Lergravsvej - lokalplan 503

Lokalplanen for Lergravsvej gør det muligt at videreudvikle arealer på Østamager omkring Metroarealerne nord for Øresundsvej.

Høringsfrist:

25. september 2013
Indsendt af:
Thomas Christensen og Dorthe Jensen
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
176
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi bor i bebyggelsen Øresunds Have på Lergravsvej, og har følgende fire indsigelser til lokalplanforslaget: 1. Den foreslåede bebyggelse er for massiv, for høj og passer ikke til områdets nuværende arkitektur eller omgivende natur. Der mangler lys og luft, ikke mindst i forhold til de tilstødende bebyggelser, og lokalplanen tager for ensidigt hensyn til ønsket om forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 90 til 140. 2. Det virker derfor, som om der i helhedsplanen fokuseres for meget på at tilgodese kommende beboere på bekostning af dem, der allerede har etableret sig. 3. Vi er også bekymret for den øgede udledning af trafik til og fra den nye bebyggelse, via parkeringspladsen for Øresunds Have, og ud på Lergravsvej. Lergravsvej er i forvejen smal og vanskelig at manøvrere på. Det skal i øvrigt bemærkes, at Øresunds Haves parkeringspladser har tinglyst brugsret. 4. Høje huse skaber turbulens, og vi har i lokalplanforslaget ikke set estimater eller målinger til at belyse eventuelle problemer, som de foreslåede højhuse kan skabe for området. Med venlig hilsen, Thomas og Dorthe
Læs høringssvar fra Thomas Christensen og Dorthe Jensen
Indsendt af:
Vladimir Chatokhine
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
175
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi gør hermed indsigelse mod lokalplanforslaget ”Lergravsvej” med udgangspunkt i følgende argumenter: 1. Miljøforhold: sollys til ”alle” og Den Grønne kile 1.1 Der er en klar uoverensstemmelse mellem udsagnet om ”sollys til ALLE” og den byggeløsning der er fremlagt i den nye lokalplan. Det er uacceptabelt, at man i den grad ikke tager hensyn til de eksisterende beboere (både i Øresund Strandpark og Øresund Have) ved at placere så høje bygninger så tæt op ad skellene til de to områder. Hvis man skal tro på skyggediagrammet på s. 10 i lokalplanforslaget er Øresunds Have jo stort set fuldstændig mørkelagt det meste af året. Løsning: Langt større afstand fra det nye byggeri til naboerne og max. 5 etager, så de eksisterende beboere fortsat sikres den livskvalitet, som de har betalt for. 1.2 Den Grønne kile er ikke eksisterende i den nye lokalplan. Vores grønne områder bliver brugt flittigt af børn og voksne og de er vigtige for vores livskvalitet. Træ-rækken langs Lergravsvej 54-58, er med til at give området et skønt grønt præg. Træerne er mere end 15 år gamle og huser år efter år tilbagevendende fuglefamilier. Med den nye lokalplan er denne del af naturen under angreb. Hvis man fjerner de træer i forbindelse med byggeriet, er dette direkte i strid med Københavns Kommunens miljøplan om at gøre byen grønnere. Hvorfor plante 100.000 nye træer, i stedet for at værne om sunde og raske eksisterende træer? 2. Vejforhold (tegning nr. 3, s. 31) 2.1 Indkørslen til det nye byggeri via Lergravsvej er uigennemtænkt. Vejen er ikke bygget til at der kan passere 2 biler forbi hinanden. Desuden er det komplet uklart og ubegrundet, hvorfor den nye lokalplan vil bruge E/F Øresund Haves private parkering som en direkte indkørselsvej til den nye byggeplads?? Øresund Have er i dag et børnevenligt område med mange små børn. Hvad kan der ikke ske, når strømmen af lastbiler fyldt med byggematerialer begynder at fylde igennem området? Vi kan ikke lukke øjnene for disse risici. Vi mener, det er en uansvarlig og tankeløs placering af indgangen til en byggeplads. Løsning: Vi foreslår at indkørslen til det nye byggeri foregår udelukkende fra hovedgaderne - Strandlosvej og Øresungsvej. 2.2. Alfa-Romeo værkstedet: Hvor der nu er et Alfa-Romeo værksted vil man tillade en 14 m høj bygning, som vil stjæle udsigten fra alle boliger i Øresund Have til gene for alle beboere. Løsning: Hvis der absolut skal opføres en ny bygning på denne placering, bør den ikke være højere, end den bygning der er der nu, og i tilfælde af at værkstedet kommer til at flytte (bliver købt ud til en pris, han ikke kan afslå) kunne man jo lægge en indkørselsvej der, som en naturlig afslutning på Lergravsvej. Vi vil gerne fremhæve de punkter som vi vil protestere kraftigt imod: 1. Byggeprocenten som er hævet fra 90 til 140 2. Højden på de bygninger der efterlader Øresund Have i en mørk baggård 3. At man ikke tager hensyn til Den Grønne kile i den nye lokalplan 4. Indkørsel til en byggeplads gennem E/F Øresund Haves private parkering Vi kan fuldt tilslutte os indlægget fra Nina Kirkegaard Schou, Grundejerforeningen Øresund Have af 24.09.13, samt Ellen-Margrethe Soelberg, Ejerforeningerne Øresund Strandpark Etape 1 & 2 af 30.08.13 Venlige hilsner Vladimir og Galina Chatokhine E/F Øresunds Have, Lergravsvej 56
Læs høringssvar fra Vladimir Chatokhine
Indsendt af:
Kasper Andersen
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
174
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Dejligt at se så mange borgere ytrer sig om kommunens pludselige ændring af lokalplan 346, og det katastrofale projekt, Skanska har tænkt sig at opføre. Min mening er den samme som alle andre i området, et STORT NEJ! Det stinker langt væk af griskhed og manglende respekt over for omkringboende familier og vores skønne miljø. Ville det ikke være en bedre ide at holde de høje eksperimenterende bygninger nord for Lergravsvej, hvor de ikke ville være til så stor gene, og måske anlægge en smuk park på det omdiskuterede område, som vi alle kunne være stolte af. Ønsketænkning herfra.. Stop den enorme fejltagelse som er på vej til at blive en trist realitet!
