Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto over lokalplanområdet Englandsvej Nord

Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af op til 1.430 m2 nybyggeri.

Høringsfrist:

28. december 2022
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 19. december 2022
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Thorbjørn Kleif
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
25
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Den foreslåede bygning på Englandsvej 25 er så høj, at den kommer til at give væsentlige skyggescener for naboerne. Når jeg opholder mig i villabyen har jeg nydt aftensolen og lyset. Udover at den foreslåede bygning på Englandsvej 25 er for høj, så passer den nye bygning heller ikke ind i den bygningsstil, der er i området. Bygningen burde være lavere og den burde trækkes tilbage  fra vejen. 
Læs høringssvar fra Thorbjørn Kleif
Indsendt af:
Nina Bille Hermann
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
24
By:
København S.
Postnr.:
2300
Byggeriet på Englandsvej 25 ødelægger villabyen, som er bevaringsværdig. Byggeriet på Englandsdvej bør være lavere, og trukket tilbage fra vejen. Min mad arbejdede i knap 15 år for at lave en bevarende lokalplan for Eberts Villaby. Da forslaget blev afvist fik vi at vide, at området var beskyttet af lokalplan 13. Det er sørgeligt at erfare, at det ikke var sandheden. Min mand, Leif Hermann, fik foretræde for TMU for at forklare behovet for at bevare lokalområdet.  Man ødelægger alt for mange bevaringsværdige områder. Ordentlige boligforhold giver større velfærd og dermed også mindskede sundhedsudgifter. 
Læs høringssvar fra Nina Bille Hermann
Indsendt af:
Finn Juel Hansen
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
23
By:
København S.
Postnr.:
2300
Jeg har stor interesse for arkitektur, og har derfor med interesse læst forslaget til lokalplanen for Englandsvej Nord. Jeg må sige, at jeg er stærkt bekymret over det, der foreslås. Især bygningen på Englandsvej 25 stikker ud ift det historiske område Eberts Villaby. Det bør være muligt at foreslå en bygning i de samme proportioner som villaerne i kvarteret. Ideelt set bør en sådan bygning også laves i de samme materialer og med samme æstetik, som det omkringliggende kvarter.
Læs høringssvar fra Finn Juel Hansen
Indsendt af:
Maiken Ingvordsen
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
22
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi bor i det smukke Eberts Villaby og sætter dagligt pris på det smukke område. Med det nye byggeri på Englandsvej tager man ikke hensyn til kvarterets særlige karakter. Vi er imod lokalplansforslaget om at bygge på Englandsvej 25, fordi man vælger at bygge alt for højt, alt for stort og alt for langt ud mod vejen. Det må kunne ændres. 
Læs høringssvar fra Maiken Ingvordsen
Indsendt af:
Karin Siff Munck
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
21
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes det indhold der er i lokalplanen for Englandsvej Nord slet ikke passer ind i stilen i dette område. Man ødelægger den kvalitete, den æstetik og de arkitektoniske principper, der er i kvarteret, når man laver nye bygninger uden omtanke for områdets historie og helhed.  Eberts Villaby er et helt unikt historisk område. Jeg har boet her i over 40 år, og har fulgt udviklingen i området med interesse. I dette tilfælde, så er jeg stærkt utilfreds med, at der laves løsninger, der er fuldstændigt uden respekt for lokalområdets historie, renomé og særlige kvaliteter. De omkringliggende villaer er bygget i to etagers højde. Det er grænseoverskridende, at man ikke anvender samme principper på Englandsvej.  Jeg håber, at Københavns Kommune vil sikre den historiske bydel som Eberts Villaby er i sammenhæng med de andre områder, der er. Området nydes af rigtigt mange mennesker i København, og der arrangeres byvandringer i området. København er blandt alle verdens byer udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, som også Københavns Kommune må orientere sig imod. Det er vigtigt også at bevare de historiske områder, med deres særegne arkitektur. I forhold til arkitektur, er det vigtigt, at der sættes fokus på livsrum og hverdagsliv for de borgere, der skal  bo der. Æstetik for privatboliger er mindst lige vigtigt som æstetik for museer, Amager Bakke og andre nye offentlige bygninger.  
