Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Palads-grunden

Forudgående offentlighed om kommuneplantillæg.

Høringsfrist:

22. juni 2022
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
210
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar. 
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Søren Lütken
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
209
By:
København SV
Postnr.:
2450
Blot fordi en grundejer ønsker at firedoble bebyggelsesprocenten på sit grundstykke, behøver han jo ikke få lov. Det er dog alligevel de færreste, det lykkes at få sendt så optimistisk et forslag i øffentlig høring. Måske er man for behagesyg på Rådhuset? Lad Palads-bygningsskallen stå, som den er, og byg om indeni. Bedre: Luk Hammerichsgade og giv bygningen noget mere plads - eller forbind Hammerichsgade fra krydset Ved Vesterport til Staunings Plads hen over banegraven. Og brug den stump af Hammerichsgade foran Palads til et trappeanlæg med indgang til en underjordisk udvidelse af Palads, som allerede er foreslået af andre. Og vil man så vil give tilladelse til at bygge mere, kunne man måske finde lidt plads på resten af den sløjfede stump af Hammerichsgade ved Vandværksviadukten, godt forskudt for Paladsbygningen. 
Læs høringssvar fra Søren Lütken
Indsendt af:
Tina Sakura
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
208
By:
København SV
Postnr.:
2450
Palads bygningen er et københavnsk ikon, et Gernesk mesterværk. det giver et gib af glæde i mig når jeg ser det. Bevar Palads!
Læs høringssvar fra Tina Sakura
Indsendt af:
Palle Hichmann
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
207
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som tilflytter til København i 1982 begræder jeg den tendens til at alle storbyer med tiden kommer til at ligne Dubai hvis arkitekter får lov af politikere til at udfolde sig hæmningsløst. Københavns særpræg er en flad by. Ødelæg det ikke med det ene arkitektoniske prestigeprojekt efter det andet. Er man kvik finder man en anden løsning der bevarer midtbyens charme. Man bygger heller ikke oven på Københavns Rådhus eller Amalienborg.
Læs høringssvar fra Palle Hichmann
Indsendt af:
Anette Winther
Dato: 20. juni 2022
Svarnummer:
206
By:
Herlev
Postnr.:
2730
Palads er en del af bybilledet i København - sådan har det været hele mit liv og sådan skal det i min optik blive ved med at være. Nye fancy kontorer og boliger kan bygges andre steder, om ikke andet længere ude end brokvartererne, hvor man ikke skal nedlægge elskede bygningsværker for at gøre plads.
Læs høringssvar fra Anette Winther
Indsendt af:
Sarah Klejnstrup
Dato: 20. juni 2022
Svarnummer:
205
By:
København S
Postnr.:
2300
Bevar palads som palads er. Det er charmen og sådan vi elsker det. Ingen ny skyskraber ovenpå. Palads er et varetegn som skal bevares som det er.
Læs høringssvar fra Sarah Klejnstrup
Indsendt af:
Per Mikkelsen
Dato: 20. juni 2022
Svarnummer:
204
By:
København v
Postnr.:
1624
Lad os nu bevare den sidste rest af de gamle bygninger i København som vi kan se tilbag på med stolthed for eftertiden!
Læs høringssvar fra Per Mikkelsen
Indsendt af:
Martin hjort Andersen
Dato: 20. juni 2022
Svarnummer:
203
By:
KØBENHAVN K
Postnr.:
1256
Det ville være en skændsel, hvis den smukke bygning, som Palads biografen  ødelægges, bla. med bagrund i økonomiske interesser, Palads biografen udgør sammen med nabogrunden,  idag den eneste mulighed  for en smule lys og luft i et ellers krafigt bebygget område
Læs høringssvar fra Martin hjort Andersen
Indsendt af:
Daniel lund
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
202
By:
København S
Postnr.:
2300
København skal ikke ligne New York. Folk fra hele verden kommer for at se vor fine historiske by. Den er en seværdighed. Hvis København fremstår, som en by fyldt med højhuse vil turisterne ikke have grund til at besøge byen Derfor skal Palads bevares det er en enestående bygning med så mange fine detaljer også er Det er en kulturhistorisk perle i midten af København
Læs høringssvar fra Daniel lund
Indsendt af:
Mette Broholm
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
201
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Bevar den smukke udsmykning i det fine byrum. Der var mange gode ideer til hvordan der kunne blive plads til biografer og kultur og byliv med bevarelse af Palads ved idekonkurrencen. 