Læs høringssvar fra Kasper Andersen
Indsendt af:
Forældrerådet i F/S Rosa
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
173
Virksomhed / Organisation :
Den integrerede institution F/S Rosa
By:
København S
Postnr.:
2300
Forældrerådet ved Den Integrerede Institution F/S Rosa på Øresundsvej 131 har noteret sig, at der i forslaget til lokalplanen for området ved Lergravsvej indgår et parkeringshus med plads til 270 biler og butikker på grunden lige ved siden af daginstitutionen. F/S Rosa tager hver dag imod op mod 137 børn i alderen 0-6 år, deres forældre og personale. Mange børn får grundlagt gode trafik- og motionsvaner ved at gå, cykle og løbe på løbehjul, når de skal til og fra institutionen. Samtidig er F/S Rosa også en institution, som lægger vægt på at give børnene gode oplevelser i nærområdet og derfor ofte går ture med små og store børnegrupper til stranden og omkringliggende parker og legepladser. De eksisterende trafikforhold på Øresundsvej er i forvejen langt fra optimale. Der er dårligt udsyn ved F/S Rosas indkørsel, mange biler på Øresundsvej og ofte for hurtig kørsel. Forældrerådet ved F/S Rosa frygter, at den øgede trafik, som det planlagte parkeringshus og butikker vil medføre, yderligere vil forringe trafiksikkerheden for børnene, især fordi indkørslen til parkeringshuset på tegningerne ser ud til at skulle placeres lige ved siden af indkørslen til F/S Rosa. Vi er også bekymrede for, hvilke miljømæssige konsekvenser det vil få for børn og personale i F/S Rosa at tilbringe op mod 10 timer om dagen så tæt på et parkeringshus. Derfor ønsker vi at opfordre til, at Københavns Kommune genovervejer det hensigtsmæssige i at placere et parkeringshus så tæt på en stor daginstitution. Hvis det ikke er muligt at finde en anden placering til parkeringshuset, beder vi om, at Københavns Kommune nøje overvejer, hvilke tiltag, der kan iværksættes for at sørge for, at parkeringshuset ikke kompromitterer børnenes sikkerhed, når de skal til og fra institutionen, og hvordan man sikrer den mindst mulige forurening. Samtidig forventer vi, at der i byggefasen vil blive taget hensyn til, at byggeriets støj, rystelser, støv og øget trafik med tunge maskiner foregår lige ved siden af en institution med 137 små børn. Venlig hilsen Forældrerådet ved Den Integrerede Institution F/S Rosa
Læs høringssvar fra Forældrerådet i F/S Rosa
Indsendt af:
Peter Holm
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
172
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danske Bank
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedlagt høringssvar fra Peter Holm, inkl statistik over høringsrunder i kommunen og facebook links...
Læs høringssvar fra Peter Holm
Indsendt af:
Tanja Elisabeth Küsters
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
171
Virksomhed / Organisation :
Ansat i F/S Rosa
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg har tidligere på måneden udtrykt min utilfredshed over den nye lokalplan og sendt et høringssvar. Jeg siger det igen. IMOD parkeringshus ved siden af F/S Rosa. NEJ...NEJ ...NEJ til parkeringshuset. Det er helt uhørt og uigennemtænkt at ville opføre et parkeringshus ved siden af en daginstitution. Endvidere er jeg enig i alle de høringssvar, hvor der gives udtryk for de bekymringer der følger, hvis den nye lokalplan bliver en realitet.. ( tæt og høj bebyggelse, skyggegener pga. " muren ") Jeg håber I politikere i Københavns Kommune vil lytte til de mange indsigelser og finde andre bedre løsninger. Venlig hilsen Tanja Elisabeth Küsters
Læs høringssvar fra Tanja Elisabeth Küsters
Indsendt af:
Jakob Sørensen
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
170
By:
København
Postnr.:
2300
Dette høringssvar vedrører de planlagte tilkørselsforhold til de nye bebyggelser. Jeg finder det kritisabelt, at man vil lede trafik ad Lergravsvej, i stedet for at lede trafikken ad den stikvej der planlægges fra Strandlodsvej. Lergravsvej er planlagt til at være hovedforbindelse for gående og cyklister til stranden fra Lergravsparken. Dette finder jeg modstridende med, at man så vil øge trafikken her samtidig. Endvidere finder jeg det kritisabelt, at tilkørselen skal ske gennem den lille parkeringsplads tilknyttet grundejerforeningen Øresunds Have øst for bebyggelserne (mellem autoværksted og Lergravsvej 54). Her er der ofte, børn der leger, øver sig i at cykle mm. Dette er ikke foreneligt med gennemkørende og øget trafik. Samtidigt viser tegningen, at der planlægges en udvidelse af vejen netop her. Hertil skal bemærkes, at ejerlejlighederne i Øresunds Have har tinglyst brugsretten til netop disse parkeringspladser.
Læs høringssvar fra Jakob Sørensen
Indsendt af:
Helle Langbøl
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
169
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed nogle indsigelser mod Skanskas byggeprojekt ved Lergravsvej. Jeg synes, man skal fastholde de krav, der er sat til bygningshøjder og -længder, i den nuværende lokalplan. De nye planer går direkte imod de hidtidige udemærkede planer: nemlig med en bebyggelse á la den nuværende i Øresund Strandpark og med en max højde på 5 etager. Planerne om den dobbelte højde, placeringen af byggeriet øst-vest langs skellet til cykelstien, giver store fremtidige skyggegener for os, der er områdets nuværende naboer. I det nye forslag er grænsen for bebyggelse hævet til 140 procent, hvilket betyder, at der vil blive bygget meget tæt. Hvis de nye planer bliver til noget, så betyder det, at os der allerede bor i Øresund Strandpark har købt lejlighederne under falske forudsætninger. Den grønne kile bør føres videre, således at man bevarer det lyse og luftige rum, der er med til at skabe det dejlige udemiljø. Med venlig hilsen Helle Langbøl
Læs høringssvar fra Helle Langbøl
Indsendt af:
Line Gamborg
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
168
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod Skanksa byggeprojekt ved Lergravsvej, og støtter op om de mange høringssvar. Jeg ønsker, at man fastholder de krav, der er sat til bygningshøjder og -længder, i den nuværende lokalplan. Dernæst bør man føre den grønne kile videre, således at man bebare det lyse og luftige rum, der er med til at skabe det dejlige udemiljø, vi har hernede ved stranden. Der er bygget rigeligt allerede, både ved Krimsvej og nu også ved Strandlodsvej. Tænk på miljøet og i bæredygtige tiltag. Jeg vil også gøre kraftig indsigelse mod det planlagt p-hus på grunden lige ved siden af F/S Rosa, en daginstitution med 140 børn. Hvordan kan man overhovedet komme på en sådan tanke, med de støj- og lugtgener, det vil medføre, for ikke at tale om det øgede trafikale kaos, der vil opstå her. Tænk på børnenes sikkerhed! Kommunen skriver selv i lokalplanforslaget, at der skal gøres mere for de bløde trafikanter, men det står det projekterede p-hus ved en daginstitution i klar modstrid til. Med venlig hilsen Line Gamborg Sundby Parkvej 13, 2.tv.
