Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter

Bevar Amagerfælled, der findes så meget byggeri, og ikke noget natur som Amagerfælled. Det giver CO2 til bymiljøet og gør så meget godt for krop og sjæl at have dette åndehul.

Nej til ødelæggelse af et stykke fantastisk natur i københavn.

Denne lokalplan for byggeri på fælleden bør helt tages af bordet af alle de gode grunde som allerede er fremført i høringsperioden; den strider mod kommuneplanen ved at fjerne et stort naturområde som er vigtig for både biodiversitet og københavnernes rekreation. Med alvorlig usikkerhed omkring trafik og forurenet jord sættes København op til en ny byggeskandale der slår Njalstårnet med mange længder. Økonomisk kan det meget nemt blive en bet for kommuen. Hvilket fjerner det sidste argument for at gennemføre dette projekt på trods af alle indsigelser. Men foruden alt dette, synes jeg også det er vigtigt at være opmærksom på den måde begrebet "bæredygtighed" er taget i brug. Lokalplanforslaget fastslår uden videre, at det "muliggør en bæredygtig bydel på 219.000 m²". Under indtryk af den store interesse og modstand i offentligheden til al byggeri på fælleden, ønsker både By og Havn og flertallet på Rådhuset at give projektet en eller anden form for grøn profil. Men hvis man vil legitimere byggerier på denne måde i fremtiden er det værd at kigge på hvordan det er gjort. Det er byggeriets indretning og dets effekt på omgivelserne som lokalplanen kalder bæredygtig. Men jeg synes overhovedet ikke man kan tage Vejlands Kvarter ud af kontekst med det de naturværdier man fjerner. Man kunne udradere hele Amazonas junglen til fordel for vindmøller, solpaneler - og lidt park ind i mellem - for så at kalde det bæredygtigt. Men det vil absolut ikke være bæredygtigt. På samme måde kan man heller ikke ødelægge fælledens natur og fremtidige generationers naturoplevelse og så uden videre konstatere, at dette er et bæredygtigt byggeri. Jeg vil derfor advare mod at kommunen - og alle andre for den sags skyld - tager begrebet bæredygtighed til indtægt. Man kan argumentere for at have en masse rigtige tiltag der nærmer sig bæredygtighed. Men det må være andre der afgør om man har gjort det godt nok. En perfekt definition på bæredygtighed kan ikke gives, fordi der er så mange parametre man skal være enige om. Alligevel skal det altid på banen for ikke som med Vejlands Kvarter at træffe beslutninger med snævre økonomiske skyklapper på. Beslutninger som vil være uforståelige for fremtidige generationer.  

Jeg vil hermed opfordre Københavns Kommune til ikke at etablere af Vejlands Kvarter og generelt holde inde med yderligere væsentlig bebyggelse og trafikanlæg på Amager Fælled. Amager Fælled har som samlet område en stor betydning for biodiversiteten og samtidigt for rigtigt mange menneskers fredelige og berigende naturoplevelser. Disse værdier bør ikke forringes yderligere, og det vil de jo i alle tilfælde blive af f.eks. Vejlands Kvarter. Allerede i 1980erne påpegede myndigheder og grønne organisationer den naturmæssige betydning af det samlede Amager Fælled (også inkl. de gamle byzonearealer) og vigtigheden i af den grund at kunne sikre området for eftertiden. Betydningen af området var så stor, at det folketingsflertal, der for næsten 30 år siden vedtog Ørestadsloven, kun kunne gennemføre byggeplanerne ved at lave en lov, der samtidigt tilsidesatte det allerede vedtagne fredningsforslag for området og ved på FA at ophæve naturbeskyttelseslovens generelt regulerende beskyttelsesbestemmelser. Det blev fulgt af en VVM, der ved at henvise til en lovvedtagelse kun yderst begrænset (også ifølge myndigheder) behøvede at redegøre for de natur- og miljømæssige konsekvenser, som anlægget af Ørestaden ville få. Naturværdierne på AF blev skammeligt behandlet i forhold til planlægningen dengang, og det kostede snart efter også dyrt for artsrigdommen og rødlistede arter (i hvert fald af insekter), da de superfine nordøstlige dele blev bebygget/befæstet, ligesom bybefolkningens muligheder for oplevelse af ”stor”, nær natur blev mere indskrænket. I lyset af den generelle naturudvikling i Danmark og Vesteuropa og de mange løfter om grønne tiltag og bevaring af biodiversitet (inkl. overordnede formålsbestemmelser i lovgivning og internationale aftaler siden 1990erne) er det helt uforståeligt, at der nu foreslås en yderligere bebyggelse på AF på baggrund det naturhensynsløse grundlag, der blev besluttet for snart 30 år siden. Det er muligt, at det stadig vil være et lovligt grundlag, men tiden er da forhåbentlig løbet fra den slags. Det konkrete byggeri Vejlands Kvarter er foreslået placeret på ”Lærkesletten”, der da også yder sine væsentlige bidrag til den samlede naturvariation, oplevelse og biodiversitet på AF. Flere arter findes i området kun her og som nævnt i VVM-materialet vil f.eks. flere ynglende fuglearter, der allerede er opført som rødlistede i Danmark, blive yderligere reduceret af forslagets bebyggelse her. Desuden udnyttes området af flere ”Bilag IV”-arter, og selvom der i givet fald afskærmes for disses færdsel, fødesøgning og rasteophold i området, vil det samlede naturareal, som disse arter i dag har til rådighed, i hvert blive indskrænket. Desuden vil området gøre et væsentligt indhug i arealet af AF og gennem bebyggelsen og en stærkt øget menneskemængde give en randzoneeffekt også ind i de arealer af AF, der forbliver ubebyggede. Bebyggelsen vil være visuelt forstyrrende for naturoplevelsen i et ret stort område, og den større menneskemængde vil også betyde en risiko for flere små, uheldige natur- og miljøpåvirkninger samt medføre forstyrrelse af oplevelse og arter inde i naturområdet. Oprindeligt kendte jeg næsten kun AF fra gammel litteratur med omtale siden 1800-tallet af områdets særlige artsrigdom og sjældenheder af især visse insektgrupper. Nogle af disse arter er vel for længst forsvundet. Da jeg i 1970erne flyttede til København for at læse, blev jeg imidlertid særdeles forbløffet over, hvor mange arter og fin natur, der stadig var bevaret på AF, og som kunne opleves på blot en kort, forureningsfri cykeltur fra centrum (en del af de betydelige entomologiske interesser på AF som helhed er i øvrigt omtalt i Hovedstadsrådets Arbejdsdokument nr. 61 fra 1989). I det hele taget et dejligt sted til også blot at slappe af og nyde naturen. Selvom jeg ikke bor i København længere, tager jeg faktisk stadig af og til AF for at glæde mig over noget af den specielle natur, der endnu er tilbage efter første runde af Ørestaden. Men der røg meget god natur på AF dengang i 1990erne. Det vil være endda meget synd at reducere naturområderne og deres variation derude yderligere nu, Med venlig hilsen Mogens Holmen

Amagerfælled er et dejligt grønt område der dagligt bliver brugt af løbere, hundeluftere etc. Det er en grøn oase midt I den larmende by som vi naturligvis  skal bevare. Der skal ikke bygges flere unødvendige boligere der forvandler fælleden til en betonpark med store konsekvenser for dyrelivet og flora   På vegne af mig selv, mine børn og min hund ligger det mig meget på sinde at i tager dette høringsvar yderst alvorligt