Læs høringssvar fra Karin Siff Munck
Indsendt af:
Joanna Primault
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
20
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Lokalplan Englandsvej Nord er en dårlig løsning. Udover at processen om lokalplanens etablering har været dårlig - med manglende inddragelse af de borgere, der har forsøgt at komme til orde (blot 20 minuttere afsat til spørgsmål på borgermødet?!!?) - så er indholdet i planen også uden omtanke for det omkringliggende område.  Vi kommer dagligt forbi hjørnet af Søren Norbys Allé og Englandsvej. Vi går forbi smukke og historiske huse. Det byggeri, der foreslås på dette hjørne passer overhovedet ikke ind i lokalområdet. Det bør simpelthen ændres, så man tager højde for lokalområdet. Kommunen er til for borgerne, og bør passer på områder, hvor borgerne kan nyde godt af forskellige områders særlige udseende. I dette tilfælde lader det til at man sætter entreprenører før borgere. Jeg vil opfordre til at borgerne sættes først - og at man beskytter den diversitet der er på Amager, og den skønhed, der er i netop dette område.
Læs høringssvar fra Joanna Primault
Indsendt af:
Silas Harbo
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
19
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg har set lokalplanen, og synes bygningen på Englandsvej 25 er virkelig grim. Derudover så passer den slet ikke ind i den stil og arkitektur, der ellers er bygget i Eberts Villaby. Det er fint nok, at man bygger nyt, og det kan tydeligvis godt gøres så det passer ind - fx Sigbrits Allé 3-5, hvor man har taget hensyn til området. Bygningen på Englandsvej 25 bør også trækkes tilbage fra vejen og bør være lavere.  
Læs høringssvar fra Silas Harbo
Indsendt af:
Kristoffer Kjær
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
18
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er et alt for højt og massivt byggeri, der foreslås på Englandsvej 21. Det vil give store indbliksgener både for beboerne på Søren Norbys Alle – men nok især for beboerne i lejlighederne på Englandsvej 23. Her har de endda lige betalt for nye altaner. Hvorfor bygger man ikke bare i samme højde som på Englandsvej 21? Det planlagte hus på Englandsvej 25 har alt for mange etagemeter moset ind på alt for lidt plads – og det vender forkert i forhold til alle andre huse i Eberts Villaby. Der kommer en stor, nærmest vinduesløs facade ud mod Søren Norbys Alle. Til gengæld vender alle vinduerne ind mod naboen. Samtidig bryder byggeriet ned ad Søren Norbys Alle helt med resten af husene i Eberts Villaby. Her er det reglen, at der skal være et grønt areal foran alle husene, der ligger tilbagetrukket fra vejen. Men nu vil man nærmest bygge helt ud til vejen og lukke endnu mere af. Man har valgt at se fuldstændig bort fra de gode erfaringer med opførslen af etagebyggerierne i starten af Sigbrits Alle. Her tog man et omfattende hensyn til de omkringliggende bygninger – i såvel materialevalg, placeringen tilbagetrukket fra vejen og i øvrigt med krav om parkeringskældre. Det kan altså sagtens lade sig gøre. Men det giver nok ikke lige så meget profit.
