Høringssvar vedrørende Omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen

København 15. februar 2023

Vi forældre til børn og unge der går i læseklasserækken på Blågård skole har læst Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag til et styrket støttesystem for elever med læse- og skrivevanskeligheder ved at afvikle læseklasserækkerne i kommunen.

Vi er tilhængere af at styrke støttesystemet, men mener ikke at forslaget er en god plan for det. Primært fordi forslaget er massivt underfinansieret samtidig med at den afvikler læseklasserne, der er et velfungerende tilbud til de elever der har behov for særlig hjælp.

Læseklasserne på Blågård skole er et velfungerende spor som nyder stor anerkendelse og tilfredshed blandt både forældre og elever. Eleverne i læseklasserne er inkluderede i deres klasser og på skolen generelt. De er en del af årgangen og har mulighed for at gå i legegrupper, i klub, til årgangsfester osv. sammen med almenklasserne. Læseklasserne er og opfattes som en ganske almindelig parallelklasse på årgangene. Det er med andre ord en velfungerende inklusion.

Flere af de børn der bliver henvist til læseklasserne har haft en negativ oplevelse i den almene folkeskole. De er ikke blevet mødt på det niveau de har haft behov for og er blevet taget ud af fællesskabet f.eks. ved at skulle arbejde med høretelefoner, ved ikke at kunne deltage i undervisning pga. manglende hjælp og støtte. Det er falsk inklusion, hvis barnet godt må være i klassen, men hele tiden oplever ikke at være en del af fællesskabet.

Vi forældre har alle oplevet at vores børns trivsel og muligheder er blevet øget markant efter de er startet i læseklasserne. Ordblinde har også brug for et klassefællesskab, hvor de kan spejle sig i andre og ikke føle sig alene. At være ordblind i en almen københavnsk folkeskole er ikke en inkluderende oplevelse.

Der foreligger ikke nogen undersøgelse som viser at børn og unge som har gået i
læseklasser klare sig dårligere end andre børn og unge. Tværtimod går 100% af læseklassens elever til folkeskolens afgangsprøve.

Vi forældre er som sagt enige i at niveauet for understøttelse i almenskolen skal løftes, men det er svært at se hvordan alle kommunens 74 folkeskoler skal løftes mht. lærernes viden og kompetencer, samt at der skal etableres læsekonsulentsupport i områderne og laves tværgående indsatser mellem skolerne for kun 5,7 mio. KR om året.

• I budgettet er der afsat KR 2,3 mio. til kompetenceopbygning – det svarer til gennemsnitligt KR 31.000 per skole!
• Der er afsat KR 3,4 mio. til læsekonsulenter og tværgående indsatser. Det svarer til 6 gennemsnitslønninger for en folkeskolelærer!

Hvis kommunen virkelig ønsker at styrke støttesystemet for elever med læse- og skrivevanskeligheder, skal der investeres markant på området. Det foreslåede budget er ikke seriøst.

Vi forældre er bekymrede for at den foreslåede indsats ikke vil være succesfuld pga. underfinansiering og at konsekvensen vil være at flere børn oplever skolevægring og eksklusion i folkeskolen samt at færre ordblinde går op til folkeskolens afgangsprøve.

I den foreslåede udfasning af læseklasserne ser vi forældre desuden ikke nogen sikkerhed for hvordan resten af børnenes skolegang bliver. I forslaget loves det at eleverne kan fortsætte deres skolegang, der skrives også at deres klasser kan flyttes og der skrives at der kan findes andre alternativer. Det er med andre ord en udfasningsplan uden nogen reel plan.

For at opsummere så opfordrer vi kommunens politikere til at

• Tage ansvaret for at få lavet et seriøst løft af støttesystemet så det i praksis hjælper de 3-4.000 børn og unge der har brug for det.
   
• Der skal bruges mange flere penge end det forslaget lægger op til. Et status quo budget der afvikler en af de støttemuligheder der rent faktisk hjælper er ikke den rigtige vej frem.
   
• Nedlæg ikke læseklasserækkerne, det er et velfungerende tilbud til de elever der går der. Mange flere kunne få gavn af tilbuddet hvis man begyndte at visitere elever igen.

Med venlig hilsen,
Læseklassernes forældre.