Teglværkshavnen tillæg 7 - lokalplan nr. 310-7

Lokalplanen blev bekendtgjort den 9. januar 2017

Høringsfrist:

6. maj 2016
Indsendt af:
Katrine Thordal Christensen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
29
By:
København sv
Postnr.:
2450
Vi er lige flyttet til teglholmen fra islandsbrygge og må indrømme at teglholmen/sluseholmen stadig har et stykke vej til at skabe et kulturelt miljø hvor der er plads til naboer mødes og lokalområdet bliver fuldt udnyttet. Åbningen af netto har hjulpet på indkøbsmulighederne men vi håber rigtig meget på flere cafeer, grønne områder mm. Området er som sagt på vej men det er også ekstremt vigtigt at prioritere viderudviklingen af det sociale område for fortsat at gøre dette til et attraktivt sted at bo.
Læs høringssvar fra Katrine Thordal Christensen
Indsendt af:
Mette Overgaard
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
28
By:
København SV
Postnr.:
2450
Der er alt for lidt grønne områder, og der mangler mere liv her på Sluseholmen/Teglholmen. Synes at der ikke er så mange mennesker, der færdes her. Er det mon fordi der ikke er mange kulturelle tilbud her?
Læs høringssvar fra Mette Overgaard
Indsendt af:
Karen Løth Sass
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
27
By:
Kbh.
Postnr.:
2450
Os der bor i den nye del af Sydhavnen savner allerede nu åbne pladser, flere erhvervsmuligheder og kulturelle tilbud. Der er grundlag og interesse for det, vi har brug for andet end nye naboer. Der er masser af beboerinitiativer herude, men vi mangler steder at samles og mulighed for at arrangere kulturelle begivenheder for områdets beboere. Også udendørs er det småt med mødesteder og grønt. Ja, vi har et område med fantastisk højt til himlen, rent vand og muligheder. Men husk de åbne pladser, det grønne og bygninger, som vi her ude får lov til at præge og fylde med kultur, samvær og selvgroede initiativer. Et kvarter, der alene defineres ejendomsselskaber bliver et trist sted at bo.
Læs høringssvar fra Karen Løth Sass
Indsendt af:
Tanja Lykkebak
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
26
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vedrørende planerne for "Pladehallen" på Sluseholmen. Der er i dén grad brug for flere kulturelle tilbud i dette område. Vi har masser af boligbyggerier og har virkelig ikke brug for flere boligere. Mere kultur vil give området det nødvendige fremstød og forhindre at Sluseholmen bliver en alt for homogen og kedelig soveby. Lad os også udnytte det fantastiske område vi har på Sluseholmen, med det maritime, kanalerne og Amager Fælled lige i nærheden.
Læs høringssvar fra Tanja Lykkebak
Indsendt af:
Sigrid Rohbøll
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
25
By:
København SV
Postnr.:
2450
På den end side synes vi det er en rigtig go idé men boliger til de unge, noget som de kan have råd til (så dermed ikke store ikke delevenlige lejligheder til 11.000 om måneden). De unge mangler boliger. Samtidig skal I tage hensyn til at der ALLEREDE bor mange familier herude, og dermed er kulturel hus ikke en dum idé. Der har ikke været noget der vil tage det på sig, er hvad jeg kan læse. Men måske skabe et rum for det, og så skab et forening for huset, som dermed kan tage det på sig på frivillig base. Jeg er sikker på der er en masse herude der gerne vil engagere sig. Der skal bare være lokaler til det. I øvrigt synes jeg lokalerne er for flotte til at rydde dem og lave grønt anlæg der. Mvh. Sigrid Rohbøll
