Indsendt af:
Finn Dyrby Hermansen
Dato: 26. august 2013
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Styregruppen, Områdefornyelse Fuglekvarteret, Københavns Kommune
By:
København NV
Postnr.:
2400
I Områdefornyelse Fuglekvarteret, der foregår i perioden 2013 til 2018, har vi prioriteret en række anlægsinvesteringer i gader og pladser, som også har høj prioritet i skybrudsplanen. Det drejer sig især om: Glenteparken hvor vi har afsat 0,6 mio. kr., Ørnevej hvor der er afsat 1,4 mio. kr., og Glentevej hvor der er afsat 0,5 mio. kr. Desuden er der i kvarterplanen for områdefornyelsen afsat 15,85 mio. kr. til en omdannelse af Stærevejsområdet. Hele kvarterplanen kan ses her: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1063_bmPMzgj7vS.pdf Vi skal foreslå, at man i implementeringen af skybrudsplanen prioriterer de indsatser, hvor der er sammenfald mellem Områdefornyelsens kvarterplan og Skybrudsplanen, så der søges opnået synergi mellem områdeindsatsen og skybrudsindsatsen. I Fuglekvarteret er det planen at igangsætte indsatsen i Glenteparken i 2014, Ørnevej 2016 og Glentevej 2017. Desuden vil vi foreslå, at man i Skybrudsplanen afsætter en pulje til støtte af private initiativer med formål, der håndterer regnvand på en måde, så det bidrager til forsinkelse eller lokal afledning af regnvand m.m. Områdefornyelsens har i den forbindelse afsat en pulje på 3,5 mio. kr. til fremme af begrønning af tage og gavle som LAR-løsninger. Med venlig hilsen Finn Dyrby Hermansen (Formand) På vegne af Styregruppen for Områdefornyelse Fuglekvarteret
Læs høringssvar fra Finn Dyrby Hermansen
Indsendt af:
Rune Kjærgaard Lange
Dato: 25. august 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
DN Københavns høringssvar til: Kon-kretisering af skybrudsplan for Ve-sterbro/Ladegårds Å DN København har med stor interesse læst Københavns kommunes skybrudskonkretiseringer af skybrudsplan for Vesterbro / Ladegårds Å. DN København anbefaler kommunen, at arbejde videre med masterplan 1, i sam-menhæng med at frilægge Ladegårdsåen på Åboulevard. Masterplan 1 giver mange udfordringer. Vi vælger alligevel at pege på denne løsning frem for masterplan 2. Vi mener at de mange udfordringer masterplan 1 giver, kan løses, til stor tilfredsstillelse for København. Ved at pege på masterplan 1, vil vi holde kommunen op på at København skal ”forgrønnes” i denne proces. Vi mener at man kan tilføre byen mest biodiversitet og grønne rekreative løs-ninger ved at arbejde med masterplan 1. Vi mener biodiversitet skal prioriteres højt når vi pe-ger på denne løsning. En af de største udfordringer som DN København mener, skal imødekommes ved masterplan 1 er den mængde forurenet vand man regner med løsningen vil påføre Sankt Jørgens sø. DN København er ikke interesserede i en forringelse af vandkvaliteten i søerne. Derfor mener vi at løsningen, masterplan 1 skal ses i sammenhæng med en frilæggelse af La-degårdsåen på Åboulevard, med dertilhørende skybruds/trafik tunnel som Nørrebro miljøpunkt har beskrevet. Skybrudstunnelen på Åboulevard vil kunne tilbageholde store mængder forurenet vand ved skybrud, som dermed ikke kommer ned i søerne. Sankt Jørgens sø. Hvis masterplan 1 skal gennemføres vil Sankt Jørgens sø komme til at spille en nøglerolle. Det vil betyde så store ændringer for Sankt Jørgens sø at vi mener fredningen for denne skal skrives helt om. En sådan proces vil vi fra DN København gå konstruktiv ind i fordi vi mener skybrudskonkriti-seringen er af stor vigtighed for København. DN København kan godt se potentialerne i at Sankt Jørgens sø kommer til at spille en nøglerolle i forhold til at sikre København mod skybrud. Vi mener dog, at hvis en så vigtig fredning som Sankt Jørgens sø skal ændres, er det MEGET vigtigt at man tilfører søen endnu større naturkvalitet end den i dag har. Men ikke kun søen – vi vil have sikkerhed for at masterplan 1 tilfører København meget mere grønt inde i byen og på de omkringliggende gader som løsningen ligger op til. Blandt andet me-ner vi det er vigtigt at Ladegårdsåen bliver frilagt på Åboulevard som en del af disse planer. Som udgangspunkt holder vi meget af Sankt Jørgens sø i sin nuværende form – og mener der-for der