Oprettet: 17. december 2022
Svarnummer:
14

Indsendt af

Tine Kleif

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er stærkt utilfreds med Lokalplan Englandsvej Nord.

Byggeriet på Englandsvej 25 bør ændres, så det passer ind i den egenart og æstetik, der findes i Eberts Villaby – det kan fx ske ved at lave en bygning i to etager med udnyttet tagetage som planen er med Englandsvej 21.

Lokalplanen er lavet uden at det er lykkedes at passe ind i lokalområdets historie, egenart og æstetik

Det er bekymrende at politikkerne modtager misvisende materiale i lokalplaner. I lokalplan Englandsvej Nord benyttes der udover entreprenørens misvisende visualiseringer, også fotos af området, der fokuserer på den nordlige side af Englandsvej, fremfor den sydlige, som er den sammenhæng bygningerne på Englandsvej 21 og Englandsvej 25 skal passe ind i. De fotos, der benyttes, er taget af Lantz arkitekter, der har tegnet byggeriet på Englandsvej 25, og dermed har en tydelig interesse i at fremstille området, så planen vedtages.

Det er mit håb, at der i det forberedende arbejde med at udarbejde lokalplaner, fremover arbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, der ikke blot handler om at varetage entreprenørers interesser, men om at lave retvisende materiale til de politikere, der skal beslutte hvordan København skal se ud fremover.

Pointerne ovenfor er uddybet og dokumenteret i vedhæftede høringssvar.

Link til udkast til bevarende lokalplan for Eberts Villaby og egenartsanalyse er her: ed9518af-d6b3-4506-b23c-aa3531652b86-bilag-3_0.pdf (kk.dk)

Dokumentet kan ikke vedhæftes, da det overskrider de tilladte 5 MB i den it-løsning, der stilles til rådighed for høringssvar. Jeg vil gerne have, at udkastet til den bevarende lokalplan og egenartsanalysen for Eberts Villaby medtages i det høringsmateriale, der foreligges for politikerne.

Mvh Tine Kleif