Flæsketorvet – Betalingsparkering

Høringsfrist:

15. december 2015
Indsendt af:
Jan Tafdrup
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
55
Virksomhed / Organisation :
Tafdrup&Co ApS
By:
København V
Postnr.:
1711
Vedr. betalingsparkering på Flæsketorvet, KBH V Jeg er blevet gjort opmærksom på, at København Kommune vil etablere beboerparkering og betalingsparkering på Flæsketorvet. Med al respekt for Københavns Kommune, betragter jeg dette tiltag som fuldstændigt ugennemtænkt. Det betyder enden for kulturaktiviteter i Kødbyen Det betyder enden for autentiteten i Kødbyen Det forårsager at mange erhvervsdrivende flytter væk fra området, og at områdets klart største virksomhed Inco vil flytte. Den tidsbegrænset parkering man har nu, er ensbetydende med et flow af aktiviteter i området, hvorimod en beboerparkering vil gør kødbyen til en soveby. Vesterbros borgere som vil benytte området som beboerparkering, er jo ensbetydende med at alle biler vil stå parkeret mandag til fredag, da området beboere primært bruger deres biler i weekends. Mange af de virksomheder som holder til i området er afhængig af kundebesøg, og hvis grundlaget for parkering bortfalder pga. manglende p-pladser, ja så flytter vi jo bare vores virksomhed til et andet og mere erhvervsvenligt område, men det er jo kommunes valg. Jegt synes det er meget beklageligt. MVH Jan Tafdrup
Læs høringssvar fra Jan Tafdrup
Indsendt af:
Thomas Hansen
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
54
Virksomhed / Organisation :
Cafe Gavlen
By:
København
Postnr.:
2200
Har erfaret at man påtænker at indføre betalingsparkering i kødbyen. Er erhvervsdrivende (restauratør) på Nørrebro og har min daglige gang i kødbyen af samme grund. Jeg stiller mig fuldkommen uforstående, over at skulle betale for parkering når jeg skal handle i INCO. I forvejen oplever jeg store vanskeligheder med at parkere da parkeringspladserne er optaget af andre bilister og bruger en masse tid = Penge på at kører rundt i kødbyen for at komme af med min bil. Ydermere kan jeg ikke se de miljørigtige fordele i lade mig kører rundt, holde i tomgang, osv ved at fratage endnu flere parkeringspladser. Det er i forvejen ikke let at drive virksomhed, men at man fra kommunens side direkte påtænker at gøre det dyrerer og mere besværligt er mig fuldkommen ubegribeligt. Dette vil medfører at vi bliver nød til at finde andre løsninger hvad vil medføre levering af vare= flere lastbiler i byen. Mit forslag må være at gøre det gratis at parkere i Inco´s åbningstid så vi erhvervsdrivende og iNCO ikke bliver økonomisk ramt af forslaget.
Læs høringssvar fra Thomas Hansen
Indsendt af:
Signe Leick Jensen
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
53
Virksomhed / Organisation :
Toolbox Film
By:
København V
Postnr.:
1715
Det er min oplevelse at den foreslåede parkeringsordning voldsomt undergraver virksomhedernes forretningsgrundlag og modarbejder den vision, som Kødbyforeningen i samarbejde med kommunen har arbejdet på i årevis. Det foreslås hermed at beboerparkering begrænses til aften og nat, så ambitionen om fortsat erhvervsvirksomhed og udfoldelse af kulturelle aktiviteter i området ikke ødelægges af langtidsparkering. Det foreslås endvidere at antallet af parkeringspladser med betaling bliver mindst muligt, så der fortsat er tilstrækkeligt med tidsbegrænsede pladser og dermed mobilitet i området. Det foreslås slutteligt at kommunen overtager ALLE omkostninger ifm. lys, renhold mm., hvis Flæsketorvet overgår til offentlig vej.
Læs høringssvar fra Signe Leick Jensen
Indsendt af:
Maria Stevnbak Andersen
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
52
Virksomhed / Organisation :
Toolbox Film
By:
Copenhagen V
Postnr.:
1715
Vedr. Kødbyen og parkering: Jeg ønsker en levende Kødby der summer af aktivitet! Jeg oplever at den foreslåede parkeringsordning vil komme til at undergrave virksomhederne og ikke give mulighed for den kreativitet og bæredygtighed som kommunen ellers har ytret ønske for for denne del af byen. Hvis der skal være tale om beboerparkering må det kunne begrænses til aften og nat, så det dermed ikke forstyrer den aktivitet der er for virksomhederne og som er en af styrkerne ved at være virksomhed i dette område når det kommer til kulturelle virksomheder. Hvis kreative virksomheder skal kunne overleve og styrkes så kræver det også at vi biholder at betaling bliver mindst muligt, så der fortsat er tilstrækkeligt med tidsbegrænsede pladser og dermed mobilitet i området. Dette hænger også sammen med at omkostninger ifm. lys, renhold mm. må betales af kommunen hvis Flæsketorvet overgår til offentlig vej. Bedste hilsner Maria
Læs høringssvar fra Maria Stevnbak Andersen
Indsendt af:
Louise Black
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
51
By:
Kbh V
Postnr.:
1700
Kødbyen er en unik del af København og skal vedblive at være det. Indførsel af beboer-/langtidsparkering vil medføre at endnu flere Vesterbroere vil have bil i bydelen. Behold i stedet den tidsbegrænsede parkering og tilgodese de erhvervsdrivende, såvel de kreative som fødevareerhvervene. Ved at indføre tidsubegrænset parkering vil området blive henlagt til biler, der oftest kun er ude at køre i weekenden. Hvis det er et ønske fra Kabell og det øvrige BR at få bilerne ud af byen, så er det bestemt ikke løsningen at indføre (mere) beboerparkering i Kødbyen. Lad Kødbyen forblive et kreativt værksted, hvor der er plads til madmarked, roller disco og de erhverv, som har været der længe før mange af os blev født. Beboerne kan sagtens klare sig uden en bil parkeret i Kødbyen.