er vigtigt at arbejde for at Sankts Jørgens sø bliver ved med at være en dyb sø. Det er en af de eneste dybvandssøer vi har i København. Derfor mener vi at man, hvis fredningen bliver ændret, bør arbejde for at bevare vanddybden. Det kunne man eksempelvis gøre ved at introducere områder i søen, der er forsænkede arealer / introverte øer med beplantning af siv og andet opsugende materiale. Som ”regnvandshaver” i søen, i stedet for forminskning af vandspejl og indskrænkning af breddernes kanter. Udvalgte forsænkede og beplantede øer kunne være med bro og tilgængelige for mennesker, andre kunne være med fauna og flora kun, som fugleøen i Sortedamssøen. Rosenåen Der er som udgangspunkt lagt op til at skybrudsvandet, efter det har ramt Sankt Jørgens sø – bliver ført videre ud til Kalveboderne via et rør under jorden. DN København mener man i forbindelse med dette bør undersøge muligheden for at genskabe den gamle ”Rosenåen” – som i tidligere tider løb på Abel Christine gade ned til Halmtorvet. Abel Christine gade kunne dermed forgrønnes og få et attraktivt å løb, som ville stemme fint overens med skybrudsplanernes visioner. Hans Tavsens park I planerne forelægger muligheden for at bruge Hans Tavsens park til at lede vand ned i ved store skybrud. Denne mulighed vil DN København ikke anbefale. Hans Tavsens park er ligesom Sankt Jørgens sø fredet, og planerne harmonere ikke med denne fredning. DN København ikke mener Hans Tavsens park spiller samme nøglerolle for skybrudsplanerne som Sankt Jørgens sø. Derfor vil vi være modstandere af at man planlægger at forvandle dette attraktivt grønne fredede område, til en mudderpøl hver gang der kommer store regnskyl. Det må være muligt at lede vandet fra dette område af byen andre steder hen og væk på an-dre måder. Modsat visionerne for Sankt Jørgens sø, vil man heller ikke kunne højne Hans Tavsens parks naturværdi ved at lede store mængder regnvand ud i denne. Grønne gader Mange gader skal tilrettelægges så de lettere kan lede vandet væk, og de rigtige steder hen. Vi synes rigtigt godt om de forslag der ligger for langt de fleste gader, det gælder Korsgade, Rosenørns Allé, Gasværksvej, Sønder Boulevard, Vodroffsvej, Matthæusgade, Istedgade, Bü-lowsvej, Frederiksberg Allé, Svend Trøstsvej, Valdemarsgade og Holger Danskevej. At gøre disse gader grønne, tilføre dem nye lommeparker og dermed sikre byen mod skybrud er genialt. Vi vil huske kommunen på – at når de grønne gader skal realiseres, så skal det ske i samspil med principperne som er beskrevet i Kommunens ”Plads til naturen - Strategi for biologisk mangfoldighed.” Link: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/groenne-omraader/biologisk-mangfoldighed Generelt mener vi at strategien ”Plads til naturen” skal tænkes ind hver gang en gade skal skybrudssikres. I denne proces med at skybruds sikre København har vi en unik mulighed for at bruge vejene, gader og stræderne som grønne korridorer der binder vores bynære naturområder sammen. Det giver os samtidig en unik mulighed for at føre ”Plads til naturen” ud i livet. ”Plads til naturen” beskriver vigtigheden af grønne korridorer i byen og DN København er 100% enige i af nye grønne korridorer er af aller vigtigste element for byens natur. På vegne af DN København Formand, Rune Kjærgaard Lange
Læs høringssvar fra Rune Kjærgaard Lange
Indsendt af:
Niels Jarler
Dato: 25. august 2013
Svarnummer:
6
By:
København K
Postnr.:
1363
Opdeling af Indre By i to forskellige skydbrudsplaner Min bekymring angår opdelingen af København i skybrudsoplande på tværs af eksisterende administrative grænser, nærmere bestemt på indlemningen af kvarteret, der afgrænses af Nørre Voldgade – Gyldenløvesgade – Nørre Søgade – Gothersgade i skybrudsplanen ”Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/Ladegårds Å. Kvarteret (nogen gange omtalt som Nansengade-kvarteret eller Nørre Vold-kvarteret) hører ellers administrativt til Indre By i alle andre sammenhænge. Jeg er bekymret for at flytningen af området på tværs af Københavns almindelige administrative grænser vil skabe problemer i det videre arbejde Allerede nu kan vi se at denne "flytning" af området har konsekvenser i forbindelse med høringsprocessen. Hvis