Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg gør hermed indsigelse mod det planlagte byggeri på Amagerfælled. I en tid med massivt biodiversitetstab, varsling om en millioner arters nært forestående uddøen, og gallopernde amokløbende klimakrise, er det mildt sagt underligt at København vil bygge løs på et naturområde med et rigt fugle- dyre- og planteliv. Et område som er elsket af de mennesker der bor i byen, og som Naturfredningsforeningen har kæmpet for i årevis, og som har været fredet, og som gudhjælpemig er blevet "affredet" igen. Hvis ikke argumenter om natur og dyreliv gør indtryk, hvad så med menneskene? Overalt i København har man klasket intetsigende, generisk globaliserings 1-2-3 storby op, det ene mere ligegyldige byggeprojekt efter det andet. Nordhavnen er en katastrofe, Sydhavnen er en katastrofe, Ørestaden er en katastrofe. Der er brug for at prioritere mennesker, dyr og planter, fremfor ørkesløse kapitalinteresser. Bevar Amager Fælled. Spar dén. Alle storbyer har brug for en lunge, og Amager Fælled er vores, Københavnernes. Vi elsker Fælleden - i sin helhed. Tag den ikke fra os.