Teglværkshavnen tillæg 7 - lokalplan nr. 310-7

Lokalplanen blev bekendtgjort den 9. januar 2017

Høringsfrist:

6. maj 2016
Indsendt af:
Anne-Mette Mikkelsen
Dato: 15. marts 2016
Svarnummer:
89
By:
København sv
Postnr.:
2450
At Nordea nu vil sløjfe det planlagte kulturhus er virkelig en katastrofe for området. Der mangler i den grad et sted, hvor folk kan mødes, og som kan sikre områdets sammenhængskraft og udvikling. Hvis man ikke indtænker kulturhus, cafeliv, butikker osv risikerer området med årene - som det ældes -at ende med at blive en kedelig ghetto, hvor ingen vil bo. Ved at udvikle de kulturelle muligheder - som man ser på eks Islands Brygge - giver man området sig et personlige særpræg. Vi håber virkelig, at I vil genoverveje jeres beslutning.
Læs høringssvar fra Anne-Mette Mikkelsen
Indsendt af:
Jan Knudsen
Dato: 15. marts 2016
Svarnummer:
88
By:
København SV
Postnr.:
2450
Den foreslåede ændring til lokalplanen er dybt problematisk og alene et ønske fra bygherre, idet avancen ved alm. boligudlejning, væsentligt overstiger indtjeningen ved udlejning til kulturelle formål. Kommunen bør dog som ansvarlig for områdets udvikling fastholde den oprindelige plan, så der sikres nogle attraktive kulturelle muligheder i området til glæde for alle beboere.
Læs høringssvar fra Jan Knudsen
Indsendt af:
Flemming van Heugten
Dato: 15. marts 2016
Svarnummer:
87
By:
København
Postnr.:
2450
Det er dybt problematisk at den eneste kulturbygning der er tilbage på teglholmen er den kommende "Cafe" ud til teglværkshavnen ved den grønne kile. Det vil sætte et enormt pres på denne bygning, der samtidig er malplaceret og totalt dominerer et i forvejen rekreativt område. Denne Cafe kommer til at fjerne vandblikket fra den grønne kile er og al den vandflade den vil fjerne lige foran hvor vi bor. Øv. Det kommer til at nedsætte værdien for vores bolig markant. Der er i øjeblikket et helt unikt, herligt og meget lokalt sommerliv hvor cafeen ved kilen kommer til at ligge. Hvor børn kan lege og voksne slikke sol uden at være tvunget til at være forbruger i en cafe. Samtidig mangler vi som forældre virkelig steder hvor vores søn og kan dyrke fritidsaktiviteter i lokalområdet uden at skulle tage til fantastiske karens minde eller valby hallen. Tag jer nu sammen og få skabt kultur der kan løfte både livskvalitet og boligpriser herude.
Læs høringssvar fra Flemming van Heugten
Indsendt af:
Sisse K. Ibsen
Dato: 15. marts 2016
Svarnummer:
86
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Kære Kommune Har I prøvet at se på kortet? Og set, hvor mange betonbygninger med overklasselejligheder; Kramer og By & Havn er gået amok med i vores ende af havnen? Set hvor tæt de bygninger ligger? Og sådan rigtig set, hvor lidt andet her ellers bliver plads til? Ingen natur bliver her (udover det, som I kalder den grønne kile; min vurdering er, at det lokale tilnavn snart vil være 'Hundelorteløbet' .) Og med det her lokalplansforslag absolut heller ingen plads til landfast kulturliv. Det går altså ikke. Vi skal have steder at mødes om andet end shopping. Så: I skal trække lokalplansforslaget og bevare plads til kultur i pladehallerne (og tro mig, vi skal nok finde en lejer). I modsat fald bliver denne her kæmpe del af det nye København til et sted, hvor vi måske kan bo. Men ikke kan leve. Med venlig hilsen Sisse K. Ibsen
Læs høringssvar fra Sisse K. Ibsen
Indsendt af:
Veronika Larsen
Dato: 14. marts 2016
Svarnummer:
85
By:
København SV
Postnr.:
2450