Læs høringssvar fra Kristoffer Kjær
Indsendt af:
Helle Hind
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
17
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil gerne udtrykke min modstand mod dette forslag.  Med dette forslag vil man uden videre klippe en lille del af en eksisterende lokalplan ud, fordi det lige passer at bygge noget andet. Hvis det lykkes hér, er der intet i vejen for, at man ikke også kan gøre det samme andre steder. Boligejerne i København kan ikke vide sig sikre for pludselige forandringer i deres lokalområde. Det er meget utrygt. Fremgangsmåden, man har valgt, er at klippe et mindre område ud af den eksisterende lokalplan, som altså nu ikke længere skal være omfattet. Der er INTET til hinder for, at forvaltningen kan vælge en lignende fremgangsmåde næste gang, man vil opføre et etagebyggeri i et andet hjørne af Eberts Villaby – eller andre del af København, for den sags skyld. Hvis først man slipper afsted med det hér, kan man også gøre alle mulige andre steder i Eberts Villaby – og København Udover det,  så vil bygningen på Englandsvej 25 tage min aftensol - derfor synes jeg, at byggeriet skal være langt lavere. Mine naboer kommer til at have de samme gener.
Læs høringssvar fra Helle Hind
Indsendt af:
Scott Dawson
Dato: 18. december 2022
Svarnummer:
16
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi er stærkt imod byggeriet på Englandsvej 25, som det er foreslået i Lokalplan Englandsvej Nord. Vi bor lige i starten af villabyen, og en kæmpe bygning vil ødelægge den fine villaby, og hvordan villabyen opleves af de mennesker der kommer forbi, og bør kunne nyde et helt særligt område på Amager. Hvis man ændrer byggeriet på Englandsvej 25, så det ligner det foreslåede byggeri på Englandsvej 21, så vil man lave et byggeri, der passer ind i omgivelserne.    
Læs høringssvar fra Scott Dawson
Indsendt af:
Ragnhild Stine Aksnes
Dato: 17. december 2022
Svarnummer:
15
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi bifalder bygningen af ungdomsboliger og har ingen kommentarer til byggeriet på Englandsvej 21. Dette byggeri tager hensyn til placeringen ved indgangen til Eberts villaby, bla. ved sin relativt lave højde. Anderledes forholder det sig med Englandsvej 25.  Der er planlagt alt for mange etage meter på en meget lille grund. Der bør mindst skæres en til to etager af  på begge de to bygninger. Byggeriet tager ikke det nødvendige hensyn til villabyens øvrige udseende og skyggevirkninger i forhold til de nærmeste villaer vil blive voldsom. Vi finder det i øvrigt bekymrende at det fremlagte billedmateriale er helt misvisende. Vi så materialet på borgermødet og det var tydeligt at de tegnede billeder gav det fejlagtige indtryk at dimensionerne på nybyggeriet var langt mindre end de faktiske forhold og måltal tilsiger. Fokus har tydeligvis været at klemme så mange kvadratmeter som muligt ind på den pågældende byggegrund uden særligt hensyn til den bagved liggende villaby. Kommunens argument om randopfyldning er helt fejlagtig da husene på denne side af Englandsvej på nær to mindre etageejendomme udelukkende består af lavere byggerier. På borgermødet blev det desuden helt klart at indsigelser fra både grundejerforeningen og lokaludvalget var helt overhørt i planlægningen af byggeriet. Vi forlod desværre mødet med den oplevelse at vi blot var inddraget i en skinproces. 
