Luftfoto over lokalplanområdet Amager Strandpark

Amager Strandpark - lokalplan 590

Lokalplanen skal gøre det muligt at opjustere byggemulighederne for at understøtte de rekreative aktiviteter i strandparken.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
Vilhelm Niemann
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
51
By:
Kbh. S.
Postnr.:
2300
Vi bor og lever i et meget tæt bebygget område. Der er ikke mange naturområder og åbne arealer omkring os. Så når Københavns Kommune har gjort noget så genialt som at lave Amager Strandpark er det for ærgerligt agt ødelægge det ved at bygge mere end højst nødvendigt derude. Der er faktisk allerede bygget mere end godt er. Den sydligste del er plastret til med bygninger som spærrer havudsigten inde fra land. Tiltrækningen ved området er netop at det er åbent.
Læs høringssvar fra Vilhelm Niemann
Indsendt af:
Synne Stephansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
50
By:
København S
Postnr.:
2300
Boende i cykelafstand til Amager Strandpark og aktiv på vand og på land (Kite, SUP, løb, svømning, Beach volley, kajak, longboard) ville byggeri i form af lave bygninger der kan blandt andet kan huse udstyr være meget velkommen. I så fald kan mine unger og jeg tage cyklen på stranden og undgå parkeringskaos, trafikpropper og nyde de fine grønne stier der er etableret hele vejen fra Amagerbro til vandet. Har fulgt udviklingen fra åbningen af strandparken til nu og der er kommet langt større diversitet i brugen af Amager Strandpark. Forbud mod byggeri i starten forhindrede mange i at udfolde sig da meget vandudstyr ofte kræver virkelig store biler for transport. I takt med godkendelse af bygninger har jeg observeret en markant stigning i brug af vand og strand selv på blæsende og mindre varme dage. Stranden bør være for andre end hundeluftere og badegæster. Ja tak til fornuftig udvidelse af byggeriet og ja tak til flere p-pladser til de som ikke er så priviligerede at bo i cykelafstand. Mvh Synne Stephansen.
Læs høringssvar fra Synne Stephansen
Indsendt af:
Mille Graun Hermann
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
49
By:
Kbh s
Postnr.:
2300
Hej som lokalborger anser jeg Amager strandpark for min baghave og bruger den enormt meget. Jeg elsker Amager Strandpark, men der er plads til forbedringer. Jeg er aktiv kitesurfer, og medlem af Sportskollektivet. Jeg støtter 100 % op omkring det høringssvar, der er indsendt af Sportskollektivet formand, Lars Vincent Petersen. Dbh Mille Graun Hermann
Læs høringssvar fra Mille Graun Hermann
Indsendt af:
Karina Louise Kjærsgaard Jensen
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
48
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er medlem af klubben Sportskollektivet som aktivt bruger Strandparken til f.eks. beachvolley, kitesurfing, SUP og kajakpolo. Klubben er også med til at arrangere oprydningsdage i strandparken med stor succes. Vi sætter høj pris på at bevare Strandparken som den er i dag, uden flere højhuse eller andre store bebyggelser. Det handler blot om at vi kan bruge Strandparken endnu mere end vi kan i dag. Derfor støtter jeg op om arealudvidelsen for især at skabe bedre muligheder for de rekreative aktiviter på vandet. Lige nu har vi alt vores udstyr placeret på Frederiksberg og det kræver flere biler igennem København hver gang vi skal transportere vores udstyr til parken. Hvis den positive udvikling af de rekreative aktiviteter på vand og den blå idræt skal fastholdes og videreudvikles, kræver det faciliteter til at understøtte dette, da de ofte er udstyrskrævende. Tid og ressourcer bør bruges på at skabe liv, fremfor at bruges på at transportere udstyr frem og tilbage i en grad, at frivillige og instruktører falder fra.