Den grundlæggende idé med lokalplanen for området var super fin, men nu kan os beboere se den blive fordrejet og ødelagt ét tillæg af gangen. Mange af os har købt os ind i et projekt, som vi oprindeligt ønskede og troede på. Argumenterne for ændringerne i både dette og tidligere forslag er uden indhold, man bliver nødt til at se området og lokalplanen som helhed. Det kan godt være at kanalerne giver et dejligt genskin, men det er langt fra nok til at erstatte dele af de oprindeligt planlagte rekreative og grønne områder. Det samme er gældende for nedprioritering af P-pladser. Muligvis har nye beboere i eventuelle ungdomsboliger ikke et stort behov for 150-200 m2 per p-plads, men området som helhed skriger på p-pladser. Det er simpelthen ikke rigtigt at fordi at folk bor i lejligheder og at der er påtænkt en metro om 7-8 år, at efterspørgslen på p-pladser så er mindre af den grund. Tværtimod. Teglholmen/Sluseholmen ligger meget tæt på motorvejen og mange af os bor her netop af den grund! Dette argument taler for det stik modsatte! Jeg håber på det kraftigste, at man vil kigge på tværs af området og de tillæg, som allerede er godkendt, da det ikke kan fortsætte i den retning.
Læs høringssvar fra Veronika Larsen
Indsendt af:
Søren E. Lütken
Dato: 14. marts 2016
Svarnummer:
84
By:
Købernhavn
Postnr.:
2450
Naturligvis skal Nordea Ejendomme ikke belønnes for at binde kommunen en historie på ærmet. Hvis man hævder, men ikke har gjort et meget seriøst stykke arbejde for at benytte Pladehallen til kulturformål som anvist, så er det et tillidsbrud, som i andre sammenhænge koster. Den bebyggelsesmæssige voldtægt, der i øjeblikket foregår af Teglholmen må stoppes, og en passende begyndelse kunne være at insistere på, at samtlige stueetager rundt om den nye Frederiksholms Flydedok udlægges til liberalt erhverv – ikke som en mulighed, men som et ultimativt krav. Det bliver så først og fremmest Nordea Ejendommes udfordring, men det er vel en rimelig kompensation for forsøget på at snyde! Sagen er, at byrum sjældent trives udelukkende med besøg af lokale. Der skal tiltrækkes besøgende udefra, og det kan en enkelt restaurant ikke gøre uanset hvor unik den er. Det kræver en kritisk masse. København har kæmpe vandarealer, men udmærker sig ved at være fuldstændigt ude af stand til at skabe havnemiljø. Andre byer kan finde ud af det. Cape Town, Sidney, Washington. Frederiksholms Flydedok har alle forudsætninger for at lave noget tilsvarende med restauranter og butikker, herunder en velegnet Pladehal som omdrejningspunkt, men det rækker også over til Kanaltorvet, så miljøet kunne omslutte et indre vandareal af overskuelig størrelse. Kom nu, København. Lad os få lidt visioner på bordet! - i stedet for en bevidstløs tilplastring af Teglholmen med lejligheder i jagten på borgere og skattekroner.
Læs høringssvar fra Søren E. Lütken
Indsendt af:
Tasja Voigt
Dato: 14. marts 2016
Svarnummer:
83
By:
København SV
Postnr.:
2450
Sluse- og Teglholmen er to fantastiske nye bydele i København. Bydele, som Københavns Kommune kan være stolte af. For livet herude, er det dog vigtigt, at der ikke udelukkende projekteres til boliger. I så fald risikerer bydelen at dø. Beboerne (og i øvrigt også de turister, der bevæger sig herud) har brug for steder at samles om f.eks. cafeer, restauranter, spillesteder og kulturelle aktiviteter. Der er masser af liv herude, men det gemmer sig derhjemme, hvis der ikke er nogen tilbud, der lokker udenfor. Risikoen ved at ændre lokalplanen, som foreslået, er, at området for alvor omdannes til soveby. Fasthold den projekteret kultur.