Læs høringssvar fra Line Gamborg
Indsendt af:
Theis Poulsen
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
167
By:
København
Postnr.:
2300
Det kan gøres meget bedre! Det store problem med forslaget til den nye lokalplan for Lergravsvej er, at den kun tænker på det nye byggeri. Der er slet ikke taget hensyn til de omkringboende naboer og selve området. Alle de gode planer fra den gamle lokalplan ser man stort på. Tanker om bygningsplaceringer i forlængelse af hinanden og forskudt af hinanden, så alle får gode lysforhold og god udsigt, luft mellem bygningerne, max højde på seks etager (de seks etager er kun udnyttet længst mod Amager Strandvej, alle øvrige opgange har kun op til 4. sal), tanker om grønne friarealer gennem hele området og en max bebyggelsesprocent på 90. I det nye forslag er grænsen for bebyggelse hævet til 140 procent, hvilket betyder, at der vil blive bygget meget tæt. Og højt. Det er et stort problem, når de nye boligblokke bliver bygget så tæt på nabobygningerne. Det betyder, at vi som naboer vil få den tvivlsomme fornøjelse af masser af slagskygge fra de nye høje bygninger, der et sted vil være over dobbelt så høje som vores bygninger. Samtidig vil de nye bygninger ligge tæt og vinkelret på de linjer, der i forvejen er i området og bryde de linjer, vores bygninger er bygget efter. Områdets åbenhed når en brat og meget kedelig afslutning. Sådan som det nye byggeri er tænkt, forsøger det ikke at blive en del af det eksisterende område. Det er lukket om sig selv især hvad angår boligblokkenes placeringer. Også hvad angår de grønne områder, bliver de nu ændret fra at være en gennemløbende grøn kile til at være små private og semiprivate grønne rum mellem de nye blokke. Det nye byggeri åbner ikke op og bliver en del af kvarterets helhed. I valget af farver, materialer og stil skiller det planlagte byggeri sig ud fra det, der ellers præger området mod Lergravsvej, Øresundsvej, Øresund Parkvej og Sundby Parkvej, hvor Skanska selv har bygget boliger i gul mursten. Selv det nye byggeri på hjørnet af Lergravsvej og Strandlodsvej er bygget i gul mursten. Det er som om, man ikke har kigget på området og de bygninger, der ligger i umiddelbar nærhed af byggegrunden, men bare har tænkt det nye projekt som en helt isoleret størrelse. Den helhedstanke, som var vigtig i den gamle lokalplan, er gået fløjten. Til sidst vil jeg også forholde mig til det parkeringshus, jeg som beboer på Øresund Parkvej skal være med til at finansiere. At man vil bygge det ved siden af en børnehave, hvor mange af kvarterets børn går, er virkelig dårlig stil. Det er ikke en beliggenhed, jeg har lyst til at betale til. Venligst Theis Poulsen
Læs høringssvar fra Theis Poulsen
Indsendt af:
Fatema Taiyeby
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
166
By:
Copenhagen
Postnr.:
2300
We bought my apartment in full confidence that the original project will be built. The project is totally unacceptable, the tall buildings will block the sun and we will not get sunshine. Not to mention the entire architecture will be marred. I truly hope the original plan is followed. Sincerely, Fatema Taiyeby and Ashutosh Pathak
Læs høringssvar fra Fatema Taiyeby
Indsendt af:
Carsten Sindahl
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
165
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg skal hermed gøre indsigelse mod ændring af lokalplanen i sin nuværende form. Ændring af bebyggelsesprocenten kan i nogen grad accepteres, under forudsætning af at der tages hensyn til de eksisterende nabobebyggelser i området og ikke som det fremgår af nuværende forslag, hvor Skanska med tilknyttede arkitekter tydeligvis ikke har valgt at forholde sig til helheden. Jeg skal opfordre til at bygningerne placeres i stave som forlængelse af Øresund Strandpark. Eventuelt med en etagevis fortanding ned til 5 etager mod øst. På den måde vil Skanska også være i stand til at leve op til deres salgsargumenter over for køberne af Øresund Strandpark. Citat fra salgsbrochure: ”Beboerne får glæde af sol- og lysforhold fra morgen til aften, ligesom der i sommerhalvåret vil være mulighed for at sidde ude i solen det meste af dagen.”. Jeg kan tilslutte mig René Kornums indsigelse på vegne af Ejerforeningen Øresund Strandpark Etape-3 Såfremt lokalplanforslaget gennemtrumfes af Københavns Kommune, opfordres der til et fælles søgsmål om erstatning. Forudsætningerne for den oprindelige værdiansættelse af boligerne vil i den grad blive ændret, og der kan med vurdering fra uvildige ejendomsmæglere med rimelighed godtgøres krav om dækning af tab. Venlig hilsen Carsten Sindahl
Læs høringssvar fra Carsten Sindahl
Indsendt af:
Lone Jarlholm
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
164
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. ændring af lokalplan for LERGRAVSVEJ -------------------------------------------------------------- Til rette vedkommende: Som ejer af en lejlighed i byggeriet Øresund Strandpark vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den tiltænkte ændring af lokalplan 346 er FULDSTÆNDIG uacceptabel. Vi har alle købt vore dyre lejligheder i tiltro til den lokalplan, som Skanska præsenterede os for: "Næste etape" i byggeriet ville blive 3 blokke bag os - FORTLØBENDE - OG I SAMME HØJDE! Derved ville lys og luft bevares omkring os, og kontinuiteten i "den grønne kile" var tydelig.. Nu forsøger man så - for at tjene flere penge, nu da "hjulene ruller igen" - at få tilladelse til at bygge mindst DOBBELT så højt og på tværs straks efter "højhastigheds-cykelstien" (Amagerbanens tracee), hvorved byggeriet kommer til at ligge som en massiv mur straks bag os, en mur som fuldstændig lukker af for udsigten, og en del af dagen vil kaste sine lange skygger ind over vort fællesområde "Grønningen", hvor vi selv har bekostet oprettet en stor legeplads og som er tænkt som det område, hvor samtlige 400 lejligheder's beboere i Øresund Strandpark kan nyde udendørslivet.. At Skanska på denne måde forsøger at øge sine indtægter er vel ikke uventet, men det er simpelthen ikke anstændigt hvis kommunen accepterer så grelle forringelser i folks boligbetingelser. Det er forståeligt at kommunen gerne vil have flere skatteborgere til området, men der må dog være grænser for, hvor høj befolkningstæthed man vil tillade: Om sommeren er her i forvejen nærmest ufremkommeligt pga. menneskemylder der søger til og fra Amager strandpark, der er vel også kapacitetsgrænser for Metrostation Øresund/kørende trafik o. a. Jeg vil også gerne påpege, at der på det nye Skanska-projekt's plancher er vist en "grøn kile", som fortsætter direkte fra stien mellem de 2 kommende blokke ud til højhastigheds-cykelstien, og ind gennem Øresund Strandparks fællesområde, dette er ikke realistisk, idet adgangen til strandvejen i så fald skulle gå gennem vort private grønne område "Grønningen" med legepladsen, hvilket er anlagt og drives af os selv under store omkostninger. Adgangen burde være vist enten udenom Øresund Strandparks private område eller via de asfalterede områder mellem indgange og parkeringspladser.. Jeg håber at kommunen i denne sag vil opføre sig anstændigt og tage hensyn til de omkringliggende byggerier, og ikke tillade væsentlige ændringer i det oprindelige projekt, bortset fra parkeringshuset, som formodentlig vil blive nødvendigt.. Mvh. Lone Jarlholm
Læs høringssvar fra Lone Jarlholm
Indsendt af:
Peter & Charlotte Grønfeldt
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
163