Læs høringssvar fra Louise Black
Indsendt af:
Morten Pedersen
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
50
Virksomhed / Organisation :
Restaurant KöD Købenahvn
By:
København K
Postnr.:
1066
Inco er efterhånden en af de vigtigste samarbejdspartnere for erhverv i København. Efter Metro´s konkurs er det blevet endnu vigtigere at vi beholder Inco og sørger for bedst mulige vilkår for Inco, og for deres samarbejdspartnere. Uden Inco vil erhvervet i København blive besværliggjort, og vi vil som erhvervsdrivende få svært ved at fortsætte den nuværende process med fremdrift for København, og for at skabe endnu flere arbejdspladser i København. Parkering i København er allerede et stort problem, ikke kun i kødbyen, men i hele københavn. Hvis pladsen ved inco bliver åbnet for offentlig parkering vil pladsen blive brugt af folk der har andre ærinder end skulle besøge kødbyen. Ja jeg tror endda det ville kunne betale sig at parkere der, og tage S-toget fra Dybbølsbro for at besøg os herinde på Admiralgade. Det vil selvfølgelig være godt for vores gæster, men helt skidt for vores forretningsgang hvis vi ikke kan komme til at benytte pladsen til at handle i Inco. Vi har allerede nu en tidspresset kalender og allerede svært ved at komme igennem den københavnske trafik. Men skal vi risikere ikke at kunne parkere ved Inco, skal vi bruge endnu længere tid. Ligeledes ville vi skulle sætte flere biler i ruter for at hente de ting vi skal have hentet i Inco hvis vi ikke kan parkere oppe foran. Det vil betyde endnu mere trafik i København. Et andet alternativt er at vi må få leveret i store portioner med store lastbiler som vil skabe endnu være trafik. Mit forslag er at parkeringen i dagstimerne forbliver hos Inco, også kan private holde der sidst på eftermiddagen, aftenen og indtil morgenen. Det vil betyde vi kan fortsætte vores erhvervsmæssige drift som hidtil og stadig være med til at skabe en positiv drift for København. Med venlig hilsen Morten Pedersen
Læs høringssvar fra Morten Pedersen
Indsendt af:
Tina Emcken
Dato: 9. december 2015
Svarnummer:
49
Virksomhed / Organisation :
Kunstner/designer
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg har mit atelier i Kødbyen, som er min arbejdsplads. Jeg har i mit daglige virke brug for at kunne parkere i kortere og længere tid, så jeg kan komme til og fra med mine malerier uden at det koster en formue i parkeringsafgift. For mig er det helt håbløst, at man påtænker at inddrage et antal pladser til beboerparkering, når disse formentlig ikke vil have behovet for at bruge dem i dagtimerne, hvor behovet er der for os andre. Det vil have en stor konsekvens for hele området omkring kødbyen, hvis den tidsbegrænsede parkeringsmulighed fjernes. I kender det jo selv - så kører man bare et andet sted hen og handler/spiser m.m., hvor det er nemmere/gratis.
Læs høringssvar fra Tina Emcken
Indsendt af:
Nana Rytter Nielsen
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
48
Virksomhed / Organisation :
Shabenaa ApS
By:
København V
Postnr.:
1711
Borgerrepræsentationen har på et åbenlyst fejlagtigt grundlag besluttet, at der skal laves op til 250 beboerparkeringspladser i Kødbyen (Dvs. Flæsketorvet). For at gøre det vil man fjerne tidsbegrænsningen og lade pladerne overgå til betalingsparkering, hvor beboerne så med deres licencer kan og vil holde gratis hele ugen. DEN KØDBY VI ØNSKER Pointen med Kødbyen er og har alle dage været, at den summer af aktivitet Alle ophold på Flæsketorvet er og skal være midlertidige – og omskiftelige i løbet af dagen Det nye sker, når modsætninger mødes og forhold ændrer sig i løbet af dagen Gamle traditioner og nye erhverv har fundet hinanden og har samme behov for tidsbegrænset parkering Kødbyen er med sine handlende en gastronomisk generator for byens restauranter og café’er og hver parkeringsplads bruges over dagen af voldsomt mange forskellige Det skal være muligt at spærre et område af – og hurtigt derefter tage det i brug til en kulturel eller erhvervsmæssig aktivitet Produktion i Kødbyen bidrager stærkt til den unikke karakter – det kræver adgang og afgang fra varer, kunder og leverandører Holdbarheden af friske råvarer er kort – og det kræver mange besøgende at få omsætning nok PROBLEMER MED DEN FREMSATTE MODEL Kødbyens lejere betaler omkostningerne for området, så må de også have adgang til at bruge området Langtidsparkering vil ødelægge al mulighed for at afvikle arrangementer i Kødbyen Langstidsparkering vil ødelægge fleksibiliteten i området Visionen om den kreative Kødby hænger sammen med mennesker og aktivitet IKKE med Park’n’ride og opmagasinering af biler Kødbyens historiske kerneværdi er funktionalitet – hvis den ødelægges, så ødelægger man kødbyen Betalingsparkering i Kødbyen vil være lækkert for pendlere, som så kan holde dagen lang eller hele ugen i billig zone tæt på centrum, men ødelægge kødbyen Der er mange tyve