Teglværkshavnen tillæg 7 - lokalplan nr. 310-7

Lokalplanen blev bekendtgjort den 9. januar 2017

Høringsfrist:

6. maj 2016
Indsendt af:
Maja Christiansen
Dato: 6. maj 2016
Svarnummer:
149
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg synes at det er forkasteligt, at se bort fra nuværende og kommende beboeres bedste tarv, i form at den mangel på kultur, som vi alle skriger efter på Teglholmen. Vi mangler fælles arealer, grønne områder, plads til aktiviteter for børn (og voksne), vi mangler café-liv, butikker (shopping),fælles/udlejningslokaler, parkering (det vælter rundt med parkerede biler, som holder ulovligt, efter de sidste 2 x nybyg), i stedet for flere boliger og biler. Vi mangler tilhørsforhold til området, at vi møder hinanden og skaber respekt for/til hinanden og området, det der giver området sin sjæl driv- og tiltrækningskraft, i stedet for at det blot er et sted folk kører igennem, og et sted vi som beboere opholder os, når vi spiser og sover derhjemme. Det er umådeligt ærgerligt at se diverse planer gå op i røg, hver gang der er en bygherre, som (naturligvis) ser profit i boliger i stedet for et kulturelt formål/tiltag, MEN hør nu, de ting går bare hånd i hånd..vi er nødt til at kunne leve og folde vingerne ud, der hvor vi bor, for at kunne have et LIV i området. Jeg gør klar i indsigelse om, at jeg ikke ser det som løsningen, at smide boliger op i stedet for den kulturelle part, der ellers var planlagt. I er med til at slå området ihjel, ved at dræne det for saft og kraft, inden det overhovedet er kommet ordentligt op at stå. Jeg synes det eneste rigtig at gøre er, at bibeholde planerne om kulturen, sikre frirummet, livet i Teglholmen og dets vækst.
Læs høringssvar fra Maja Christiansen
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 6. maj 2016
Svarnummer:
148
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede brev.
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Anni Jensen
Dato: 5. maj 2016
Svarnummer:
147
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg gør hermed indsigelse mod ændring i lokalplansforslaget. Jeg har længe set frem til at området bliver et sted hvor man kan andet end bo. Da jeg flyttede ind på Teglholmen for ti år siden var der planer om et kultursted og et forretningsliv. Nu har man så valgt at sidde beboernes ønsker overhørigt ved at give mulighed for flere skattebetalere. Hvis Nordea ejendomme ikke kan få lejere til kulturaktiviteter i pladehallen, mener jeg at kommunen må købe ejendommen tilbage og selv stå for indretningen, eller sælge til en seriøs ejer. At man nu hellere vil bygge familieboliger i stedet for parkeringshus er for mig helt ubegribeligt. Vi bor i et område der hele tiden udbygges og det er allerede nu svært at få en parkeringsplads.
Læs høringssvar fra Anni Jensen
Indsendt af:
Lise Sørensen
Dato: 5. maj 2016
Svarnummer:
146
By:
København
Postnr.:
2450
Som jeg læser forslaget er det stadig muligt at etablere cafeer restauranter mv i pladehallen. Det er stadig også muligt at etablere kultur i dele eller hele stueetagen hvis der dukker nogle reelle emner op. Den løsning vil jeg gerne støtte. Det kan godt være at de kultur hungerende naboer på sluseholmen gerne vil have det hele udlagt til kultur, men hvis faktur er at det blot bliver en kedelig tom hal, fordi Københavns kommune ikke vil bevilge penge til at kulturhus - se sidste mødereferat fra kultur og fritidsfirvaltningen. Så vil jeg da hellere have en stribe cafeer og restauranter. Jeg syntes det er meget sympatisk at man gerne vil have Sydhavnens teater mv. Ind, men en udlejer som Nrdea lader sig nok ikke nøjes med en symbolsk husleje. Så, så længe kommunen ikke selv er interesseret i at sætte projektet på deres budget er det nok urealistisk.