Læs høringssvar fra Ragnhild Stine Aksnes
Indsendt af:
Tine Kleif
Dato: 17. december 2022
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er stærkt utilfreds med Lokalplan Englandsvej Nord. Byggeriet på Englandsvej 25 bør ændres, så det passer ind i den egenart og æstetik, der findes i Eberts Villaby – det kan fx ske ved at lave en bygning i to etager med udnyttet tagetage som planen er med Englandsvej 21. Lokalplanen er lavet uden at det er lykkedes at passe ind i lokalområdets historie, egenart og æstetik Det er bekymrende at politikkerne modtager misvisende materiale i lokalplaner. I lokalplan Englandsvej Nord benyttes der udover entreprenørens misvisende visualiseringer, også fotos af området, der fokuserer på den nordlige side af Englandsvej, fremfor den sydlige, som er den sammenhæng bygningerne på Englandsvej 21 og Englandsvej 25 skal passe ind i. De fotos, der benyttes, er taget af Lantz arkitekter, der har tegnet byggeriet på Englandsvej 25, og dermed har en tydelig interesse i at fremstille området, så planen vedtages. Det er mit håb, at der i det forberedende arbejde med at udarbejde lokalplaner, fremover arbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, der ikke blot handler om at varetage entreprenørers interesser, men om at lave retvisende materiale til de politikere, der skal beslutte hvordan København skal se ud fremover. Pointerne ovenfor er uddybet og dokumenteret i vedhæftede høringssvar. Link til udkast til bevarende lokalplan for Eberts Villaby og egenartsanalyse er her: ed9518af-d6b3-4506-b23c-aa3531652b86-bilag-3_0.pdf (kk.dk) Dokumentet kan ikke vedhæftes, da det overskrider de tilladte 5 MB i den it-løsning, der stilles til rådighed for høringssvar. Jeg vil gerne have, at udkastet til den bevarende lokalplan og egenartsanalysen for Eberts Villaby medtages i det høringsmateriale, der foreligges for politikerne. Mvh Tine Kleif
Læs høringssvar fra Tine Kleif
Indsendt af:
Ida Misfelt
Dato: 16. december 2022
Svarnummer:
13
By:
København S
Postnr.:
2300
Med stor vantro konstaterer jeg, at man vælger at nedrive huset, Englandsvej 25, som kunne restaureres til en smuk og åben indgang til til den gamle Eberts Villaby - eller alternativt opføre en bygning i tråd med de andre huse i Villabyen, dvs. max 3 etagemeter og tilbagetrukket på grunden. I stedet er planen at bygge så højt, så den vestlige ende af Villabyen kommer til at fremstå som en mur og lægger et mørke over den del af ‘Byen’, til stor gene for de nærmeste naboer og som vil skæmme æstetikken i det historiske område. Jeg finder de nuværende planer stærkt kritisable og kan kun være imod dem, som de foreligger.
Læs høringssvar fra Ida Misfelt
Indsendt af:
Kathrine Hernø-Toftild
Dato: 15. december 2022
Svarnummer:
12
By:
København S
Postnr.:
2300
Villabyen har altid været åben ud mod verdenen udenfor. Lad os fortsætte med det. Villabyen åbner sig mod alle ved åbne forhaver, hvor haverne egentlig er. Et byggeri som skærer en spids ud og afgrænser er alt andet end en åbning mod det grønne. Der er også tale om at pakke alt for mange m2  ind på en grund som nu huser et lille bitte bondehus. Stakkels de som nu skal leve i skygge og med et antal naboer med indkig som jeg slet ikke kan tælle til. Ebert villaby er ikke imod udvikling, men lad os nu være den grønne åbne celle København har brug for. Jeg håber også, der er lydhørhed overfor, at villabyens beboere ikke er imod udvikling, men ønsker at det sker i respekt for den egenart kvarteret har. Skarpe hjørner der æder fortov, og bygninger der ligger højt og tæt mod naboer er i min optik at æde sig ind på andres liv. Gad vide om det tæller.