i Kødbyen, hvis vi låser biler af, mens vi kører varer i kælderen, så vil vi få bøder med den nye ordning Dagsparkerede cykler fylder mere og mere, lægger vi dagsparkerede biler oveni, så sander det hele til Hvis Inco’s kunder ikke kan parkere, så lukker Inco – lukker Inco, så kan centralkølingen ikke længere hænge sammen økonomisk Hvis Inco lukker forsvinder de fleste øvrige kunder til detailhandel og flere må lukke Hvis byens restauranter ikke kan handle i Kødbyen, så skal de enten helt ud af byen og ind igen eller have leveret via lastbiler i indre by Der er i dag allerede så stor pres på parkeringsforholdene, at kunder bruger en del tid på dels at finde parkering i Kødbyen og dels går langt med varer, fordi der ikke kan parkeres tæt på. Beboer- og betalingsparkering i Kødbyen vil forværre de massive parkeringsudfordringer, der allerede rammer de erhvervsdrivende, som er afhænge af pladser til deres kørende kunder Betalingsparkering vil lægge pres større pres på den tidsbegrænsede parkering og kraftig begrænse rotationen i dagtimerne Den begrænsede mobilitet vil ramme mange erhverv hårdt og i sidste konsekvens tvinge visse til at lukke, da kunderne vil være nødsagede til finde andre alternativerne, hvis de ikke kan parkere i Kødbyen MULIGE LØSNINGER Godt med ensartede regler i området letforståelige regler i hele Kødbyen. Det kunne være tidsbegrænset parkering i hele området om dagen og fri parkering aften og nat. Det vil tilgode se alle – både erhverv, beboere, restaurationer og leverandører. Og Kødbyens lejere kunne fortsætte med at betale driftsomkostningerne til området. Hele midterområdet på Flæsketorve må være tidsbegrænset parkering, så investeringen i byrummet med henblik på afvikling af Kødbyens Mad og Marked samt øvrige aktiviteter ikke kastes på gulvet Vigtigt med håndhævelse af tidsbegrænsningerne, så mobiliteten fastholdes Ud over beboerparkering aften og nat – vil det også være muligt at etablere endnu flere P–pladser – herunder på multispace-reserverede areal, som ikke er nødvendigt, når al parkering er korttidsparkering. Jeg er oprigtig ked af at man ønsker at ødelægge kødbyen og dens længe opbyggede atmosfære. Endelig er kødbyen blevet et kulturelt sted, både for handlende og private - hvorfor ødelægge det nu, hvor det endelig er blevet oprettet? Venligst Nana
Læs høringssvar fra Nana Rytter Nielsen
Indsendt af:
Forlaget Ordenes By
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
47
By:
KBH V
Postnr.:
1711
Kødbyen er et unikt område i KBH og bør opfattes sådan. Den foreslåede parkeringsordning undergraver fuldstændig virksomhedernes forretningsgrundlag og går direkte imod de visioner med Kødbyen, som Kødbyens forening og kommunen har samarbejdet om i årevis. Skulle forslaget blive gennemført ville det betyde en voldsom forringelse af vores arbejds- og forretningsforhold og desuden medføre store benspænd for udfoldelsen af kulturelle projekter og aktiviteter, der er så unikke for Kødbyen. Evt. kunne beboerparkering begrænses til aften og nat, men lige meget hvordan man vender og drejer er det en dårlig ide.
Læs høringssvar fra Forlaget Ordenes By
Indsendt af:
Maja Forde
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
46
Virksomhed / Organisation :
Soho Kontorhotel
By:
København V
Postnr.:
1711
Det er af stor vigtighed for os at kunne tilbyde vores mange besøgende en parkeringsplads lige ved døren. Mange af vores gæster er hurtigt inde og ude igen. Derfor er det helt hen i vejret med betalingsparkering og beboerlicens. Det optimale er klart et parkeringsflow!
Læs høringssvar fra Maja Forde
Indsendt af:
James Barnard
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
45
Virksomhed / Organisation :
We/Do Agency
By:
København K
Postnr.:
1101
Jeg har gennem de sidste 5 år med mit event og aktiverings bureau, både besøgt, anvendt og nydt området omkring flæsketorvet. Jeg er har dertil siden 2002 boet et stenkast derfra og derfor har oplevet hele Kødbyens repetoire. Den stemning der findes i Kødbyen finde ingen andre steder i København og jeg vil mene at etablering af betalingsparkering og derved åbning af beboer licenser vil kun være med til at ødelægge områdets frirum. Dertil fra en professionelt synspunkt synes jeg at det vil især påvirke det omkring liggende erhverv fx. Inco, og de øvrige butiks flader der er rettet mod restaurationsbranchen.
Læs høringssvar fra James Barnard
Indsendt af:
Michael Rosschou
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
44
Virksomhed / Organisation :
House of Recruitment
By:
København V.
Postnr.:
1711
Såfremt der bliver lavet 250 beboer p-pladser i Kødbyen afskærer det os fra at have vores virksomhed beliggende i Kødbyen, og må derfor søge ud af København, da der ikke kan undværes nogen p-pladser på nuværende tidspunkt. Jeg foreslår derfor at de 250 pladser tilbydes til beboerne i aften- og nattetimer. Alt andet er ikke logisk!
