Omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen

Der er udarbejdet forslag til omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen, som sendes i høring.

Høringsfrist:

28. februar 2023
Indsendt af:
Janne Riise Hansen
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Københavns Lærerforening
By:
Frederiksberg c
Postnr.:
1809
Høringssvar fra Københavns Lærerforening i forbindelse med omlægning af læse- skrive- og ordblindeindsatsen.    I Københavns Lærerforening er vi enige i, at det er vigtigt at styrke indsatsen i forhold til elever med læse- og skrivevanskeligheder samt elever som er diagnosticeret som ordblinde.    Københavns Lærerforening mener i denne forbindelse, at det er vigtigt med praksisnær kompetenceudvikling til lærerne og børnehaveklasselederne samt at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til efter- videreuddannelse. Det er dog også helt afgørende for effekten af indsatsen, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer således at lærerne og børnehaveklasselederne får reel mulighed for og tid til at forberede, evaluere og sparre læsevejledere m.fl. om undervisningen i forhold til læse- og skriveindsatsen på den enkelte skole.    En del af den forslåede indsats indebærer, at der ansættes 1 læsekonsulent i hvert område. Læsekonsulenten vil have til opgave at sparre med læsevejlederne, indgå i undervisning f.eks. igennem co-teaching, etablerer og opretholde forældrenetværk samt udarbejde samt gennemføre ”turboforløb” for eleverne.    Københavns Lærerforening er med forvaltningens forslag bekymrede for, om 1 læsekonsulent i hvert område får en reel mulighed for at yde den nødvendige - og med forslaget forventede - support til alle områdets skoler.    I denne forbindelse vil vi nævne, at man i Århus har ansat 16 læsekonsulenter fordelt på 3 områder og som i alt servicerer 46 skoler herunder kommunes 2 specialskoler.     Københavns Lærerforening mener, at hvis omlægningen af læse- skrive og ordblindeindsatsen skal være bæredygtig, skal der stilles skarpt på kompetenceudvikling til lærere og børnehaveklasseledere på skolerne. Der skal afsættes tid og ressourcer til samarbejde om samt planlægning og evaluering af undervisningen. Der skal afsættes de nødvendige midler til support til skolerne.   Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at lærerne og børnehaveklasselederne bliver inddraget i processen samt at der bliver tid og mulighed for, at forandringen kan indlejres i praksis på den enkelte skole.     Herudover er vi enige i, at læsepolitikken fra 2008 bør revideres og Københavns Lærerforening stiller sig gerne til rådighed i forbindelse med dette arbejde.    Med venlig hilsen    Københavns Lærerforening 
Læs høringssvar fra Janne Riise Hansen
Indsendt af:
Kasper Bech Navrbjerg
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Referat fra åbent høringsmøde afholdt 7. februar samt kommentarer til referatet.
Læs høringssvar fra Kasper Bech Navrbjerg
Indsendt af:
Anna Rosenblad
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brug Folkeskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed Brug Folkeskolens høringssvar.
Læs høringssvar fra Anna Rosenblad
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Johan Elkjær
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
København NV
Postnr.:
2400
Omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen   Forslaget om omstrukturering af indsatsen for ordblinde har sat en masse tanker i gang, og der har været flere møder, hvor der har været debat, og hvor der er sagt ting, som har sat endnu flere tanker i gang. Mit udgangspunkt for at være med i høringen er, at jeg har arbejdet med læse- skrivevanskeligheder og ordblinde i kommunen i 25 år og med inklusion af samme elevgruppe i folkeskolernes klasser de seneste 11 år. Jeg kender og arbejder i begge verdner og med begge perspektiver.   Kan det stillede forslag løfte sine egne ambitioner? Tal og ”udgiftsneutral”? Udtynding eller kompetenceopbygning Troværdighed og mellemformer   Forslaget har meget fine intentioner   At inkludere flest muligt i folkeskolernes klasser. At nå flere med læse- skrivevanskeligheder/ordblindhed, godt der bliver sat beregnede tal på, hvor mange børn vi faktisk taler om. Virkelig centralt med bredere indsats! At skabe en rød tråd og at forny politikken på området.   Er en læsekonsulent i hvert område og +/- 30.000 kr. pr. skole om året meget eller lidt?   Man kan f.eks. vurdere på 2 måder. Jeg prøver at forestille mig arbejdsbeskrivelsen: Hver konsulent skal facilitere omkring 15 skoler og statistisk anslået 700 børn med læse- skrivevanskeligheder/ordblindhed. Konsulenten skal arbejde med at løfte det faglige niveau sammen med de lokale læsevejledere og i netværk. Konsulenten skal arbejde med konkrete elever og de relevante lærere og team i forløb. Konsulenten skal gennemføre opgraderingskurser med grupper af elever – læse-skriveteknologier, afkodningsstrategier, læseforståelsesstrategier, skrivestilladsering… (det er blevet kaldt turbokurser – en bekymrende approach). Konsulenten skal indgå i netværk med de øvrige konsulenter og i det samarbejde udvikle den ny politik.   Er mål og ressourcer afstemt?   En anden måde at belyse det på, er at sammenligne med Århus kommune – Danmarks næststørste by, som har Kompetencecenter for læsning KCL. KCL har 17 læsekonsulenter og en leder til det samme arbejde. De er struktureret anderledes, men opgaven er den samme. De 17 konsulenter gennemfører opgraderingskurser a 7 uger for 90 elever om året. I Århus er skolerne i 3 områder, med 15 skoler i hver. Sammenligneligt med København. Men hvert område har tilknyttet 5 eller 6 læsekonsulenter til opfølgning, opgradering af lærernes viden om læseindlæring, LST etc. Udgiften er omkring 12 mio. om året. (Det svinger afhængigt af eksterne opgaver, jeg har tallet fra  KCL). For de der kan lide regnestykker, er København mere end en tredjedel større end Århus. Set i det lys er den model der foreslås i København ualmindelig underfinansieret.   Flere Tal   I forslaget fremgår det, at den foreslåede model fuldt udrullet koster 5.7 mio. Det fremgår også at man har et udgangspunkt i at der er 70 elever i læseklasser. (Som måske er lige i overkanten? Men vel alligevel er beregningsgrundlaget). En plads i læseklasser koster 160.000. Hvis man ganger det med 70 er det 11.2 mio. Derudover er der for nuværende en udgift til Kompetencecenter for elever med læse- og skrivevanskeligheder på 300.000. Samlet udgift 11.5 mio. 5.7 er  50 procent af den hidtidige udgift. Det er svært at forstå, at det ikke er en nedskæring?   Udtynding eller kompetenceopbygning   En del af forslaget, som jeg tror alle er enige i, er at der mangler kompetenceopbygning. Der står at der mangler ”en rød tråd” og at den gældende politik på læsning er fra 2008.   Helt firkantet ser jeg en kompetence udtyndende tendens i strukturerne som de er nu:   Der bliver brugt mange penge på BUF Flex, men det er ofte svært for skolerne at finde personale med læsefaglige kvalifikationer til de lektioner. De pågældende elever får støtte, men sjældent af de mest læsefagligt kompetente personer på skolen. Og skolen opbygger ikke viden og erfaring på læseområdet fordi der er BUF Flex timer. Dette er en overordnet og generaliseret fremstilling, men jeg tror de fleste kan se den tendens.   På skolerne er der en tendens til at læsevejlederne får færre timer, og at skolerne bruger ressourcerne på lokale ideer. Hvilket jeg på ingen måde kan eller skal bedømme, men en bivirkning er, at de læsefaglige kompetencer på skolen udtyndes.   Der har i mange år ikke været en central læsekonsulent i København. Der er nogle netværk, men jeg hører, at de ikke selv føler sig prioriterede.   