Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Flæsketorvet – Betalingsparkering

Høringsfrist:

15. december 2015
Indsendt af:
Kødbyforeningen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
145
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kødbyforeningen
By:
København V
Postnr.:
1711
I Kødbyen har vi altid taget ansvar.  Vi har sørget for, at der kom frisk kød på bordene i byen.  Vi har sørget for, at byens restauranter kan handle inde i selve byen med mindre transitkørsel og færre store udbringningslastbiler i København som resultat.  Vi har stået sammen mellem gamle og nye lejere og fundet egne løsninger på områdets udfordringer.  Vi har fået det bedste ud af en fredning, som giver udfordringer, når området skal udvikles.  Vi har skabt en gensidigt inspirerende hub af progressive virksomheder i frugtbar sameksistens med de traditionelle erhverv.  Vi har brugt masser af fælles frivillige kræfter på at hjælpe kommunen med at udfolde sin vision om Den kreative KØDBY.  Vi har skabt et unik område i byen, som tiltrækker stor international opmærksomhed, og som fungerer som generator for byens udvikling – både gastronomisk, kunstnerisk og erhvervsmæssigt Og nu, hvor det er politisk vedtaget, at flere Vesterbro-borgere skal kunne opnå adgang til parkering af deres biler, så vil vi også gerne hjælpe! Og stiller os til fuld rådighed for, at vi sammen kan udvikle en løsning, som faktisk virker for alle. Hele præmissen i denne høring er dog forkert. Først vedtages en budgetaftale på et fejlagtigt grundlag (Misvisende indstilling i forhold til P-pladsernes belægning), så beslutter forvaltningen, at Kødbyen skal overgå til offentlig areal, og at en stor del af pladserne skal gøres tilgængelige for langtidsparkering. Og først da bliver vi orienteret og kan få lov at deltage i en høring. Det opfatter vi ikke som samarbejde. Vi opfatter det som samarbejde, at I har brug for at hjælpe nogle borgere med parkering til deres biler, så kommer I til os, og så drøfter vi, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden. Den virkelige situation er, at alle eksisterende parkeringspladser i Kødbyen er fuldt optaget i løbet af alle hverdage. Og det er således uomtvisteligt, at hver eneste plads, som vil være optaget af en privat beboerejet bil i løbet af dagen vil være til skade for Kødbyens handels- erhvervs- og kulturliv. Vi vil gerne tilbyde følgende:  Kødbyen forbliver privat område – og vi fortsætter med at oppebære udgifterne til renhold mv.  Vi hjælper med at etablere et yderligere antal parkeringspladser på Flæsketorvet på bagsiden af Inco  Vi siger ok til etablering af yderligere parkeringspladser på det i dag reserverede multi-område – ligeledes på bagsiden af Inco  Vi bidrager til at der fortsat kan afvikles succesfulde åbne aktiviteter på den nye aktivitetsplads mellem Kongsbak og Fiskebaren  Vi går med til, at hele Hvide Kødby åbnes for beboerparkering fra 16.00 – 06:00 (plus tidsbegrænset tid oveni) Med afsæt deri vil vi foreslå, at vi sættes os sammen og prøver at finde en fælles løsning inden en endelig indstilling fremsættes til politisk behandling. I skal i øvrigt være opmærksomme på at: - De gældende ind- og udkørselsforhold til Kødbyen medfører ud over udfordringen med at finde parkering i løbet af dagen også voldsomme udfordringer, som bør løses i forbindelse med en omlægning. - De fleste af de beboere, som i forbindelse med Istedgade-renoveringen har mistet adgang til beboerparkering hører ikke ind under Parkerings-område VP, hvor Kødbyen ligger, så de vil ikke blive hjulpet af en overgang til offentlig vej med betalings- og beboerparkering. - Der er muligvis beboere, som har moderne arbejdsmønstre og dermed brug for parkering i løbet af dagen. På disse tidspunkter er der dog masser af fri parkering i gaderne på Vesterbro, og de vil således bare kunne flytte deres bil tættere på deres hjem om morgenen, hvor 1000-vis af aktiviteter i Kødbyen har brug for pladserne der. - Hver tidsbegrænset plads bliver brugt af op mod 15 forskellige i aktører i løbet af en dag, alle med ærinder, som hver i sær er til glæde for et stort antal spisende, oplevende eller skabende Københavnere. Hver og en langtidsparkeret bil får således store konsekvenser. - Kulturstyrelsen ønsker at udeserveringer tages væk hver nat, da man ikke vil acceptere fast ophold af genstande i Kødbyen. Samme må gælde for beboer-biler, som ellers vil kunne langtidsparkeres i området. - Hvis slagterne og grossisterhvervene i Kødbyen dør, så dør økonomien i fjernkølingen også med alvorlige økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. - Kødbyen har grundet sit store besøgstal en høj eksponeringsværdi. Beboere vil således kunne opnå kommerciel interesse i at langtidsparkere privat indregistrerede reklame-køretøjer i området. Med venlig hilsen Kødbyforeningens bestyrelse på vegne af næsten alle lejere i Hvide Kødby
Læs høringssvar fra Kødbyforeningen
Indsendt af:
Jørgen Ole Jørgensen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