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi har til vores store forundring og ikke mindst gru læst forslaget til ændring af lokalplan 346 for Lergravsvej og ønsker på denne baggrund at komme med følgende indsigelse. Det er os fuldstændigt ubegribeligt, at Københavns Kommune overvejer at vedtage dette projekt, som trods påstande om det modsatte, åbenlyst er udarbejdet uden nogen form for hensyntagen til dets naboer. Som det kan ses af vores adresse, bor vi i en af gavl-lejlighederne af etape 4 af Øresund Strandpark grænsende direkte op til det nye byggeri. Denne lejlighed valgte vi i sin tid specifikt for at få så meget ro, lys og luft som muligt, idet der i den oprindelige lokalplan ikke skulle ligge yderligere byggeri for enden af denne bygning. Vi ville således bevare vores private, lyse og luftige lejlighed selv efter bebyggelse af yderligere etaper. Dette er endda nedfælget i vores købsaftale. Med den nye foreslåede lokalplan får vi derimod ”fornøjelsen” af en ”mur” højere end vores eget byggeri lige uden for vores stuevinduer. Denne vil totalt skygge for den sene eftermiddags- og aftenssol og ikke mindst ødelægge vores privatliv medmindre vi mørklægger lokalet med gardiner el. lign. For det ikke skulle være nok, så får vi også ”fornøjelsen” af et 32 meter højt hus til også lige at skygge for den resterende del af eftermiddagssolen samt tage den sidste udsigt fra vores lejlighed. Endelig får vi også en vej med tilhørende p-pladser, der endda er rykket dobbelt så tæt på vores byggeri i forhold til hvad der var lovligt i den gamle lokalplan. Så kan vi også bekymre os om vores lille søns sikkerhed. Glæden ved at benytte begge vores altaner med dette projekt, behøver jeg forhåbenligt ikke uddybe nærmere. Vi har særdeles svært ved at forestille os, hvordan dette projekt kunne planlægges meget værre for os, så at påstå (som arkitekterne gør) at der er taget hensyn til naboerne forekommer mig i bedste fald komplet mislykket og i reelt fald nok mere en meget lemfeldig omgang med sandheden. Det er i denne forbindelse også yderst påfaldende, at skyggeeffekterne inden for det nye byggeri er minimeret, så aben i stedet sendes videre til naboerne. Nu projektets troværdighed er bragt på banen, vil jeg også gøre opmærksom på, at det udarbejdede materiale til beskrivelse af og dermed oplysning om det, visse steder har været særdeles mangelfuldt og direkte misvisende. Ud fra pjecen ”Lergravsvej – Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg”, var det komplet umuligt at se, hvad projektet egenligt gik ud på. I selve lokalplanforslaget, var projektet beskrevet i yderligere detaljer, men med et særdeles mangelfuldt og misvisende billede af hvilke konsekvenser, byggeriet ville få på nabogrundene (eks. skyggediagrammer, støjgener, veje/parkeringspladser etc.). Endelig deltog vi også på borgermødet d. 4. September, hvor det på arkitekternes miniature model af byggeriet så ud som om, de to høje bygninger ikke skulle være væsenligt højere end byggeriet i Øresund Strandpark (dvs. 4 etager ind mod det nye byggeri). Konfronteret med dette faktum, fik vi blot besked om, at modellen ikke med vilje var lavet misvisende. Et faktum jeg finder noget utroværdigt, baseret på de professionelle ophavsmænd (arkitekter) og den øvrige misinformation om disse bygninger hele vejen igennem processen. Vi har stor forståelse for mange af de ting, som Københavns Kommune ønsker med området, herunder begyggelse af lejligheder og erhvervslokaler samt parkeringshuset – tiltag vi byder velkommne. Men at det i sådan grad behøver smadre herlighedsværdien af de allerede eksisterende naboboliger, forekommer os fuldstændigt tankeløst og ikke mindst ustædeligt. Vores ændringsforeslag er at droppe den omtalte ”mur” ved ikke at lægge husene vinkelret på det eksisterende byggeri i Øresund Strandpark. Derudover bør det oprindelige skel på 12 meter også overholdes, således at vi ikke får vores nye naboer ind i stuen. Disse ændringer vil sikre, at vores lejligheder i langt høere grad kan bevare deres eksisterende positive egenskaber. Samtidig vil dette trække vandet længere ind på land, hvilket også var ideen bag den tidligere lokalplan. Dernæst foreslår vi at droppe den 32 meter høje bygning nær metrostationen, idet den vil kaste unødvendigt lange skygger ind over det meste af Øresund Strandpark. I stedet kunne eventuelle høje bygninger lægges væk fra eksisterende byggeri eller alternativt i hjørnet mod Øresund Parkvej, hvor de stort set udelukkende vil kaste skygger over erhvervsejendomme. Det er dog klart at foretrække, at de to høje bygninger helt fjernes og det øvrige byggeri begrænses til maksimum 5 etager. Vi har fået rigeligt med højhuse i dette område. Til sidst en stor opfordring til ikke kun at tænke på det specifikke projekt, men i langt højere grad også overveje konsekvenserne for nabobyggeriet. En opgave der åbenlyst fuldstændigt er tilsidesat i det nuværende foreslag.
Læs høringssvar fra Peter & Charlotte Grønfeldt
Indsendt af:
Nina Kirkegaard Schou
Dato: 24. september 2013
Svarnummer:
162
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Øresund Have
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringsvar fra Grundejerforeningen Øresund Have Vi repræsenter 66 lejligheder: Lergravsvej 46-58 Det var med stor beklagelse, at vi på borgerrepræsentationsmøde den 19.juni 2013 konstaterede, at forslaget til lokalplan "Lergravsvej" blev vedtaget. Vi hilser byfornyelse velkommen og vi har set frem til udviklingen af vores boligområde, dog i henhold til den oprindelige lokalplan 346. Men placeringen af bygningerne i relation til det nye forslag, medfører store negative konsekvenser for os: • Vi bliver omgivet af 4 meget høje bygninger. Vi kommer til at bo i skyggen uden lys og luft • Vi får store trafikale problemer ved forøgelse af bebyggelsesprocenten fra ca. 250 til 400 lejligheder 4 høje bygninger I den oprindelige Lokalplan 346 var der planlagt opførelse af 3 bygninger, som skulle placeres vinkelret på grunden, så de ikke skulle give skyggegener for det eksisterende byggeri på Lergravsvej og i Øresund Strandpark. Bygningerne skulle maksimalt være 17 meter høje altså 3-4 etager. Nu er planen at de må være helt op til 32 meter (10-11 etager). Skanska som har bygget boligerne på Lergravsvej og i Øresund Strandpark, skrev i salgsprospektet, at der ville være lys, luft og udsigt. Det risikerer vi, at miste, hvis forslaget til ”Lokalplan Lergravsvej” vedtages. Skanska vil således kunne sælge lys, luft og udsigt endnu engang, mens vi må leve i skyggen af det nye byggeri uden frit udsyn. Beboerne her i området har købt deres bolig med udgangspunkt i en drøm om at få lys, luft og åbne vidder, fremfor for at bo i et området med karréer. Karréer, var netop det udtryk arkitekten fra Henning Larsen tegnestue brugte om det nye boligbyggeri, da han præsenterede det på borgermøde den 4. september. Han ville videreføre tanken om karréer fra Amagerbroområdet til vores område. Trafik Lergravsvej er i dag skolevej for mange børn, og den er i forvejen meget befærdet. Det er farligt for børn at gå alene til og fra skole. Dette på trods af, at det er en blind vej, men der er trafik fra et autoværksted, hjemmeplejen, et firmahotel, et Fitness center og fra diverse liberale erhverv. Vi frygter for, hvad der vil ske, når vores vej åbnes og der yderligere skal være gennemkørsel til de nye 400 nye lejligheder. Ifølge den oprindelige Lokalplan 346 har det hele tiden været planen, at vores vej og vores parkeringsplads skulle åbnes for trafik. Men ikke til 400 lejligheder. Bemærk: Af forslag til den nye Lokalplan fremgår det at Matrikel 4303 og 4515 skal benyttes til den gennemgående trafik til det nye byggeri. Vores matrikel støder helt op til matrikelnummer 4312, hvor der i dag ligger et autoværksted. Vi er ejere af disse matrikler, og de benyttes i dag til parkering. Flere beboere har købt og fået tinglyst retten til at benytte disse parkeringspladser. Vi har legende børn i haven som støder lige op til parkeringspladsen, og mange børnefamilier har købt bolig i stueetagen, netop for at deres børn kan gå direkte ud i haven og lege. Henstilling Vi henstiller til at den oprindelige Lokalplan 346 fastholdes, idet det var den plan beboerne baserede deres boligkøb på. Byggerier bør opføres i gensidig respekt for hinanden, ikke skygge for hinanden. Der bør udvises respekt for de omgivende naboer ved planlægning af nybyggeri. Med venlig hilsen Grundejerforeningen Øresund Have