Læs høringssvar fra Michael Rosschou
Indsendt af:
Michael Lassen
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
43
Virksomhed / Organisation :
Adlive ApS
By:
København V
Postnr.:
1177
Kære Københavns Kommune At omdanne halvdelen af Kødbyens p pladser til betalingsparkering vil i vores øjne påvirke alle forretningsdrivende i Kødbyen negativt. Alle erhvervsdrivende i Kødbyen nyder godt af de 2 timers parkering da det gør det nemt for kunder at handle eller komme til møde og finde parkering. Hvis vi ikke kan tilbyde det til vores kunder har vi ingen fordel i at have forretning i indre by. At inddrage P pladser i Kødbyen vil yderligere give udfordringer i forhold til INCO's kunder hvor der på visse ugedage i forvejen er udfordringer med nok pladser. Hvis halvdelen af pladserne inddrages vil det være med til at give yderliger trafikkaos end du pga. pres på de frie pladser. Som flere andre erhvervsdrivende i Kødbyen foreslår vi følgende tiltag: 1. Letforståelige regler i hele Kødbyen. Det kunne være tidsbegrænset parkering i hele området om dagen og fri parkering aften og nat. 2. Hele midterområdet på Flæsketorve må være tidsbegrænset parkering. 3. Vigtigt med håndhævelse af tidsbegrænsningerne, så mobiliteten fastholdes. 4. Etablere endnu flere P–pladser – herunder på multispace-reserverede areal, som ikke er nødvendigt, når al parkering er korttidsparkering. Udfordringer med foreslået model: 1. Kødbyens lejere betaler omkostningerne for området, de bør også have adgang til at bruge området 2. Langtidsparkering ødelægger muligheden for at arrangementer i Kødbyen 3. Langstidsparkering ødelægger fleksibiliteten i området 4. Visionen om Kødbyen hænger sammen med mennesker og aktivitet ikke med langtidsparkering af biler 5. Kødbyens historiske kerneværdi er funktionalitet 6. Betalingsparkering i Kødbyen vil være kun være godt for pendlere, som så kan holde dagen lang eller hele ugen i billig zone tæt på centrum – det vil ødelægge kødbyen 7. Der er mange tyve i Kødbyen, med langtidsparkering vil der være endnu flere indbrud og mere politiarbejde (hvor vi i forvejen mangler ressourcer på Vesterbro) 8. Cykler fylder mere og mere, lægger vi dagsparkerede biler oveni, bliver det ren kaos 9. Hvis Inco’s kunder ikke kan parkere, så lukker Inco 10. Hvis Inco lukker forsvinder mangee øvrige kunder 11. Hvis byens restauranter ikke kan handle i Kødbyen, hvad er så tanken med "Kødbyen"? 12. Der er i dag allerede så stor pres på p forhold, at minimere fri pladser vil ikke løse det. 13. Beboer- og betalingsparkering i Kødbyen vil forværre de udfordringer, der allerede rammer de erhvervsdrivende de dage der er mange besøgende i Kødbyen 14. Betalingsparkering vil lægge større pres på den tidsbegrænsede parkering og kraftig begrænse rotationen i dagtimerne 15. Den begrænsede mobilitet vil ramme mange erhverv hårdt og i sidste konsekvens tvinge visse til at lukke, da kunderne vil være nødsagede til finde andre alternativerne, hvis de ikke kan parkere i Kødbyen Venlig hilsen Michael Lassen ADLIVE ApS
Læs høringssvar fra Michael Lassen
Indsendt af:
Morten
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
42
Virksomhed / Organisation :
United Beverage Nordic
By:
København V
Postnr.:
1703
United Beverage Nordic lejer mødelokaler, lager samt kontor plads på Soho og Noho. Vi er afhængige af at kunne modtage gæster 5 til 10 gange ugentligt og adgang til let parkering. Den nye ordning vil betyde at vi bliver pådraget en uforholdsmæssig stor ekstraudgift per måned for parkering, hvilket vil betyde at vores aktiviteter dermed også bliver flyttet til Herlev eller et andet industrikvarter uden for København, hvor vores kunder skal køre længere, men kan parkere gratis. Vi nyder godt af samarbejdet og samspillet med de andre iværksætter virksomheder i Kødbyen og det vil være en synd hvis nye parkerings regler skal ødelægge arbejdes miljøet i Kødbyen. Hvh. Morten
Læs høringssvar fra Morten
Indsendt af:
Morten Kaufmann
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
41
Virksomhed / Organisation :
Toolbox Film
By:
København V
Postnr.:
1715
Det er min oplevelse at den foreslåede parkeringsordning voldsomt undergraver virksomhedernes forretningsgrundlag og modarbejder den vision, som Kødbyforeningen i samarbejde med kommunen har arbejdet på i årevis. Det foreslås hermed at beboerparkering begrænses til aften og nat, så ambitionen om fortsat erhvervsvirksomhed og udfoldelse af kulturelle aktiviteter i området ikke ødelægges af langtidsparkering. Det foreslås endvidere at antallet af parkeringspladser med betaling bliver mindst muligt, så der fortsat er tilstrækkeligt med tidsbegrænsede pladser og dermed mobilitet i området. Det foreslås slutteligt at kommunen overtager ALLE omkostninger ifm. lys, renhold mm., hvis Flæsketorvet overgår til offentlig vej.
