Alternativets høringssvar vedr. lokalplanforslag for Vejlands Kvarter
Alternativet er grundlæggende imod inddragelse og privatisering af mere bynatur i København. Vi er det i særlig grad, når der som med lokalplanen for Vejlands Kvarter er tale om at bebygge et areal, som er en del af Amager Fælled - et unikt, sammenhængende og bynært naturområde.
Vi ønsker desuden at påpege, at der er tale om en meget omfattende og indgribende lokalplan med et stort teknisk bilagsmateriale, som samlet set gør det meget vanskeligt for borgere såvel som for faglige interessenter at forholde sig til forslaget i sin helhed. I forslaget er der tydeligvis lagt flere kræfter i at fremstille idealiserede billeder af det fremtidige byggeri end at præsentere borgere mfl. for et realistisk billede af planens konsekvenser. Kombineret med en meget kort høringsfrist må vi sige, at processen ikke er et lokalt og oplyst demokrati anno 2020 værdig.
De hovedargumenter, som det politiske flertal bag lokalplanen lægger til grund for privatisering og bebyggelse af en del af Amager Fælled, er efter vores vurdering meget svage og står slet ikke mål med det tab af en fælles naturarv, som lokalplanen vil medføre. Nedenfor følger vores kommentarer til de to centrale argumenter for gennemførelse af lokalplanen, som er fremført af tidl. Overborgmester Frank Jensen og andre fra flertallet:
Argument 1: By & Havn har brug for provenuet fra salget af arealet til PensionDanmark
Svar: Alternativet er enig i, at By & Havn er et finansielt truet selskab, som har brug for de penge (og flere til) som et salg af det omfattede areal vil kunne indbringe. Vi er til gengæld helt og aldeles uforstående overfor den blotte afvisning af, at Københavns kommune kan beslutte at opgive lokalplanen og i stedet kompensere By & Havn via en finansiel overførsel – jf. kommunens historisk store kassebeholdning. Den finansielle overførsel kan have forskellige former, som på hver deres måde vil kunne være en betydelig fordel for selskabet og/eller kommunen.
Økonomiforvaltningen har ikke, efter flere runder spørgsmål og svar til Alternativet, kunne angive eller dokumentere en konkret økonomisk eller styringsmæssig grund til, at kommunen ikke uden videre vil kunne bruge af den store likviditet til en kompensation, som må antages højst at udgøre 1 – 1,2 mia. kr.
Vi skal endnu engang gentage vores forslag om, at Københavns kommune opgiver lokalplanen. By & Havn kan i stedet kompenseres ved en finansiel overførsel, som vil give selskabet tid til at udvikle andre projekter, som ikke har nær samme indgribende og – i forhold til bevarelse af biodiversitet og den fælles adgang til bynatur - ødelæggende følger.
Argument 2: København mangler boliger, så mennesker med lave og almindelige indtægter også kan bo i kommunen
Svar: Alternativet støtter fuldt ud ambitionen om, at København skal være en by med boliger i alle prisklasser og at der mangler små og billige boliger til de mange, som gerne vil bo i hovedstaden, inkl. i selve Københavns kommune. Her er der imidlertid tale om et særdeles komplekst problem, som den foreliggende lokalplan reelt ikke vil bidrage til løsningen af. Selve Københavns kommune har nu engang kun det areal, som den har. Det begrænsede areal på 86 km2 skaber helt uundgåeligt et opadgående prispres på grunde, byggeretter og det eksisterende boligmarked, så længe befolkningsvæksten alene søges imødekommet indenfor kommunegrænsen. (Etableringen af en ny, kunstig ø ude i Øresund, Lynetteholmen, vil IKKE ændre på det faktum, fordi boligpriserne her vil blive belastet af de massive anlægsomkostninger, som knytter sig til øens etablering – jf. at Økonomiforvaltningen i sin præsentation af projektet har talt om forventede salgspriser på 65.000 kr. per kvm., eller hvad der svarer til 6,5 mio. kr. for en lejlighed på 100 kvm.)