144
Virksomhed / Organisation :
Moma Advisors
By:
København V
Postnr.:
1117
Det er med undren jeg har læst forslaget vedrørende betalingsparkering. Vi har for nyligt flyttet vores firma til kontorfællesskabet NOHO bla.a fordi hele området rummer en særegen kombination og diversifikation af forskellige brancher fra INCO, detail og engros til restaruanter og kontorer. Af reservere halvdelen af de eksisterende parkeringspladser til døde (og for alle praktiske formål gratis) beboer parkeringspladser virker direkte absurt, og dræbende for det miljø, som så mange netop sætter så højt. Der er os bekendt ingen fastboende i selve området, hvorfor det er en væsentlig omfordeling af en meget knap ressource. Det virker besynderligt at de fastboende Vesterbrofolk skulle have et parkerings behov, der skal opprioriteres på bekosting af den vrimmel af gæste, handlende og arbejdende, der dagligt besøger, handler og arbejder med og i Kødbyen. Desuden virker forslaget om betalings parkering endnu mere absurt, med tanke på man samtidig vil tillade en hord af (i praksis) gratis parkister. Et utrolig fjensk forslag imod de daglige brugere af Kødbyen. Men kan jo kun frygte at hele området får karakter af en sove parkeringsplads, til opbevaring af privatbiler, som primært anvendes i weekenderne. Man bør desuden være opmærksom på at et stort andel beboer parkeringer være til stor gene for de mange kulturelle arrangementer, der afholder i Kødbyen - dette er jo aldrig tilfældet med den tidsbegrænsede parkering. Hvis man endelig vil tænke beboer parkering ind, så var det vel fair, at den kun var tilrådighed for disse, når presset på kødbyen ikke er til stedet - d.v.s udenfor tidrummet 7:30-17:00. Vores firma har flere korttidsbesøgende, som har stor glæde af at kunne benytte de eksisterende parkeringsmuligheder. Tillige har vi ibland, glæde af kunne anvende korttidsparkeringer i forbindelse med kundebesøg. Mvh Jørgen Jørgensen Moma Advisors Flæsketorget 68, L251
Læs høringssvar fra Jørgen Ole Jørgensen
Indsendt af:
René Gundesbøl
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
143
Virksomhed / Organisation :
CPH CREATIVES APS
By:
Kbh.V
Postnr.:
1711
Det er sørgeligt at Kødbyen bliver trukket i den forkerte retning med de nye parkeringsregler. De sidste år har skabt en by i byen som har liv og atmosfære som ingen andre steder. Alle typer af mennesker kommer her i mange forskellige ærinder. Om sommeren emmer Kødbyen af liv hele dagen fra de hyggelige borde og stole der intermistisk er stillet op. Markedsdage i weekenderne er også blevet arrangeret og blevet en succes. En atmosfære man skal syd på for ellers at finde. Det er også et sted hvor vi som virksomheder har meget ud af at holde til. Mine kunder går altid herfra med en oplevelse som de kommenterer flere møder efter. Dette er et sted der gør indtryk og som vil blive ødelagt af at det bare laves til en stor parkeringsplads. Endeligt har vi en chance for at skabe en unik del af byen som folk vi komme til, for at få oplevelser sammen og vise frem for gæster. Det vil være nedslående at se den Kødby der er blomstret op, blive ødelagt bare fordi der skal parkeringkroner i kommunekassen. Jeg håber I besinder jer inden i ødelægger det. René Gundesbøl
Læs høringssvar fra René Gundesbøl
Indsendt af:
Yanbiao Lin
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
142
Virksomhed / Organisation :
Den Kinesiske Forening
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
På vegne af Den Kinesiske Forening i DK med over 240 medlemmer i restaurationsbranchen og som dagligt handler i INCO og i de omkringliggende butikker protesterer vi over åbningen af betalingsparkering i Kødbyen. Der bruges i forvejen enormt meget tid på at finde parkering i Kødbyen, og vi i branchen har ofte særligt travlt. Betalingsparkering betyder blot endnu mere tidsspild og større omkostninger for os alle. Det vil derfor være meget mere optimalt at beholde tidsbegrænset parkering under INCOS åbningstider. Venlig hilsen Yanbiao Lin Formand for Den Kinesiske Forening
Læs høringssvar fra Yanbiao Lin
Indsendt af:
Andreas Boros
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
141
Virksomhed / Organisation :
WEDOFOOD
By:
København V
Postnr.:
1700
Vi Flyttede vores virksomhed til Kødbyen primo 2010 fordi vi så et potentiale og København kommune havde et mål om at gøre Kødbyen til et sted hvor folk mødtes. Kødbyen er først nu men endeligt, blevet dette. Et sted som har nogle af byens bedste spisesteder fordi der er en fantastisk synergi erhvervene imellem. Således var Kødbyen nomineret i 8 kategorier da Københavns beboer skulle stemme til AOKs Byens Bedste. Det er ingen andre områder der har gjort. Hvorfor vil i nu ødelægge det specielle ved Kødbyen for at tjene penge på parkering?? Kortsigtet og uambitiøst. Det kan ikke lade sig gøre at lave en version 2.0 senere. Lad nu området være i fred og lad beboer i området tage det offentlige i stedet for at anskaffe sig bil der skal stå og fylde.