Læs høringssvar fra Lise Sørensen
Indsendt af:
Katja Rudloff
Dato: 5. maj 2016
Svarnummer:
145
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg gør hermed indsigelse mod samtlige af de dispensationer, som dette tillæg til den gældende lokalplan foreslår. Jeg er imod at Pladehallens funktioner ændres. Vi har i dén grad behov for flere kulturtilbud på Teglholmen/Sluseholmen og Nordea Ejendommes påstand om, at det ikke har været muligt at finde en lejer til bygningen er efterhånden blevet massivt tilbagevist. Jeg er imod den foreslåede ændring af p-hus/serviceerhverv på Vestre Teglgade 2 til boliger. Vi har ikke mangel på boliger på Teglholmen. Hvad vi derimod mangler, er p-pladser (også til vores gæster og andre besøgende), cafeer, småbutikker, småerhvervsdrivende mv. Den trafikale situation i området er, efterhånden som nye beboere er flyttet ind, blevet mere og mere kritisk. Dette vil kun forværres, hvis man bliver ved med at dispensere fra opførslen af planlagte p-huse. Når man samtidig dispenserer fra planer om serviceerhverv er man med til at skabe en uattraktiv boligenklave, hvor det nok er muligt at bo, men ikke at leve. Jeg er imod, at man tillader, at vandspejlet fra kanaler og mosbeklædte tage indregnes i de rekreative områder, der ellers skal ligge som friareal mellem bygningerne, dvs., at kanaler og tage erstatter græs, hvor beboere kan grille, spille bold mv. Det er simpelthen en uskik, som beror på kortsigtet planlægning og som varetager bygherrers økonomiske interesser frem for på lang sigt at skabe attraktive by- og opholdsrum for skattebetalende borgere i Københavns Kommune. Vi har med planlægningen af dette helt nye byområde en unik mulighed for at anlægge flere og større grønne, sammenhængende parker og opholdsarealer, som beviseligt fremmer folkesundheden. Det er uforståeligt, at denne mulighed ikke udnyttes.
Læs høringssvar fra Katja Rudloff
Indsendt af:
Maja Rudloff
Dato: 5. maj 2016
Svarnummer:
144
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg har boet på Teglholmen siden 2006 og en af årsagerne til at jeg i sin tid købte lejlighed her, var den lovende lokalplan og udtalte intentioner fra forvaltningen og lokalpolitikernes side om at gøre dette område til et grønt, attraktivt område at leve og bo tæt ved vandet. I de senere år er det med stadigt stigende mismod og beskæmmelse, at jeg og andre beboere i området kan bevidne kommunens forslag om en endeløs række af dispensationer fra den gældende masterplan. Dispensationer, hvis primære mål tilsyneladende er at maksimere entreprenører og bygherrers økonomiske vinding, eftersom det er meget svært at få øje på gevinster og fordele for dem der bor og skal leve her. Undertegnede gør hermed indsigelse mod kommunens seneste forslag til lokalplansændring med Teglværkshavnen tillæg 7. Det gælder forslaget i sin helhed, som jeg finder aldeles tåbeligt ikke mindst pga. meget svag/usaglig argumentation. Flere enkeltpunkter fremstår helt ubegrundede udover "bygherre ønsker at ændre...". Min modstand mod hovedpunkterne i forslaget udfoldes her: Jeg er imod den foreslåede ændring af Pladehallens funktion fra "kulturelle funktioner" til boliger, eftersom vores lokalområde beviseligt er i eklatant mangel på kulturtilbud. Nordea Ejendommes påstand om at det ikke er muligt at finde kulturinteressenter til at bebo hallens lokaler er simpelthen ikke korrekt, og det burde nu være påvist gennem diverse indlæg i denne høring og gennem fx Radio 24/7's undersøgelse af sagen. Et af høringssvarene til den foreslåede dispensation for Teglværkshavnen tillæg 6, der blev afsluttet 17.12.2015, kom fra Stands&Dans og Sydhavns Teater v/Vicky Clausen, som netop efterspurgte lokaler til deres kulturudbud. Eftersom forvaltningen/politikerne tydeligvis ikke orienterer sig i indkomne høringssvar har jeg tilladt mig at kopiere og indsætte dette udmærkede forslag nedenstående med en opfordring til Nordea Ejendomme om at tage kontakt. Jeg er imod nærværende dispensationsforslag om, at det planlagte p-hus/serviceerhverv på Vestre Teglgade 2 ændres til boliger. Jeg inviterer politikerne og planlæggerne til ved selvsyn at besøge Teglholmen og bevidne det trafikale kaos, med