Læs høringssvar fra Nina Kirkegaard Schou
Indsendt af:
Brian Kristensen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
161
By:
København s
Postnr.:
2300
Kære Københavns Kommune, Tak for mulighed for at gøre indsigelse. Jeg håber oprigtig, at min mening bliver hørt og inddraget i overvejelserne, da jeg føler det nuværende ændringsforslag fra Skanska til lokalplanen, er et voldsomt overgreb på nuværende beboere i området, grundet de markante skyggepåvirkninger på de tilstødende naboejendomme. Når man læser kommunens og Skanskas ændringsforslag, så vises der på intet tidspunkt hensyn til nuværende borgere og beboere i området. Skanskas arkitekt har kun taget hensyn til de ”nye beboeres” lys- og skyggeforholds påvirkning, og dermed placeret den nye og meget høje bebyggelse mod øst og nord, og dermed ret op ad og vinkelret på eksisterende byggeri i Øresund Strandpark, hvor jeg så ”desværre” bor. Jeg bor på Sundby Parkvej , og dermed i den eksisterende gule ”stokkebebyggelse”. Hvis Skanska´s planer bliver en realitet, så får vi en 8-12 etagers høj mur af højhuse placeret på tværs af de nuværende ”stokkebebyggelsers” vestvendte gavle, hvilket nærmest permanent vil kaste lange og markante skygger over størstedelen af området i Øresund Strandpark, fra kl 17 og til 22 i sommerperioden, og fra kl. 15 til 19 i for- og efteråret. Som det er nu, kan ALLE ca. 900 beboere i Øresund Strandparks ca. 300 lejligheder nyde eftermiddags- og aftensolen, men hvis Skanskas planer realiseres, vil ca. 200 lejligheder (altså ca. 600 borgere blive voldsomt generet, af denne ”mur” af højhuse. I kommunens udsendte materiale står ellers, at den nye bebyggelse er placeret således, at det ” skaber de mest fordelagtige dagslysforhold for alle nye boliger”, men man ønsker åbenbart ikke at tage hensyn til naboerne i de eksisterende bebyggelser. Skanska er inspireret af de øvrige entreprenører af højhuse på Krimsvej, og vil også bygge billigt og højt, for at profitmaksimere. Skanska har allieret sig med professionelle kommunikationsrådgivere og velformulerede arkitekter i deres kamp for at overbevise kommunen om nødvendigheden af højhuse, for at sikre Københavns vækst og tilgang af nye borgere. Jeg håber kommunen er klar over, at Skanska alene bekymrer sig om egen profit, og ”behovet” for højhuse på Skanskas grund, kun er for egen vindings skyld. Jo højere man bygger, jo billigere bliver gennemsnitsprisen pr lejlighed, men hverken kommune eller de nye ejere får glæde af dette, da denne ekstra profit alene tilfalder Skanska. Så jeg håber I kan gennemskue Skanska´s propaganda afdeling, der skamløst påstår, at de som den barmhjertige samaritaner vil ”afhjælpe” Københavns boligsituation. Jeg må desværre sige, at man som ”den lille lovlydige skatteborger” er efterladt med det indtryk, at Skanska allerede har overbevidst de rette personer i Center For Bydesign, og denne høringsproces blot er ren proforma. Jeg håber inderligt, at I som ansvarlige politikere (og embedsmænd) tager de nuværende beboere alvorligt, og vil tage hensyn til alle de ca. 430 lejligheder i nærområdet, (altså ca. 1300 borgere), som allerede bor i de eksisterende ejendomme opført omkring Skanskas byggegrund. Vi valgte netop at bosætte os i ”udkanten” af København, fordi der var lys, luft, grønne områder og dejlig aftensol til alle altaner og terrasser i Øresund Strandpark. Det var en genistreg af den daværende arkitekt, at tegne ca 300 lejligheder, hvor alle fik glæde og gavn af solen fra morgen til aften, uden at genere den eksisterende bydel. Løsning: Fasthold den oprindelige lokalplan 346, og eventuel ny bebyggelse på Lergravsvej skal bevare en bebyggelsesprocent på 90, og holde sig på fire til fem etager i langsgående stokkebebyggelser. Skanska havde tegnet et flot og harmonisk udvidelse, hvor man opførte identiske ”stokke-bygninger” i forlængelse af det nuværende byggeri, og dermed på harmonisk og hensynsfuld vis, forenede området med Sundparken på Strandlodsvej. En meget æstetisk og hensynsfuld løsning, der tilgodeså ALLE naboer, og havde minimale skyggepåvirkninger for de op mod 430 lejligheder, som omgrænser projekt ”Lergravsvej”. Vores ønske er dermed, Skanska IKKE får tilladelse til opføre det nuværende ”ideoplæg” og særligt den tværstillede massive mur af højhuse, opført klods op ad de vestvendte gavle i Øresund Strandpark ikke må opføres/godkendes i sin nuværende form, grundet voldsomme skyggepåvirkninger. Nødløsning: Såfremt højhuse er et ufravigeligt krav, så skal de opføres, hvor de påvirker eksisterende byggeri mindst muligt. Dette gøres fx ved at opføre de højeste bygninger midt på grunden eller længst muligt mod vest, hvorved eftermiddags- og aftensolens kasteskygger på østvendte naboejendomme minimeres. Altså ingen høje bygninger placeret vinkelret på, og klods op ad nuværende ejendomme. Skyggediagrammer: De udsendte skyggediagrammer giver ikke et retvisende billede, eftersom Skanska ”kun har udvalgt datoer og tidspunkter, som har minimal skyggepåvirkning på lokalområdet og navnligt Øresund Strandpark. Der anmodes hermed om udarbejdelse af nyt og mere retvisende skyggediagram fra en uvildig part. I Danmark har vi dejlig eftermiddags- aftensol fra april til og med september, så et retvisende billede på skyggepåvirkninger ville være datoer i denne periode, og ikke mindst tidspunkter om eftermiddagen og aftenen, hvor borgerne kommer hjem fra arbejde. Det er nærmest en hån, at man udsender et skyggediagram fra årets korteste dag (Sankt Hans) kl. 12, hvor solen ikke kan komme højere på himlen. Parkering: Parkering i bydelen er et stigende problem. Den nye bestemmelse om opførelse af én p-plads pr 150 kvadratmeter lejlighed giver ingen mening, når der som minimum, burde opføres én p-plads pr. lejlighed. Børnefamilier og lønmodtagere er afhængige af en bil, så vi kan transporteres til de byer, hvor det nu engang er muligt at få et arbejde. Alternativet er overførselsindkomst til de borgere, som ikke kan få et job i København, og ikke er villige til at køre langt væk for at arbejde. Vi har jo netop valgt at bo i en bydel i udkanten af København, langt væk fra centrum, netop for at have muligheden for en p-plads ved boligen. Indtil nu har travle børnefamilier valgt at slå sig ned i området, men hvis dagligdagen konstant besværliggøres af manglende p-pladser, så flygter familierne og de resursestærke borgere ud af København. Der skal så lidt til, at gøre byen til gavn for alle. Tidligere kunne der parkeres på omkringliggende veje, men efter højhusprojektet på Krimsvej, er der massive trængsel på parkeringsarealerne. På Krimsvej skal beboerne betale 1500 kr om måneden for en privat p-plads ved Europark, som har opkøbt p-pladserne. Såfremt man fra kommunens side havde krævet bygherren skulle opføre et tilstrækkeligt antal p-pladser i konstruktionen, kunne dette være undgået. Bydelen er på vej mod samme tilstande som Ørestaden, hvor der ej heller er mulighed for parkering, og alle valgfarter til omkringliggende villakvarterer for at parkere gratis. Vi er mange ”selvkørende”, lovlydige og gode skatteborgere i dette område, som stort set ikke belaster kommunen med sociale udgifter eller lignende. Vi er glade for at bo her, men dette nye projekt ødelægger områdets kvaliteter og vil gøre området mindre attraktivt, mørkt, trængt og trist. Et område resursestærke børnefamilier og lovlydige skatteborgere vil væk fra, hvilket vel næppe kan være kommunens ønske. Vi er ca. 1300 borgere i nærområdet, som er meget glade for at bo her, og der skal så lidt til for, at kommunen kan bevare denne glæde og optimisme.