Læs høringssvar fra Sigrid Rohbøll
Indsendt af:
Kristiane Waldhausen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
24
By:
København SV
Postnr.:
2450
Ang. Høringssvar vedr. Teglværkshavnen tillæg 7 - lokalplanforslag. Vi har læst det nye planforslag, og sender hermed en indsigelse mod dette. Vores område trænger til et samlingspunkt, hvor områdets beboere kan mødes og styrke sammenholdet for denne forholdvis nye bydel. Området mangler kulturelle tilbud til såvel unge som børnefamilier og ældre. Et sted, hvor man kan deltage i kreative arrangementer, eventuelt leje lokale(r) til festlige lejligheder og deslige. Det er ikke fair for bydelen, at vi fortsat skal søge mod andre dele af København for at få cafe og hyggestemning eller kulturelle tilbud. Ville det ikke være dejligt, hvis vi derimod fik besøg af folk fra Vesterbro? Havnebadet ved Sluseholmen er et godt eksempel på, hvor populært det er, når der anlægges muligheder for sociale situationer. Det ville i den grad være en skam, hvis vi blot fik endnu et boligbyggeri til samlingen. Det er derfor med de kraftigste anbefalinger, at dette nye lokalplanforslag ikke gennemføres, men at vi i stedet får etableret et sted for kulturelle arrangementer, et oplevelsescentrum til beboerne i Teglholmen og Sluseholmen. Kristiane Waldhausen & Julio Cesar Llanes
Læs høringssvar fra Kristiane Waldhausen
Indsendt af:
Helle Riis Jakobsen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
23
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg må protestere imod planerne om at ændre brug af Pladehallerne. Området mangler virkelig et socialt, samlende sted, som beboere i alle aldre kan benytte. Getne med inspiration fra Kulturhuset på Islands Brygge. Jeg foreslår, at kommunen tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter bestående af beboere i området, kommunen og byggeansvarlige. Sammen må vi kunne finde en løsningsmodel.
Læs høringssvar fra Helle Riis Jakobsen
Indsendt af:
Maja Håkansson
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
22
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vedrørende "Forslag til tillæg nr. 7 til lokalplan nr. 310 ”Teglværkshavnen”" Pladehallen skal forsat have kulturel aktivitet og ikke ændres til boliger som tillægget foreslår. Jeg synes det er synd at snyde os herude for muligheden for at kunne nyde Pladehallen indefra. Som I selv skriver er den "...et væsentligt spor fra områdets industrielle historie" Der mangler i den grad steder at samles i bydelen, steder som kan bruges hele året og ikke kun om sommeren når solen skinner. Det er meget godt med "serviceorienteret erhverv" men det har, indtil nu, mest udmøntet sig i ejendomsmæglere i stueetagen. Hvis bydelen skal have et langsigtet liv skal der prioriteres anderledes og med større ambitioner - og med et blik for at bydelen også gerne må leve om vinteren. Jeg savner et bibliotek. Eller et sted som Godsbanen i Århus - med åbne værksteder og plads til store armbevægelser. Tilføj et havnebusstop til området og nysgerrige ville let kunne få en oplevelse ud af at besøge Pladehallen! Eventuelt kunne Pladehallen få lov til at "modnes" i nogle år - på samme måde som Papirøen blev det... I alt fald; det bedste for Pladehallen og området ville være mere kultur og kreativitet.