Læs høringssvar fra Tasja Voigt
Indsendt af:
PIA ANDREASEN
Dato: 12. marts 2016
Svarnummer:
82
By:
København
Postnr.:
2450
Teglholmen skal summe af den blanding den er. Der skal ikke fyldes op til bristepunktet med boliger, men være plads til børn. Der findes ikke en fodboldbane til dem. Mere cafeer og grønne områder, ville være ønskværdigt.
Læs høringssvar fra PIA ANDREASEN
Indsendt af:
Helle Lindgaard
Dato: 12. marts 2016
Svarnummer:
81
By:
Kbh sv
Postnr.:
2450
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod ændringen af lokalplanen. Det området har brug for er ikke tætbyggede traffikerede gader uden grønne åndehuller, det byens borgere har brug for er et godt nærmiljø med mulighed for cafeer, erhverv, grønne områder, beboerlokaler og kreative samlingspunkter som kan virke som et naturligt samlingspunkt for områdets beboere. Mere af det tak.
Læs høringssvar fra Helle Lindgaard
Indsendt af:
Martin Faurschou
Dato: 12. marts 2016
Svarnummer:
80
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg kan på ingen måde støtte dette forslag. For at området bliver et rart sted at være, skal der være andet end boliger. Kommunen risikerer at smide et fantastisk kvarterprojekt på gulvet, hvis den ikke vedtager grønne områder, som ikke kun er kanaler. Eller ikke laver parkeringspladser til beboerne og gæster. Der skal skabes miljø for at etablere en attraktiv bydel
Læs høringssvar fra Martin Faurschou
Indsendt af:
Lars Harboe
Dato: 11. marts 2016
Svarnummer:
79
Virksomhed / Organisation :
Lars Harboe
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg må opfordre jer til ikke at udlicitere Pladehallen til bolig og kontorer, men at bibeholde planen om kulturelle formål, eller kulturhus. Det er et stort område efterhånden. Med MANGE boliger og lejligheder. Der er ikke behov for flere, men snarere behov for noget samlende, nemlig et sted hvor kulturen kan udfolde sig. Personligt så jeg helst et sted med en sal eller et større rum med scene, til afholdelse af koncerter, teater, aktiviteter for børn o.s.v. Kulturhuset på Islands Brygge er et fint eksempel. Mvh, Lars Harboe, musiker/underviser Dexter Gordons Vej 65, 1tv
Læs høringssvar fra Lars Harboe
Indsendt af:
Osman Görmez
Dato: 11. marts 2016
Svarnummer:
78
By:
København SV
Postnr.:
2450
Livet mangler i Sydhavnen. Når jeg ser ud af vinduet er det ikke lige frem fest og farver, som er det første indtryk der falder ind. Det er sørgeligt at se flere og flere boligblokke skyde op mens hvad der ellers burde følge med i en attraktiv bydel mangler, så som grønne områder, legepladser og kultursteder. Da jeg læste lokalplanen før jeg flyttede her ud, tænkte jeg at det bliver et fedt område, men nu er jeg ikke længere særlig begejstret. Byg ikke pladehallen om til flere boliger, Nordea skal nok finde lejere til kulturelle formål hvis de virkelig ønsker det.
Læs høringssvar fra Osman Görmez
Indsendt af:
Steffen Nielsen Österberg
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
77
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Jeg bor på Sluseholmen og er selvstændig erhvervsdrivende på Bådehavnsgade. Jeg har en søn i børnehave på Scandiagade og en pige på Skolen i Sydhavnen således har jeg min daglige gang i denne bydel. Jeg har dog kun boet her siden maj 2015. Når man færdes på området oplever meget lidt diversitet i bygningsmasse og type af bygninger. De er af nogenlunde samme højde og facader varierer kun en smule fra hinanden. Enten er det boliger eller også er det erhverv, kendetegnet ved store virksomheder, som opleves totalt lukket for gadelivet og iøvrigt ikke bidrager til det samme. Det er fantastisk at der er skudt et par cafeer op på Sluseholmen og livet omkring skolen fungerer også rigtig fint (i skoletiden). Blandt os beboere tales der meget om at der savnes kultur, hvilket er svært at definere særligt konkret. Jeg tror at en kulturinstitution kunne tiltrække en masse andre spændende tiltag, som mindre erhvervsdrivende i form af spisesteder, barer, cafeer, butikker.... Det bliver svært og det tager tid, men en kulturinstitution kunne være et startskud. Jeg oplever at bydelen er fuld af ressourcestærke og driftige folk med en masse børn, som kan danne opbakning til forøget kultur i området.
