Virksomhed / Organisation :
Uddannet by-, energi- og miljøplanlægger ved Aalborg Universitet
Som beboer og barn af Sydhavnen, samt uddannet by-, energi- og miljøplanlægger med speciale i Københavns byudvikling de seneste 30 år (herunder specifikt fokus på byudvikling af Stejlepladsen og dennes relation til metrogælden) vil jeg gøre faglig og personlig indsigelse mod bebyggelse af Stejlepladsen.
Der henvises til påvirkning på naturområder, påvirkning på det særlige kulturhistoriske miljø omkring Stejlepladsen, en uigennemsigtig og udemokratisk proces, samt en kritik af Københavns nuværende udviklingsstrategi som lader byen vokse på bekostning af natur og demokratisk inddragelse af borgerne.
De kulturhistoriske værdier er tillagt for lidt betydning, set i lyset af at det indgår i Københavns Kommunes udviklingsstrategi, at særlige kulturmiljøer skal bevares. Derudover fremgår det af Planloven jf. § 11 a, stk. 1, nr. 15, at der skal fremgå retningslinjer for bevaring af kulturhistoriske værdier. Herunder altså en bekymring for, at det særlige liv i området ødelægges, bl.a. pga. trafikale problemer i de omkringliggende områder, hvilket ikke er addresseret fyldestgørende i lokalplanforslaget.
Planforslaget strider mod Planlovens formålsparagraf; ”at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet”, idet Stejlepladsen er fredet areal og grænser op til Natura2000-områder (N143 (H127 og F111)), der må forventes påvirket. Naturarealerne er derudover en del af kalvebodkilefredningen, og de grønne korridorer, som fastlægges i Fingerplanen. At et område som dette affredes og udlægges til byområde er således i strid med en regional udviklingsplan, der skal sikre helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet – eksempelvis sammenhængende naturarealer og spredningskorridorer til bevaring af biodiversiteten. Kortsigtet byggeri som dette må ikke ødelægge holistisk planlægning på regionalt plan. Selve affredningen forud for bebyggelsen kritiseres på det kraftigste, da denne er foretaget uden om Fredningsnævnet. Således er det organ, der bør sikre at det udelukkende er væsentlige samfundsinteresser der kan stå proportionalt med affredning af natur, blevet omgået.
Det er en ærgerlig udvikling i København, at vi tager af naturarealerne for at betale gælden for hovedstadens udvikling. En beslutning i 1992 om at udvikle byen på baggrund af salg af areal, bør ikke ukritisk blive fulgt og det bør blive lagt frem til debat med Københavnerne, på hvilket grundlag byen bør udvikles. Der rettes derfor stor kritik mod en lukket og udemokratisk proces frem mod og under vedtagelsen af byggeriet på Stejlepladsen ved budgetforhandlingerne i 2019.
I forlængelse af dette gøres der opmærksom på den store modstand mod byggeriet fra lokalområdet, herunder modstand fra en stor del af de lokalpolitiske foreninger, som ligeledes blev udelukket fra den politiske proces. Der henledes opmærksomhed på de 17.000 indsamlede underskrifter mod byggeriet, samt en undersøgelse ved Kgs. Enghavelokaludvalg der viser at 77 % af borgerne er modstandere af byggeriet.
Som en afsluttende kommentar frygtes det, at udviklingen af Stejlepladsen blot er et første spadestik i udviklingen af Sydhavnen – et område som både huser nogle af de sidste vilde naturarealer i København, og som besidder uvurderlig kulturhistorisk værdi.