man eksempelvis på Købehavns Kommunes høringsportal blivhoert.dk, hvor borgerne skal kunne finde aktuelle planer til høring i deres lokalområde, sorterer i de lokalplaner, der er til høring i Indre By (http://www.blivhoert.kk.dk/bydel/indre-christianshavn) vises dokumentet ”Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/ Ladegårds Å” ikke, skønt væsentlige dele af Indre By altså indgår i denne plan. Borgere fra området, der bruger kommunens høringsportal til at orientere sig i aktuelle høringer i deres lokalområde, har således i praksis været afskåret fra at se dokumentet. Tilsvarende, hvis man ser under høringer på Indre By Lokaludvalgs hjemmeside (http://indrebylokaludvalg.kk.dk/forum/forummer/sidste-nye-horinger) er dette dokument heller ikke medtaget. Begge steder er det kun ”Konkretisering af skybrudsplan Indre By”, der er medtaget. Det virker i det hele taget besynderligt, at denne del af Indre By indgår i skybrudsoplandet Ladegårdsåen fra hvilket området er fuldstændigt adskilt af Sortedamssøen. At det ikke er meningsfuldt at behandle denne del af Indre By som en del af løsningen skybrudsoplandet Ladegårdsåen fremgår ikke mindst af at konkretiseringen slet ikke lader denne del af Indre By indgå i en samlet løsning for skybrudsoplandet: i både Masterplan 1 og Masterplan 2 arbejdes der med en helt isoleret løsning for området, der lader afvandingen ske mod søen i Ørstedsparken. Da denne løsning ikke synes at have nogen forbindelse til de øvrige initiativer i ”Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/ Ladegårds Å”, burde det ikke være et problem at ”flytte” området administrativt til skybrudsoplandet Indre By. På den måde, ville det kunne sikres at fremtidige administrative og demokratiske processer når ud til de borgere og myndigheder, der bliver berørt af planen.
Læs høringssvar fra Niels Jarler
Indsendt af:
Sue-Ling Choong Knudsen
Dato: 23. august 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bygningsstyrelsen
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bygningsstyrelsens høringssvar findes i vedhæftede brev.
Læs høringssvar fra Sue-Ling Choong Knudsen
Indsendt af:
Bent Christensen
Dato: 21. august 2013
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Vanløse lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse Lokaludvalg vil gerne pege på, at dele af bydelen er indeholdt i planerne, nemlig det område der omfatter Grøndalsåen/Grøndalsparken, frem til sammenløbet med Lygte Å (og ikke Ladegårdsåen). Det drejer sig om et område, der også var belastet ved skybruddet i 2011, bl.a. beroende på områdets placering ”neden for” Bellahøj. Lokaludvalget vil gerne pege på behovet af bl.a. en afdækning af den rørlagte å mellem Godthåbsvej og Borups Alle, således at Grøndalsåen kan anvendes som løsning for afledning af vandet.
Læs høringssvar fra Bent Christensen
Indsendt af:
Ove Larsen
Dato: 19. august 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Skybrudskonkretisering – høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro vedr. Ladegårdsåen (Åboulevard-varianten i skybrudskonkretiseringen) Miljøpunkt Nørrebro anbefaler, at kommunen vælger Masterplan 1 (Sct. Jørgens Sø) sammen med Åboulevard-varianten (Ladegårds Å). Kombinationen af de 2 løsninger vil have nogle tekniske fordele frem for de andre planer. I. Kombinationen vil skabe maksimal buffer-kapacitet lokalt i oplandet og dermed: a) Minimere behovet for de meget dyre underjordiske skybrudsrør, der ikke skaber nogen kvalitet for byen i hverdagen, dels i selve åens og søens forløb men muligvis også nedstrøms på Vesterbro. b) Fremtidssikre mod stigende havniveau som følge af klimaforandringer. Stigende havniveau vil gøre det stadig vanskeligere at aflede vandet gennem store skybrudsrør direkte til havet. II. Kombinationen vil nedbringe behovet for at lede forurenet vand til Sct. Jørgens Sø ved de store skybrud, fordi meget vand kan opmagasineres i Ladegårdsåens profil og i trafik-skybrudstunnel. En af udfordringerne i Masterplan 1 (Sct. Jørgens Sø) er netop, at der ikke kan ledes for meget forurenet vand til den fredede sø. Åbningen af Ladegårdsåen og tunnelløsning skal gennemføres som trafik(frednings) og