hasarderet parkerede biler overalt og den næsten fuldstændige mangel på cafeer, småbutikker, dagligvarehandel og anden serviceerhverv. Hvorfor lytter i ikke til beboerne, der igen og igen efterspørger p-muligheder og butiksliv? Vi har også brug for p-muligheder til vores gæster, håndværkere og andre besøgende til området. Flere af lejlighederne i planen foreslås bebygget med et minimumsareal på 95 kvm og helt uden p-pladser (eftersom der gives dispensation til kun én p-plads per 200 kvm bebyggelsesareal). Hvordan kan man forvente, at fx børnefamilier med forældre i fuldtidsjobs uden for byen og børn i forskellige institutioner kan få en hverdag til at gå op uden mindst én bil? Argumentet om stationsnærhed og en metro om 8 år holder simpelthen ikke. Til information kører der kun én toglinje, linje A, fra Sydhavn station, så hvis man ikke lige arbejder i Køge, kan man slet ikke bruge den mulighed. En sidste ting er, at man konsekvent er begyndt at tillade, at vandspejlet fra kanaler og mosbeklædte tage indregnes i de rekreative områder, der ellers skal ligge som friareal mellem bygningerne, dvs., at kanaler og tage erstatter græs, hvor familier kan grille, spille bold mv. Så vi kan altså se frem til et Teglholmen med meget tæt boligbyggeri uden p-muligheder, uden grønne arealer mellem bygningerne og uden nogen former for butikker, cafeer og andet serviceerhverv? Nej tak! Det er på tide, at lokalpolitikerne begynder at lytte til borgerne med henblik på at pleje deres interesser - ikke kun bygherrers økonomiske interesser. Helt generelt kan jeg ikke forstå de mange dispensationer, der gives fra lokalplanen til bygherrer om at bygge højere og tættere. Vi har en tradition i København for maksimalt at bygge 6 etager ud fra princippet om at skabe gode, lyse byrum MELLEM bygningerne, hvor folk kan leve og opholde sig. Netop den verdensberømte danske arkitekt Jan Gehl har gjort det til sit livsprojekt at fokusere på menneskers levede liv i byen, på "livet mellem husene", og det handler præcis om at bevare den "lille skala". Det virker som om, at alt for mange danske arkitekter og byplanlæggere i dag glemmer de principper og lader sig presse af bygherrer, så disse kan få maksimal profit ud af deres byggegrunde. I artiklen her fortæller Jan Gehl, hvorfor det gik galt med Ørestaden: http://politiken.dk/kultur/ECE977681/arkitekt-derfor-er-det-gaaet-galt-i-oerestaden/ . Den, synes jeg, I skulle tage og læse sammen med Gehls i øvrigt store og empirisk velfunderede produktion af litteratur om emnet. Der er nemlig en god grund til at rigtig mange beboere i deres høringssvar mod kommunens dispensationsplaner bruger Ørestaden som skrækeksempel på, hvad de IKKE ønsker at Teglholmen skal være. Det er påfaldende, at ingen lytter til de mennesker, som skal bebo områderne. For at der her afslutningsvis ikke skal herske nogen tvivl, så er jeg IMOD, at denne dispensation gives. Jeg foreslår, at man holder fast i de rammer der udstikkes med den gældende lokalplan. Bygherrerne har hele tiden kendt til denne plan og vidst hvad de gik ind til. Indsat svar fra tidligere høring fra kulturudbyder Stands&Dans samt Sydhavnens Teater: Høringssvar vedr. Teglværkshavnen tillæg 6 - lokalplanforslag Sagsnummer: 2013-0184558 SvarID: 11369 Indsendt af: Vicky Clausen , Stands&Dans (1799) Dato: 17.12.15 Liv og mangfoldighed i Teglværkshavnen - med dans, teater, kultur og lokalmiljø Vi ønsker at bevare og omdanne Hollesen Hallen til et aktivt og kulturelt område for den lokale befolkning. Vi ønsker at være med helt fra begyndelsen af Teglværkshavnens byudvikling og skabe liv og mangfoldighed til kvarteret med dans, teater, kulturelle oplæg, café og scenekunst. Kort sagt – Stands&Dans og Sydhavn Teater ønsker at forvandle Hollesen Hallen til et ’Kulturens Hus’. Et ’Kulturens Hus’: • Hvor vi kan slå rødder og skabe et levende kulturliv for og med lokalbefolkningen og det omkringliggende erhvervsliv • Hvor børn, unge og voksne kan få et aktivt og indholdsrigt tilhørsforhold til deres bydel • Hvor traditioner, ejerskab og udvikling kan forankres på en og samme tid • Hvor unge som gamle mødes på tværs af alder og interesser • Hvor nye og spændende kulturelle tiltag