Et forsøg på at samle kompetencer, er Kompetencecenter for elever med Læse- skrivevanskeligheder. Der er bevillingen 300.000 om året, svarende til ½ medarbejder. Som nu foreslås nedlagt.   Det stillede forslag bryder ikke afgørende med de logikker. Det bygger også på en decentral tænkning.   Så kunne man ikke prøve at vende problemstillingen om:   Der er ordblinde og børn andre læse-skrivevanskeligheder og det bliver der ved med at være. Papiret siger 3 – 4000. Det tal vil også være et rimeligt gæt på, hvad der er om 10 eller 20 år.   Derfor tænker jeg, at uanset skiftende strukturer og politiker, så er der meget god mening i, altid at gå efter en model der opbygger og koncentrerer kompetencer og ikke udtynder dem.   Mellemformer   Inklusion er målsætningen. Erkendelsen er også, at nogle børn har vanskeligheder, der kræver noget mere af folkeskolen.   Derfor er det rimeligt at se på 2 ting i forbindelse med en strukturændring:   Er der i folkeskolen et generelt højt niveau på læsefaglighed? Det spørgsmål svarer baggrundspapiret selv på. Det er vi ikke sikre på, at der er. Når jeg kommer rundt på skolerne, er det mest iøjnefaldende hvor store forskelle der er.   Derfor er det afgørende, at der er en stærk overbevisning om, at det, der bliver stillet i stedet, potentielt kan ændre situationen.   Århus modellen har ambition og ressourcer til at være sådan et bud. Forslaget i København har ikke. Det er for uambitiøst. Og der er ikke sat ressourcer af.  Det er ikke troværdigt, overbevisende, at forslaget kan løfte den Københavnske folkeskoles indsats for elever med læse- skrivevanskeligheder herunder ordblinde.   Et taleksempel mere: I forslaget er der afsat midler til indsatser på skolerne der svarer til +/- 30.000 pr skole Om året! Hvis alle midlerne bruges til læsevejledere er det 2 lektioner om ugen.   Vi ved fra Læseklasserækken, at der stadig er børn, der har det rigtig svært med at føle sig tilstrækkelige og deltagende i Folkeskolen. De elever der er allermest udfordrede af ordblindhed. De elever der har slået sig hårdt på folkeskolen og er i mistrivsel og på vej til skolevægring. Elever som har andre vanskeligheder, men hvor ordblindhed skønnes at være den overskyggende udfordring. De elever der er ordblinde og har store udfordringer med dansk.   Der tales meget og ofte om at visiteringen til Læseklasserne har ændret sig. Det er rigtigt, men mest helt forkert. Det, der har ændret sig, er ikke de nævnte profiler. De er altid blevet visiteret til læseklasserne, og vi har haft overraskende gode resultater med de elever. Den eneste forskal er, at vi får lidt flere elever, som ”bare” er ordblinde.   Læseklasserne har gode erfaringer med at give elever som disse en god skolegang i kortere eller længere tid. Det kan bl.a. ses på den ret entydige forældreopbakning samt de -relativt – gode resultater ved FP9.   Kombinationen af at være i et læsefagligt kompetent miljø, et mindre antal elever og samtidig være en del årgang på en distriktsskole, er ikke en dårlig model. For tiden bliver det kaldt mellemformer, og er noget der spirer frem mange steder. Måske har vi stadig brug for det? Mellemformer har også potentiale til at akkumulere læsefagligt potentiale, f.eks. er det nuværende kompetencecenter, en overbygning på læseklasserækken. Ikke svar på alverdens ting, men et eksempel hvor ressourcerne ikke ”kompetencefortyndes”. Hvis man vælger at have et sammensat og differentieret syn på gruppen af børn med læseudfordringer, så er der en del fornuft i at tænke i mellemformer. Man ville i så fald skulle have en form for ny start på noget der sikkert ikke skulle hedde læseklasser, som kunne ligge på en distriktsskole og være skruet sammen på en ny måde. Men behovet er der, og det forsvinder ikke med de tanker, der nu er på bordet.   VH Johan Elkjær Arbejder i Kompetencecenter for elever med læse- skrivevanskeligheder og i læseklasserne på Blågård Skole og har gjort det i hhv. 11 og 25 år.      