Læs høringssvar fra Andreas Boros
Indsendt af:
Jacob
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
140
Virksomhed / Organisation :
www.nowon.dk
By:
KBH V
Postnr.:
1711
NEJ TIL ÆNDRING AF PARKERINGS REGLER Jeg arbejder som konsulent og hjælper mange virksomheder i gang med innovation, noget KBH og Danmark er brug for. Det sker en masse indenfor iværksætteri i KBH og kødbyen. Såfremt der ændres på parkeringsreglerne, vil det dræbe dette. Det er MEGET positiv at der er de 2 timers gratis parkering. Det passer til et møde. Dem er der MANGE af i kødbyen,
Læs høringssvar fra Jacob
Indsendt af:
JOhn Balle Jensen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
139
Virksomhed / Organisation :
Cafe Det Elektriske Hjørne
By:
København
Postnr.:
1110
Jeg er ejer af Cafe Det Elektriske Hjørne og har i 35 år handlet i Inco (kødbyen). Vi handler ca. 4 – 5 gange om ugen i Inco og vores forretning er total afhængig af Indkøbs og parkerings mulighederne i Inco, vi køber for ca 25000 hver uge og kan ikke parkere nede af tredie sidegade og derefter fylde vores vogn op. Det problem er der selvfølgelig flere tusinde andre der vil få og det kan ikke være rimelig fordi beboerne, i visse tilfælde skal have parkeret deres bil parkeret i kødbyen i flere dage, det er sgu ikke rimeligt, vi er hårdarbejdende restauratører, der holder byens kultur liv igang. Jeg har fuld forståelsefor at der også skal være parkeringspladser til beboerne, jeg bor selv ved det kongelige teater og kender problemet, men må alligevel sige at jeg i de 25 år vi har boet der har der kun været engang hvor det var umuligt at parkerer. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke laver en beboer begrænsning på parkerings tiden, man kunne sige fra Kl 17 – 08 var det beboernes område og den resterende tid kunne være de handlendes, det ville være en fair løsning alle burde være tilfreds med.
Læs høringssvar fra JOhn Balle Jensen
Indsendt af:
JOhn Balle Jensen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
138
Virksomhed / Organisation :
Cafe Det Elektriske Hjørne
By:
København
Postnr.:
1110
Jeg er ejer af Cafe Det Elektriske Hjørne og har i 35 år handlet i Inco (kødbyen). Vi handler ca. 4 – 5 gange om ugen i Inco og vores forretning er total afhængig af Indkøbs og parkerings mulighederne i Inco, vi køber for ca 25000 hver uge og kan ikke parkere nede af tredie sidegade og derefter fylde vores vogn op. Det problem er der selvfølgelig flere tusinde andre der vil få og det kan ikke være rimelig fordi beboerne, i visse tilfælde skal have parkeret deres bil parkeret i kødbyen i flere dage, det er sgu ikke rimeligt, vi er hårdarbejdende restauratører, der holder byens kultur liv igang. Jeg har fuld forståelsefor at der også skal være parkeringspladser til beboerne, jeg bor selv ved det kongelige teater og kender problemet, men må alligevel sige at jeg i de 25 år vi har boet der har der kun været engang hvor det var umuligt at parkerer. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke laver en beboer begrænsning på parkerings tiden, man kunne sige fra Kl 17 – 08 var det beboernes område og den resterende tid kunne være de handlendes, det ville være en fair løsning alle burde være tilfreds med.