bydes indenfor – amatører som professionelle Vi ønsker et ’Kulturens Hus’ i Teglværkshavnen der altid har for øje at opretholde en sund og begivenhedsrig udvikling i bydelen – Vi ønsker at fremme bydelen med noget unikt. En bydel, hvor lokale, beboere som erhverv, uddannelsesinstitutioner og kulturelle foreninger kan mødes og berige hinanden. Konkret er drømmescenariet at bygge 5-7 studier, hvoraf det ene kan omdannes til en scene med plads til ca. 150 publikummer. Herudover kommer omklædningsfaciliteter; bad og toilet til herrer og damer, et samlet kontor til foreningernes administration, en fælles hall samt et café og spise-område. Vi er i øjeblikket bosiddende i Dansehallerne på Carlsberg og har haft stor fornøjelse af Dansehallerne som hjemsted. Dansehallerne er vokset til et attraktivt mødested, hvor lokalbefolkningen, frivillige og kunstnere har fået området til at summe af mangfoldighed, kultur og LIV. Vi forestiller os en stemning omkring Hollesen Hallen i stil med den på Carlsberg området. De sidste år på Carlsberg området har vi, som forening, oplevet at få stor lokal anerkendelse og vores medlemmer er trofaste og danseglade. Da vores nuværende medlemmer er bosiddende tæt på Teglværksholmen vil mange nemt følge med til nye lokaler og fortsætte den gode stemning og ånd fra Dansehallerne. Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde? ”Stands&Dans” er en forening for Moderne Dans der blev stiftet af frivillige i 2009. Vi har udviklet os fra 50 medlemmer til i dag at have over 300 medlemmer og er stødt voksende år for år. Foreningen udbyder Moderne og kreativ dans for og med amatør og semi-professionelle unge talenter – det betyder, at vi har dansere i alderen fra 2-65 år som hovedsageligt kommer fra lokalområderne Vesterbro, Sydhavn, Valby og Frederiksberg. Vi ser foreningen som et godt alternativ til fitnesscentrene og vores dansere og undervisere yder en enorm opbakning til foreningen gennem sammenhold og frivillighed ved arrangementer og forestillinger. Stands&Dans og Sydhavn Teater er veletablerede foreninger med gode netværker og økonomi. I sammenhæng med helhedsplanen for Sydhavnen mener vi, at vores foreninger kan skabe mere liv i området på meget kort tid. Vi beder jer derfor nøje og seriøst at overveje vores forslag på høringen, om byområdeudviklingen af Teglværkshavnen, og i den forbindelse at bevare Hollesen Hallen for at omdanne denne til et ’Kulturens Hus’. I kan læse mere om hvem vi er på vores hjemmeside: www.standsogdans.dk eller www.sydhavnteater.dk På vegne af Stands&Dans og Sydhavn Teater Vicky Clausen Koreograf, Danseformidler og Cand. Pæd.
Læs høringssvar fra Maja Rudloff
Indsendt af:
Annemarie Holm
Dato: 5. maj 2016
Svarnummer:
143
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vi er mange der er flyttet til Sydhavnen, fordi vi har forudset en unik udvikling i denne bydel hvor der gives plads til at leve og ikke kun bo. Det er noget helt særligt, at en hovedstads udviklingsplaner kan byde på udsigterne til denne kombination i en sådan grad som det er tilfældet for Sydhavnen. Vi er som borgere meget stolte af planerne! I Sydhavnen er her store vand- og naturområder, ny spændende arkitektur kombineret med traditionsrige ældre boligkarréer og charmerende bebyggelse i tilknytning til bådklubberne - og vi har glædet os særligt til det der ville gøre området fuldkomment, nemlig det kommende kultumekka i Pladehallen. Vi vil ikke være så stolte over området mere - og begejstringen over dets trinvise udvikling vil flade ganske så betragteligt ud - hvis forslaget om at konvertere Pladehallens funktion til boliger bliver en realitet. Det bør og må ikke ske! Jeg beder derfor de ansvarlige politikere om at gøre det de har magt til nu: At fastholde Pladehallen som kulturslot og samlingsplads for kunst og folkelighed i vandkanten, og se stort på evt. beskyldninger om at have sovet i timen, fordi de tilsyneladende ikke har prioriteret at sørge for at de oprindelige planer i den løbende proces er blevet fulgt op. Arkitekter kunne hente inspiration fra Snøhettas opera i Oslo og kulturhusets ledelse fra et mangfold af kulturhuse i andre storbyer. Idet jeg fortsat glæder mig til kulturhuset Pladehallens åbning, Annemarie Holm København SV