Læs høringssvar fra Maja Håkansson
Indsendt af:
Helle Madsen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
21
By:
Kbh sv
Postnr.:
2450
Angående Teglholmshavnen tillæg 7. Jeg håber at I vil genoverveje planerne om bygning af boliger på bekostning af lokaler til kulturelle tiltag i området. Området er under kraftig vækst men for at mennesker skal trives i området er der også brug for kulturelle afspredelser og ikke kun nye kliniske facader. Jeg er derfort imod at planerne ændres og mulighederne for kulturelle udfoldelser mindskes. Håber at I vil bevare de unikke samlingspunkter i området, netop sådanne kulturelle eller sportslige mødesteder vil være med til at binde områdets mange nye beboere sammen. Mvh Helle
Læs høringssvar fra Helle Madsen
Indsendt af:
Ditte Marie Størner
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
Børnekulturstedet Karens Minde
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som leder af Børnekulturstedet Karens Minde, der er et af de få Børnekulturtilbud i lokalområdet, bliver jeg nødt til at tilkendegive min mening om dette forslag. Der er meget få kulturinstitutioner - og deraf følgende tilbud - i Kongens Enghave. Her i huset kan vi mærke det på den måde, at vi simpelt hen ikke kan huse alle de mennesker, der gerne vil gå til kultur. Og med opblomstringen af Sluseholmen og Teglholmen indenfor de seneste år, er det gået helt galt: Vi har ventelister på de fleste af vores hold og ville ønske, at vi havde lokaler til flere aktiviteter mellem kl. 16 og 18, hvor alle børn (og forældre) gerne vil gå til noget. Vi prøver at løse det ved at lave kulturaktiviteter for hjemmegående, skoler og institutioner i dagtimerne, men når nu der er så mange børn og forældre, der gerne vil dyrke kultur i deres fritid og sammen, så er det bare så ærgerligt, at det er mangelen på lokaler, der skal forhindre dem i det. Også i netværket af kunst- og kulturudbydere i Sydhavnen er lokalemangelen et presserende problem. Og problemet bliver bestemt ikke mindre, når alle de nye boliger på holmene efterhånden bliver beboet. Derfor vil jeg kraftigt opfordrer til at genoverveje forslaget. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.
Læs høringssvar fra Ditte Marie Størner
Indsendt af:
Jesper Hesselholdt
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
19
By:
Kbh. SV
Postnr.:
2450
Det er meget bekymrende for hele områdets udvikling, hvis Pladehallen ikke fortsat er reserveret til kulturelle aktiviteter. Det er formentlig det eneste kulturelle sted i hele den nye del af Sydhavnen. Måske at kunne finde alternative muligheder senere er ikke tilstrækkeligt. Og at ingen endnu har budt ind med kulturelle aktiviteter på stedet, er ingen grund til at ændre status. Med den store byggeaktivitet i området i øjeblikket bliver der snart et langt større grundlag for at opstarte kulturelle aktiviteter i området.
Læs høringssvar fra Jesper Hesselholdt
Indsendt af:
Christine Larsen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
18
By:
København SV
Postnr.:
2450
Forslaget om at sløjfe Pladehallen som kultursted og i stedet opføre flere boliger, er en rigtig dårlig ide. Området har i forvejen mangel på kultursteder og rigeligt med boliger. Hvis området skal have mulighed for at (for)blive en attraktiv bydel i København, er nærområdet og den sociale bæredygtighed en vigtig parameter og det er essentielt at at bevare muligheden for sociale aktiviteter både for områdets børn og voksne samt at kunne trække københavnere ud til vores bydel til fx en koncert eller en andet kulturel event. Jeg håber, at I som politikere tager områdets udvikling ligeså alvorlig som os der bor der og at I afviser at omdanne den sidste bastion for kulturel udfoldelse, som er tilbage, til flere boliger, for det har området ikke brug for. Mvh. Christine Larsen
Læs høringssvar fra Christine Larsen
Indsendt af:
mikkel goldberg
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
17
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som så mange af de andre skriver, så er der gevaldigt brug for flere kulturelle samlesteder i denne bydel, som præges nærmest udelukkende af boliger. Jeg ønsker i meget høj grad at pladehallen bibeholder den oprindelige plan for kultur og sport. Foruden dette er der simpelthen ikke nok kapacitet på vejene til at for denne bydel til at "køre" rundt, der er i forvejen ufremkommeligt.
Læs høringssvar fra mikkel goldberg
Indsendt af:
Louise Vogel Georgi
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
16
By:
København SV.