Læs høringssvar fra Karina Louise Kjærsgaard Jensen
Indsendt af:
Lars Vincent Pedersen
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
47
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
SportsKollektivet
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1951
SportsKollektivet fremsender hermed høringssvar vedr. lokalplanen for Amager Strandpark i vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Lars Vincent Pedersen
Indsendt af:
Niklas Nordkap
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
46
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1958
Jeg frygter at kommunen vil ødelægge forholdende for kitesurfere i indersøen. København skal være rummelig. Lige nu er området en attraktiv blanding af afslapning og spektakulær sportsudøvelse.
Læs høringssvar fra Niklas Nordkap
Indsendt af:
Lars Vincent Pedersen
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
45
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
SportsKollektivet
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1951
På vegne af SportsKollektivet indsendes hermed høringssvar i form af vedhæftede dokument. Lars Vincent Pedersen
Læs høringssvar fra Lars Vincent Pedersen
Indsendt af:
Jakob Højlund
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
44
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg frygter at kommunen vil ødelægge forholdende for kitesurfere i indersøen. København skal være rummelig. Lige nu er området en attraktiv blanding af afslapning og spektakulær sportsudøvelse - med sikkerhed med til at styrke Københavns brand!! Ødelæg det ikke for at give plads til endnu en absolut overflødig café eller intetsigende filial af en international kæde. Nej til konsumerisme!! Ja til natur og kreativ leg! Kh Jakob
Læs høringssvar fra Jakob Højlund
Indsendt af:
Per Thorlacius
Dato: 17. november 2018
Svarnummer:
43
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede PDF.
Læs høringssvar fra Per Thorlacius
Indsendt af:
Elsebet Østergaard
Dato: 17. november 2018
Svarnummer:
42
By:
København S
Postnr.:
2300
Nej tak til flere bygninger og p-pladser i Amager Strandpark. Som nabo til og daglig bruger af Strandparken er jeg uenig i at prioritere flere bygninger på bekostning af naturoplevelsen. Flere p-pladser vil blot medføre at flere kommer i bil fremfor at benytte cykel eller offentlig transport.
Læs høringssvar fra Elsebet Østergaard
Indsendt af:
Svend-Erik Fangel Pedersen
Dato: 17. november 2018
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Friluftsrådet København
By:
København SV
Postnr.:
2450
Friluftsrådet København fremsender hermed høringssvar vedr. ny lokalplan for Amager Strandpark. Se venligst vedhæftede dokument. Med venlig hilsen Svend-Erik Fangel Pedersen Friluftsrådet København
Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen
Indsendt af:
Pelle Holm Lochmann
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
40
By:
København ø
Postnr.:
2100
Planerne vil være direkte skadelige for Københavns absolut mest benyttede vandsports-områder. Det ødelægger ikke alene forholdene for vandsporten, men skønner også omgivelserne ved at overdrive bebyggelsensprocenten for naturområdet. Der er mere end 2000 aktive i vandsporten, som mister de unikke forhold. Der dyrkes mange aktiviteter her - året rundt.
Læs høringssvar fra Pelle Holm Lochmann
Indsendt af:
Christopher jeppesen
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
39
Virksomhed / Organisation :
Helgoland surfers
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vi har en stor og stadig stigende interesse og udøvelse af vinddrevet vandsport på Amager strand. Det vil da være synd at ødelægge dette, da det skaber en masse miljø og aktivitet på stranden, der er underholdene for både udøvere og tilskuere.
Læs høringssvar fra Christopher jeppesen
Indsendt af:
Bodil Theill Macfarlane
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
38
By:
København S
Postnr.:
2300
Ikke flere bygninger på Amager Strand mod syd, som også giver flere folk med bil, som vi ikke har parkeringspladser til. Eventuelle nye foreningshuse kan bygges på nordsiden af stranden efter nyttehaverne! Bevar Amager Strandpark med så meget natur som muligt - et offentligt søbad a la Kastrups "Sneglen" kunne være en godt alternativ til Helgoland, som kun er for de få! Eventuelt spørge arkitekten til Sneglen om at lave noget ligeså genialt! Mvh Bodil Theill Macfarlane
Læs høringssvar fra Bodil Theill Macfarlane
Indsendt af:
Peder Gericke
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
37
Virksomhed / Organisation :
-
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Strandparken er så fin som den er. Det ville være ærgerligt at ødelægge dette åndehul med bebyggelse.