Læs høringssvar fra Morten Kaufmann
Indsendt af:
Peter Svendsen
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
Advania A/S
By:
København
Postnr.:
1711
DEN KØDBY VI ØNSKER • Pointen med Kødbyen er og har alle dage været, at den summer af aktivitet • Alle ophold på Flæsketorvet er og skal være midlertidige – og omskiftelige i løbet af dagen • Det nye sker, når modsætninger mødes og forhold ændrer sig i løbet af dagen • Gamle traditioner og nye erhverv har fundet hinanden og har samme behov for tidsbegrænset parkering • Kødbyen er med sine handlende en gastronomisk generator for byens restauranter og café’er og hver parkeringsplads bruges over dagen af voldsomt mange forskellige • Det skal være muligt at spærre et område af – og hurtigt derefter tage det i brug til en kulturel eller erhvervsmæssig aktivitet • Produktion i Kødbyen bidrager stærkt til den unikke karakter – det kræver adgang og afgang fra varer, kunder og leverandører • Holdbarheden af friske råvarer er kort – og det kræver mange besøgende at få omsætning nok PROBLEMER MED DEN FREMSATTE MODEL • Kødbyens lejere betaler omkostningerne for området, så må de også have adgang til at bruge området • Langtidsparkering vil ødelægge al mulighed for at afvikle arrangementer i Kødbyen • Langstidsparkering vil ødelægge fleksibiliteten i området • Visionen om den kreative Kødby hænger sammen med mennesker og aktivitet IKKE med Park’n’ride og opmagasinering af biler • Kødbyens historiske kerneværdi er funktionalitet – hvis den ødelægges, så ødelægger man kødbyen • Betalingsparkering i Kødbyen vil være lækkert for pendlere, som så kan holde dagen lang eller hele ugen i billig zone tæt på centrum, men ødelægge kødbyen • Der er mange tyve i Kødbyen, hvis vi låser biler af, mens vi kører varer i kælderen, så vil vi få bøder med den nye ordning • Dagsparkerede cykler fylder mere og mere, lægger vi dagsparkerede biler oveni, så sander det hele til • Hvis Inco’s kunder ikke kan parkere, så lukker Inco – lukker Inco, så kan centralkølingen ikke længere hænge sammen økonomisk • Hvis Inco lukker forsvinder de fleste øvrige kunder til detailhandel og flere må lukke • Hvis byens restauranter ikke kan handle i Kødbyen, så skal de enten helt ud af byen og ind igen eller have leveret via lastbiler i indre by • Der er i dag allerede så stor pres på parkeringsforholdene, at kunder bruger en del tid på dels at finde parkering i Kødbyen og dels går langt med varer, fordi der ikke kan parkeres tæt på. • Beboer- og betalingsparkering i Kødbyen vil forværre de massive parkeringsudfordringer, der allerede rammer de erhvervsdrivende, som er afhænge af pladser til deres kørende kunder • Betalingsparkering vil lægge pres større pres på den tidsbegrænsede parkering og kraftig begrænse rotationen i dagtimerne • Den begrænsede mobilitet vil ramme mange erhverv hårdt og i sidste konsekvens tvinge visse til at lukke, da kunderne vil være nødsagede til finde andre alternativerne, hvis de ikke kan parkere i Kødbyen MULIGE LØSNINGER • Godt med ensartede regler i området letforståelige regler i hele Kødbyen. Det kunne være tidsbegrænset parkering i hele området om dagen og fri parkering aften og nat. Det vil tilgode se alle – både erhverv, beboere, restaurationer og leverandører. Og Kødbyens lejere kunne fortsætte med at betale driftsomkostningerne til området. • Hele midterområdet på Flæsketorve må være tidsbegrænset parkering, så investeringen i byrummet med henblik på afvikling af Kødbyens Mad og Marked samt øvrige aktiviteter ikke kastes på gulvet • Vigtigt med håndhævelse af tidsbegrænsningerne, så mobiliteten fastholdes • Ud over beboerparkering aften og nat – vil det også være muligt at etablere endnu flere P–pladser – herunder på multispace-reserverede areal, som ikke er nødvendigt, når al parkering er korttidsparkering.
Læs høringssvar fra Peter Svendsen
Indsendt af:
Bjarne E. Jensen
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
39
Virksomhed / Organisation :
REG LAB
By:
København V
Postnr.:
1711
Vi er en forening/virksomhed som flyttede til Kødbyen for to år siden. Vi har et stort netværk i hele landet, og til fælles møder er København et handy sted at mødes. Vi seks personer der arbejder her færdes alle på cykel til og fra arbejde, men for vores virksomhed er det vigtigt at gæster har let adgang med fly, tog og bil. Tidligere lå vi i indre by, hvilket gav langt mere trafik og tidsspilde for gæster – og pres på gaderne. Når vi har den slags møder, søger vi at lægge dem om eftermiddagen, for at undgå formiddagen, hvor der er størst tryk på parkeringspladserne i området, særligt til INCO, hvor det er vigtigt at der er parkeringspladser tæt på. Det er effektivt og giver minimal belastning af området. Vi har aldrig møder efter 17.00. Hvis parkeringspladserne i området omdannes til beboerparkering vil det betyde helt ændrede forudsætninger for at drive erhverv med udadvendte aktiviteter. Vi vil ikke kunne regne med at der er mulighed for korttidsparkering (2-timer), som i dag er et væsentligt redskab. Det er en stor ulempe for os. Generelt har jeg også vanskeligt ved at se, at det vil være forenligt med områdets karakter; der er liv og kommers fra tidlig morgen til ud på aftenen. I dagtimerne er der meget trafik ind og ud; erhvervsdrivende med ærinder til områdets grossister, store sættevogne, cykler i hundredevis. Det er et spændende miljø. Allerede nu er der voldsom pres på parkeringspladser; cykelstaverne er kraftigt underdimensionerede ift. behovet. Og biler kører især om formiddagen rundt i kaotisk jagt på en ledig plads. Lastbiler og varevogne forsøger at krænge sig igennem. Hvis området bliver omdannet til beboerparkering vil der antagelig være mange af pladserne, som ikke er tilgængelige for områdets daglige liv og kommers – det som er områdets særkende og kvalitet. mvh Bjarne E. Jensen, direktør, REG LAB Flæsketorvet 68, 1.