Læs høringssvar fra Steffen Nielsen Österberg
Indsendt af:
Jacob Fischer
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
76
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hej Jeg har svært ved at forlige mig med at de oprindelige planer om parkeringsfaciliteter overvejes at skrinlægges tilfordel af yderligere boliger. Ydermere at "genskind" fra vandet kan gøre ud for grønne rekreationsområder - endnu engang for at skabe rum for yderligere boliger. Vi har allerede på nuværende tidspunkt dagligt kampe omkring parkeringspladserne. Med flere boliger, flere borgere men færre p-pladser vil vi ikke længere opleve daglige kampe men tetristilstande på højeste niveau. Jeg syntes det er under al kritik at man prioritere yderligere boliger uden hensyntagen til de oprindelige planer/intentioner som områdets eksisterende ejere/lejere havde fået forelagt.
Læs høringssvar fra Jacob Fischer
Indsendt af:
Jørgen Elgaard Larsen
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
75
By:
København
Postnr.:
2200
Det vil være en stor skam, hvis Pladehallen omdannes til boliger. I medierne har det været fremme, at Nordea ikke kunne finde interesserede kulturtilbud, som ønskede at benytte hallen. Det kan kun skyldes, at Nordea ikke har forsøgt særligt meget, eller at de har sat prisen for højt. København sprudler, hvor gamle industribygninger bliver mulige at bruge til andet. Steder som som Papirøen, Tap1 og Refshaleøen har været grobund for utallige tiltag, som ikke kræver fint byggeri, men masser af plads til billig husleje. Det er med til at gøre byen levende og åbner for tilbud, der ikke passer ind andre steder. Selv hvis der ikke skulle være fornøden interesse i Pladehallen lige nu, vil den være langt mere attraktiv, når området har forandret sig fra byggeplads til byrum. Giv Pladehallen chancen for at bidrage med anderledes kulturtilbud til en levende by!
Læs høringssvar fra Jørgen Elgaard Larsen
Indsendt af:
Kari Mørkøre-Yde
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
74
By:
København SV
Postnr.:
2450
Nej tak til ændring af lokalplanen! Kulturelle tilbud er en kæmpe mangelvare her på Teglholmen. Vi har ikke brug for flere boliger, vi har brug for steder hvor beboerne kan mødes! P.t. er her dødt ud over de dejlige men få sommermåneder hvor beboerne mødes ved vandet. Vi mangler i den grad steder vi kan mødes og skabe et lokalsamfund på tværs af bebyggelserne - hele året rundt. Vi mangler især: - sportsfaciliteter (når der inden for en kort årrække flytter +10.000 nye beboere ind her i området, vil skolens faciliteter langt fra være nok), - lokaler der kan udlejes til foreninger, beboermøder, højtider mm. - lokaler til fællesaktiviteter såsom folkekøkken, fællesbanko (se bare på nørrebrohallen og Absalon hvor gode de er til at skabe fællesskab i lokalområdet) - teater, dans, koncerter, alt der kan skabe liv! Når man hører at Københavns politikere intet har gjort for at undersøge om Nordea ejendomme virkeligt havde forsøgt at udleje til kulturelle aktører før lokalplanen blev forsøgt ændret, må jeg ærligt talt indrømme, at jeg som borger bliver ret bekymret. Hvordan kan det ikke være et krav at grundejer skal dokumentere hvordan de har forsøgt at leve op til lokalplanen? Som jeg har forstået det, har Nordea ejendomme kun adspurgt KFF om de ville leje lokalerne. Jeg går stærkt ud fra, at de nu bliver opfordret til at spørge andre kulturelle aktører. I den forbindelse vil jeg gerne foreslå, at Københavns politikere sørger for at de kulturelle institutioner har rimelige lejevilkår i Pladehallen. Hvis Nordea ejendomme sætter lejen for høj, vil det være åbenlyst hvorfor ingen af de kulturelle institutioner vil have mulighed for at flytte ind.
