Oprettet: 5. maj 2016
Svarnummer:
143

Indsendt af

Annemarie Holm

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Vi er mange der er flyttet til Sydhavnen, fordi vi har forudset en unik udvikling i denne bydel hvor der gives plads til at leve og ikke kun bo. Det er noget helt særligt, at en hovedstads udviklingsplaner kan byde på udsigterne til denne kombination i en sådan grad som det er tilfældet for Sydhavnen. Vi er som borgere meget stolte af planerne! I Sydhavnen er her store vand- og naturområder, ny spændende arkitektur kombineret med traditionsrige ældre boligkarréer og charmerende bebyggelse i tilknytning til bådklubberne - og vi har glædet os særligt til det der ville gøre området fuldkomment, nemlig det kommende kultumekka i Pladehallen. Vi vil ikke være så stolte over området mere - og begejstringen over dets trinvise udvikling vil flade ganske så betragteligt ud - hvis forslaget om at konvertere Pladehallens funktion til boliger bliver en realitet. Det bør og må ikke ske! Jeg beder derfor de ansvarlige politikere om at gøre det de har magt til nu: At fastholde Pladehallen som kulturslot og samlingsplads for kunst og folkelighed i vandkanten, og se stort på evt. beskyldninger om at have sovet i timen, fordi de tilsyneladende ikke har prioriteret at sørge for at de oprindelige planer i den løbende proces er blevet fulgt op. Arkitekter kunne hente inspiration fra Snøhettas opera i Oslo og kulturhusets ledelse fra et mangfold af kulturhuse i andre storbyer. Idet jeg fortsat glæder mig til kulturhuset Pladehallens åbning, Annemarie Holm København SV