byrumsprojekt, der løser en lang række alvorlige udfordringer for bydelen. Derfor er det helt rimeligt, at forvaltningen vurderer, at det først og fremmest skal vurderes som et trafikinfrastruktur-projekt. Fra et lokalt og borgernært perspektiv må vi dog holde fast i, at den altoverskyggende udfordring er Bispeengbuen-Ågade-Åboulevarden, der virker som en fysisk barriere og har alvorlige sundhedsmæssige og byrumsmæssige konsekvenser. Kun en samtænkning af Skybrudsplan for Vesterbro og Ladegårds Å og Københavns kommunes andre rammeplaner vil gøre planen til en succes. Skybrudsplanen bør under alle omstændigheder implementeres og sættes i sekvens, så en senere vedtagelse af Åboulevard-varianten som infrastruktur-projekt i den kommende borgerrepræsentation ikke går glip af de ’væsentlige synergier’ til skybrudshåndtering, som forvaltningen nævner. Kommunen bør derfor være forsigtig med at bevilge milliarder til de meget store skybrudstunneller over Frederiksberg og Vesterbro, da man så samtidig fjerner et vigtigt argument for en grøn omstilling af byen. I stedet bør man plukke de langt billigere og lavt hængende frugter først, der også vil give kvalitet i hverdagen for borgerne: Grønne skybrudsboulevarder, lommeparker og åbne vandløb.
Læs høringssvar fra Ove Larsen
Indsendt af:
Ove Larsen
Dato: 19. august 2013
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro. vedr: Konkretisering af skybrudsplan: ”Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro”. Skybrudsplanen for den del af Nørrebro, som hører under Ladegårdså oplandet, er et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde med at sikre Nørrebro mod fremtidige skybrud. Næsten alle dele af Nørrebro blev ramt meget kraftigt af skader under skybruddet d. 2. juli 2011. På grund af bydelens specielle topografi og store befolkningstæthed er det er vigtigt at de fremtidige skybrudstiltag er robuste nok til at sikre bydelens beboere ikke skal opleve så omfattende skader på ejendom og indbo igen. Skybrudsplanerne tager udgangspunkt i beregningerne der er baseret på 100 års hændelsen i 2010. Som en generel regel og servicemål for Københavns Kommune kan dette måske være tilstrækkeligt, men for meget tæt bebyggede bydele som Nørrebro er det Miljøpunkt Nørrebro's opfattelse, at dette ikke er ambitiøst nok. Ved mere alvorlige skybrud som f.eks. d. 2. juni 2011 er det vores opfattelse at flere af de forslåede løsninger ikke har kapacitet nok til at sikre bydelen og bør derfor revurderes med henblik på at sikre en mere robust skybrudsløsning: • På Jagtvej fra krydset Jagtvej / Tagensvej til Åboulevarden er der et konstant fald på omkring 10 meter over en strækning på omkring 1½ kilometer. Med et sådant fald i meget tæt bebyggede områder er det vigtigt at etablere en robust løsning, som sikrer vandafledning også for mængder større end en 100 års hændelse. I planen beskrives hvordan det skybrudsvand, der strømmer fra Nørrebroparken skal ledes til opstuvnings løsning i Hans Tavsens Parken via Hørsholmgade. Der er dog ingen forklaring på hvordan dette skal ske mod det store fald på Jagtvej og den afledte vandstrøm i Jagtvej ved skybrud. En mere robust løsning vil være at vandet ledes videre af Jagtvej og opsamles i Åboulevarden. Lokaludvalget forventer, at kommunen redegør nøjere for valget af konkret løsning her med dertil hørende detaljerede forklaringer. • Det er vigtigt at der vurderes løsninger, der tager et helhedssyn på hele området omkring Nørrebroparken / Hørsholmparken og omliggende områder som f.eks. Lundtoftegade. I denne forbindelse kunne skybrudsløsninger udmøntes i synergi med yderligere idrætsfaciliteter, som der er stor mangel på i området. Miljøpunkt Nørrebro har allerede deltaget i brainstorm workshop om dette med Københavns Kommunes Center for ByDesign. • Området nord for Nørrebro Runddel på begge sider af Jagtvej, er kraftigt berørt af skybrud. Specielt området Stevnsgade / Sjællandsgade. Områderne bliver gennemskåret af denne skybrudsplan og den kommende skybrudsplan for Nørrebro, men der er i denne skybrudsplan ingen angivelser af løsninger for utilsigtet opstuvning af skybrudsvand, udover forsinkelse i terræn ved Guldberg Skole. Området sikres