Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590

Oprettet: 5. november 2018
Svarnummer:
27

Indsendt af

Henrik Kramshøj

Virksomhed / organisation

Almindelig bruger af strandparken, som windsurfer, badegæst og SUP

Postnr.

2770

By

Kastrup

Høringssvar

Jeg ser at der er plan for byggefelt på tværs ved tårn 3, dvs fra molen og helt ind til den anden mole ind mod indsøen. Det vil være skadeligt for stranden hvis der tillades bebgyggelse helt ud til vandet, så vil opfordre til at dette felt indskrænkes så der stadig er strand på begge sider. Det vil blandt andet ødelægge det område hvor surfere, svømmere, kitere starter - stranden ved siden af molen. Samme område benyttes i høj grad af andre gæster på dage hvor det ikke blæser og er således næsten altid i brug af gæster. Bygninger i dette område vil mindske den rekreative brug af bænkene langs stranden, hvor man idag kan se langt ind mod vindmøller og nord, eller omvendt se ned mod kajakhotellet. Jeg er selv medlem af Helgoland Surfers, og mener at vores klynge af containere pga placeringen mere midt på strandøen giver færre gener, så et byggefelt kan med fordel lægges langs med stierne, men igen - med måde.