Det er Alternativets overbevisning, at et større udbud af små, billige og bæredygtige boliger kræver en mere langsigtet politik, som omfatter andre og langt mere virkningsfulde tiltag end bebyggelse af kommunens få tilbageværende, ubebyggede og naturmæssigt værdifulde arealer:
- Dæmpning af boligpriserne og opførelsen af flere billige og bæredygtige boliger kræver en ny strategi for by- og boligudviklingen, så den bredes ud til at omfatte hele hovedstadsregionen. Ved at brede udviklingen af nye bycentre og opførelsen af nye boliger ud til nabokommunerne, vil der kunne opføres titusindvis af boliger til priser, som kan betales af mennesker med lav eller moderat indkomst, singlehusstande, studerende mm. En sådan udbygning vil i sig selv tage en del af presset af boligpriserne i Københavns kommune, fordi boliger til 50 % eller 75 % af prisen i fx Gladsaxe eller Rødovre vil være et attraktivt alternativ til en måske dobbelt så dyr lejlighed i brokvartererne. (Som en analyse gennemført for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har vist, så kan der opføres op til 270.000 nye boliger i stationsnære områder i kommunerne umiddelbart udenfor Københavns kommune: https://kubenman.dk/kuben-management/cases/boligmarkedsanalyse-for-hovedstaden/)
- En satsning på opførelsen af små, billige og fleksible almennyttige boliger ved skabelsen af såkaldte byggefællesskaber vil kunne skabe nye, billige og innovative boligområder, som kan blive fremtidens ikoniske kvarterer (som i sin tid fx Brumleby.)
- By- og boligfortætning i den eksisterende bygningsmasse indenfor kommunegrænsen. Der kan skabes tusindvis af nye og relativt billige lejligheder gennem øget udnyttelse af loftsetager og midlertidig udnyttelse og omdannelse af ledige eller underudnyttede erhvervsejendomme.
- Etablering af en kommunal enhed for boligformidling og bolig- og ejendomsanalyse, som udfører rådgivning og aktiv boligformidling og løbende monitorerer boliganvendelsen og afdækker potentialer for boligomdannelse.
Kommunens byudviklingspolitik har de seneste mange år primært været drevet af ønsket om at sikre så høje indtægter til By & Havn som muligt (for at sikre selskabets mulighed for at forrente og afdrage på metrogæld.) Hvis Borgerrepræsentationen for alvor ønsker at undgå, at København bliver et reservat for den (øvre) middelklasse, er der brug for, at der etableres et langt stærkere vidensgrundlag for beslutningerne og at de mange (og bedre) alternativer til bebyggelse af kommunens få tilbageværende fælleder undersøges og udvikles.
Alternativet opfordrer det politiske flertal bag lokalplanen til at læse samtlige høringssvar
Der er i skrivende stund indsendt 1.757 høringssvar vedr. lokalplanen for Vejlands Kvarter – hvoraf langt de fleste er (særdeles) kritiske overfor lokalplanen. De mange svar fortæller om både generelle og særlige grunde til at bevare Lærkesletten som et fælles naturområde. Behovet for menneskers adgang til fri natur tæt på, hvor de bor, er et gennemgående tema. Det samme er tabet af biodiversitet og reduktionen af et unikt sammenhængende naturområde, som en realisering af lokalplanen vil føre med sig.
Alternativet ser ikke i dette høringssvar behov for at gentage budskaberne fra de mange høringssvar, som peger på de alvorlige problemer, som både processen frem mod lokalplanen og planens realisering rummer. Blandt de mange væsentlige indsigelser vil vi dog gerne fremhæve følgende:
* Det omfattende og veldokumenterede høringssvar fra Amager Fælleds Venner, som påpeger så mange faglige fejl og underbelyste miljø- og naturmæssige konsekvenser af projektet, at svaret i sig selv bør være nok til at opgive – eller i det mindst udskyde – en vedtagelse af lokalplanen.
* Friluftsrådets kritik af affredningen af området og den totale afvisning af argumenter om det omfattede områdes – Lærkeslettens – særlige og uerstattelige kvalitet i forhold til biodiversitet og naturværdi og områdets sammenhæng til resten af Amager Fælled og Kalvebod Fælled.
* Extinction Rebellions påpegning af, at vi står midt i en global biodiversitetskrise, der af forskere er blevet kaldt den 6. masseuddøen. Derfor må det være et helt naturligt krav, at konsekvenserne for klima og biodiversitet tillægges afgørende betydning, når lokalplaner vurderes i Københavns kommune. Gjorde vi det, så vil konsekvensen blive, at bebyggelsen af Lærkesletten må opgives.
Alternativet mener, at kvaliteten og mængden af høringssvar burde få enhver folkevalgt til nøje at genoverveje sin stillingtagen til den fremsatte lokalplan. Når der så samtidig er en løsning, som ligger lige for – at anvende 1–1,2 mia. kr. af kommunens rekordstore kassebeholdning til at undgå privatisering og bebyggelse af området – så vil der være tale om en fejltagelse af historiske dimensioner at vedtage lokalplanen.