Læs høringssvar fra Mette Broholm
Indsendt af:
Lene Møller
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
200
By:
København
Postnr.:
1366
Hør her: bevar det ældre, sjælfulde byggeri i city og brokvartererne. Der er rigeligt med firkantede betonklodser allerede. Nøjes i det mindste med at bygge dem udenfor København. Der er masser af tomme boliger i f.eks. Ørestad. Brug dog dem til kontorer. I indre by og brokvartererne skal der være kultur, liv og mangfoldighed . Vi ønsker ikke København omdannet til det danske svar på kedelige downtown L.A.
Læs høringssvar fra Lene Møller
Indsendt af:
Bo Rix
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
199
By:
Kolding
Postnr.:
6000
Det vil være kedeligt at ødelægge en så ikonisk bygning for ren profit
Læs høringssvar fra Bo Rix
Indsendt af:
Eva Hvelplund
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
198
By:
Værløse
Postnr.:
3500
Da Nordisk Film i sin tid overtog arealet og bygningen, har de været klar over, at stedet havde ikonisk og kulturbevaringsværdig status der rakte langt ud over emnet biograf - og denne status er kun vokset i årens siden. Bygningen var - og er - elsket af  københavnere og vel også rigtig mange andre danskere. Stedet har - ud over kvm-prisen - en værdi, som ikke kan gøres op i penge. Det er blevet til visionært folkeeje, en umistelig del af vores hovedstad. Hvis netop den bygning fjernes, og hvis nybyggeri accepteres på grunden, fjerner man noget af sjælen i det København, som folk strømmer til for at se og være i. Nybyggeri kan man se allevegne. Forslag: Kan man ikke overdække området ved siden af med alle jernbaneskinnerne - så kan Nordisk Film købe det, og bygge en biograf der?
Læs høringssvar fra Eva Hvelplund
Indsendt af:
Simon Bang
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
197
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Nu skal vi borgere igen skal forholde os til Paladsteatrets fremtid. Vi taler om en signifikant kulturarv, som igen bliver udsat for horrible og unødvendige byggeplaner. Planer som ikke gavner byen, stedet eller stedets ånd. Igen lades der hånt om de særlige områder og de steder som fastholder historien og vores fælles kulturarv og byens identitet. I disse sidste årtier har vi kun set en gennemgribende ødelæggelse af byen, som fortsætter for at tilgodese nogle få ejere og som ikke tænker i bykernemiljø, fællesskab, sigtelinier eller fatsholdelse af Københavns historie. Til gengæld overlades byudviklingen af private aktører, der således bestemmer hvordan byens udvikling skal finde sted. Er det sådan vores by skal udvikles? Skal vi igen om 20 til 30 år beklage, at vi ikke forstod ideen med at bevare de helt særlige og ikoniske bygninger i København? Vi har set smadringen af Nordhavnen, Christians Brygge og Sydhaven m.m. hvor det planløse hersker og ødelægger, hvor den private virkelyst har smadret byens store og vigtige områder. Er det ikke igen på tide at vi husker det og dermed sikre at at bevare det, som stadig findes? Byen har ikke bedt om endnu et projekt på Paladsteatrets grund. Det er kun ejeren der ser ideen med at skabe profit på bykulturens bekostning. Nej tak til yderligere ødelæggelsen af bykernen og kulturarven og Ja Tak til bevarelse og fredning af Paladsteatret og grunden det står på.
Læs høringssvar fra Simon Bang
Indsendt af:
Maj-Britt Milsted
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
196
By:
Kbh k
Postnr.:
1427
Der er nok betonbyggeri. Hele København er en stor byggeplads og det er beskæmmende ensrettet og trist arkitektur der skyder op overalt. Bevar hvad der er tilbage af byggeri der går mere end 50 år tilbage i tiden så vi har historien med os og for fremtidens generationer. Bevar også Palads. Renoveres den bør det blive med respekt for det oprindelige - også indvendigt
Læs høringssvar fra Maj-Britt Milsted
Indsendt af:
Anita Hansen
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
195
By:
Hvalsø
Postnr.:
4330
Selvfølge skal Palads bevares, det er enestående bygning med så mange fine detaljer. Det er en kulturhistorisk perle i midten af København.