Læs høringssvar fra Peder Gericke
Indsendt af:
Louise Bro
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
36
By:
København S
Postnr.:
2300
Strandparken er et tiltrængt åndehul for mange, der nyder at komme derud for at få naturlige omgivelser og frisk luft. Opjustering af byggemulighederne fra 5.000 m2 til 8.700 m2 vil ødelægge det frie udsyn, der er til klitlandskab, vand og strand - og hvis det var ønsket med Strandparken fra starten, så havde man vel bare asfalteret det hele i stedet for at bruge så mange resourcer på at ophøre et rekreativt og fredet strandområde. Det vil hverken skabe mere bynatur eller forbedre kvaliteten af bynaturen – tværtimod! København er i forvejen overplastret med bygninger, og på alle tomme pladser bliver der bygget til max-grænsen. Der er altså stadig masser af ledige byggegrunde udenfor byen! De nye og meget høje bygninger langs Amager Strandvej har allerede gennem de sidste par år forringet vindforholdene for windsurfere og kitesurfere ved Strandparken. Yderligere bebyggelse i Strandparken vil kun gøre vindforholdene værre – og gøre det stort set umuligt at opretholde forholdene for de foreninger og sportsklubber, der er ved Strandparken. 400 nye parkeringspladser - hvorfor? Der er glimrende adgang med offentlig transport og anlæggelsen af metro-stationerne tæt på, var vel bevidst for at give både lokale beboere og besøgende til Strandparken nem adgang. Det kan vel næppe gavne grøn omstilling ligefrem at opfordre folk til at tage bilen i stedet for cyklen eller metroen.
Læs høringssvar fra Louise Bro
Indsendt af:
Christin Abel
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
35
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg synes at Amager Strandpark skal give maks plads til naturen og alle sine bruger og ikke til mere byggeri og flere parkeringspladser. Der skal ikke bygges et område med et stærkt naturligt udtryk, der skal helst bevares den natur som allerede er der i ASP. Det er det som giver mest ro og brugerne vil værdsætte mest.
Læs høringssvar fra Christin Abel
Indsendt af:
Mette Bryder
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
34
By:
København S
Postnr.:
2300
Nej tak til mere byggeri i Strandparken. Flere bygninger vil kraftigt forringe muligheden for windsurfing og kitesurfing i lagunen, fordi turbulensen i vindstrømmen, der opstår rund om bygninger, vil gøre vinden i lagunen mere ustabil. Surfing i lagunen er en attraktiv sport, der bør værnes om, dels af hensyn til de udøvende, men også fordi sporten giver underholdning til de besøgende i strandparken udenfor badesæsonen.
Læs høringssvar fra Mette Bryder
Indsendt af:
Lars Libak Pedersen
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
33
By:
København
Postnr.:
2300
Ekstra bebyggelse mellem lagunen og havet vil ødelægge vindforholdene i lagunen til både kitesurf og windsurfing. Derfor er jeg imod forslaget.