Læs høringssvar fra JOhn Balle Jensen
Indsendt af:
Trine Krebs
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
137
Virksomhed / Organisation :
Frugtformidlingen
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Kære KBH kommune! vi har månedligt vores gang på Flæsketorvet, idet vi er kunder i Inco Cash and Carry. Jeg mener at jeg taler på rigtig mange små forretningers vegne, når jeg inderligt beder jer, om at revurdere ideen om betalingsparkering og yderligere tidsbegrænsning på Flæsketorvet. Der er et helt unikt miljø omkring Flæsketorvet, hvor mange madiværksætter og -forretninger kommer. Det er et professionelt mødested, hvor vi lige kan sige hej og hvordan går det, samtidig med at vi køber ind. Jeg tror at der vil forsvinde rigtig meget af den gode stemning og glæde og spontanitet på pladsen, hvis P mulighederne bliver yderligt indskrænket. PÅ lang sigt er det ikke godt for Københavns mangfoldige liv. DET miljø, flytter ikke ud til ferskvarecentralen i Tåstrup - det forsvinder...og det mener jeg er umisteligt. Vi håber at I finder på nogle andre tiltag, som gør at vi kan beholde et frirum for madiværksættere og -forretninger... GLÆDE og GODT NYTÅR, Venlig hilsen, Trine Krebs, Frugtformidlingen, Partner...
Læs høringssvar fra Trine Krebs
Indsendt af:
Søren Kühlwein Kristiansen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
136
Virksomhed / Organisation :
Hotel- og Restaurantskolen
By:
Valby
Postnr.:
2500
vi er fra vores side særdeles utilfreds med at der laves endnu dårligere mulighed for vores medarbejdere når de er i Kødbyen for at handle med f.eks. Inco og de andre fødevarevirksomheder. vi har dagligt adskillige biler med både elever og biler der afhenter fødevarer og allerede nu er det vanskeligt at finde parkering. endnu en forringelse for vore leverandører at drive forretning og endnu en hindring for det professionelle salg i København
Læs høringssvar fra Søren Kühlwein Kristiansen
Indsendt af:
Bjarne Schläger
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
135
Virksomhed / Organisation :
BJARNE SCHLÄGER DESIGN
By:
København V
Postnr.:
1711
I 1962 blev Strøget i København bilfrit som et forsøg. Sidenhen en attraktiv og spændende gågade. Så god en idé at en lang række Københavnske byrum, blev gjort BILFRI. København blev kendt worldwide som byen, der om nogen forsøger at skabe rum til bylivets udfoldelse. Især med stor fortjeneste fra professor og arkitekt Jan Gehls kreative Byrums politik. I den Fredede Hvide Kødby agter Københavns Kommune desuagtet at lave hvad kunne betegnes som en OMVENDT Jan Gehl. FRA ET FORTÆLLEGLAD BYRUM TIL UKLÆDELIGT PARKERINGSRUM Istedet for at fremme det fantastisk spirende og virkelystne nye liv i Den Hvide Kødbyens imposante historiske og arkitektoniske rammer, ønskes dette omgjort til Vesterbros største parkeringshus. Det er en rigtig, rigtig dårlig idé, som jeg håber man betids vil trække tilbage som forslag. Kunne man forestille sig biler på Strøget igen - nej vel. Bjarne Schläger Arkitekt MAA
Læs høringssvar fra Bjarne Schläger
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
134
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1758
Vesterbro Lokaludvalg har diskuteret høringen om parkering på Flæsketorvet i Kødbyen og har desuden været i dialog med lejerforeningen i Kødbyen. Vi frygter ligesom lejerforeningen, at Kødbyen mister sin fleksibilitet, hvis der indføres fast parkering på de arealer, Kødbyen bruger til arrangementer o.a. Beboerlicenser vil med andre ord optage en for stor del af Kødbyens disponible parkeringsareal. Desuden frygter Kødbyens restauratører og engrosvirksomheder, at beboerparkeringen kan blokere for let adgang for deres leverandører. Både vi og lejerforeningen foreslår i stedet, at der indføres gratis parkering de første to timer, og fri parkering om natten. Dette vil give en større dispositionsfrihed for Kødbyens lejere, når der skal afholdes markeder o.a. Med venlig hilsen Thomas Warburg Formand for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Kristin Sørum
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
133
Virksomhed / Organisation :
SPITZEN Publish
By:
København V
Postnr.:
1711
Nej til beboerparkering.
