingelse for kulturbevarelse, miljøbevarelse, naturbevarelse og borgerinddragelse.
Lokalplanen er ikke fyldestgørende:
I afsnittet ”Lokalplanens og kommuneplantillæggets baggrund og formål” er der ikke en tilstrækkelig redegørelse for, hvorfor lokalplanforslaget er udarbejdet. Der nævnes alene de i Københavns Kommunes budget 2019 angivne to linjer om en ”Løsning for Ørestad Fælled Kvarter”. Der står fx intet om den gæld i og angiveligt skyldige erstatning til Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som jo er de facto årsager til, at Stejlepladsen skulle affredes uden høring og efterfølgende ønskes bebygget.
Der mangler en uvildig faglig og fyldestgørende beskrivelse af de bestemt karakter og kvaliteter i området der ønskes fastholdt.
Der mangler en fyldestgørende beskrivelse af de overvejelser og begrundelser, der ligger til grund for lokalplanens bestemmelser – for de valg der er truffet – som giver den planlægningsmæssige begrundelse for planen. Kun hermed har man et godt grundlag for den senere administration, herunder for vurdering af, om der – ofte adskillige år efter planens vedtagelse – kan dispenseres fra planens bestemmelser.
Der mangler en konsekvensvurdering jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 3, da området grænser op til Natura 2000-område, N143 (H127 og F111). Der er således ikke på tilstrækkelig og fyldestgørende vis redegjort for, at det planlagte byggeri på Stejlepladsen ikke vil påvirke det nærliggende Natura 2000-område.
Der mangler reelle løsningsforslag til de, af COWI angivne, trafikale problemer samt den heraf afledte støj. Der er fx ingen løsninger på den angiveligt stigende støj i forhold til eksisterende beboelse og kulturmiljøet i Fiskerhavnen.
Miljørapporten undlader at tillægge kulturværdierne på Stejlepladsen og i Fiskerhavnen nogen betydning. Dette strider mod planlovsbestemmelserne, da der efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 15, skal forefindes retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier.
Der mangler en redegørelse for, hvordan Københavns Kommune vil sikre en sammenhængende planlægning af Bådehavnsgade Øst (Fiskerhavnen og Stejlepladsen) og Bådehavnsgade Vest, jf. beslutningsgrundlaget i Københavns Kommunes budget 2019: ”Parterne er enige om, at Bådehavnsgade Vest fremrykkes i kommunens rækkefølgeplanlægning i forbindelse med revision af Kommuneplan 2019 således, at der kan ske en sammenhængende byudvikling med Bådehavnsgade Øst.”
Planlovens skærpede bestemmelser er ikke opfyld i seneste kommuneplan og derfor subsidiært ikke i nærværende lokalplanforslag. Planlovens formål lyder som følgende: ”Planloven skal medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet” og ”Planlægningen skal især sikre, at der bevares værdifulde bymiljøer og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.”
Således strider det mod planlovens skærpede formålsbetingelser, at et så omfattende byggeri med afgørende negativ effekt på et bevaringsværdigt natur- kulturmiljø, alene begrundes i et kommunalt budget samt gældssanering i offentligt ejede interessentskaber (Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S).
Lokalplanforslaget er ulovligt, da hviler på en kommunalt initieret statslig affredning af et fredet område (Stejlepladsen). Der henvises til at affredning på grund af gæld i offentligt ejede interessentskaber (Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S), strider mod EU’s konkurrenceret.
Manglende reel borgerinddragelse i planlægningen. Borgerinddragelsen har ikke været fyldestgørende og der har på intet tidspunkt været reel mulighed for borgerindflydelse på projektet. Det er grundlæggende forkert og udemokratisk, at hovedparten af den såkaldte borgerinddragende proces er forestået af bygherre, der som bekendt har store økonomiske interesser i projektets gennemførelse. Således kan man i notat ”Bilag 9 - Borgerinddragelse - Dokumentnummer 2019-0235113-12” læse om de forskellige mødeformål:
”6. marts 2019 - Formålet var at orientere om status for projektet og den videre proces”
”23. april 2019 - Formålet var at orientere om status for projektet”
”10. september 2019 - Formålet var at orientere om status og temaer i konkurrenceprogrammet”
”27. november 2019 - Formålet var at præsentere vinderforslaget”
”14. januar 2020 - Formålet var at give status på projektet og lokalplanprocessen”
”5. februar 2020 - Formålet var at besvare spørgsmål bl.a. vedr. parkering”
Helt generelt har møderne alene haft karakter af information fra kommune og bygherre, og den massive modstand mod byggeriet er generelt blevet undertryk og sparsomt refereret. På intet tidspunkt har der været reel mulighed for borgerindflydelse.