Læs høringssvar fra Kari Mørkøre-Yde
Indsendt af:
Sarah Lykke Zidan
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
73
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg appellerer på det kraftigste at genoverveje planen om at benytte den såkaldte pladehal i stedet for kulturelle aktiviteter. At ejeren har anmodet om at få tilladelse til at lave pladehallen om til boliger, med begrundelse at "det ikke er muligt at finde en kulturel aktivitet" (Dokumentnr. 2013-0253150-2) stemmer ikke overens med det faktum at beboerne på Teglholmen og Sluseholmen ikke har nogle kulturelle aktiviteter på nuværende tidspunkt. Således skulle det nok være muligt at finde adskillige muligheder. Hvis ikke, er beboerne i området klar til at komme med foreslag. En ændring i forhold til den bypark der skulle være ved Bolværket for enden af Teglholmsgade er foretaget således at der ikke forligger nogen fælles arealer dér. Det er endvidere usikkert om cykelbroen over til Amagerfælled ved Bolværket også er nedprioriteret og nu hvis pladehallen også bliver lavet om til boliger vil få denne ellers attraktive bydel til at miste kulturel såvel som økonomisk værdi. Det kan da ikke være kommunens hensigt med bebyggelserne i området.
Læs høringssvar fra Sarah Lykke Zidan
Indsendt af:
Lisbeth Damkjær
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
72
By:
København SV
Postnr.:
2450
Nej tak til Jeres nye forslag. Flyt Papirøens aktiviteter herud - et sted hvor mennesker kan mødes, danse, spise og være kreative og eventuelt underholde og blive underholdt. Hører at fantastiske Papirøen også bliver til boliger og kontorer??? Papirøen har netop været en grund til at København bliver kåret som verdens dejligste by - Pas på ikke at ødelægge byens liv. Ja tak til kulturhus/medborgerhus der kan skabe liv og sammenhængskraft. Forstår IKKE at de steder hvor livet leves skal nedlægges.
Læs høringssvar fra Lisbeth Damkjær
Indsendt af:
Lone Thau
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
71
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
https://www.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/edoc/c9ac0851-ead6-4416-99d6-d53cd1fcf87f/66519927-8e7c-4a13-a7f0-893a174464d8/Attachments/10832840-10857402-1.PDF Sådan så planen ud engang m kulturhus, sådan har vi glædet os til det! Et godt kulturhus med spædende tilbud til både beboere og besøgende ville binde hele byen mere sammen, ville udvide vores egen bydel som udflugtsmål med vandet og det grønne på amagersiden, når den grønne kile forlænges med en bro derover. Kbhs Kommune ville jo i tidligere planer gerne trække udflugtsmuligheder for Vesterbro denne vej, Kulturtilbud er en mangelvare for os og for hele Sydhavnen (Karensminde yder flot som eneste sted hvad de kan), Så vær nu visionære for kulturens skyld, for alle nuværende og kommende beboere herude og for Kbhs skyld! Lone Thau
Læs høringssvar fra Lone Thau
Indsendt af:
Lydia Pedersen
Dato: 10. marts 2016
Svarnummer:
70
By:
Kbh sv
Postnr.:
2450
Nej tak til Ørestadsløsning med tætbygget boligkvarter uden liv. Ja tak til mere grønt, butikker, ppladser.