Læs høringssvar fra Kristin Sørum
Indsendt af:
Claus hvidman
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
132
Virksomhed / Organisation :
Wokken ivs
By:
Dragør
Postnr.:
2791
Det ville være en forfærdelig ide med de nye parkeringstiltag, vi har svært nok ved at finde en plads i forvejen, trafikken er i forvejen noget knudret til tider, det ville være i vores overvejelser at finde et andet sted at handle end i kødbyen, tid er penge, og det ender med at vi skal bruge mere tid på at finde en pplads end at handle.... Mvh wokken ivs..
Læs høringssvar fra Claus hvidman
Indsendt af:
Stine Pilt Olsen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
131
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
På vegne af 24 lejere i NOHO.
By:
København V
Postnr.:
1711
Se bilag!
Læs høringssvar fra Stine Pilt Olsen
Indsendt af:
Morten Arrhenius
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
130
Virksomhed / Organisation :
ipraksis.org ApS
By:
København V
Postnr.:
1711
Nej til beboerparkering. Tak.
Læs høringssvar fra Morten Arrhenius
Indsendt af:
John Kennedy
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
129
Virksomhed / Organisation :
Københavns Madhus
By:
København V
Postnr.:
1705
Høringssvar Borgerrepræsentationen har en politisk målsætning om at skabe liv og arbejdspladser i Kødbyen. Dette gerne med den historiske mad- og fødevare produktion som udgangspunkt. Efter nogle opstartsvanskeligheder er denne proces, takket være engagerede lejere, handlende, kunder og besøgende endelig ved at lykkedes. Disse førnævnte grupper har brug for både korttidsparkering og plads til events i weekenderne og om aftenen. Med en forventning om stigning i antallet af lejere, da kun ca. halvdelen af lejemålene er udlejet pt., vil det behov ikke blive mindre i de kommende år, såfremt området skal kunne udfylde sit potentiale. Som en del af det ansvar, der følger med at bygge beboelse er ansvaret om at sørge for parkeringsforhold til beboerne. Det er ikke rimeligt at bygherre ikke tænker dette ind og blot overlader ansvaret og problemet til de omkringliggende offentlige områder og erhvervsområder. Hvis man skal bygge 100 nye lejligheder, så skal der naturligvis indtænkes løsning på den parkeringsproblematik, der må opstå. Problemerne ved den fremsatte model er legio og allerede godt afdækket via den kritik som Kødbyforeningen har formuleret. Af dem vil Københavns Madhus som de mest væsentlige, fra vores synspunkt, fremhæve: • Langtidsparkering vil ødelægge al mulighed for at afvikle arrangementer i Kødbyen. • Langstidsparkering vil ødelægge fleksibiliteten i området. • Visionen om den kreative Kødby hænger sammen med mennesker og aktivitet, IKKE med park’n’ride og opmagasinering af biler • Kødbyens historiske kerneværdi er funktionalitet – hvis den ødelægges, så ødelægger man Kødbyen. • Hvis Inco’s kunder ikke kan parkere, så lukker Inco – lukker Inco, så kan centralkølingen ikke længere hænge sammen økonomisk. • Hvis Inco lukker, forsvinder de fleste øvrige kunder til detailhandel og flere må lukke. • Hvis byens restauranter ikke kan handle i Kødbyen, så skal de enten helt ud af byen og ind igen eller have leveret via lastbiler i indre by. • Der er i dag allerede så stor pres på parkeringsforholdene, at kunder bruger en del tid på dels at finde parkering i Kødbyen, dels går langt med varer, fordi der ikke kan parkeres tæt på. • Beboer- og betalingsparkering i Kødbyen vil forværre de massive parkeringsudfordringer, der allerede rammer de erhvervsdrivende, som er afhænge af pladser til deres kørende kunder. • Betalingsparkering vil lægge pres større pres på den tidsbegrænsede parkering og kraftig begrænse rotationen i dagtimerne • Den begrænsede mobilitet vil ramme mange erhverv hårdt og i sidste konsekvens tvinge visse til at lukke, da kunderne vil være nødsagede til at finde andre alternativer, hvis de ikke kan parkere i Kødbyen Det er vores håb og forventning at Borgerrepræsentationen ikke går på kompromis med den politiske målsætning om en levende Kødby. Den målsætning stemmer ikke overens med en gold parkeringsørken, den stemmer overens med engagerede lejere, erhvervsdrivende, handlende og besøgende og med at ikke at gøre hverdagen unødig besværlig for dem.