Læs høringssvar fra Kathrine Hernø-Toftild
Indsendt af:
Richard Reynish
Dato: 13. december 2022
Svarnummer:
11
By:
København
Postnr.:
2300
Efter oplevelsen af borgermødet d. 23. november, er det klart at planerne for Englandsvej 25 bør ændres. Byggeriet som beskrevet er tydeligvis for stort og for højt.   Planen for Englandsvej 21 er til gengæld meget mere i tråd med stilen i nabolaget.   Lokalplanen for området skulle være et værn imod ødelæggelsen af den særlige karakter som præger Eberts Villaby. Det fik vi lovet da man fra kommunens side fravalgt en bevarende lokalplan. Men nu vil man alligevel tage en bid ud af lokalplanen og bygge stort og højt - det er under al kritik, og forvandler princippet om borgerinddragelse til en skueproces.   København vil gerne være en grøn og flot by, men vi oplever at det kun er os borgere, der tager det seriøst. Hvis man virkelig vil efterleve kommunens officiel politik, må man insistere overfor bygherren at planen ændres, så det passer bedre ind i omgivelserne.   På borgermødet blev vi præsenteret for nogle billeder der var yderst misvisende. Alle de lokale fremmødte kunne med det samme se at det planlagte byggeri ikke ville være ca. samme højde som huset overfor, som det så ud på det konstruerede billede, men tværtimod betydelig højere i virkeligheden.   Villabyen består jo hovedsageligt af to-etagers huse, mens der ude til Englandsvej er to etagebyggerier som er undtagelser til resten af området. Man kan altså ikke argumenterer at de eneste to huse som bryder stilen pludselig skal udgør normen for nybyggeri. Det er en skrue uden ende, som kan med tiden ødelægge mere og mere.   Det er tydeligt at det planlagte byggeri ville være til stor gene for naboerne: skyggevirkninger, indkigsgener, mindsket dagslys, og mindre udkig til himlen.   Hvis det nye byggeri skulle falde bare nogenlunde ind i miljøet, skulle der ske to ændringer:   I stedet for at bygge helt ud til fortovet på Søren Norbys Allé - hvilket ville helt bryde stilen i forhold til resten af vejen og området - bør huset trækkes noget tilbage (som man fx har gjort på Sigbrits Allé).   Og ikke mindst, bør det blive mindst én etage lavere.
Læs høringssvar fra Richard Reynish
Indsendt af:
Signe Danø Andersen
Dato: 12. december 2022
Svarnummer:
10
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod det planlagte byggeri på Englandsvej 25/Søren Norbys Alle af følgende årsager: Det planlagte byggeri på Englandsvej 25 overbelægger grunden med alt for mange bebyggede kvadratmeter, både i brug af plads på grunden og i højden, og passer i stil og størrelse slet ikke ind i gadebilledet, hverken på Englandsvej eller Søren Norbys Allé, hvor Eberts Villaby starter. Det vil virke dominerende og klodset i forhold til de smukke huse i Eberts Villaby. På Englandsvej er det helt op til Peder Lykkes Vej er enten huse på højst tre etager eller etagebyggeri, der er trukket tilbage fra vejen.. Men med dette forslag vil man med ét gøre undtagelserne til hovedreglen. Byggeriet vil give betydelige skyggevirkninger, fjerne udkig til himmel og mindske dagslys i boligerne og gårdmiljøer Byggeriet vil desuden give indbliksgener både for beboerne på Søren Norbys Alle – men nok især for beboerne i lejlighederne på Englandsvej 23. Jeg forstår slet ikke hvordan kommunen kan godkende dette, særligt da min overbo på Dyvekes Allé 3 netop af samme årsager har fået afslag på sin byggeansøgning om at bygge kristelige - som ellers er smuk og fint tegnet. Det får mig til at tænke på, om bygherren på Englandsvej 25 mon har gjort noget særligt for kommunen for at få sin tilladelse? Med de mange etagemeter på Englandsvej 25 er det svært at overholde lovkrav om parkeringspladser. Derfor har man valgt en besynderlig elevator-løsning på Englandsvej 25 til kun to parkeringspladser. Der kan altså ikke findes plads til at etablere ordentlige p-pladser på grunden. Jeg finder såledew forvaltningens argumenter for byggeriet misvisende. De to eksisterende etageejendomme på hhv. Englandsvej og Torben Oxes Allé er helt atypiske i forhold til resten af bebyggelsen på den side af Englandsvej. Alligevel argumenterer man med, at et fem- og fireetagers byggeri er en naturlig ”randopfyldning”, der retter op på et ”ufuldstændigt” udtryk. Der passer ganske enkelt ikke. Det er misvisende billedmateriale, som Københavns Kommune har forsynet lokalplansforslaget med. Størrelsesforhold og vinklerne på illustrationerne i lokalplansforslaget er ikke virkelighedstro. Processen har været udemokratisk og manipulerende, og indsigelser fra naboerne er ikke blevet hørt, men har tværtimod fået at vide, at der ingen grund var til bekymring, da Eberts Villaby er beskyttet af den eksisterende lokalplan - blev der sagr.Dette var samtidig med, at man uden at oplyse om det havde indledt en dialog med bygherren om at opføre byggeriet på Englandsvej 21. Der blev vedtaget en ny kommuneplan, som vi som beboere ikke blev informeret tilstrækkeligt om. Man har desuden valgt at se bort fra de gode erfaringer med opførslen af etagebyggerierne i starten af Sigbrits Alle. Byggeriets kvalitet på Englandsvej 25 er af tvivlsom karakter, og det virker som om man ved at kalde det ungdomsboliger blot ønsker at slippe udenom krav i lov og regler til kvalitet, etagemeter, bebyggelsesprocent mv. Jeg undrer mig meget, og ønsker ikke det planlagte byggeri på Englandsvej 25 opført.