Læs høringssvar fra Lydia Pedersen
Indsendt af:
Marie Wandel Kampmann
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
69
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Sluse- og Teglholmen er to fantastiske nye bydele i København, men for os der bor herude er det ekstremt vigtigt, at der snart bliver bygget andet end boliger, hvis det hele ikke skal blive én stor soveby. Vi har akut brug for steder at samles omkring beboerinitiativer og kulturelle aktiviteter - det være sig både inden- og udendørs - og vi har brug for byggeri, der åbner sig ud mod fælles gade- og opholdsarealer frem for flere private terrasser og gårde. Ikke at der er noget dårligt ved sidstnævnte, tværtimod, men vi har brug for variation på Sluse- og Teglholmen, og ikke for mere af det samme.
Læs høringssvar fra Marie Wandel Kampmann
Indsendt af:
Henrik Daugaard
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
68
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vi er glade beboerere i en hastigt opvoksende bydel. I nærmeste omkreds er der vel 7 boligbyggerier igang. Desværre er der ikke den samme vækst i andelen af fællesarealer. Det vil være rigtigt trist for sammenhold og lokalidentitet, hvis der ikke reserveres plads til sport, kulturelle tilbud, forretninger og andre samlingssteder. Jeg er klar over at flere beboere giver flere skattekroner, og (måske) billigere daginstitutioner. Men investering i fælles arealer vil for mig at se være investering i glade københavnere.
Læs høringssvar fra Henrik Daugaard
Indsendt af:
Maryanna Stramski
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
67
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Her bliver byggede rigelige med lejligheder her ude, her er masser af børnefamilier. Vi kunne virkelig godt bruge et kulturhus, der mangler fremtænkning på mødesteder. Syntes også man skal tænke på børnene kunne have et sted og gå hen, når de bliver større. På den måde undgår man måske også hærværk og andre ting, fordi de render rundt og keder sig. Det ville blive så fedt her ude, hvis man tænkte lidt mere kreativ, ved godt det hele handler om penge, men prøv for en gang skyld at høre på folket her ude fra.
Læs høringssvar fra Maryanna Stramski
Indsendt af:
Stefan Ammentorp Klink
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
66
By:
København
Postnr.:
2450
Det er så visionsløst. Har vi ikke lært noget af Ørestads fiaskoen? Fremtidige generationer vil bebrejde os for ikke at tilgodese rekreative områder og kulturtilbud. Hold fast i den oprindelige plan og gør pladehallen til kulturel attraktion til glæde for såvel beboere som turister. Det bidrager til at fastholde og udvikle København som interessant rejsedestination, at bydelen har en særegen identitet. Og pladehallen er en af de få rester der er tilbage af områdets lokalhistorie.
Læs høringssvar fra Stefan Ammentorp Klink
Indsendt af:
Paul Grosvenor
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
65
By:
København SV
Postnr.:
2450
In order for Teglholmen to succeed in the long run as a renewed and revitalised part of the city, we need to invest in sports facilities, cultural experiences and businesses instead of building more and more apartments. The local infrastructure is already limited and at capacity. The area will not be able to sustain the influx of residents - and the residents themselves will not stay - if they do not have access to all the resources and facilities needed to support their daily lives.
Læs høringssvar fra Paul Grosvenor
Indsendt af:
Hannah Weihe Dahl
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
64
By:
København SV
Postnr.:
2450
Indsigelse mod tillæg 7 til lokalplanforslag for Teglværkshavnen, der muliggør etablering af boliger i Pladehallen. Der er alt for mange boliger herude kontra kulturelle og sportslige samlingssteder. Dette er ikke attraktivt!
Læs høringssvar fra Hannah Weihe Dahl
Indsendt af:
Jann Hommelgaard
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
63
By:
København
Postnr.:
2450
Det er ikke acceptabelt, at nedprioritere kulturelle muligheder til fordel for flere boliger i et endnu tættere bebygget område. Det ender med, at området bliver ucharmerende og uinteressant for børnefamilier, hvis de grønne områder erstattes af kanaler og mere bolig. Der er brug for attraktive aktiviteter for familier, så vi kan besøge og opleve området. Ellers får lokalsamfundet i Teglholmen ikke dynamik og der skabes dermed ikke engagement til, at udvikle bydelen og passe på området.