bedst ved at der udarbejdes en samlet plan for hele området Stevnsgade / Sjællandsgade med grønne veje og grønne korridorer, der kan fremme bæredygtige løsninger i samspil med områdets beboere. • Korsgade / Blågårdsgade området er et af de allermest urbaniserede og befolkningstætte områder på Nørrebro. Skybrudsplanen beskriver hvordan Korsgade skal fungere som kanal for afledning af skybrudsvand fra opstuvningsbassin i Assistens Kirkegård / Hans Tavsens Park både i Masterplan 1 og Masterplan 2. Hvis de beregninger der ligger til grund for denne skybrudsplan tager udgangspunkt i 2010 hændelsen, vurderes en løsning hvor skybrudsvandet fra disse opstuvningsbassiner skal ledes frem gennem Korsgade til krydset Korsgade / Blågårdsgade eller videre til søerne, ikke at være en tilstrækkelig modstandsdygtig og robust løsning ved en hændelse større end en 2010 hændelse. Miljøpunkt Nørrebro er stærkt skeptisk overfor løsningen med at anvende en fjerdel af Assistens Kirkegård til opstuvningsbassin for skybrudsvand. I det omfang det foreslåede kræver omfattende gravearbejde og byggeri på kirkegården vil det være til stor gene for de mange brugere af kirkegården. Derudover er det lokaludvalgets holdning at det er moralsk forkert at løse tekniske bydelsudfordringer ved ændring af et gammelt og bevaringsværdigt kirkegårdsområde. En tilstrækkelig robust løsning for udfordringerne ved Jagtvej og i Assistens kirkegård ville være at gøre Jagtvej til en hovedfærdselsåre for skybrudsvand og dimensionere den til at kunne klare hændelser større end 2010. En sådan udbygning vil kunne føre skybrudsvand frem til en robust løsning i Åboulevarden, frem for at ville føre skybrudsvand gennem tæt beboet områder med alle de risici der er for skader på ejendom og indbo på grund af utilsigtede hændelser der altid sker ved skybrud. Miljøpunkt Nørrebro vil derfor opfordre Københavns kommune til at udarbejde en alternativ plan for området med udgangspunkt i ovenstående. Konkretiseringen af skybrudsplan: Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro beskriver løsninger med grønne veje og grønne korridorer som en løsning til at begrænse mængden af skybrudsvand frem mod skybrudsboulevarder. Miljøpunkt Nørrebro ønsker at fremme en udvikling med flere blå/grønne løsninger som grønne gader og korridorer. Samtidig er det vigtigt at der i den proces skabes beboerinddragelse og beboerindflydelse i løsningerne for at sikre medejerskab. I denne forbindelse gør Skybrudsplanens opdeling af Nørrebro i 3 forskellige skybruds oplande (Ladegårdså, Nørrebro og Bispebjerg) det kompliceret at overskue en samlet skybrudsplan for bydelen. Dette ekstra administrative lag gennemskærer gader, områder og kvarterer der traditionelt er sammenhængende i bydelen og kræver samlede løsninger. Det er derfor af stor vigtighed for Miljøpunkt Nørrebro, at forvaltningen fremadrettet gennemfører veltilrettelagt borgerdialog omkring de konkrete skybrudsinitiativer i beboeres nærmiljø. Under implementeringen af skybrudsplanernes løsninger bør tilføres midler der kan sikre en god og lokal baseret borgerinddragelse på område-, kvarters- og gade niveau og der dermed opstår et lokalt ejerskab til løsningerne. Dette kan ske gennem opprioritering af arbejdet med decentrale LAR centre der samtidig vil kunne sikre kombinationen af skybruds- og LAR løsninger i bydelen. Dette kan derudover samtænkes med eventuelle innovative og lokale driftsformer så der kan skabes lokale grønne jobs omkring vedligehold af de implementerede skybruds løsninger.
Læs høringssvar fra Ove Larsen
Indsendt af:
Thomas Anfinn Joensen
Dato: 17. juni 2013
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
ATP Ejendomme A/S
By:
Kbh
Postnr.:
1016
Finansieringen er i stor udtrækningen baseret på en forøgelse af kloak og afledningsbidraget. Det vil tjene som rigtig god folkeoplysning i skybrudsdelplanerne at indarbejde et skema og en graf som viser den forventede udvikling i vandforbruget og vandpriserne og priserne ffor afledning af spildevand og forventningen til udviklingen i den afledte spildevandsmængde, dels som følge af sparet vandforbrug og dels som følge af frakoblet regnvand.
Læs høringssvar fra Thomas Anfinn Joensen