Læs høringssvar fra Bjarne E. Jensen
Indsendt af:
Therese Ketager
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
38
Virksomhed / Organisation :
Connectors
By:
Kgs. Lyngby
Postnr.:
2800
Det er altafgørende, at der er mulighed for parkering til de handlende i kødbyen - om så man indskrænker tidsbegrænsningen til 1 time. Når man handler i Inco, køber man stort ind til restauranter, selskaber, kantiner og arrangementer i øvrigt. Man har brug for at kunne læsse sine varer af tæt på. Der er mange små erhvervsdrivende, der selv henter deres varer for at spare store fragtomkostninger. Det er i forvejen svært at finde parkering i kødbyen - der er rift om pladserne allerede fra morgenstunden. Hvis p-pladserne bliver inddraget til privat parkering kvæler I langsomt de erhvervsdrivende og tvinger dem måske til at flytte eller lukke. Man kunne forsøge med en løsning ved at lave "beboerparkering" uden for Inco's åbningstid - hvor man også må formode, at det er på det tidspunkt (efter arbejde), de private har brug for pladserne. Hvis man lukker ned for muligheden for at hente sine varer selv betyder det flere lastbiler i byen, hvor der i forvejen er konstant trafikkaos og vedvarende vejarbejde.
Læs høringssvar fra Therese Ketager
Indsendt af:
Jan Pedersen
Dato: 8. december 2015
Svarnummer:
37
Virksomhed / Organisation :
JK Salater & Dressinger ApS
By:
København V.
Postnr.:
1716
Kære Søren Lindgreen, Center for Parkering og Teknik- og Miljøforvaltning. Tak fordi vi der bruger Kødbyen til daglig bliver hørt, og at vores kommentarer forhåbentlig har indflydelse på beslutningerne. For nogle år siden var Kødbyen ved at sovse til i pendlere, der brugte Kødbyen til langtidsparkering til stor gene for brugerne af Kødbyen. Det blev der rettet op på med indførslen af tidsbegrænset parkering og parkeringskontrol. Det hjalp virkelig, og gjorde det meget nemmere for handlende og besøgene i Kødbyen. Det var til gavn for alle, og det skal I virkelig have stor ros for, også selvom skiltningen ikke er brugervenlig. Det giver jo penge i bødekassen. Men at udlægge en stor del af det i forvejen ofte totalt optagne område til langtidsparkering for beboere i nabolaget, det er totalt uforståeligt. Det er ikke vel gennemtænkt, så det skal I bestemt ikke have ros for. Så kommer vi tilbage til det gamle kaos, hvor folk der virkelig havde et ærinde til virksomhederne i Kødbyen, skulle cirkulere længe rundt for at finde et sted at holde, og ofte var nødt til tage chancen og holde ulovligt. Dette var meget utilfredsstillende både for erhvervslejerne I Kødbyen, deres kunder og leverandører. Da de er stærkt afhængige af en velfungerende infrastruktur og P-pladser, der gør det muligt at modtage råvarer til forarbejdning, og udlevering af færdigvarer. Dette medførte at en del virksomheder som ellers naturligt hørte til i Kødbyen simpelthen flyttede herfra, og dermed blev den synergi og det miljø der opstår når mange virksomheder er samlet, stærkt reduceret. Derfor syntes vi at det er en rigtig dårlig idé, der skal være beboerparkering i dagtimerne, hvor Kødbyen i forvejen er fyldt godt op. Derimod at der god plads til parkering om natten, og det er vel også på dette tidspunkt, der er mest behov for nabolagets beboere for at komme af med bilen. Med venlig hilsen. Jan Pedersen JK Salater.
Læs høringssvar fra Jan Pedersen
Indsendt af:
Rasmus Teglgaard
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
36
Virksomhed / Organisation :
Restaurant KUL
By:
København V
Postnr.:
1712
Høringssvar vedr. betalingsparkering i Kødbyen. Borgerrepræsentationens beslutning om at lave Kødbyen om til en betalings- og beboerparkeringsplads går direkte imod den strategi og de initiativer, der har ligget til grund for de seneste 10 års arbejde mod Kødbyen som et kulturelt, socialt og gastronomisk åndehul på Vesterbro. Som jeg ser det, er det faktisk først nu (her i 2015) at alle anstrengelser og tanker omkring området bærer frugt siden Den Hvide Kødby blev åbnet for kreative erhverv i sameksistens med fødevareproduktion. Det har taget tid at få erhvervsdrivende med på idéen og der har været flere bump på vejen som bl.a. ammoniak-udfordringer, narkomaner/tyverier og det faktum at området på et tidspunkt var ved at udvikle sig til et smagsløst gå-i –byen tivoli. Men lige nu står vi rent faktisk med et initiativrigt mix af kreative kontorer, state-of-the-art restauranter, højprofilerede gallerier, delikatesser, internationalt anerkendte madmarkeder og cool beværtninger, som fungerer og som rent faktisk får Kødbyen til at fungere og giver området sjæl for første gang i 10 år. I må simpelthen ikke undervurdere værdien af den indsats os lejere og erhvervsdrivende gør– og trække ugennemtænkte beslutninger ned over ørerne på os. Vi medvirker alle til og føler os alle ansvarlige for den succes, som området er blevet iht. områdets oprindelige målsætning. For mig at se, er en betalingspareringsplads et for stort skridt tilbage for Kødbyens udvikling og vil blive en regulær fare for at mange lejere må se sig nødsaget til at trække sig på kort sigt. Dette af følgende årsager: 1. Netop de åbne parkeringsforhold er en af de allervæsentligste livsnerver for os erhvervsdrivende, da vi i Kødbyen kan noget, andre områder i København ikke kan. Og det er medvirkende til at skabe liv, kundegrundlag og incitament for at besøge én eller flere af Kødbyens forretninger. Parkeringsforholdende, som de eksisterer for nuværende, trækker kunder og gæster til, som normalt ville foretrække City – og det er måske den alt overskyggende fordel vi som erhvervsdrivende har, i forhold til vores konkurrenter i København K. 2. Den mulighed vi hidtil har haft med ekstraordinær plads til udeservering i modsætning til andre bydele sammenholdt med muligheden for deltagen i fællesarrangementer på området er for mange forretningers vedkommende en konkurrencefordel og en direkte årsag til overlevelse, når årsregnskaberne skal udarbejdes. 