Læs høringssvar fra Lars Libak Pedersen
Indsendt af:
Den Blå Foreningsby
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
32
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Blå Foreningsby
By:
København S
Postnr.:
2300
Den Blå Foreningsby bakker op om intentionerne i forslaget til lokalplan Amager Strand. Den Blå Foreningsby støtter lokalplanens mål om at udvide byggemulighederne til rekreative faciliteter i de udpegede byggefelter på strandparken. Den Blå Foreningsby finder det meget glædeligt, at lokalplanen har til formål at understøtte og forbedre det rekreative aktivitetsliv i Amager Strandpark, og fremme aktiviteter der kan dyrkes året rundt. Den Blå Foreningsby organiserer mange foreninger og brugere, der dyrker foreningsaktiviteter på strandparken, og hilser det velkommen, at der med lokalplan- forslaget bliver plads til endnu flere faciliteter og brugere, der ønsker at lave rekreative aktiviteter på Amager Strandpark. På baggrund af lokalplanens udvidelse af byggemulighederne til rekreative faciliteter kan Den Blå Foreningsby se muligheder for at igangsætte et projekt, der har til formål at udvide Den Blå Foreningsbys bygninger og faciliteter. Foreningsbyen er placeret i den nordlige ende af strandparken i et udpeget byggefelt, og den placering giver således mulighed for at udvide den nuværende foreningsby med nye bygninger og faciliteter, der kan understøtte et aktivt udeliv på strandparken året rundt og komme endnu flere brugere til gode. En udvidelse af Den Blå Foreningsby med nye bygninger og faciliteter vil betyde, at foreningsbyen kan rumme mere udstyr, nye faciliteter og endnu flere brugere og foreninger. Siden indvielsen af Den Blå Foreningsby i 2014, er foreningsbyen vokset støt og har nu 10 medlemsforeninger, 2 organisationer og 6 nøgleskoler. Det samlede medlemstal tæller mere end 1200 foreningsmedlemmer, og en masse skolebørn, lærere og pædagoger. Desuden deltager hundredvis af børn og unge hver sommer i foreningsbyens åbne ferieaktiviteter, camps og friluftsskoler. Ligeledes deltager hundredvis af borgere i alle aldre hvert år på Naturens dag på Den Blå Foreningsby. Der er således rigtige mange brugere af foreningsbyen og endnu flere, der ønsker at være en del af fællesskabet. De mange brugere af Den Blå Foreningsby betyder bl.a., at der ikke længere er nok plads til medlemsforeningernes udstyr, samt nye brugere og deres udstyr. På baggrund af erfaringerne fra foreningsbyens fireårige levetid ser Den Blå Foreningsby et potentiale for en tiltrængt udvidelse af foreningsbyen med bl.a. klubfaciliteter fx køkken, og klublokale, der kan understøtte det sociale liv i foreningsbyen. Desuden vil nye faciliteter som opvarmede rum, et ordentligt tørrerum, toiletter og sauna kunne udvide sæsonen betragteligt, så foreningsmedlemmer i endnu højere grad kan dyrke deres aktiviteter på strandparken året rundt. Den Blå Foreningsby deler bygning (bad og omklædning) med Naturcenter Amager Strand, som vi har et rigtig godt samarbejde med i dagligdagen. I forbindelse med forslaget til lokalplan har vi drøftet mulighederne med Naturcenteret om fælles brug af en kommende ny bygning, der kunne indeholde formidlingslokale for naturcenteret med skoler i dagtimerne og klublokaler i foreningstiden – eftermiddag, aften og weekend. Bestyrelsen på Den Blå Foreningsby
Læs høringssvar fra Den Blå Foreningsby
Indsendt af:
Per Jackholm
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
31
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Nej tak til yderligere byggeri nord for strandstation 3. Bevar det naturlige strand- og klitareal. Arealet syd for strandstation 3 bør primært udvikles med henblik på sports- og fritidsaktiviteter til fri afbenyttigelse, frem for kommercielle interesser. Forslag til aktiviteter: Motions-udstyr, skatepark/miniramper/pool, rullehockey-bane, petanque-bane, rigtig basket-bane.