Postnr.:
2450
Kære medlemmer af Kbh´s Teknik- og Miljøudvalg Jeg forstår, at der er lagt op til at ændre formålet med Pladehallen i Teglværkshavnen. Hallen er udlagt til kulturelle formål, og det vil være en stor fejl for hele Sluseholmen, Teglholmen og Enghave, hvis den i stedet omdannes til butikker og boliger. De tusindevis af mennesker, der i forvejen bor på Sluseholmen og Teglholmen, har i dag adgang til meget få lokale kulturelle tilbud og grønne områder. Det mærkes tydeligt i hverdagen, hvor vi mangler steder, hvor folk kan samles, og lære hinanden at kende, på tværs af området. Kulturelle tilbud er en vigtig for det lokale community og livskvaliteten i disse områder, og det nytter ikke at skære dem væk, hvis man ønsker at skabe liv og livglæde i de nye bydele. Tværtimod burde Københavns Kommune prioritere kulturelle tiltag og flere idrætsfaciliteter i området, hvis man skal skabe sammenhold og et godt community på tværs af gårdene og boligblokkene. Når områderne er færdigudbyggede bliver vi trods alt lige så mange mennesker, som der bor i en pæn størrelse provinsby. Jeg vil derfor gerne lægge op til at udvalget afviser denne beslutning af hensyn til livet og sammenhørigheden blandt vi mennesker, der bor her. Vh Louise V. Georgi
Læs høringssvar fra Louise Vogel Georgi
Indsendt af:
Leif Christensen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
15
By:
København sv
Postnr.:
2450
Der burde være et samlingssted for interessegrupper herude. I vores boligafdeling er der fælleshus, som ikke må lejes ud til andre end beboerne, og der har været flere forespørgsler om at låne det. Derfor er det nok noget, der ville skabe glæde og muligheder herude. Jeg kunne også ønske mig flere almene boliger, så ældre og børnefamilier uden store indtægter har en mulighed for at bo så skønt et sted. Desuden ville det være fint med læge/tandlægehus og andre service tiltag, så det ikke kun bliver en bolig "getto"
Læs høringssvar fra Leif Christensen
Indsendt af:
Dorte Madsen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
14
By:
København sv
Postnr.:
2450
Teglholmen har mange børnefamilier og der er behov for et sted, hvor vi kan samles til kulturelle oplevelser. Det vil give liv og skabe sammenhold i området. Det nærmeste kulturelle samlingssted er Karen Mindes Hus i Sydhavnen, Islands Brygge og Vesterbro - og det var vel ikke tanken da man grundlagde Sluseholmen/Teglholmen! For at skabe liv og atmosfære i et nyt boligområde skal der også være plads til leg!
Læs høringssvar fra Dorte Madsen
Indsendt af:
Lone Thau
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
13
By:
Kbh. SV
Postnr.:
2450
Vi mangler i den grad byggeri der kan bryde den ensartede boligmasse i vores nye bydel! Efterhånden kommer der til at bo så mange mennesker herude - hvad der er dejligt - men vi savner allerede i den grad butikker, cafeer, restauranter, og i endnu højere grad plads til det kulturelle som gallerier, teater, indendørs legeplads, lokaler til foredrag, mødepladser, plads til kreativitet! Kulturhus blev lovet på tidligere planer, katastrofalt at sløjfe de få muligheder, der endnu findes tilbage. Vores bydel, som allerede tiltrækker besøgende fra resten af Kbh. (og udland) fortjener et kulturelt frirum for beboere såvel som for gæster. Vores herlige bydel bør - foruden de mange smukke bygninger, kanaler, bademuligheder i rent vand - tiltrække og beriges med kulturelle tilbud! Lone Thau
Læs høringssvar fra Lone Thau
Indsendt af:
Christian Grue
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
12
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som så mange af de andre skriver, så er der gevaldigt brug for flere kulturelle samlesteder i denne bydel, som præges nærmest udelukkende af boliger. Jeg ønsker i meget høj grad at pladehallen bibeholder den oprindelige plan for kultur og sport.