Læs høringssvar fra Johan Elkjær
Indsendt af:
Augusta Bonne Jørgensen
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Elev, læseklasse, Blågård skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er super glad for at gå i læseklasse på Blågård skole og har svært ved at forstå at I vil lukke læseklassen. Jeg får meget mere hjælp her og er blevet meget mere glad for at gå i skole. Jeg savner, at vi børn der er ordblinde, bliver hørt. De fleste af mine klassekammerater og også mig selv har oplevet at blive drillet og holdt udenfor i folkeskolen. De voksne havde heller ikke tid til at give mig den hjælp jeg havde brug for, så jeg blev tit overladt til mig selv og så sad jeg bare og kiggede ud i luften eller tegnede. Men efter jeg er startet i læseklassen har jeg fået en masse gode venner og blevet meget bedre til at læse og skrive.  Mange hilsner Augusta Bonne Jørgensen
Læs høringssvar fra Augusta Bonne Jørgensen
Indsendt af:
Skole og Forældre København
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skole og Forældre KBH
By:
København V
Postnr.:
1665
Se vedhæft
Læs høringssvar fra Skole og Forældre København
Indsendt af:
Skole og Forældre København
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Skole og Forældre KBH
By:
København V
Postnr.:
1665
Til rette vedkommende   Skole og Forældre København takker for invitationen til høring vedr. omlægning af læse- skrive og ordblindeindsatsen. Vi har med interesse læst materialet og sammenfatter hermed vores kommentarer på omlægningen.   Kvitterer for forandringen, men børn i nuværende læseklasser skal have andet tilbud Først og fremmest vil Skole og Forældre København kvittere for, at Forvaltningen og Udvalget nu tager konsekvenserne af, at de nuværende læseklasser ikke fungerer effektivt. Vi er glade for, at der nu kommer særligt styrket indsats og fokus på området, som tydeligvis har været underprioriteret i lang tid. Det er vores opfattelse at læseklasserne, fungerer som specialklasser, idet majoriteten af eleverne har andre udfordringer ud over læse- og skrivevanskeligheder, så fokus er på socialpædagogiske aspekter. Vi oplever, at forældre til børn med læse- eller skrivevanskeligheder fravælger læseklassetilbuddet, idet disse anses for at være en specialklasse. Dermed er det godt at forvaltningen har set, at der skal et helt andet perspektiv på læse- og skrivevanskelighederne på skolerne. På baggrund af dette vil Skole og Forældre København understrege vigtigheden i at børn, der befinder sig i læseklasser i forbindelse med udfasningen tilbydes en indsats, der passer til deres niveau og behov samt imødekommer de særlige socialpædagogiske udfordringer, som det enkelte barn måtte have.   Skole og Forældre København vil gerne kvittere for, at særlige kompetencer for opsporing og støtte til læse- og skrivevanskeligheder og dysleksi kommer helt ud på hver enkelt skole i København. Der er en stor gruppe børn, der har uopdagede problemstillinger, og der er et stort behov for at kompetencerne derfor skal være til stede i børnenes dagligdag og nærmiljø. Vi vurderer, at det vil gøre en forskel for forældrenes oplevelse af hvorvidt, der bliver taget hånd om deres barns individuelle behov i identificeringen af læse- og skrivevanskeligheder samt eventuelt konstatering af dysleksi samt kvaliteten af indsatsen.   Faglige opmærksomhedspunkter i tiltaget Skole og Forældre København forholder sig ikke til de faglige elementer i kvaliteten omkring læseindsatsen, men billiger en tidlig opsporing, som har vist sig forskningsmæssigt effektivt. Vi kan dermed ikke vurdere, om modellen er faglig optimal, men imødeser det øgede fokus, som omlægningen forhåbentlig vil afføde. Identificeringen af udfordringer tidligere end på nuværende tidspunkt vil sandsynligvis medføre mindre vanskeligheder senere hen i skolelivet, såfremt den tidligere indsats er tilstrækkelig. Dermed vil omlægningen have potentiale for at mindske behovet for en stor omfattende indsats for enkelte børn og unge, samt øge barnet og den unges generelle trivsel og udvikling. Dette er vores store forhåbning med denne omlægning. Det er forældrenes opfattelse, at den indsats der er ude på skolerne i dag, ikke er tilstrækkelig. Forældrenes oplevelse af håndteringen af identificering af vanskeligheder kræver særlig kommunikation med et stort potentiale i at give forældrene mulighed for at understøtte både læreres indsats og elevens videre udvikling. Det er vores opfattelse at en større involvering af forældre, har mulighed for at give forældrene en opfattelse af højere kvalitet i indsatsen. Dog er