Generelt om borgerinddragelsesprocessen:
Borgerinddragelse og bevaring af Købehavns kulturmiljøer og grønne åndehuller
Jeg vil henlede Københavns Kommunes opmærksomhed på Planlovens formålsparagraf (citat):
” Planlovens formål: Planloven skal medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet”
” Planlægningen skal især sikre, at:
der bevares værdifulde bymiljøer
offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.”
Københavns Kommune har således foregrebet Planlovens skærpede bestemmelser ved:
I ”Budgetaftale for København 2019” at have vedtaget et byggeri med et etageareal på 64.500 m2 på Stejlepladsen uden nogen som helst foregående orientering af eller høring i offentligheden.
Efterfølgende af have indgået en aftale med regeringen om en affredning af Stejlepladsen uden nogen form for reel orientering af eller høring i offentligheden.
Københavns Kommune gør sig derved skyldig i, ikke at værne om landets natur og miljø og ikke at arbejde for menneskets livsvilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Københavns Kommune misligholder derved groft sine forpligtelser i forhold til at ”bevare værdifulde bymiljøer” samt at ”offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.”
Stejlpladsen og Fiskerhavnens er i følge Københavns Kommune et (citat): ”kulturområde af væsentlig værdi” ”der har betydning for forståelsen af Københavns vigtigste fortællinger og udviklingstræk” og som ”er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne”.
Kulturstyrelsen under Miljøministeriet kiggede i 90’erne i samarbejde med Københavns Kommune på bevaringsværdier i bydelen og skrev i ”Bydelsatlas Kgs. Enghave” at (citat): ”Fiskerhavnen har et intimt havnemiljø med selvgroet og tæt bebyggelse af fiskerhuse, klubhuse og småvirksomheder med en rustik karakter og et nøgternt, upyntet og malerisk udtryk”
Fiskerhavnen rummer desuden de sidste aktive bundgarnsfiskere i København og Stejlepladsen har gennem generationer været anvendt til bundgarnspæle og tørring og klargøring af fiskegarn, der hænger på stejle.
#københavnersnak
I 2018 inviterede Københavns Kommune københavnerne til at komme med bud på, hvad de mener, er vigtigst i byens udvikling frem mod 2031. #københavnersnak hed rækken af debatter, middage og en tænketank, hvor mere end 6.000 københavnere slog fast, at udviklingen først og fremmest skal passe på Københavns kvaliteter.
Konklusioner fra denne proces er indskrevet i ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” og her lyder det bland andet (citat):
”At de største udfordringer for København er afledte konsekvenser af byens popularitet og succes. Det gælder eksempelvis presset på grønne områder og trængslen i byen.” og ”Vi kan gøre os umage for at holde fast i de kvaliteter, vi sætter så stor pris på: Den blandede og grønne by.”
Ud af de fire centrale budskaber fra københavnerne, lyder to af dem således (citat):
” Plads til alle” siger at ”der skal være grønne åndehuller”
” Pas på byens kvaliteter” siger at ”vi skal passe på byens kvaliteter. Når vi udvikler byen, skal vi huske at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder.”
”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” angiver ligeledes (citat):
”København skal være en demokratisk storby, hvor københavnerne, foreningslivet og byens erhvervsliv er aktive medspillere i byens udvikling.”
”Der skal være gennemsigtighed i byens planlægningsprocesser, så borgere, organisationer og virksomheder kan følge med i og få indflydelse på, hvad der sker.”
”At kvaliteten af byens eksisterende grønne områder øges til gavn for borgernes livskvalitet, biodiversiteten og for at tilpasse byen til fremtidens klima.”
”Det er derfor vigtigt, at vi arbejder målrettet med at højne kvaliteten af de eksisterende grønne områder og skaber gode betingelser for bynatur, biodiversitet og vild natur, når nye områder skal byudvikles.