Læs høringssvar fra Annemarie Holm
Indsendt af:
Svend-Erik Fangel Pedersen
Dato: 4. maj 2016
Svarnummer:
142
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Friluftsrådet København
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed fremsendes Friluftsrådets høringssvar, se venligst vedhæftede brev. Med venlig hilsen Svend-Erik Fangel Pedersen Friluftsrådet København
Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen
Indsendt af:
Mille Maria Dalsgaard
Dato: 4. maj 2016
Svarnummer:
141
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sydhavn Teater
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Mille Maria Dalsgaard
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 4. maj 2016
Svarnummer:
140
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftede høringssvar fra kgs. Enghave Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Torben Størner
Dato: 3. maj 2016
Svarnummer:
139
By:
København SV
Postnr.:
2450
Min kone og jeg flyttede til Sluseholmen for et års tid siden. Herligt sted. Men der mangler godt nok kulturelle tilbud til alle aldersklasser. Derfor gør vi indsigelse mod ændring af lokalplanen. Vi har skolen. Den er flot og giver muligheder for sport i begrænset omfang. Der er brug for en palet af kulturelle tilbud. Traditionelle og eksperimenterende tilbud i form af teater, dans, film, udstillingsmuligheder..... Og der er brug for kulturelle tilbud i dialog med beboerne i området. Både målrettede tilbud til forskellige aldre og tilbud der integrerer forskellige aldre. Og der er brug for tilbud, der går i dialog med Sydhavnens eksisterende tilbud - fx Karens Minde, Aktivitetshuset, sportsklubber, foreninger osv.
Læs høringssvar fra Torben Størner
Indsendt af:
Steven Müller
Dato: 3. maj 2016
Svarnummer:
138
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Teglholmen ApS
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Steven Müller
Indsendt af:
Anders Petersen
Dato: 29. april 2016
Svarnummer:
137
By:
Sydhavnen
Postnr.:
2400
Som ny tilflytter og glad for min nye lejlighed, gider jeg ærligt talt ikke tilslutte mig Morten Kabels råbe kor herinde. Det er da helt utroligt så mange gode forslag som alle de mennesker der ikke selv bor i området har. Sjovt nok komme mange af dem fra de folk som har valgt at købe dyre lejligheder på Sluseholmen af diverse stærkt profitdrevne udviklere og har brugt millionbeløb på det. Hvorfor bruger i ikke blot nogle af jeres egene stueetager som allerede er disponeret til butikker kultur mv. til dette - når nej i har valgt at bruge dem til lejligheder i stedet! I kan jo blot ændre dem tilbage til det de oprindeligt er udlagt som! Mit indtryk af Nordea Ejendomme som udvikler på Frederiksbrygge er generelt rigtig godt, og jeg har valgt at tro at de rent faktisk har brugt tid på at forsøge at finde nogle kulturelle aktiviteter som kunne passe ind i pladehallen. Ud over det bygger de jo rent faktisk lejeboliger modsat mange andre. De har skaffet Supermarco til området, som en af de åbenlyse kvaliteter som området har. De planer som man kan se for området bliver området meget åbent med diverse aktivitetshuse mv. som kan skabe den sammenhæng i området som nabobebyggelserne ikke har. Så tør lige øjnene så kan det være det er lidt lettere at kigge indad i stedet for blot at pege fingre ad alle andre.
Læs høringssvar fra Anders Petersen
Indsendt af:
Anders Christiansen
Dato: 29. april 2016
Svarnummer:
136
By:
Copenhagen
Postnr.:
2200
Argumentet er at "det har ikke været muligt at finde en kulturel aktivitet, der ønsker at etablere sig i den nuværende Pladehal". Men hvilken viden har udvalget om, hvad grundejeren har foretaget sig for at finde en kulturel aktivitet?
Læs høringssvar fra Anders Christiansen
Indsendt af:
Brian Palm
Dato: 26. april 2016
Svarnummer:
135
By:
Kbh.SV
Postnr.:
2450
Håber virkelig at politikerne vil lytte til den massive strøm af enighed fra os beboere på Tegl- og Sluseholmen. Vi har SÅ meget brug for noget liv i form af kulturelle tiltag. Derfor skal de oprindelige planer for Pladehallerne i den grad opretholdes. Giv os noget kulturliv, som gør vores dejlige bydel endnu mere attraktiv.