3. En betalingsparkeringsplads vil tiltrække pendlere, der vil kunne bruge Kødbyen som langtidsparkering og dermed besværliggøre al erhvervsrelevant trafik som leverandører, kunder, gæster og besøgende. Det vil have vidtrækkende konsekvenser, og blive enormt svært at komme til livs, med den plan I har fremlagt. Jeg beder jer indgående om at tage jeres beslutning op til overvejelse igen – jeg er bange for at I er ude i neglegering og hvad værre er, en destruktion af alt det hårde arbejde, som rigtigt mange mennesker (der elsker Kødbyen) har udført igennem 10 år. Og er på vej til at forringe rigtigt mange menneskers oplevelser af, hvad Kødbyen kan. Tænk jer om en ekstra gang – og dette er på ingen måde en overlegen eller provokerende bemærkning. Jeg mener det virkeligt seriøst, overvej det lige én gang til og tjek jeres argumentation endnu en gang. For vi forstår den simpelthen ikke – den hænger ikke sammen med vores hverdag og virkelighed. Med venlig hilsen, Rasmus Teglgaard, Erhvervsdrivende i Kødbyen og Vesterbroborger i hjertet
Læs høringssvar fra Rasmus Teglgaard
Indsendt af:
Søren Lybye
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
Servicemind A/S
By:
København K
Postnr.:
1711
Der bør IKKE laves beboerparkeringspladser i Kødbyen. Som erhvervslejer i området betaler jeg indirekte for omkostningerne på Flæsketorvet og forventer derfor også adgang til at bruge parkeringsfaciliteterne - der i forvejen området sparsomt med pladser
Læs høringssvar fra Søren Lybye
Indsendt af:
Jesper Jarmann
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
34
Virksomhed / Organisation :
Copenhagen Impact
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1875
Jeg driver en konsulentvirksomhed i Soho, Flæsketorvet 68. Som konsulent er alle mine ansatte nødsaget til at tage bil på arbejde da vi kører rundt til møder hos vores kunder hver dag og tilbage til kontoret. Samtidig kommer vores kunder til os meget ofte i korte tidsrum. Det er i dag allerede yderst vanskelig at finde p-plads i Kødbyen og det vil være en katastrofe for os, hvis det bliver endnu sværere ved at begrænse antallet af p-pladser med tidsbegrænset parkering. I så fald vil vi unde tvivl være nødsaget til at forlade kødbyen da vi netop valgte det for 2 år siden pga. parkeringsmulighederne. Vi har hver dag brug for 3-5 p-pladser til os selv og vores kunder i begrænsede perioder på typisk 1-4 timer. Vi håber således inderligt at planer om at begrænse tidsbegrænsede p-pladser forkastes. Mvh Copenhagen Impact Jesper Jarmann, Partner
Læs høringssvar fra Jesper Jarmann
Indsendt af:
Maria Prohazka
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
33
Virksomhed / Organisation :
Levende Streg
By:
København V
Postnr.:
1711
Hej! Min virksomhed hører til på Flæsketorvet. Kødbyen er et samlingspunkt for det københavnske erhverv - og hver dag er der fyldt med erhvervsfolk og handlende. I forvejen er det svært at finde en parkeringsplads og man må tit holde og vente. Hvis Flæsketorvet bliver betalingsparkering/beboerparkering frygter jeg, at det går ud over erhvervslivet. Det er afgørende som virksomhedsejer, at ens kunder kan komme nemt til møde også langvejs fra. Hvis de ikke kan det, må jeg finde et andet sted at drive min virksomhed. Kunne man ikke evt. have 2 timers parkering i arbejdstiden og så betalingsparkering/beboelse uden for arbejdstiden? Så ville det gavne alle parter. Med venlig hilsen Maria!
Læs høringssvar fra Maria Prohazka
Indsendt af:
Space10
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Rebel Island
By:
København V
Postnr.:
1711
Kommentar til forslag om ændret parkeringsforhold i Kødbyen: Som nyåbnet event og innovationshus er vi meget interesseret i at bevare den frihed der findes i Kødbyen. Muligheden for at bruge gadeplanet til events og kulturrelle aktiviteter, samt at alle vores besøgende kan parkere uden de helt store problemer, er bestemt nogle at vores argumenter for at placere sådan et hus netop i Kødbyen. Vi elsker den kreative dynamik kombineret med erhverv og kulturliv, og en parkeringszone til beboere, vil skade denne dynamik og begrænse Kødbyens daglige flow af handlende, gæster, kunder og andre som bare nyder stedet. Kunne man begrænse parkeringslicenserne til beboere til at de kan holde her om natten (det kan de måske allerede??), og så holde Kødbyen åben i dagtimerne? - Og kunne virksomheder mon få et antal parkeringstilladelser vi kan bruge til kundeparkering eller lign.? Det vil da være synd både for Københavns borgere og for Kødbyen (og os) hvis der ikke længere kan være diverse kulturarrangementer ude i bylivet på de fantastiske arealer i Kødbyen.