Læs høringssvar fra Brian Kristensen
Indsendt af:
René Berthelsen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
160
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg gør hermed indsigelse mod forslaget til lokalplan Lergravsvej. Der er allerede skrevet og sagt meget om byggehøjden og –tætheden, så der er ikke grund til at gentage dette. Jeg vil til gengæld gerne opponere imod forslaget om en åbning for biltrafik i af ”bunden” af Lergravsvej. Vi på Lergravsvej er allerede ramt af megen motorstøj om natten/morgenen af leverancer til butikker (…hvilket sikkert ikke bedres når Kvickly og Fakta åbner om nogle få dage) samt auto-værkstedet i bunden af Lergravsvej. Man behøver ikke en arkitektuddannelse for at indse at den smalle Lergravsvej simpelthen ikke er gearet til den slags massive trafik. Dette vil blive yderligere forværret med en åbning, og dermed gennemkørsel for lokalplanforslagets nye beboere. For de politikere der ikke har været ude og se området ved selvsyn, kan jeg desuden oplyse at bunden af Lergravsvej er åben ud til områdets legende børn, og flittigt bruges som legeplads. Derfor bør trafikken kun ledes igennem Øresundsvej / Strandlodsvej, som i forvejen er de primære tilkørselsveje. Desuden giver det heller ikke mening at ville åbne det gamle Amagerspor, blot for at gøre det mørkt og dunkelt og ubehageligt at køre på – det vil være konsekvensen af det foreslåede byggeri på bilværkstedspladsen. Ingen kritik uden alternative forslag… Grunden i bunden af Lergravsvej med det nuværende autoværksted - der som jeg har forstået ikke er aktuelt omfattet af byggeriplaner - bør fremfor at lægge jord til endnu et kæmpe-byggeri, anvendes til anlæggelsen af en fremtidig legeplads, til glæde for børn og voksne både fra Øresund Parkvej og Lergravsvej. Dette vil samtidig med en lukket Lergravsvej skabe en rolig og sikker plads for områdets yngste beboere!! Endelig vil jeg foreslå de beslutningstagende politikere seriøst at overveje forslaget fra ”Amager øst lokaludvalg” om åbning af kanaler fra Amager Strandpark og ned igennem området. Vi har eksempelvis en vej i forlængelsen af Lergravsvej til Øresund Strandvej som ikke bruges til biltrafik – En kanal herfra og hele vejen ned gennem hele ”midterstykket” på Lergravsvej ville skabe miljø og glæde i området – Modsat det foreslåede ”stærekassebyggeri” i lokalplansforslaget… Med venlig hilsen René Berthelsen Lergravsvej 52
Læs høringssvar fra René Berthelsen
Indsendt af:
Christian Dick
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
159
By:
København S.
Postnr.:
2300
Jeg købte min Lejlighed for 5 år siden i Øresund strandpark. Jeg tjekkede selvfølgelig lokal planen. Kunne se at der skulle bygget et højhus lige over for min lejlighed, det var planlagt, så det vidste jeg. Jeg så at der var planer om at bygge på området langs metroen og Amagerbanens trace. Der skulle bygges som resten af området, så det så fint ud. Nu vil Skanska så bygge højt og lave en "mur" af høje bygninger mod stranden og Øresund strandpark og gå fra en byggeprocent fra 90 til 140 , det er jeg er IMOD, det var ikke planen som lå på bordet som alle i Øresund strandpark så den gang vi købte vores lejligheder, det samme gælder vores naboer på Lergravsvej. I viser også en fiktiv støjmåling fra metroen at den ikke larmer, det passer ikke. Jeg håber at Københavns komune vil tænke sig godt om inden de giver Skanska frie hænder i vores by, de tænker kun i penge hvor København burde sætte byen's borger højere. Vi bliver jo og betaler SKAT hvor Skanska nok forsvinder fra at bygge boligere, når de bliver færdige på deres sidste grund til familie lejligheder. KÆRE POLITIKER , tag metroen til ØRESUND ST. en dag og se området. Så vil i forstå.....Gerne inden at Skanka går i jorden.. Venlig hilsen Christian Dick Sundbyparkvej
Læs høringssvar fra Christian Dick
Indsendt af:
Rune Pedersen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
158
By:
København
Postnr.:
2300
Til politikerne i Københavns Kommune Vi gør hermed indsigelse mod jeres lokalplanforslag for Lergravsvej. Vi synes, det er yderst kritisabelt at I vil hæve bygningshøjden til 32 meter fremfor det tidligere 17 meter. Ikke nok med at bygningshøjden forøges med 100%, så har bygherren og I politikere også tænkt jer at lægge et højhus og 20 meter høje bygninger så tæt op af den eksisterende Øresund Strandpark, at det danner en betonmur. Det er en skændsel mod de oprindelige planer, og en skændsel mod os som beboerne i området. Vi kan kun tale for os selv som familie, men vi købte lejlighed i Øresund Strandpark, da vi ville have lys, luft og grønne områder, se solen og himlen (mon ikke mange andre gjorde det samme). Det kunne vi få her, og købte derfor lejligheden. Vi regnede med at vi kunne stole på at Skanska og Københavns Kommune overholdte lokalplanlægningen, men det viser sig nu ikke at være tilfældet. Vi håber at I som ansvarlige politikere, valgt af borgere i Københavns Kommune ikke falder på halen af en bygherre, som kun tænker på én ting – profit. Det gør I forhåbentlig ikke! Vi er en børnefamilie, som benytter de grønne områder utroligt meget, og bruger meget tid ude i den friske luft til stor glæde for børn og voksne. Vi, mange andre børnefamilier samt nærliggende dagsinstitutioner bruger meget flittigt legepladsen som er etableret på den Grønne Kile på Øresund Strandpark’s arealer. Skyggetegningerne som bygherren selv har fremstillet viser at legepladsen bliver fuldstændig solforladt fra midt på eftermiddagen – også om sommeren – hvor vi kommer hjem fra vuggestue og børnehave, for at nyde tiden udenfor inden den står på praktiske ting i hjemmet. Det undrer os, hvordan I politikerne kan ændre en lokalplan, som alt andet lige forringer sol og lysbetingelserne og dermed noget af glæden ved at være ude i den friske luft. Sidst men absolut ikke mindst, så mener vi at det er uforsvarligt at opføre et parkeringshus ved siden af en børneinstitution. Vi er kede af at sige det, men det er ”an accident waiting to happen”. Små børn der kommer løbende, cyklende eller på løbehjul og bilister, der lige skal indstille radioen og gps’en, er en virkelig dårlig kombination. Så langt burde bygherre også tænke. Vi håber at en eller flere af jer, har været ude at besigtige området. Hvis ikke, vil vi kraftigt opfordrer jer til det. Så kan I med egne øjne se, hvordan ændringerne i lokalplanen vil forringe og i en vid udstrækning ødelægge et åbent, lyst, grønt, harmonisk og børnevenligt område. Vis os og de andre beboere i området respekt og hold det I lover – og det er henvendt både til bygherre og I politikere. Britt Jensen og Rune Pedersen
Læs høringssvar fra Rune Pedersen
Indsendt af:
Henrik Kirkegaard
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
157