Læs høringssvar fra Per Jackholm
Indsendt af:
Ivan Froggaard
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
30
Virksomhed / Organisation :
Amager Volleyballklub
By:
København S
Postnr.:
2300
Amager Volleyball klub ønsker etablering af flere beachvolleybaner samt et skur til opbevaring i byggefelt 1 i området ved de nuværende beachvolleybaner. Amager Volleyballklub er brugere af stranden i forbindelse med beachvolley i sommerhalvåret. Klubben ønsker fortsat at kunne udbyde beachvolley træning for børn, unge og voksne (Både for brede, talentudvikling og elite) samt afholde mindre stævner i byggefelt 1 i området ved de to etablerede beachvolleybaner. Klubben har kun Amager Strand til rådighed, da der ikke er etablereret andre beachvolley baner, som klubben kan benytte, hvorfor at vi er meget afhængige af stranden til beachvolley. På nuværende tidspunkt bruger klubben primært egne transportable baner. Det gør vi både for at være sikre på, at vi har baner at spille på, og for ikke at spærre for strandens øvrige gæster på de faste baner. De transportable baner og øvrigt udstyr som bolde mv., har vi i en årrække haft opbevaret i den gamle toiletbygning tæt ved Tutten. Desværre har kommunen meddelt, at denne bygning skal rives ned, og vi har måttet fjerne vores udstyr herfra. Derfor har vi nu behov for, at vi kan få bygget et nyt skur til opbevaring af udstyr i byggefelt 1. Drømmescenariet ville være, at skuret blev bygget på en måde, så det både kan fungere som opbevaring og som en lille tribune ved banerne, og meget gerne inkl. toiletter. Amager Volleyball klub er ikke den eneste forening, der bruger dette område på stranden til beachvolley. Fx er der også Sportskollektivet. Derfor kunne en løsning være et fælles skur/bygning med adskilte døre/låger, som flere foreninger kan benytte samtidig. Hvis det ikke kan lade sig gøre at få bygget et skur i byggefelt 1, så kunne vi ønske et alternativt opbevaringsrum i enten byggefelt 2 eller 3. Det vil dog medføre en længere transport af udstyr til beachvolleyområdet, hvilket ville gøre det endnu mere vigtigt at få etableret flere faste beachvolleybaner, da især de transportable baner er ret tunge at bære, mens linjer og bolde lettere kan transporteres. I øvrigt er klubbens holdning at den nuværende stemning og det nuværende miljø på Amager strand i høj grad bør bevares, med natur, fritidsaktiviteter og foreningsliv i centrum. Derfor ønsker vi, at foreningslivet får en høj prioritering i byggefelterne frem for kommercielle interesser og erhverv som caféer og butikker mv.
Læs høringssvar fra Ivan Froggaard
Indsendt af:
Nathalie Hein
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
29
By:
København S
Postnr.:
2300
Nej tak til mere byggeri og parkingspladser i Amager Strandpark. I forvejen står der mange tomme boliger. Amager Strandpark i så stor udstrækning som muligt bør være strand og natur. Derfor er jeg modstander af idéen om at gøre Strandparken til en forlængelse af byen og dens parkeringspladser. Specielt mht. byggeplanerne i nordenden af område III vil det være ubeskriveligt trist, hvis I gennemfører det. Jeg foretrækker grønt og bilfrit miljø.
Læs høringssvar fra Nathalie Hein
Indsendt af:
Michael Holm
Dato: 7. november 2018
Svarnummer:
28
By:
Fredensborg
Postnr.:
3480
Som flittig bruger af Amager Strandpark ønsker jeg ikke mere byggeri på området. Jeg har været med til frivilligt at indsamle og fjerne affald på Amager Strandpark sammen med SportsKollektivet, så den holdes pæn og ren, og Amager Strandpark er vigtig for mig. Jeg frygter, at mere byggeri vil give en dårligere vind til kitesurfere, og det vil være meget skidt, da det er det bedste sted at kitesurfe i København i vind fra øst. Ydermere vil flere bygninger også give flere mennesker og dermed flere problemer med parkering af bil.. Bevar Amager Strandpark, som den er i dag - jeg ønsker ikke mere byggeri. Venlig hilsen Michael Holm.