Læs høringssvar fra John Kennedy
Indsendt af:
Søren Haahr
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
128
Virksomhed / Organisation :
Cashmoney Aps
By:
København
Postnr.:
1112
Jeg synes det er en vanvittig dårlig ide - vi bliver frataget alle vores muligheder for parkering og det samme gør vores leverandører og gæster - Kødbyen vil uden tvivl blive oversvømmet af langtids parkerede biler! Fint alle kan parkere men sæt i det mindste grænser for længden af parkeringen så vi ikke får ugelange parkeringer på de i forvejen meget få pladser! Søren
Læs høringssvar fra Søren Haahr
Indsendt af:
Poul Erik Klitgaard
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
127
Virksomhed / Organisation :
Restaurant Hyttefadet
By:
København K
Postnr.:
1051
Vi har gennem 19 år handlet med Inco og andre virksomheder i Kødbyen og har derfor haft brug for at kunne parkere i Kødbyen uden de store problemer. Med de foreslåede tiltag fra Københavns Kommune omkring parkering i Kødbyen fra 2016, vil vore muligheder for en fortsat samhandel med Inco og andre virksomheder i Kødbyen blive meget begrænsede, da vi slet ikke vil have mulighed for at bruge den tid på at handle i Kødbyen som vi har i dag med de nuværende parkeringsforhold. Vort forslag til overvejelse vil være at der åbnes op for at kunne parkere hos Inco og i Kødbyen fra kl. 06.00 til kl. 17.00, derefter kan området anvendes til privat parkering. Med venlig hilsen Poul Erik Klitgaard Hyttefadet/Nyhavn
Læs høringssvar fra Poul Erik Klitgaard
Indsendt af:
Pia Ritter
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
126
Virksomhed / Organisation :
Genz Kød A/S
By:
København V
Postnr.:
1715
Genz Kød A/S vil hermed komme med indsigelser imod beboerparkeringspladser i Kødbyen (dvs. Flæsketorvet). Vi mener parkeringsordningen undergraver virksomhedens forretningsgrundlag. Det er allerede nu meget svært som forretningsdrivende at have mulighed for parkering til personale, kunder og gæster. Vi betaler som lejer i Kødbyen omkostningerne for området og må forvente, at vi også har adgang til at bruge området. Der er allerede i dag stor pres på parkeringsforholdene og vores kunder bruger en del tid på at finde parkeringsmuligheder og beboer- og betalingsparkering i Kødbyen vil forværre de i forvejen massive problemer medpladser.
Læs høringssvar fra Pia Ritter
Indsendt af:
Jesper ørskov
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
125
Virksomhed / Organisation :
Cafe Grock
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Da vi gennem de sidste 20år regelmæssigt har handlet i særlig inco,kan vi absolut ikke tilslutte os ideen om betaling, det er rigeligt irriterende at vi allerede nu har en tidsbegrænsning, som ofte gør at vi må ud og flytte bilen! Det må være muligt at lave et system med, et parkerings kort, til os fast handlende, Ala beboer kortet, så kan man lave betaling for almindelige Biler! vi vil helt sikkert finde andre steder at handle hvis dette indføres PFT. Jesper
Læs høringssvar fra Jesper ørskov
Indsendt af:
Dennis Durmus Nielsen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
124
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Flæsketorvet - Betalingsparkering Med over 20 års arbejdsgang i Kødbyen har jeg med egne øjne kunne følge med i den udvikling Kødbyen har været igennem og hvilken udvikling. Fra at være et lukket erhvervsområde er Kødbyen i dag et helt unikt og utroligt attraktivt område der binder forskellige mennesker og kulture sammen. Netop pga. den forskellighed der er i sammensætningen af lejere med både de traditionelle gamle Kødby erhverv, nye lækre restauranter, kontorer, crossfit center, gallerier og et pulsende natteliv. Derfor er det dybt frustrerende at man i Københavns Kommune nu har truffet beslutning om at etablere betalingsparkering og dermed giver biler med beboerlicenser adgang til parkering i Kødbyen. Et så unikt område og sammensætning som Kødbyen, har brug for løsninger der tilgodeser den måde Kødbyen bruges og fungerer på og som er vidt forskellig alt efter hvornår på døgnet man benytter området. Kødbyen har derfor brug for sine parkeringspladser til de kunder der handler herinde, til de kunder der spiser herinde, til de kunder der skal til møde herinde, til de forskellige arrangementer og markeder der afholdes herinde og til de erhvervsdrivende der har gulplade køretøjer som ikke må benyttes privat og derfor ikke kan tages med hjem. Af samme årsag er en beslutning om at etablere betalingsparkering og de tanker herom i direkte konflikt med de behov Kødbyen har i dag. Beslutningen er desværre truffet og skaden må begrænses og derfor må følgende løsning etableres: Tidsbegrænset gratis parkering i dagtimerne alle dage og gratis parkering i aften og nattetimerne. Eventuelt med en, i dagtimerne, tidsbegrænsning på 1 time alle dage for at sikre et bedre flow på parkeringspladserne. En sådan løsning vil tilgodese alle parter og sikre at Kødbyen ikke bliver kvalt i langtidsparkeret biler. Kødbyen gennem flere år oplevet at parkeringspladser bliver inddraget/forsvinder og det må stoppe nu. Jeg må opfordre Københavns Kommune til at implementere denne løsning og herefter få skabt ro omkring Kødbyen. Det er simpelthen uacceptabelt at der bliver ved med at være så stor usikkerhed forbundet med at drive forretning i Kødbyen, hvilket jo også hæmmer Kødbyens udvikling.