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere i Københavns Borgerrepræsentation Jeg har med stor undren, og vel også chok, læst jeres forslag til ny lokalplan for området mellem Lergravsvej, Strandlodsvej, Øresundsvej og Amagerbanens tracé – til erstatning for nuværende lokalplan 346. Som beboer – og ejer af lejlighed – i Øresund Strandpark har jeg gennem de sidste mange måneder fulgt Startredegørelsen for området – og hvad jeres planer nu ville være. Dette på trods af at der var – og stadig er – en god og velfungerende plan for området. Til min store forbavselse læste jeg her i sommer jeres forslag til ny Lokalplan for området – som fremkommer med nogle helt vanvittige forslag for bebyggelse på grunden. Der skal selvfølgelig bygges på den pågældende grund – som det hele tiden har været tanken. Den oprindelige plan om yderligere 3 blokke a la de eksisterende i bebyggelsen Øresund Strandpark er rigtig god – og efterlader stadig området med lys og luft og grønne områder – som det hele tiden har været planen. Den nye plan ødelægger alt dette. Den er ikke blot ødelæggende for den eksisterende bebyggelse – men levner heller ikke mange positive ting for den nye bebyggelse. Forslaget om at sætte store blokke på tværs af den eksisterende bebyggelse – og med en højde som overstiger eksisterende højde med næsten 100 % - virker jo helt vanvittig. Det er slut med sol og lys for en stor del af beboerne idet lejlighederne fremover vil henlægge i skygge i en stor del af året. Her vil jeg IKKE henvise til de skyggediagrammer som fremkommer i Lokalplansforslaget idet de er deciderede bedrageriske – men til andre, korrekte, skyggediagrammer som det ses i øvrige høringssvar. Den høje bygningsprocent man nu vælger at fremkomme med i den nye plan undrer mig også – man vælger at forhøje den fra 90 til 140. Og det sker i et område hvor man i forvejen bygger i hundredevis af boliger. Begrundelsen lyder på at det er pga. nærheden til metroen og dermed nem offentlig transport. Nu er jeg ikke klar over hvor mange af de kære politikere der dagligt – eller blot en gang imellem – benytter metro-strækningen til og fra Lufthavnen – men mit umiddelbare gæt er ingen! Hvis I gjorde – så ville I vide at metroen i forvejen er voldsomt belastet på denne strækning. Jeg benytter næsten dagligt denne metro – og mit umiddelbare gæt på er at 8 ud af 10 gange jeg kører om morgenen – så efterlades der passagerer på perronerne idet der ikke er plads til dem. Hvor vil I gøre af de 1000-vis af nye beboere i de kommende år – som I foreslår skal tage metroen?? Jeg vil tillige gøre indsigelse mod byggeriet af p-huset. Der er IKKE noget behov for et p-hus. Nogle høringssvar angiver at der er store p-problemer i Øresund Strandpark. Dette er simpelthen IKKE korrekt. Jeg har ALDRIG oplevet at der ikke er ledige p-pladser. Det kan være man skal parkere ved etape 1 – men man overlever vel også at gå ca. 100 meter for at nå hjem til sin dør. Såfremt man VIL pådutte beboerne at betale til et unødvendigt p-hus, så bør man dog i det mindste genoverveje placeringen, idet den foreslåede klods op af en daginstitution synes helt vanvittig. Såfremt I ender med at vedtage lokalplansforslaget i uændret form, så vil det medføre store værditab for de nuværende beboere i Øresund Strandpark. Flere mæglere tilkendegiver at priserne vil falde med endda store beløb – og det attraktive i byggeriet vil gå fløjten. Det er ikke urealistisk med et prisfald på måske 500.000 kr. PR LEJLIGHED. Der er ca. 380 lejligheder – så det vil medføre et værditab på ca. 190 mio. kr. Et værditab der skyldes løgn og bedrag fra Skanska og Københavns Kommune. Konsekvensen vil endvidere være sagsanlæg mod både Skanska og Københavns Kommune – og så må I jo se hvordan I så vil finde de penge når tid kommer…. Men det kan være at Skanska har betalt dem under bordet ????? Jeg synes I alle skulle overveje at bevæge jer ud i området for at foretage en fysisk besigtigelse – for jeg tvivler meget på at ret mange af jer har været her – for så ville I aldrig stemme for dette tåbelige lokalplansforslag. Jeg har sendt en mail til Lars Weiss – i egenskab af ”politiker til stede ved borgermødet på Sønderbro Skole” – og inviteret ham herud til en tår kaffe – og for at se området – og hvordan det vil blive påvirket af det nye byggeri. Jeg har desværre INTET hørt – men det siger vel bare noget om at man sidder på Rådhuset og snakker – og ikke ved hvad der sker i det virkelige liv. Med venlig hilsen Henrik Kirkegaard
Læs høringssvar fra Henrik Kirkegaard
Indsendt af:
Stefan og Annette Nielsen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
156
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Vi er imod forhøjelsen af byggeprocenten samt af højden på de nye bygninger der optræder som en mur og den skygge de vil sende ind over Øresund Strandpark. da vi har lejlighed helt op af metrobanen vil vi og de andre der bor tæt på metroen blive særlig hårdt ramt. Samt at lejlighederne vil falde i pris. Vi havde helt sikkert ikke købt hvis vi havde kendt til den nye lokalplan. Den lokalplan der var gældende ved køb af lejligheden, passede til området med samme blokke samt samme højde og gav ingen skygge. Stefan Nielsen
Læs høringssvar fra Stefan og Annette Nielsen
Indsendt af:
Stefan og Annette Nielsen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
155
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Vi er imod forhøjelsen af byggeprocenten samt af højden på de nye bygninger der optræder som en mur og den skygge de vil sende ind over Øresund Strandpark. da vi har lejlighed helt op af metrobanen vil vi og de andre der bor tæt på metroen blive særlig hårdt ramt. Samt at lejlighederne vil falde i pris. Vi havde helt sikkert ikke købt hvis vi havde kendt til den nye lokalplan. Den lokalplan der var gældende ved køb af lejligheden, passede til området med samme blokke samt samme højde og gav ingen skygge. Stefan Nielsen
Læs høringssvar fra Stefan og Annette Nielsen
Indsendt af:
Stefan og Annette Nielsen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
154
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Vi er imod forhøjelsen af byggeprocenten samt af højden på de nye bygninger der optræder som en mur og den skygge de vil sende ind over Øresund Strandpark. da vi har lejlighed helt op af metrobanen vil vi og de andre der bor tæt på metroen blive særlig hårdt ramt. Samt at lejlighederne vil falde i pris. Vi havde helt sikkert ikke købt hvis vi havde kendt til den nye lokalplan. Den lokalplan der var gældende ved køb af lejligheden, passede til området med samme blokke samt samme højde og gav ingen skygge. Stefan Nielsen
Læs høringssvar fra Stefan og Annette Nielsen
Indsendt af:
Julie og Tonni Kofod Rabjerg
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
153
By:
København S
Postnr.:
2300
Det undrer mig at støj gener fra metroen ikke er behandlet i lokalplansforslaget når både center for miljø og metroselskabet løbende har været inde over problet med de periodiske voldsomme støjgener fra banegraven. Det bør undersøges nærmere hvad det betyder for evt. Nye beboerer og nuværende beboere når der bygges rundt om banegraven. Placeringen af en udkørsel til Øresundsvej mellem en kommende cykkelsti og fodgængerovergang ved metroen er ikke optimal set i lyset af at der specielt om sommeren er mange bløde trafikanter. Samtidig vil der være en del trafik fra Krimsvej som også skal ud på Øresundsvej. Måden der bygges på i området med høje bygninger, hvor dem der bor øverst får masser af lys på bekostning af dem der bor nederest og omkringliggende naboer, syntes vi er ærgelig udvikling. Som børnefamilie der gerne vil blive boende København er det vigtigt at kunne give vores barn lys og luft. Vil man beholde børnefamilierne i byen er højhuse ikke måden at bygge på.