Læs høringssvar fra Christian Grue
Indsendt af:
Casper Glasius-Nyborg
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
11
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vores område er ved at blive lavet til en sove by uden noget liv. Vi har derfor ikke behov for flere bolig som der allerede er bygget eller igang med at blive bygget. Istedet har vi behov for noget andet, f.eks kultur. Så jeg håber at vi kan få et spændende kulturel forslag istedet for flere boliger. Mvh Casper
Læs høringssvar fra Casper Glasius-Nyborg
Indsendt af:
Karen Bom
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
10
By:
kbh sv
Postnr.:
2450
Jeg synes helt klart vi skal have flere kulturelle muligheder i området. Gerne børnevenlige da der jo er rigtig mange børn på Sluseholmen/Teglholmen. Det kunne være sportshal, teater, festlokaler, biograf, madhaller ala Papirøen osv. Håber i vil tage det til overvejelse.
Læs høringssvar fra Karen Bom
Indsendt af:
Raam Bommu
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
9
By:
Kbh. Sv.
Postnr.:
2450
Bevar kulturfaciliteterne som planlagt omkring pladehallerne. Vi bliver efterhånden rigtig mange både voksne og børn som har brug for stedet. Der kommer et stort behov for boldbaner af enhver slags både inde og ude og lokaler som kulturhuset på Islandsbrygge.
Læs høringssvar fra Raam Bommu
Indsendt af:
Annisette
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
8
By:
Kbh. Sv.
Postnr.:
2450
Bevar kulturfaciliteterne som planlagt omkring pladehallerne. Vi bliver efterhånden rigtig mange både voksne og børn som har brug for stedet.
Læs høringssvar fra Annisette
Indsendt af:
Troels
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
7
By:
København SV
Postnr.:
2450
Der skal være mere fokus på kultural aktivitet i de nye kvartere. Man skal kigge lidt på hvad der kan bringe værdig for de der bor her fremfor hvad der bringer værdi for bygherre. mvh Troels
Læs høringssvar fra Troels
Indsendt af:
Ross Campbell
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
6
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg synes vi skal fortsætte med planen om anvendelse af hallen til kultur formål.
Læs høringssvar fra Ross Campbell
Indsendt af:
Claus Daugbjerg
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
5
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg ved godt at i er fuldstændig lige glade med hvad vi beboer siger. Men ville det ikke være en god ide at stoppe byggeriet på Teglhom og i stedet få et sted hvor beboerne kan mødes? Der kan heller ikke blive ved med at komme flere biler på Teglholmen der er 2 veje og om morgnen og eftermiddagen er det besværligt at komme ud og ind. Kære politikker jeg ved godt i er lige glade med os beboer i bor her sikkert ikke engang i Sydhavnen.
Læs høringssvar fra Claus Daugbjerg
Indsendt af:
Stine Albertus
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Stine Albertus
By:
København SV
Postnr.:
2450
Pladehallen er jf. lokalplanen tænkt som anvendelse til kulturelle formål, men er nu i høring således at dette kan ændres til boliger i stedet. Jeg bor selv på Sluseholmen og har gjort det siden 2006. Jeg elsker området og dets udvikling. Byggeriet er for alvor gået igang igen og der bygges boliger på livet løs. Det er positivt, MEN vi har også brug for områder hvor vi kan mødes og være sammen på en anden måde end vi kan hjemme. Vi bor næsten alle småt, så det kan være svært at samle flere og danne sociale relationer og det miljø, som gør dette til et endnu mere fantastisk område. Så lad for gud skyld disse åndehuller (i dette tilfælde pladehallen) lov til at blive som de er tænkt, så vi kan leve og ånde - og ikke bare bo. Hilsen Stine
Læs høringssvar fra Stine Albertus
Indsendt af:
Tomas Boe Bøgsted
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
2450
I Kommuneplan 2015 er parkeringsnormen for området fastsat til 1 plads pr. 150m2, dog med mulighed for minimering til 1 plads pr. 200 m2, såfremt der kan påvises et lavere parkeringsbehov. Jeg er meget nysgerrig efter at vide hvordan man har nået frem til at der, i virkelighedens verden, er påvist et lavere parkeringsbehov? I tidligere høringsvar angående ændringer i lokalplanen, fremstår det meget tydeligt at parkeringsmanglen i området er et stort problem allerede nu. Samme virkelighedsfjerne tilgang gør sig gældende med ønsket om at fjerne planlagte serviceerhverv og kulturelle tilbud i området. Den langt overvejende del af tidligere høringssvar påpeger netop mangel på serviceerhverv og kulturelle tilbud. Er der overhovedet nogen hos Københavns Kommune, der læser og behandler disse høringssvar på en seriøs måde?