Læs høringssvar fra Dennis Durmus Nielsen
Indsendt af:
Thomas Høy
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
123
Virksomhed / Organisation :
Kalu A/S
By:
København V
Postnr.:
1711
I forhold til betalingsparkering på Flæsketorvet så ser vi det som en meget dårlig ide. Vi er ligesom Kødbyforeningens bestyrelse klart IMOD beslutningen. Hvis man ønsker erhverv i "byen", hvilket vi til stadighed får at vide, så må man også gøre forholdende egnede til det, og med et nyt "parkeringsanlæg" på Flæsketorvet vil det snart ikke være attraktivt for kunderne at afhente hos os. Thomas Høy Kalu A/S
Læs høringssvar fra Thomas Høy
Indsendt af:
Restaurant M
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
122
Virksomhed / Organisation :
Restaurant
By:
København K
Postnr.:
1264
Vi har igennem de sidste 12 år benyttet os at indkøbe vores varer i Inco. Handler ca. 3 gange om ugen. Hvis vi fremadrettet ikke kan parkere, eller bruge extra tid på at skulle finde en parkeringsplads - må vi overveje andre indkøbsmuligheder. Vi indkøber store og tunge produkter - og kan ikke bære disse ting over store distancer - hvorfor det er så vigtigt, at kunne holde udenfor Incos butik. I Incos åbningstid må der være gratis parkeringspladser til os handlende - tidsbegrænsning som allerede eksisterer - herefter kan området bruges til private.
Læs høringssvar fra Restaurant M
Indsendt af:
Fleisch/Kødbyens Slagter
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
121
By:
København V
Postnr.:
1711
Vi åbnede forretning i 2015 - fordi vi elsker den mangfoldige og levende Kødby. Vores vision var at sikre fastholdelse af kød og slagtererhverv i Kødbyen og gøre den endnu mere synlig og tilgængelig ved at udbyde kød til detail, ved at lave glas i kølerum, så man kan se Kød, der hænger, og ved at lave et åbent køkken, hvor man kan se slagtere og kokke i aktion. Det koncept er blevet meget vel modtaget, men det vil godt nok være ærgerligt, hvis vi allerede næste år bliver til "Kødbyens Museum" fordi alle de øvrige slagtere, som er afhængige af fleksibel logistik ej længere kan drive deres virksomhed tilfredsstillende. Og så er der nye liv, som spiller så flot sammen med det gamle. Det drives primært af driftige iværksættere med masser af hurtige møder, hvor de kobler byens øvrige interessenter. Det fordrer også mobilitet i området ligesom de udendørsaktiviteter kun er mulige, når biler kan flyttes og P-områderne anvendes. Den hastig udskiftning af biler over dagen er blodet, som får Kødbyen til at leve - det vil være voldsomt synd for hele København, at stoppe den puls.
Læs høringssvar fra Fleisch/Kødbyens Slagter
Indsendt af:
Tante T
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
120
By:
København V
Postnr.:
1655
Vesterbro har længe været inde i en forrygende udvikling. Og nu er Kødbyen endelig kommet med og fungerer med sit fantastiske liv som en sand generator for ikke bare Vesterbro, men hele byen og tilmed med stor opmærksomhed fra også turister og udenlandske medier. Vi driver virksomhed både i Kødbyen og i Viktoriagade på Vesterbro, som er samme parkeringsområde. Det er således tydeligt for os, hvordan der hver eneste dag er rovdrift på parkeringspladserne i Kødbyen samtidig med, at der er masser af ledige parkeringspladser i resten af parkeringsområdet. Såfremt TMF vælger at indstille en Parkeringsløsning med mulighed for langtidsparkering for Beboere i Kødbyen, så vil man på komplet unødvendig vis skade Kødbyens liv og aktivitet uden på nogen som helst måde at få noget istedet. Tidsbegrænset parkering i dagtimer og fri parkering sidst eftermiddag, aften og nat vil løse både beboernes adgang til at komme af med bilen, når øvrige pladser er taget og bevare livet i Kødbyen og alle de positive effekter, som det har på hele byen.
