Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590

Oprettet: 18. november 2018
Svarnummer:
48

Indsendt af

Karina Louise Kjærsgaard Jensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er medlem af klubben Sportskollektivet som aktivt bruger Strandparken til f.eks. beachvolley, kitesurfing, SUP og kajakpolo. Klubben er også med til at arrangere oprydningsdage i strandparken med stor succes. Vi sætter høj pris på at bevare Strandparken som den er i dag, uden flere højhuse eller andre store bebyggelser. Det handler blot om at vi kan bruge Strandparken endnu mere end vi kan i dag. Derfor støtter jeg op om arealudvidelsen for især at skabe bedre muligheder for de rekreative aktiviter på vandet. Lige nu har vi alt vores udstyr placeret på Frederiksberg og det kræver flere biler igennem København hver gang vi skal transportere vores udstyr til parken. Hvis den positive udvikling af de rekreative aktiviteter på vand og den blå idræt skal fastholdes og videreudvikles, kræver det faciliteter til at understøtte dette, da de ofte er udstyrskrævende. Tid og ressourcer bør bruges på at skabe liv, fremfor at bruges på at transportere udstyr frem og tilbage i en grad, at frivillige og instruktører falder fra.