Læs høringssvar fra Signe Danø Andersen
Indsendt af:
Kenneth Joensen
Dato: 11. december 2022
Svarnummer:
9
By:
København S
Postnr.:
2300
Københavns Kommunes overordnede plan om, at der skal bygges flere ungdomsboliger, er en god og sympatisk målsætning, som vi som naboer til det nye byggeri kun kan bifalde. Men hvor bygherren for Englandsvej 21 planlægger at opføre et hus, der i stil og omfang fint falder ind med ejendommene i Eberts Villaby, så ser det helt anderledes ud med Englandsvej 25   På Englandsvej 25 går man alt for vidt og moser alt for mange kvadratmeter ind på alt for lidt plads.De to sammenhængende bygninger, som planlægges opført dels på Englandsvej 25 og dels ned ad Søren Norbys Alle, vil fremstå som to kolosser i forhold til husene på Søren Norbys Alle. Det er alt for mange etagemeter på en alt for lille grund, der foreslås bygget på Englandsvej 25. Hvis man endte med at skære en etage af begge de foreslåede bygninger på Englandsvej 25, ville det fungere langt bedre.   Man har valgt at se fuldstændig bort fra de gode erfaringer med opførslen af etagebyggerierne i starten af Sigbrits Alle. Her tog man et omfattende hensyn til de omkringliggende bygninger – i såvel materialevalg, placeringen tilbagetrukket fra vejen og i øvrigt med krav om parkeringskældre.    Med dette forslag vil man uden videre klippe en lille del af en eksisterende lokalplan ud, fordi det lige passer at bygge noget andet. Hvis det sker hér, er der intet i vejen for, at man ikke også kan gøre det samme andre steder. Boligejerne i København kan ikke vide sig sikre for pludselige forandringer i deres lokalområde. Fremgangsmåden, man har valgt, er at klippe et mindre område ud af den eksisterende lokalplan, som altså nu ikke længere skal være omfattet. Der er intet til hinder for, at forvaltningen kan vælge en lignende fremgangsmåde næste gang, man vil opføre et etagebyggeri i et andet hjørne af Eberts Villaby – eller andre del af København.   Endelig bør det nævnes, at billedmaterialet af byggeriet er misvisende - størrelser og placeringer af bygningerne i forhold til hinanden, er mere misvisende end retvisende, jf. også de politiske diskussioner om Østerport II.        