Læs høringssvar fra Tante T
Indsendt af:
Mikkel Mortensen
Dato: 15. december 2015
Svarnummer:
119
Virksomhed / Organisation :
Mediaxes A/S
By:
København V
Postnr.:
1711
Vi har brug for tilgængelige P-pladser som i øvrigt var en af overvejelserne da vi flyttede firmaet til Kødbyen. Hvis parkerings mulighederne indskrænkes vil vi overveje vores fremtidige virke fra Kødbyen.
Læs høringssvar fra Mikkel Mortensen
Indsendt af:
Zia Mouna
Dato: 14. december 2015
Svarnummer:
118
Virksomhed / Organisation :
The a la menthe
By:
København K
Postnr.:
1466
Jeg vil gerne give min støtte til at bibeholde parkerings pladser ved INCO til de handlende. Vi som til daglig handler i kødbyen og Inco, vil gerne undgår den stress det er, at ikke kunne parker som det allerede er i indre København. Citat: Beslutningen om at gøre Kødbyen til en betaling og bosiddende parkeringsplads går imod den strategi og de initiativer til at gøre Kødbyen til et kulturelt sted på Vesterbro. I kan simpelthen ikke undervurdere værdien, og den indsats, lejerne og handlende give og gøre, ved at tvinge sådanne beslutninger. Vi alle føler et ansvar og bidrager til den succes, som det område har opnået både gastronomisk, kulturelt og kunstnerisk. Derfor er en betaling og bosiddende parkeringsplads er et stort skridt tilbage for Kødbyens udvikling og måske årsag til lukning af mange af de kreative steder. Med venlig hilsen Zia Mouna The a la Menthe København K.
Læs høringssvar fra Zia Mouna
Indsendt af:
Charlotte Høyer
Dato: 14. december 2015
Svarnummer:
117
Virksomhed / Organisation :
Havreholm Slot
By:
Hornbæk
Postnr.:
3100
Havreholm Slot beskæftiger 20 fuldtidsmedarbejder der årligt servicerer ca, 18.000 gæster der besøger Slottet for at deltager i konferencer, kurser, fester eller besøger vores Klatrepark. Havreholm Slot benytter flere af de erhvervsdrivende i Kødbyen og ser det som en gevaldig udfordring for Kødbyen og Havreholm Slot hvis antallet af parkeringspladser mindskes samt indføres betalingsparkering. Første og fremmest vil det utvivlsomt begrænse vores besøg/handel hos de mange speciale forretningen der ligger i Kødbyen, for netop vores branche. Dernæst vil man efter vores mening, stille og roligt fjerne et udstillings vindue for Dansk fødevareindustri fra København, et erhverv der årligt bidrager med en eksport på mere end kr. 100 mia. Vores anbefaling til Københavns kommune vil være at den nuværende gratis parkering bibeholdes, eventuelt med en 2 timers tidsbegrænsning, således at man som handlende har mulighed for at få en parkeringsplads samt gøre sine indkøb. Med venlig hilsen Havreholm Slot Direktør Bjarke Sørensen Hotelmanager Charlotte Høyer
Læs høringssvar fra Charlotte Høyer
Indsendt af:
Camilla Borg Skouboe
Dato: 14. december 2015
Svarnummer:
116
Virksomhed / Organisation :
Sushiya ApS
By:
København
Postnr.:
2300
Sushiya ApS bruger dagligt Kødbyen til at handle ind for 4 fødevarerbutikker. Herunder slagter, fiskebutik, sushibar og wokbar. Sushiya har brugt Kødbyen som sit primære indkøbsted gennem de sidste 13 pr ig er dybt afhængig af parkeringforholdende. Det er vigtigt for os at det er til at parkerer tæt på de butikker vi benytter, herunder Inco, Kalu, Hw Larsen, Full House, kongsbak mm. Det er allerede blevet betydeligt sværer at parkere efter en del parkerings pladser er nedlagt. Derudover er det blevet sværer st komme til og fra Kødbyen med de nye ensretningen og trafiklys. Det vil ikke gavne erhvervslivet at lave Kødbyen om til offentlig vej med beboerlicens samt brugerbetaling på parkering. Dette kan medføre butiksdød for de mange butikker, cafeer, restauranter som allerede er i Kødbyen og vil være en kæmpe gene for de erhvervsdrivende som handler i Kødbyen dagligt! Mvh Camilla Borg Skouboe, Sushiya ApS
Læs høringssvar fra Camilla Borg Skouboe

Sider