Læs høringssvar fra Brian Palm
Indsendt af:
Michael Brock
Dato: 26. april 2016
Svarnummer:
134
By:
København SV
Postnr.:
2450
Lokalplansforslaget vedr. Teglværkshavnen tillæg 7 lægger op til, at Pladehallen skal ændre funktion fra kulturelle formål til boliger. Jeg mener som beboer på Frederiks Brygge at det vil være en gevinst for alle at holde fast i den vedtagne plan. Som eksempel: Jeg mener man på Teglholmen (som ellers generelt er vellykket byudvikling) savner et byrum der netop bryder den ensartede boligblok-på-boligblok stemning. Med Frederiks Brygge har man med Pladehallen en særlig mulighed for at skabe sådan et byrum - det ville være synd at gå glip af dette. Jeg er sikker på der må være mange "kulturelle" interessenter / muligheder - det kan vel fortolkes bredt? Det kunne vel også være noget i stil med de byrum der med stor succes bliver skabt lige p.t. på Papirøen? I sidste ende kan der også være god økonomi i ikke at lave boliger i Pladehallen, idet markedsprisen for alle de andre boliger på Frederiks Brygge får et hak opad. Bare tænk på hvilken ekstra værdi der ligger i Carlsberg udviklingen, netop fordi denne har ry for at have attraktive byrum / kultur, og ikke kun boliger.
Læs høringssvar fra Michael Brock
Indsendt af:
Annette Palm
Dato: 26. april 2016
Svarnummer:
133
By:
København sv
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af oprindelig forslag af pladehallerne: Sydhavnen er i stor vækst og kommer til at rumme mange boliger. Derfor er det vigtigt at man bevarer pladehallerne til kulturelle formål, for at skabe et andet rum og at kunne have et godt samlingsted for beboere og andre som kommer forbi bydelen. Herved gør vi bydelen mere attraktiv og spændende. Pladehallerne er i sig selv et stykke kultur, så at lave dem til boliger mener jeg vil være et stort fejltrin.
Læs høringssvar fra Annette Palm
Indsendt af:
Martin Ziir Ingvarsen
Dato: 25. april 2016
Svarnummer:
132
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg synes det er meget vigtigt at Pladehallerne bevares til kulturelle formål, så vi ikke skaber en fremtidig soveby eller ghetto. Hallernes unikke udsende og historie gør dem oplagte til samlingssted for kulturelle aktiviteter og der er stærkt brug for det i den hastigt voksende og meget ensartede bydel.
Læs høringssvar fra Martin Ziir Ingvarsen
Indsendt af:
Rasmus Larsen
Dato: 25. april 2016
Svarnummer:
131
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vi tilslutter os efterhånden mange andre stemmer, idet vi også mener det er en uhyre dårlig ide at fravælge kulturelle tilbud mod at få flere boliger. Synes at vores kvarter skal være et sted, hvor man kan leve og ikke bare bo - hvorfor der netop skal være kulturtilbud! Det burde derfor også sagtens kunne lade sig gøre med alle de mennesker, der efterhånden bor på Teglholmen, Sluseholmen og i de ny boliger der popper op snart. Håber inderligt at forslaget om flere boliger bortfalder, og at den oprindelige plan med kulturelle tilbud fastholdes. Mvh. Rie og Rasmus
Læs høringssvar fra Rasmus Larsen
Indsendt af:
Thorkild Hansen
Dato: 25. april 2016
Svarnummer:
130
By:
Copenhagen SV
Postnr.:
2450
Som så mange andre beboere på Sluseholmen og Teglholmen finder jeg det også beklageligt, at der igen er vedtaget ændringer til lokalplanen for Teglværkshavnen til fordel for flere boliger på bekostning af de elementer, der skaber en bydel, hvor man kan leve og ikke bare bo. Processen har ikke givet reel mulighed for at udnytte planens oprindelige sigte og bør gå om med fornyet fokus på at finde kulturelle aktører, der vil og kan udnytte dette steds potentiale. Jeg tilslutter mig derfor den række af indsigelser imod ændringen, der allerede er givet i høringssvarene, og må på det kraftigste opfordre til, at ændringen rulles tilbage.