Læs høringssvar fra Kenneth Joensen
Indsendt af:
Søren Høyer
Dato: 11. december 2022
Svarnummer:
8
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
De skitserede planer er en katastrofe for de nærmeste nabohuse, der mister udyn til sol og himmel på grund af en alt for høj nabo. Englandsvej 25 vil kaste skygge på grundene i store dele af døgnet og året. For os, der er så heldige at bo lidt længere væk, men dog ikke længere end at vi kommer forbi dagligt, vil det være tab af arkitektonisk balance, der skærer i øjnene. Englandsvej 25 er tegnet mindst én etage for høj, og en gåtur igennem Søren Nordbys Alle vil komme til at minde mig om den skrækkelige skæbne, der har ramt de tilfældige naboer, der støder lige op til disse alt for høje bygninger. Tag nu højden én etage ned, og tjek så lige samtidig, at Englandsvej 25 ikke stikker helt ud til kanten af fortovet på Søren Nordbys Alle. Jeg tror der er blevet fordrejet noget her, så materialet, der er tilgået de polikere, der skulle godkende planerne, kunne fremstå kønnere og mere hensynsfuldt, end det reelt bliver tilfældet med brug af disse planer.
Læs høringssvar fra Søren Høyer
Indsendt af:
Grethe Kleif
Dato: 10. december 2022
Svarnummer:
7
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Kære Københavns kommune Jeg er stærkt utilfreds med den lokalplan der dækker Englandsvej Nord. Jeg går tit ture i Eberts Villaby, og nyder områdets særpræg og skønhed. Det føles som en lille oase og som en vigtig del af Amagers mange forskellige områder.  På Englandsvej 25 lægger i op til et byggeri, der er alt for højt i forhold til de andre bygninger i Eberts Villaby. Derudover er bygningen tegnet på en måde, så den slet ikke passer ind i områdets karakter.  Det er mig en gåde hvorfor Københavns Kommune har valgt at lave en så æstetikløs lokalplan, når man med andre nye byggerier har vist, at det er muligt at bygge med respekt for omgivelserne.  Jeg opfordrer til at man genovervejer lokalplanen - særligt for bebyggelsen på Englandsvej 25- for at beskytte det helt unikke og historiske område, som i dag findes i Eberts Villaby.  Mvh Grethe Kleif
Læs høringssvar fra Grethe Kleif
Indsendt af:
Annelise Nielsen
Dato: 9. december 2022
Svarnummer:
6
By:
København S
Postnr.:
2300
Kan kun tilslutte mig kritikken af opførelse af endnu flere boliger i området. Dette vil medføre øget trafik og parkeringsproblemer, som vi har nok af i forvejen. Det hænger jo slet ikke sammen. I godkender flere og flere nybyggede lejligheder, som generer flere biler. Samtidig ønsker I færre p-pladser. Folk skal bare bruge de offentlige transportmidler. Sådan er virkeligheden bare ikke. Har boet på øen i 60 år. Har aldrig haft lyst til at flytte herfra - det er jeg dog ikke så sikker på mere. Her er virkelig blevet trangt.
Læs høringssvar fra Annelise Nielsen
Indsendt af:
Erhardt Franzen
Dato: 6. december 2022
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sundbyernes Grundejerfællesskab
By:
København
Postnr.:
2300
Vort høringssvar kan læses i vedhæftede dokument Mvh.
Læs høringssvar fra Erhardt Franzen
Indsendt af:
Kirsten Søndergaard
Dato: 22. november 2022
Svarnummer:
3
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil protestere over, at der bygges høje bygninger ved siden af eller overfor villaerne i Eberts Villaby. Bygningerne bør ikke være højere end villaerne. Der bør etableres parkeringspladser sv. t. de boliger, der etableres.
Læs høringssvar fra Kirsten Søndergaard
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 15. november 2022
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Att.: Maria Margaretha Lindgren Nielsen Hermed fremsendes Metroselskabets bemærkninger til forslag til lokalplan Englandsvej Nord og kommuneplantillæg. 
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Adalheidur Jonsdottir
Dato: 2. november 2022
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Body Cares
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg synes at det er godt med nogle flere ungdomsboliger og gerne med underjordisk parkering. Så længe det ikke kommer til at skæmme i områdets arkitektur. 
Læs høringssvar fra Adalheidur Jonsdottir

Sider