Skole og Forældre København skeptiske overfor udsigten til at 3-4000 børn i øjeblikket henstår uden særlig opmærksomhed på sin dysleksi samt den (store?) gruppe af børn med læse- og skrivevanskeligheder, som i dag ikke bliver mødt eller set i deres udfordringer. Dette finder vi foruroligende, selvom vi samlet set vurderer, at vi i Københavns Kommune har et højt fagligt niveau. Vi er nysgerrige på om kapaciteten bliver tilstrækkelig, herunder om kompetenceudviklingen vil ramme tilstrækkeligt niveau samt antal lærere og pædagoger. Vores bekymring går på om området er stærkt underprioriteret, og hvad forvaltningen vil stille op, når disse børn identificeres. Her vil sandsynligvis fremkomme en enorm underkapacitet i tilbuddet til disse børn. Skole og Forældre København er meget nysgerrige på, hvad forvaltningen vil stille op i disse situationer samt hvorledes forældre informationen og inddragelse vil forløbe. Vi er nysgerrige på om udfasningen af læseklasserne kan eller bør ske hurtigere end i løbet af seks år med henblik på at få ressourcerne hurtigere ud på skolerne, hvor børnene har deres almene gang. Dette set i lyset af ovenstående, hvor børnene måske kan have større gavn af et andet tilbud end det nuværende i læseklasserne. Vi vil ydermere kvittere for at den tidlige indsats bliver gennemført og at implementeringen af screening i 1. klasse allerede ses gennemført i indeværende skoleår. Vi ser for os, at børn der udelukkende har mindre læse- og skrivevanskeligheder samt børn med nyligt konstateret dysleksi vil kunne rummes og hjælpes i det nye tilbud.   Skolebestyrelsernes opmærksomhedspunkter i tiltaget Skolebestyrelsen skal kunne føre tilsyn med skolen og her særligt om pengene, som følger denne omlægning ude på skolen bliver brugt specifikt efter hensigten. Vi er bekymrede for at budgettet bliver udvasket under omlægningen, når pengene indgår i det generelle skolebudget. Dette har set sig tilfældet på andre områder, hvor indsatsen over tid ikke kan ses i budgettet, hvormed pengene indirekte bliver objekt for spareøvelser.   Konkrete forslag til forældre involvering og inddragelse i tiltaget Skole og Forældre København vil gerne foreslå at information til børn med identificerede læse- og skrivevanskeligheder samt ny-konstaterede dysleksi udfordringer bliver taget særligt alvorligt. Som minimum bør alle forældre modtage et introduktionsbrev, hvor problemstillingen så vidt muligt afmystificeres og afdramatiseres. Dertil bør brevet indeholde information om hvor forældre kan få hjælp og støtte til at håndtere den nye situation. Dertil ønsker vi at der er kvartalsvise opsamlingsmøder for alle forældre, med budskab om at ”få skuldrene ned”. Vi foreslår ydermere, at der kommer et netværk for forældre på skolen, f.eks. ved en aula-gruppe.   Skole og Forældre København vil afslutningsvis gerne inddrages i den videre udvikling af materiale eller retningslinjer for forældrenes information og inddragelse, når et barn har læse- og skrivevanskeligheder, herunder både opsporing og diagnosticering samt indsatser og læsepolitik.
Læs høringssvar fra Skole og Forældre København
Indsendt af:
Lisbeth Carstensen
Dato: 28. februar 2023
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Koordinerende læsevejledere i København
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Se bilag
Læs høringssvar fra Lisbeth Carstensen
Indsendt af:
Nanna Lauesgaard
Dato: 27. februar 2023
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Se bilag.
Læs høringssvar fra Nanna Lauesgaard
Indsendt af:
Nanna Lauesgaard
Dato: 27. februar 2023
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Se bilag.
Læs høringssvar fra Nanna Lauesgaard
Indsendt af:
Thomas Ais Christensen
Dato: 26. februar 2023
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Landsforeningen af Læsepædagoger
By:
Hvidovre
Postnr.:
2650
Landsforeningen af Læsepædagogers høringssvar er vedlagt. Mvh Thomas Ais Christensen  
Læs høringssvar fra Thomas Ais Christensen
Indsendt af:
Kasper Bech Navrbjerg
Dato: 24. februar 2023
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