Læs høringssvar fra Anita Hansen
Indsendt af:
Øyvind Bertel Fabricius Holm
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
194
By:
Albertslund
Postnr.:
2620
Jeg synes at man klart, skal bevare den ikoniske bygning. Det vil sige, den klassiske meget smukke hal med dens berømte trappe. Og ydermure altså selve skelettet på bygningen, med dens smukke farver, der er et kunstværk i sig selv. Det øvrige inde i bygningen, kan man så rive ned og bygge nye rum inde i bygningen. Hvorfor ikke flytte Danmarks film museum ind i Palads. Med udstillinger med kostumer og andre ting, fra berømte danske film. I samarbejde med Nordisk film og andre filmselskaber, der sammen kan fortælle om film i den mest ikoniske biograf, der også er kendt fra flere danske film som Smukke Arne og Rosa nr 1. Og Olsenbanden.
Læs høringssvar fra Øyvind Bertel Fabricius Holm
Indsendt af:
bonnie R. Mürsch
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
193
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
Det er påfaldende, at kommunen blot 3 år efter kommuneplan af 2019 nu overvejer nye rammer ved tillæg til kommuneplan i henseende til højde og bebyggelses%. Der må vel have været fornuftige hensyn som grundlag for op til kun 24 meters højde og 150 bebyggelses%. Ubesvaret er spørgsmålet, om hvad der i offentlighedens interesse siden har ændret sig. Derimod kan den private interesse i en ændring næppe drages i tvivl, nemlig Nordisk Films satsning på at profitere maximalt ved udnyttelse af sit areal. Det kan dog ikke være kommunens opgave at yde grundejer-førstehjælp ved at renoncere på bykvalitet, for at grundejer kan få mulighed for at optimere provenu af sine m2- ikke mindst når stor folkelig modstand er forventelig. Er det et opdrag for komunen at forestå den nytænkning af Palads, som Nordisk Film ikke selv evner? Palads kan i dag opfattes som ret plat, lidt ligesom første del af Strøget (der nu også er tiltænkt et løft). Selv om bevaring af bygningen må støttes helhjertet, har det ofte betydet et fravalg af besøg. Indvendigt opleves det noget rodet og uden for sent om aftenen med en kødrand af halvfulde unge mennesker. Det er værd at erindre om, at Palads stort tænkt er bygget som et filmens flagskib. Uanset hvilket publikum, som man ser som målgruppe, kan en satsning på kvalitet ikke være forgæves. Paladsbygningen, i sig selv bevaringsværdig, ligger jo i godt selskab med andre bevaringsværdigheder, Cirkusbygningen, Vagtselskabets bygning, Vandværket, Vesterport Station og med akse til Tivoli. Der må kunne komme noget godt ud af at tænke denne oversete sammenhæng ind i overvejelserne om fremtiden. En flot høj delvis glasoverdækning af Axeltorv kunne måske tydeliggøre stedet som et focuspunkt i området. Skal Palads atter opfattes som et flagskib, er en kritisk gennemgang for æstetik og kvalitet nødvendig. Stedfundne moderniseringer og andre ændringer forekommer mere dikteret af praktiske hensyn, og alt fra døre til belysning m.v. bør vurderes ud fra den kritiske målestok. Som flagskib fremtræder stævnen med partiet ud mod krydset Ved Vesterport/Axeltorv i dag næsten løsrevet fra Palads og med indkig til kedelige funktionsrum. Det må kunne tænkes bedre, så Palads atter bliver en lokalitet i byen, som frister til besøg. Et koncept med cafeer, butikker etc.giver mindelser om det mislykkede og forlængst kollaberede Scala eksperiment. Det kunne overvejes, om der er for mange biografer i området. Nordisk Film koncernen kunne nedlægge det ikke rentable Imperial  - der kunne blive kontorer og butikker -, genskabe den oprindelige store sal i al dens pragt med plads til 1.500 til premierer, events med den røde løber, konferrencer m.v. Efter nyheden kunne premierefilm flyttes til renoverede mindre sale. Der kunne være en sal specielt til retro (Olsen-banden osv.). Man kunne også gå i dialog med Filmhuset, og der er plads til gode cafeer ude og inde.Søges en populær kurs, skal det ikke betyde kompromis med kvalitet, og restaurering af originale bygningsdele, herunder hovedtrappepartiet, udelukker ikke moderne bekvemmeligheder som elevatorer, komfortable sæder etc. Der skulle gerne kunne udnyttes areal under pladsen, det være sig til ekstra biografsale og div. faciliteter - og/eller P-kælder for den del af publikum, som ikke vil benytte fine Vesterport eller bus. Er den gode vilje med forståelse og respekt for bykvalitet til stede, må der med den allerede store bygningsmasse være grundlag for en gylden revival uden de voldsomme for bygning og område skæmmende til- og udbygninger, som en rammeudvidelse til kommuneplan ville give frit spil.