”En af Københavns styrker er, at den er tæt på vandet. Det giver helt særlige kvaliteter og utallige muligheder for at bruge havnen og vandet som rekreative pauser i byen – til aktiviteter, oplevelser og til ro og ophold.”
”Byen rummer med sin mangeårige historie værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger, som vidner om fortidens københavnerliv og den udvikling, der er fundet sted. Som historiske og kulturelle spor er det med til at give identitet og kant til nutidens og fremtidens by.”
Alle disse ovenstående og mange tilsvarende citater i ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” står i meget stærk kontrast til Københavns Kommunes reelle ageren i forhold til området omkring Fiskerhavnen. og Stejlepladsen.
Københavns Kommune foreslår nu et gigantisk byggeri på 72.000 etagekvadratmeter med en bebyggelsesprocent på 140 og en byggehøjde på 24 meter og med 6 etager.
Nybyggeriet på Stejlepladsen vil fuldstændig ødelægge miljøet og kulturen i Fiskerhavnen og vil samtidig fjerne et vigtigt grønt og vildtvokset naturligt åndehul i bydelen. (Stejlepladsen er beliggende i et vandområde der er beskyttet af EU fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura 2000) og dette område er samtidig et af hele Danmarks kun 27 Ramsarområder - vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes.)
Københavns Kommune er i gang med at ødelægge byens natur- og kulturværdier, samtidig med at de fylder kommuneplanen med slidte klicheer:
”Når vi udvikler byen skal vi huske at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder”
Hele borgerinddragelsesidéen klinger hult når man kigger på fakta - her er tre eksempler:
1) I ”Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018”, der udstikker retningen for udviklingen af København frem mod 2031, indkom der i alt 156 svar fra hele Københavns Kommune og 53 af dem (ca. 1/3) udtalte sig direkte imod et byggeri på Stejlepladsen. (Forslag imod byggeri på Stejlepladsen: Nr.: 14, 46, 47, 47, 51, 53, 54, 58, 59, 62, 64, 66, 67, 70, 71, 72, 73, 75, 76, 77,78, 79, 80, 81, 82, 84, 87, 88, 89, 90, 91, 92, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 102, 103, 111, 118, 122, 125, 127, 130, 135, 137, 138, 139, 147, 148 og 150).
2) Kgs. Enghave Lokaludvalg har i ”Bydelsplan for Kongens Enghave 2017-2020” eksplicit udtrykt ønske om at (citat):
”Bevare Fiskerhavnen som en perle i Sydhavnen gennem fredning”
”Fastholde bådmiljøet og – klubberne i en harmonisk udvikling”
”Binde stejlepladsen sammen med Sydhavnstippen”
Kgs. Enghave Lokaludvalg skriver blandt andet at:
”Området er en perle for København med stor bevaringsværdi. Derfor er det yderst vigtigt at sikre fremtidige aftaler for området som viderefører dets traditioner og respekterer den omkringliggende natur. Det drejer sig om”:
”at støtte den eksisterende bæredygtige fiskeriernæring”
”at holde fast i at bådmiljøet og -klubberne udvikler sig i harmoni med brugerne af den lokale havns ønsker”
”at binde stejlepladsen bedre sammen med det grønne område på Sydhavnstippen, ved at der kan foregå mindre og rolige aktiviteter på pladsen, typisk lærende aktiviteter med et maritimt islæt”
”at forhindre at byudviklingen bevæger sig ind på området med stort nybyggeri til følge”
Overborgmester Frank Jensen skriver i forordet ” ”Bydelsplan for Kongens Enghave 2017-2020” (citat):
”Mange tak for indsatsen og de flotte resultater, vi glæder os til at bruge dem i vores arbejde for et bedre København”
De ord står nu tilsyneladende - sammen med den generelle borgerinddragelse i udviklingen af København - til skamme!
3) Fredag den 22. februar 2019 modtog oveborgmester Frank Jensen i alt 17.286 LOKALE UNDERSKRIFTER MOD BYGGERIET PÅ STEJLEPLADSEN. Langt størstedelen af de mange underskrifter er indsamlet på papir i lokalområdet og de burde gøre et stort indtryk på enhver politiker der påberåber sig at tage lokaldemokratiet og borgerinddragelse alvorligt.
Venlig hilsen
Michael Hansen
Bådehavnsgade 55 T
2450 København SV
