Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg synes det indhold der er i lokalplanen for Englandsvej Nord slet ikke passer ind i stilen i dette område. Man ødelægger den kvalitete, den æstetik og de arkitektoniske principper, der er i kvarteret, når man laver nye bygninger uden omtanke for områdets historie og helhed.
Eberts Villaby er et helt unikt historisk område. Jeg har boet her i over 40 år, og har fulgt udviklingen i området med interesse. I dette tilfælde, så er jeg stærkt utilfreds med, at der laves løsninger, der er fuldstændigt uden respekt for lokalområdets historie, renomé og særlige kvaliteter. De omkringliggende villaer er bygget i to etagers højde. Det er grænseoverskridende, at man ikke anvender samme principper på Englandsvej.
Jeg håber, at Københavns Kommune vil sikre den historiske bydel som Eberts Villaby er i sammenhæng med de andre områder, der er. Området nydes af rigtigt mange mennesker i København, og der arrangeres byvandringer i området. København er blandt alle verdens byer udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, som også Københavns Kommune må orientere sig imod. Det er vigtigt også at bevare de historiske områder, med deres særegne arkitektur.
I forhold til arkitektur, er det vigtigt, at der sættes fokus på livsrum og hverdagsliv for de borgere, der skal bo der. Æstetik for privatboliger er mindst lige vigtigt som æstetik for museer, Amager Bakke og andre nye offentlige bygninger.