Læs høringssvar fra bonnie R. Mürsch
Indsendt af:
Romana Zesler
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
192
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1900
Jeg støtter fuldt ud de fremførte argumenter for bevaring af Palads bygningen. mvh. R. Zesler
Læs høringssvar fra Romana Zesler
Indsendt af:
Cristina Cristofoli
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
191
By:
KBH NV
Postnr.:
2400
Bevar Palads. Den ekstremt unikke og farverige bygning er et ikon for København. Vi har behov for at bevare smukke og autentitiske bygninger som denne. Der kan og bliver bygget fancy glas og kobber bygninger mange andre steder i byen, men der bliver aldrig genopført en så ikonisk bygning som Palads. 
Læs høringssvar fra Cristina Cristofoli
Indsendt af:
Katrine Endelt
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
190
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bevar facaden på palads. Den er ikonisk og en del af København. Indvendigt kunne godt bruge en modernisering, men ydersiden er perfekt som den er. 
Læs høringssvar fra Katrine Endelt
Indsendt af:
Jesper Viktor Svendsen
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
189
By:
Hasle
Postnr.:
3790
Bevar Palads, stop den tiltagende åndsforladthed i kommunerne,,,
Læs høringssvar fra Jesper Viktor Svendsen
Indsendt af:
Sys Hagbard
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
188
By:
Frederikssund
Postnr.:
3600
Lad Palads være, det er så smuk en bygning med dens pastelfarver. Den er unik, der findes ingen bygninger magen til i KBH.
Læs høringssvar fra Sys Hagbard
Indsendt af:
Paula
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
187
By:
Kbh.V
Postnr.:
1763
Palads ska bevares, vi har ik behov for flere tårn høje kontorbugninger som alligevel står tomme i flere år ( det er en fidus der oz bør kigges nærmere på )
Læs høringssvar fra Paula
Indsendt af:
Mette
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
186
By:
København
Postnr.:
2400
Stop for byggeri på grunden, og bevar vores smukke Palads. Mennesker er vigtigere end ussel mammon.  
Læs høringssvar fra Mette
Indsendt af:
Pernille Sue Winton
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
185
By:
Oestermarie
Postnr.:
3751
Venligst bevar Palads som det står med sin ikoniske Gernes-profil, simpelthen fordi at rive dette moderne københavnervartegn ned ville være en skandale. At udvide publikumskapaciteten er der rig mulighed for andre steder for Nordisk Film, men på denne lokation er det ikke bare uansvarligt rent trafikalt - inklusive hvad det måtte skabe af kæmpe kaos i området i byggeperioden - men også en byggeopgave, rent æstetisk, som de færreste arkitekter ville kunne løfte bredt tilfredsstillende. Placeringen fordrer, med det vide indsyn fra banegraven medsamt aksen fra Tivolis hovedindgang, noget helt ekceptionelt smukt som ville kræve et budget jeg stærkt  tvivler på at Nordisk Film er villige til at lægge. I bæredygtighedens navn bør bygningen dertil renoveres og bevares så vidt som overhovedet muligt.