Læs høringssvar fra Tomas Boe Bøgsted
Indsendt af:
Trine Krull
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2450
Jeg synes, at det er rigtig ærgeligt, at der åbenbart er en tendens til, at man fravælger planlagte erhverv/kultur osv herude, til fordel for boliger. Vi skal passe på, at det ikke bliver en spøgelsesby, kun med boliger,men intet liv.... Jeg håber virkeig, at I vil overveje dette igen, og takke nej tak til flere boliger....
Læs høringssvar fra Trine Krull
Indsendt af:
Ivy Holst Nielsen
Dato: 7. marts 2016
Svarnummer:
1
By:
København SV
Postnr.:
2450
- Så ryger den sidste mulighed for at skabe et område med aktivitet, der kan give liv til bydelen.... Ikke at vi der bor i området ikke har vidst dette i længere tid, for Nordea satte allerede for et halvt år siden store skilte op med skitser af de nye bebyggelser, og af disse skilte fremgår klart at hallerne tænkes omdannet til et symbolsk skellet og området brugt til boliger. Man har altså en klar forventning om at denne offentlige høring blot er en skueproccess - planen er allerede under udførelse. Overalt på Teglholmen og Frederiks brygge bygges boliger - med en meget høj bebyggelsesprocent, men ingen af intentionerne om også at skabe liv føres ud i livet, og bygherrerne tager det for givet, at de kan nøjes med at opføre boliger. Imens hungrer hele området efter de faciliteter, der skal skabe en by: Sport, foreninger og handelsliv. Det italienske madmekka Ello har haft overvældende success med deres flytning og etablering af cafe - der er kø for at komme ind ved åbningstid hver lørdagen! Men denne butik blev etableret i den Pladehal, der jo ellers var tænkt til sportsfaciliteter, og da butikken har behov for adgangsvej fra sydsiden, vil en stor del af den planlagte "Grønningen" heller ikke kunne benyttes til sport. Og en enkelt butik er ikke nok til at holde liv i en bydel. Vores vision er en moderne markedshal, i stil med dem man finder i svenske byer: Bager, conditor, slagter, fiskehandel, asiatisk marked, grønthandel, vinhandel, delikatesse og 2-3 cafeer eller restauranter. En overetage med store lokaler til møder, lokale foreninger og sportsklubber (det kunne være kajak-klub, bordtennis, badminton o.lign.) Vi er helt klar over at et forretningsliv ikke etablerer sig selv - det ses jo tydeligt på de stueetager langs Teglholmsgade, der ifølge lokalplanerne skulle udlægges til erhverv/butik, men nu, efter 10 år, kun kan fremvise en nyetableret Netto, en politi-gård og beboelse. At løbet er kørt for Teglholmen ved vi godt. Området er nu så udbygget, at det ikke står til at ændre. Området får heller ikke adgang til den nye metro, selvom her er en stor skole og børneinstitutioner, der har behov for gode offentlige transportforhold. Men det er stadig muligt at skabe et levende byrum ved Flydedokken, hvis komunen kan overbevises om det fornuftige i at holde fast i visionerne. - Det tager op til 5-10 år at få en ny forretning til at etablere sig og begynde at give overskud, så huslejen i hallen skal subsidieres i en periode, hvis drømmen skal gå i opfyldelse, men den vil være et fantastisk aktiv for hele bydelen
Læs høringssvar fra Ivy Holst Nielsen

Sider