Læs høringssvar fra Michael Holm
Indsendt af:
Henrik Kramshøj
Dato: 5. november 2018
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
Almindelig bruger af strandparken, som windsurfer, badegæst og SUP
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Jeg ser at der er plan for byggefelt på tværs ved tårn 3, dvs fra molen og helt ind til den anden mole ind mod indsøen. Det vil være skadeligt for stranden hvis der tillades bebgyggelse helt ud til vandet, så vil opfordre til at dette felt indskrænkes så der stadig er strand på begge sider. Det vil blandt andet ødelægge det område hvor surfere, svømmere, kitere starter - stranden ved siden af molen. Samme område benyttes i høj grad af andre gæster på dage hvor det ikke blæser og er således næsten altid i brug af gæster. Bygninger i dette område vil mindske den rekreative brug af bænkene langs stranden, hvor man idag kan se langt ind mod vindmøller og nord, eller omvendt se ned mod kajakhotellet. Jeg er selv medlem af Helgoland Surfers, og mener at vores klynge af containere pga placeringen mere midt på strandøen giver færre gener, så et byggefelt kan med fordel lægges langs med stierne, men igen - med måde.
Læs høringssvar fra Henrik Kramshøj
Indsendt af:
Rudy Oudal
Dato: 5. november 2018
Svarnummer:
26
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Nu må det simpelthen ophøre med mere byggeri. Plant i stedet træer for alle dem som er fældet. Der står masser af tomme og halvtomme bygninger rundt omkring, som burde tages i brug i stedet for. Jo mere natur der forsvinder jo mere smog, lufthavnen er allerede en brav forurener, og det bliver værre og værre.
Læs høringssvar fra Rudy Oudal
Indsendt af:
Lasse Vittus Hupfeld
Dato: 5. november 2018
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amagerstrand Minigolf ApS
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1923
Se venligst vedlagte brev.
Læs høringssvar fra Lasse Vittus Hupfeld
Indsendt af:
Lene Krambeck
Dato: 5. november 2018
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Strandparks Brugerråd
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar: Som repræsentant i Amager Strandparks Brugerråd har jeg følgende svar til høringen. Jeg blev på sidste Brugerråds møde anbefalet at skrive høringssvar til flg. punkter • Der bør opstilles flere cykelstativer i Strandparken især nede ved Helgoland, hvor de mange cykler blokerer for redningskøretøjer på det der er en redningsvej fra Strandstation 1 og ud til Helgoland. Jeg har over den travle sommer været i kontakt med livredderne på Helgoland, der er kede af det store og potentielt farlige problem, som de flere gange har påpeget. Jeg har været i mail korrespondance med projektmedarbejder i kommunen og han bad mig rejse problemstillingen alle relevante steder. • Det er helt nødvendigt med toiletter på den gamle Amager Strand, for enden af Øresundsvej, ved den nye legeplads (til de mange små brugere), ved Lagunebroen og ved 5 Øren. • Selv om det måske ligger udenfor lokalplanen, vil jeg også (igen) påpege at trafikken på Amager Strandvej er håbløs, tung trafik og i det hele taget meget trafik, hvor hastigheden er for høj. Jeg mener at der kan etableres bump flere steder og eller endnu en fodgængerovergang ved Filips Skolen. Bedste hilsner og ellers flot plan! Lene Krambeck Amager Strandvej 142 B, 2tv. 2300 København S
Læs høringssvar fra Lene Krambeck
Indsendt af:
mikkel Behrend
Dato: 4. november 2018
Svarnummer:
23
Virksomhed / Organisation :
Hr.
By:
København K
Postnr.:
1437
Nej tak til mere byggeri. Aktiviteter er godt, og der skal være plads til alle, men som bruger fra Helgoland Surfers med Windsurfing, og Kite surfing synes jeg at der er rigeligt. Det er det naturskønne der skal bevares, og den ro og plads der er nu skal vi passe på. Det skal ikke være et Tivoli, men et sted til ro og kontakt med naturen, havet og horisonten.
Læs høringssvar fra mikkel Behrend
Indsendt af:
Henrik Nilsson
Dato: 4. november 2018
Svarnummer:
22
By:
Kbh.
Postnr.:
2300
Banedanmark/Metro/Og andre: Skriv i feltet "høringssvar", at der ingen bemærkninger er. I stedet for at uploade et pdf dokument. Det er det, som er meningen.
Læs høringssvar fra Henrik Nilsson

Sider