København 15. februar 2023   Vi forældre til børn og unge der går i læseklasserækken på Blågård skole har læst Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag til et styrket støttesystem for elever med læse- og skrivevanskeligheder ved at afvikle læseklasserækkerne i kommunen. Vi er tilhængere af at styrke støttesystemet, men mener ikke at forslaget er en god plan for det. Primært fordi forslaget er massivt underfinansieret samtidig med at den afvikler læseklasserne, der er et velfungerende tilbud til de elever der har behov for særlig hjælp. Læseklasserne på Blågård skole er et velfungerende spor som nyder stor anerkendelse og tilfredshed blandt både forældre og elever. Eleverne i læseklasserne er inkluderede i deres klasser og på skolen generelt. De er en del af årgangen og har mulighed for at gå i legegrupper, i klub, til årgangsfester osv. sammen med almenklasserne. Læseklasserne er og opfattes som en ganske almindelig parallelklasse på årgangene. Det er med andre ord en velfungerende inklusion. Flere af de børn der bliver henvist til læseklasserne har haft en negativ oplevelse i den almene folkeskole. De er ikke blevet mødt på det niveau de har haft behov for og er blevet taget ud af fællesskabet f.eks. ved at skulle arbejde med høretelefoner, ved ikke at kunne deltage i undervisning pga. manglende hjælp og støtte. Det er falsk inklusion, hvis barnet godt må være i klassen, men hele tiden oplever ikke at være en del af fællesskabet. Vi forældre har alle oplevet at vores børns trivsel og muligheder er blevet øget markant efter de er startet i læseklasserne. Ordblinde har også brug for et klassefællesskab, hvor de kan spejle sig i andre og ikke føle sig alene. At være ordblind i en almen københavnsk folkeskole er ikke en inkluderende oplevelse. Der foreligger ikke nogen undersøgelse som viser at børn og unge som har gået i læseklasser klare sig dårligere end andre børn og unge. Tværtimod går 100% af læseklassens elever til folkeskolens afgangsprøve. Vi forældre er som sagt enige i at niveauet for understøttelse i almenskolen skal løftes, men det er svært at se hvordan alle kommunens 74 folkeskoler skal løftes mht. lærernes viden og kompetencer, samt at der skal etableres læsekonsulentsupport i områderne og laves tværgående indsatser mellem skolerne for kun 5,7 mio. KR om året. I budgettet er der afsat KR 2,3 mio. til kompetenceopbygning – det svarer til gennemsnitligt KR 31.000 per skole! Der er afsat KR 3,4 mio. til læsekonsulenter og tværgående indsatser. Det svarer til 6 gennemsnitslønninger for en folkeskolelærer! Hvis kommunen virkelig ønsker at styrke støttesystemet for elever med læse- og skrivevanskeligheder, skal der investeres markant på området. Det foreslåede budget er ikke seriøst. Vi forældre er bekymrede for at den foreslåede indsats ikke vil være succesfuld pga. underfinansiering og at konsekvensen vil være at flere børn oplever skolevægring og eksklusion i folkeskolen samt at færre ordblinde går op til folkeskolens afgangsprøve. I den foreslåede udfasning af læseklasserne ser vi forældre desuden ikke nogen sikkerhed for hvordan resten af børnenes skolegang bliver. I forslaget loves det at eleverne kan fortsætte deres skolegang, der skrives også at deres klasser kan flyttes og der skrives at der kan findes andre alternativer. Det er med andre ord en udfasningsplan uden nogen reel plan. For at opsummere så opfordrer vi kommunens politikere til at Tage ansvaret for at få lavet et seriøst løft af støttesystemet så det i praksis hjælper de 3-4.000 børn og unge der har brug for det.   Der skal bruges mange flere penge end det forslaget lægger op til. Et status quo budget der afvikler en af de støttemuligheder der rent faktisk hjælper er ikke den rigtige vej frem.   Nedlæg ikke læseklasserækkerne, det er et velfungerende tilbud til de elever der går der. Mange flere kunne få gavn af tilbuddet hvis man begyndte at visitere elever igen. Med venlig hilsen, Læseklassernes forældre.
Læs høringssvar fra Kasper Bech Navrbjerg
Indsendt af:
Max Ulrich Larsen
Dato: 24. februar 2023
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
SKK. skolelederforeningen i København
By:
vanløse
Postnr.:
2720
Vedhæftet høringssvar fra SKK - skolelederforeningen i Kbh
Læs høringssvar fra Max Ulrich Larsen
Indsendt af:
Kristine Honore
Dato: 19. februar 2023
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forælder 5/6 Y
By:
København N
Postnr.:
2200
Brev fra forældrene i 5/6 Y
Læs høringssvar fra Kristine Honore
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Harrestrup Å Skole og Fritid
Dato: 9. februar 2023
Svarnummer:
1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bestyrelsen ved Harrestrup Å Skole og Fritid er enige i at der skal ske en omlægning af læse- ,skrive- og ordblindeindsatsen. Bestyrelsen synes det er vigtigt, at det sikres at kompetence sikres ude på de enkelte skoler. Det er vigtigt, at børn kan gå i skole sammen med deres kammerater og få støtte til deres udvikling her.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Harrestrup Å Skole og Fritid