Læs høringssvar fra Jann Hommelgaard
Indsendt af:
Susanne Koch Jensen
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
62
By:
København SV
Postnr.:
2450
Størrelsen af træbryggen øst for pavillonen i bunden af Teglværkshavnen ønskes droppes eller reduceres, da den kommer meget tæt på den vestlige gavl af Peter Holms Vej 16. Da pavillonen er tiltænkt "kulturelle" formål med cafe og dermed mad og drikke, må det forventes at der vil komme meget støj til gene for beboerne på Peter Holms Vej 16, hvis vinduer vender ud mod pavillonen med den østlige brygge lige under disse vinduer. Hvis der kommer en cafe eller lignende, må der ligeledes forventes at være risiko støj aften og nat, når mange mennesker får mulighed for at opholder sig på den østlige træbrygge. Der er på nuværende tidspunkt også mulighed for ophold her, men da den nuværende bro er ret smal og uden mulighed for køb af mad og drikke, har det en naturlig begrænsning af hvor mange mennesker, der benytter sig af stedet om aftenen og natten. Derudover oplever jeg allerede nu, at der er problemer med efterladt affald ved ophold på den nuværende træbrygge. Ved øget offentlig adgang til et spise/drikke sted, vil mængden af affald både i området og i vandet øges. Pt. har vi kun få gener ved måger og kun få mennesker benytter sig af fodring af fugle og dermed måger. Mad og især brød som bliver tilovers vil ende som foder til måger og mængden af måder vil stige hvis der ikke gør en indsats. Jeg er generelt glad og tilfreds med at bo her og har ikke noget i mod at der kommer liv og en cafe og live musik er velkommen men der må tages de nødvendige tiltag på støj og affald for at det ikke blive et helvede for de nærmeste beboer. Det er generelt vigtigt at der kommer flere grønne områder og beplantning med både træer, buske og blomster. Der er ikke meget farve i vores bydel. Det er også vigtigt at der kommer store åbne pladser så der kommer lys og luft omkring os – det er jo derfor vi er flyttet her til. Derfor er det vigtigt at der ikke bygges lige tæt over det hele. Sidst men ikke mindst, skal der også gøres plads til service erhverv, og institutioner. Vi mangler flere dagligvarebutikker, specialbutikker, frisører, tandlæger, læger, cykelværksteder og offentlig service i området. Især er affaldshåndtering – specielt i vandet et stigende problem.
Læs høringssvar fra Susanne Koch Jensen
Indsendt af:
Jacob Møller-Nielsen
Dato: 9. marts 2016
Svarnummer:
61
Virksomhed / Organisation :
1995
By:
København SV
Postnr.:
2450
En skam. Der mangler virkelig noget liv herude på Teglholmen/ Teglværksbyen, det eneste man ser er boligbyggerier på stribe. Taget i betragtning af hvor mange unge (som jeg selv) og børnefamilier der er tilflyttet inden for de seneste 4 år er det utroligt at der ikke bliver bygget et kulturelt samlested (e.l.). Det kunne være alt ligefra skateboard-baner, streetfodbold, basketball, aktivitetplads/ træningsstation osv.. Hvis I mangler idéer så spørg endelig.
Læs høringssvar fra Jacob Møller-Nielsen
Indsendt af:
Svend Dyhr Hansen
Dato: 8. marts 2016
Svarnummer:
60
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg kan kun tilslutte mig den langt overvejende tendens i svarene til denne høring. Der skal simpelthen mere liv til området - og dette sker IKKE i form af flere boliger, selv om det måske er det mest økonomisk rentable. Hvis der ikke i lokalplanen indtænkes noget at samles og være fælles om, ender området som en ghetto. Måske en luksus-ghetto, men stadig en ghetto. Det er ikke specielt åndeligt og socialt berigende, hvis det eneste man kan foretage sig i området er at bo, købe ind og ... nå ja, så var der ikke mere.
Læs høringssvar fra Svend Dyhr Hansen

Sider