Læs høringssvar fra Thorkild Hansen
Indsendt af:
Niels Randløv
Dato: 24. april 2016
Svarnummer:
129
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Etabler kulturelle faciliteter hvor unge og gamle kan mødes og slå sig løs. Drop flere boliger og accepter reduktion i indtægter. Vores nyudviklede byområde mangler i høj grad kulturelle tiltag, som kan binde området sammen. Udover fravær af kulturelle faciliteter mangler vi P-pladser/huse (antallet af P-pladser er reduceret via flere høringsrunder), infrastruktur og erhvervslejemål. Høringsrunden minder mest om noget, som bare skal gennemføres. Processen er yderst kritisabel, og de byggemæssige tiltag der pågår ved pladehallerne, vidner om, at beslutningen om opførelse af boliger allerede er truffet.
Læs høringssvar fra Niels Randløv
Indsendt af:
Caroline Kaas
Dato: 24. april 2016
Svarnummer:
128
By:
Frederikseberg
Postnr.:
2000
Prjektet i Teglværksområdet ser meget spændende ud og vi er mange der håber det bliver godtaget, da det vil skabe liv og luft til det nye boligområde. Der bygges allerede tæt derude, hvorfor kanaler og grønne områder er vigtige rekreative indslag i byplanlægningen.
Læs høringssvar fra Caroline Kaas
Indsendt af:
Charlotte Meyer
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
127
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Forvaltningsvurderingen beror på at “der hverken kommunalt eller privat er aktuelle planer om at finde finansiering til en kulturel aktivitet i ’Pladehallen’”. Dette er dog jf. den glimrende research, dækning samt interviews af politikere i Radio 24/7 tydeligvis ikke baseret på en forudgående grundig undersøgelse. Men alene at der er en kommerciel interesse i at opføre yderligere boliger. Det er på alle måder uacceptabelt at forvaltningen kommer med en vurdering, uden der er fortaget en grundig undersøgelse af grundlaget herfor. Forvaltningen har alene blindt stolet på grundejers påstand om manglende ønske om kulturel aktivitet. Naturligvis vil der være behov for og ønsker om kulturelle tiltag i en så stort beboelsesområde, som Teglholmen, Sluseholmen, Sydhavnen, mv er! Derfor må forslaget på alle måder afvises. Det er og vil være en stor fejl for et nyudviklet byområde som dette, at der udelukkende bygges boliger, da det på sigt fører til en ukomplet, uinteressant, kedeligt og unuanceret bydel. Det er naturligvis i alle nuværende og kommende beboeres interesse, at der opføres det udvalg af kulturelle formål og lignende, som forelå i den oprindelige lokalplan, herunder også henset til, at det er på den baggrund at beboerne har købt bolig og er flyttet hertil! Ved konstant at ændre på lokalplanen, væk fra det der var tiltænkt, er på alle måder utilfredsstillende og ikke troværdigt overfor beboerne!
Læs høringssvar fra Charlotte Meyer
Indsendt af:
Lise Simonsen & Helene Wad Christensen
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
126
By:
København SV
Postnr.:
2450
Pladehallen, Pavillonen og Træbryggen som kulturelle samlingsseter, der forebygger ensomhed. Lokalplansforslaget vedr. Teglværkshavnen tillæg 7 lægger op til, at Pladehallen skal ændre funktion fra kulturelle formål til boliger. Det vil være et kulturelt og mangfoldigt tab af liv og samhørighed i området, som Pladehallen som kulturelt hus i samspil med Pavillonen og Træbryggen vil tilføre området. Området Teglholmen og Sluseholmen er planlagt til at indeholde mange beboere, når det er fuldt udbygget. Det er essentielt, at der er et sted, der kan tilbyde forskellige aktiviteter, hvor folk mødes og derved mindsker risiko for ensomhed i hver vores domiciler. Lokalplanforslaget lægger også op til, at det planlagte p-hus/serviceerhverv ændres til boliger. I området, der i forvejen er udfordret på mangel af p-pladser til beboere, kunne det være hensigtsmæssigt at bruge p-husenes tage som grønne områder med mulighed for grill og legepladser. Kunne man forestille sig en trafiklegeplads på toppen af et P-hus? Og endnu mere innovativt og særligt for holmene: en havnetrafiklegeplads, hvor børn kan lære om trafikregler til søs. venlig hilsen Helene & Lise
Læs høringssvar fra Lise Simonsen & Helene Wad Christensen
Indsendt af:
Jonas Kragh
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
125
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Det er et stort problem for et nyudviklet byområde, at der udelukkende bygges boliger. Kulturelle tilbud som dem, der kan tilbydes i Pladehallen, er med til at skabe en mere diversificeret, spændende og komplet bydel til gavn for alle Sydhavnen's indbyggere. Det er derfor naturligvis i alle beboeres interesse at der opføres det udvalg af kulturelle formål og lignende som forelå i den oprindelige lokalplan.