Læs høringssvar fra Julie og Tonni Kofod Rabjerg
Indsendt af:
Michael Andersen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
152
By:
København s
Postnr.:
2300
Jeg skal hermed gøre gældende at jeg ikke finder jeres ændring af lokal plan rimelige. Og at forslaget må forelægge på grundlag af manglende kenskab til de faktiske forhold i området. Jeg kan jo se at bygherren stiller nye beboere lys, god udsigt , en samlet plan for hele om rådet . Det var jo det samme i stille køberne i udsigt f.eks. her i Øresunds parken!! Det er derfor meget skuffende at kommunen i ændringen af den gældende lokalplan for området - ( der er ret ny ) ikke tager hensyn til HELE området omkring Øresund Metro station. Jeg kan se at der er mange indsigelser vedrørende bebyggelsesprocent, parkeringshus og så videre, som jeg er helt enig i. Jeg vil derfor nøjes med at påpege det største af problemerne , Lysforholdende . Den nye "mur" der vil tage alt sol, forår og efterår. og , (for os der er "heldige " at bro tæt på Amager strandvej - altsår længst væk fra muren,) kun vil efterlade en lille smule sol i de ca. et par måneder ved højsommer. Det Forekommer måske ikke af meget - men i ca. det halve af året har vi/ jeg sol i ca. 2 timer. mod vores parkerings plads. men det de 2 vigtige timer mellem ca 18 - 20 ( f.eks spisetid). I frem tiden vil dette blive ca. 10 måneder UDEN nogen for sol, selv helt her ude ved Amager Strandvej. Udvalget der står for denne høring er MEGET velkommen til at komme på besøg i bebyggelsen og jeg viser gerne rundt. Jeg finder det MEGET afgørende at udvalget selv tager her ud og ser på de faktiske forhold. så helheden for ALLE områder kan blive ses " in real life" Med Venlig hilsen Michael Andersen
Læs høringssvar fra Michael Andersen
Indsendt af:
Torsten M. Reinheimer
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
151
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Indsigelse mod lokalplanforslag Lergravsvej med kommuneplantillæg Det er et respektløst forslag, Københavns Kommune og Skanska har udarbejdet. Det er et forslag, som ser stort på de planer, der var for hele området i lokalplan nr. 346 fra 2001. Der er ikke meget parkbebyggelse over det nye forslag og tidligere byggelinjer (øst-vest) og maximumhøjde (17 meter) samt bebyggelsesprocent (90 pct.) er åbenbart røget direkte i glemmebogen. Det giver ingen mening at hæve bebyggelsesprocenten med over 50 pct. og bygge så meget på så lille et areal. Konsekvensen er, at de projekterede bygninger skal ligge uhørt tæt på nabogrundenes lejligheder. Som om det ikke er nok, overstiger de alle vores bygningshøjder med mange meter. Det betyder, at vi får seriøse skyggegener i vores boliger og på vores grønne områder (selvom skyggediagrammerne i forslaget gør alt for at skjule det faktum). Vi vil ikke have bygninger, der er højere end vores i Øresund Strandpark. Højden lå fast i den gamle lokalplan, og det var sådan Skanska solgte deres projekt til os for ikke så længe siden. Bygningerne på nabogrunden skulle opføres så de lignede vores i stil og højde og placering. Vi blev lovet lys og luft og sol morgen, middag og aften. Det er slut med den planlagte høje mur, som går på tværs af vores øst-vestlige linjer. Får Skanska held til at gennemføre deres nye projekt med de alle dets negative konsekvenser for Øresund Strandpark, vil jeg fordre erstatning, hvis vores lejligheder taber værdi på grund af de nye høje bygninger placeret så uhørt tæt på vores. Ifølge flere ejendomsmæglere, der alle har solgt lejligheder i Øresund Strandpark, kan vi forvente et værditab, hvis projektet realiseres som skitseret i lokalplanforslaget. Skal vi almindelige borgere betale for, at Skanska kan forhøje deres fortjeneste på naboarealet? Det finder jeg på ingen måde acceptabelt eller rimeligt. Det håber jeg, Københavns Kommune forstår, så vi får ændret den nye lokalplan til én, som også tager hensyn til os skatteydere i kommunen. MVH Torsten Reinheimer
Læs høringssvar fra Torsten M. Reinheimer
Indsendt af:
Birthe og Hans Skaarup
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
150
By:
København
Postnr.:
2300
Hoslagt indsigelse mod det planlagte byggeri, som går imod de hidtidige planer både med hensyn til bebyggelsesgrad, men også på baggrund af højden af byggeriet, det bør der tages behørigt hensyn til ved et nyt byggeri. Med venlig hilsen Birthe og Hans Skaarup
Læs høringssvar fra Birthe og Hans Skaarup
Indsendt af:
Olen Svane Dam
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
149
Virksomhed / Organisation :
Privat beboer i området
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
Vi protesterer over byggeriet. Mener det bliver bygget for højt , ift skygge overfor os andre i amager strandpark. Mener ikke det er nødvendigt med dette byggeri. Tak
Læs høringssvar fra Olen Svane Dam
Indsendt af:
René Kornum
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
148
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Ejerforeningen Øresund Strandpark Etape-3
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede dokumenter.
Læs høringssvar fra René Kornum
Indsendt af:
Ingrid Liboriussen
Dato: 23. september 2013
Svarnummer:
147
By:
København S
Postnr.:
2300
Som mor til en pige, der går i børnehave i den integrerede institution F/S Rosa finder jeg det problematisk, at man påtænker at anlægge et parkeringshus med cirka 270 p-pladser lige op og ned af institutionen, som huser omkring 140 børn i alderen 0-6 år. Mange familier/børn kommer gående, cyklende, kørende på løbehjul etc. til institutionen, og derfor finder jeg det bekymrende i forhold til trafiksikkerheden, at man tilsyneladende vælger at anlægge parkeringshuset med indgang fra Øresundsvej – klos op af institutionen. Med venlig hilsen Ingrid Liboriussen
Læs høringssvar fra Ingrid Liboriussen

Sider