Læs høringssvar fra Space10
Indsendt af:
Ulrik Jantzen Aps
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
31
Virksomhed / Organisation :
Fotograf
By:
kbh V
Postnr.:
1696
Planen om at omdanne Kødbyens parkeringspladser til faste pladser for bydelens beboere vil, efter vores mening, totalt ødelægge det kreative og vibrerende miljø i Kødbyen, som langt om længe er kommet op at stå. Det vil samtidig gøre det rigtig besværligt for vores kunder at komme til møder hos os, da kunderne ofte kommer i bil og har brug for at kunne parkere en time eller to. At vores kunder kan komme ind til møder er afgørende for at opbygge de relationer som er nødvendige for at kunne køre en virksomhed som vores. De fleste af vore møder holdes hos os fordi vi har kontor i Kødbyen - centralt i Kbh . Det har indtil nu haft den betydning at vore kunder kan parkere. Desuden holder vi ofte vore møder på de lokale restauranter eller cafeer og bidgrager på den måde til at holde liv i bydelen. Det vil efter vores opfattelse ikke længere være attraktivt at drive en mindre virksomhed i Kødbyen hvis ikke vore kunder kan uhindret kan komme til at parkere deres biler i nærheden af os, men kan tvinges til at parkere i fjerntliggende p- huse. Vi opfordrer derfor til at den nuværende parkeringsordning bibeholdes mvh Ulrik Jantzen
Læs høringssvar fra Ulrik Jantzen Aps
Indsendt af:
Christian Kjærgaard
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
30
Virksomhed / Organisation :
Merricks
By:
København
Postnr.:
1715
Det er mig en gåde at man først ønsker at fjerne alt detail slagter virksomhed for at udleje lokaler til kontor, kunstnere, restauranter, gallerier m.m. og så fjerne deres gæster/kunders mulighed for at parkere i kødbyen!! Hvorfor gør I det ikke forbudt at komme i kødbyen, det ville da være nemmere at håndtere end den endeløse række af forslag og foranstaltninger som I disker op med. I er så langt fra hvad kødbyen burde være og nu vil I lave det om til beboer parkering!! Der bor ikke nogen i Kødbyen, de bor der hvor Ihar lavet 3 meter brede cykelstier på Gasværksvej og gade gøgl på Istedgade. Lav dog Kødbyen om til et hyggeligt sted at komme, riv noget asfalt op og så noget græs... parkeringspladser min bare r..!! Byg en parkeringskælder på banelegemet mellem Dybbelsbro og Enghave i stedet. Sidst vil jeg spørge ind til at vi lejere i Kødbyen skal straffes for jeres fejlagtige byplanlægning, vi har lidt nok, tak.
Læs høringssvar fra Christian Kjærgaard
Indsendt af:
Dorthe Walbum
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
29
Virksomhed / Organisation :
www.dorthewalbum.dk
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Jeg er imod den nye parkeringsplan da den vil ødelægge hele intentionen med Kødbyens vision om "Kød og kreativitet". Undersøgelser af trafik og parkeringsmønstre i København har vist, at op imod 83 % af københavnere med bil ikke bruger den i hverdagen men kun i weekenden. Forestiller man sig dette scenarie i Kødbyen er der ganske enkelt ikke plads til de erhvervsdrivende og vi taber hele Kødbyens udvikling til gavn for ingenting. Katastrofal beslutning som tydeligt er sket på et forkert grundlag - der er kun 245 pladser heraf skal beboere kunne bruge 250 ? - Kære TMF kig herned på hvilken som helst hverdag og se at det ganske enkelt ikke er muligt."
Læs høringssvar fra Dorthe Walbum
Indsendt af:
Søren Friis
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
Slagter Friis
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Vedr. permanent beboerparkering på -Flæsketorvet En permanent parkering vil ændre kødbyen som vi kender den i dag, med en livlig handel fra grossisterne i kødbyen. Det kan allerede nu være en udfordring af parkere mens man handler, så et yderligere pres på parkeringen vil så absolut ødelægge kødbyen som "byens spisekammer" Den 2 timers parkering er er i dag er helt i tråd med områdets anvendelse.
Læs høringssvar fra Søren Friis
Indsendt af:
Kasper W. Rost
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
Delta Projects
By:
København S
Postnr.:
2300
Bruger min bil flere gange om ugen til møder, og det er en kæmpe hjælp at der er 2 timers parkering da jeg ikke skal bruge unødig tid på transport til og fra mit hjem, for jeg vil ikke betale for at holde på arbejde, da det går ud af egen lomme.
Læs høringssvar fra Kasper W. Rost
Indsendt af:
Anders Sølgaard
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
26
Virksomhed / Organisation :
Seven Four Pharma ApS
By:
København V
Postnr.:
1711
Høringssvar vedr. Flæsketorvet – Betalingsparkering Vi har mange kunder og samarbejdspartnere, som dagligt besøger os til møder på Flæsketorvet. Det vil klart forringe vores muligheder for fremover at afholde disse møder på vores firmaadresse og dermed på sigt gøre det markant mindre interessant at beholde firmaadressen i København. Vi håber at forslaget frafaldes. Med venlig hilsen Anders Sølgaard Seven Four Pharma
Læs høringssvar fra Anders Sølgaard

Sider