Læs høringssvar fra Jonas Kragh
Indsendt af:
Ulla Holm
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
124
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg synes, der SKAL være cafeer og shopping i pladehallerne. Der er rigeligt med boliger, så der skal være steder, hvor vi kan gå hen og hygge!
Læs høringssvar fra Ulla Holm
Indsendt af:
Birgitte Zeiner
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
123
By:
København sv
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Forvaltningsvurderingen beror på at “der hverken kommunalt eller privat er aktuelle planer om at finde finansiering til en kulturel aktivitet i ’Pladehallen’”. Dette er dog jf. den glimrende research, dækning samt interviews af politikere i Radio 24/7 tydeligvis ikke baseret på en forudgående grundig undersøgelse. Det er klart, at der er en kommerciel interesse i at opføre yderligere boliger, men det er uacceptabelt at forvaltningsvurderingen ikke er grundigere i sin undersøgelse af grundlaget herfor. Der er ikke gjort et forventeligt og grundigt forarbejde, men blot blindt stolet på grundejers påstand om manglende ønske om kulturel aktivitet. Derfor må forslaget afvises. Det er envidere et stort problem for et nyudviklet byområde som dette at der udelukkende bygges boliger, da det på sigt fører til en ukomplet og unuanceret bydel. Det er naturligvis i alle beboeres interesse at der opføres det udvalg af kulturelle formål og lignende som forelå i den oprindelige lokalplan.
Læs høringssvar fra Birgitte Zeiner
Indsendt af:
Natascha Bødker Feodor Nielsen
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
122
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Forvaltningsvurderingen beror på at “der hverken kommunalt eller privat er aktuelle planer om at finde finansiering til en kulturel aktivitet i ’Pladehallen’”. Dette er dog jf. den glimrende research, dækning samt interviews af politikere i Radio 24/7 tydeligvis ikke baseret på en forudgående grundig undersøgelse. Det er klart, at der er en kommerciel interesse i at opføre yderligere boliger, men det er uacceptabelt at forvaltningsvurderingen ikke er grundigere i sin undersøgelse af grundlaget herfor. Der er ikke gjort et forventeligt og grundigt forarbejde, men blot blindt stolet på grundejers påstand om manglende ønske om kulturel aktivitet. Derfor må forslaget afvises. Det er envidere et stort problem for et nyudviklet byområde som dette at der udelukkende bygges boliger, da det på sigt fører til en ukomplet og unuanceret bydel. Det er naturligvis i alle beboeres interesse at der opføres det udvalg af kulturelle formål og lignende som forelå i den oprindelige lokalplan.
Læs høringssvar fra Natascha Bødker Feodor Nielsen
Indsendt af:
Jacob Richter
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
121
By:
Kbh sv
Postnr.:
2450
Jeg håber kommunen vil trække ændringen tilbage og fokusere på at skabe plads til kulturelle aktiviteter. Der bliver i øjeblikket kun fokuseret på boliger og det skaber ikke det nødvendige liv og opholdsområder der skal til for at gøre vores dejlige bydel til en blivende og levende bydel.
Læs høringssvar fra Jacob Richter
Indsendt af:
Troels B. F. Nielsen
Dato: 23. april 2016
Svarnummer:
120
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod ændring af anvendelsen for “Pladehallen” fra kulturelle formål til boliger: Forvaltningsvurderingen beror på at “der hverken kommunalt eller privat er aktuelle planer om at finde finansiering til en kulturel aktivitet i ’Pladehallen’”. Dette er dog jf. den glimrende research, dækning samt interviews af politikere i Radio 24/7 tydeligvis ikke baseret på en forudgående grundig undersøgelse. Det er klart, at der er en kommerciel interesse i at opføre yderligere boliger, men det er uacceptabelt at forvaltningsvurderingen ikke er grundigere i sin undersøgelse af grundlaget herfor. Der er ikke gjort et forventeligt og grundigt forarbejde, men blot blindt stolet på grundejers påstand om manglende ønske om kulturel aktivitet. Derfor må forslaget afvises. Det er envidere et stort problem for et nyudviklet byområde som dette at der udelukkende bygges boliger, da det på sigt fører til en ukomplet og unuanceret bydel. Det er naturligvis i alle beboeres interesse at der opføres det udvalg af kulturelle formål og lignende som forelå i den oprindelige lokalplan.
Læs høringssvar fra Troels B. F. Nielsen

Sider