Læs høringssvar fra Pernille Sue Winton
Indsendt af:
Helene Bangert
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
184
By:
København s
Postnr.:
2300
Palads burde bevares og der skal ikke bygges et højhus. Det er en fin, unik og finlurig del af Københavns bybillede som har vakt glæde. København har ikke behov for flere kedelige højhuse som gør byen mere generisk og livløs. 
Læs høringssvar fra Helene Bangert
Indsendt af:
Amalie Loft
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
183
Virksomhed / Organisation :
Facebook gruppen Bevar Palads
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Facebook gruppen Bevar Palads har over 13.000 medlemmer. Fælles for gruppens medlemmer er, at vi ønsker, at bygningen Palads Teatret bevares og ikke rives hverken helt eller delvist ned eller bliver ændret væsentligt ved at få bygget kontorlejemål ovenpå, således at bygningen bare står tilbage som en lille installation i en nybygget klods.  Palads er et københavnsk varetegn, og måske det bygningsværk i byen eller landet som flest børn lægger mærke til, fascineres af og husker.    For to år siden indsamlede vi på meget kort tid over 9.000 underskrifter for at bevare Palads.  Se indsamlingen her https://www.skrivunder.net/bevar_palads Alle har et forhold til Palads. For nogle er Palads særlig pga den filmhistoriske betydning, bl.a. som landets ældste fungerende biograf og centrum for stumfilm. Andre elsker Palads pga Gernes' ikoniske udsmykning. Efter Poul Gernes død i 1996, har hans værker fået bred international anerkendelse bl.a. i forbindelse med den store, internationalt kendte kunstmanifestation Documenta i Kassel i 2007, og i 2016 viste Louisiana en stor udstilling med Gernes. Der er derfor ikke kun tale om en bygning med en særlig filmhistorie, den har også en kunsthistorisk status. Kombinationen er helt unik.    Med sin lange historie og sine ikoniske farver er Palads et københavnsk unikum, som appelerer til børn og voksne fra hele landet og turister fra hele verden. Palads er en bygning, man lægger mærke til og ikke glemmer. Nogen har fortalt, at de altid bruger Palads til at orientere sig, når de kommer til København. Den har været med i internationale musikvideoer og et utal af danske film, herunder Olsen Banden, og Shu-bi-dua har givet koncert på taget af den. Måske egner bygningen sig ikke længere til at være biograf, det har vi ingen holdning til. Så må den bruges til noget andet fx kulturhus, museum, fritidshjem, café etc. Bygningens sjæl og historie må gå forud for Nordisk Films ønsker om at profitmaksimere på matriklen.    Politikere og embedsmænd i Københavns Kommune har et ansvar for at passe på byens historiske bygningsmasse og dens særlige varetegn. Et ansvar de ofte har forsømt, men som de ikke desto mindre har chancen for at vise med Palads, de forstår, hvad indebærer.    En nedrivning af Palads vil være et både filmhistorisk, kulturhistorisk, kunsthistorisk, arkitektonisk og folkeligt tab for København, og alle der kommer forbi. Store grå kontorbyggerier er vist ikke en mangelvare. Men vi har kun en regnbue.  På vegne af #bevarpalads
Læs høringssvar fra Amalie Loft
Indsendt af:
Camilla Bang
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
182
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Bevar Palads som det er. Et vidunderlig indslag i bybilledet
Læs høringssvar fra Camilla Bang
Indsendt af:
Helle Regitze Mysjkin
Dato: 19. juni 2022
Svarnummer:
181
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
#bevarpalads Tilslutter mig fuldt ud Kevin Borbye Edelvangs skrivelse fra 2020: "/.../Teatret, der mere end 100 år gammelt byder på et af byens smukkeste rum fra perioden, desuden er det et af landets største kunstværker, totaludsmykket af Poul Gernes i 1989. Bygningen er et vidne til københavnerlivet gennem 100 år og er en del af vores fælles hukommelse. Det er en bygning, alle københavnere og de fleste besøgende har et forhold til/..."  
Læs høringssvar fra Helle Regitze Mysjkin

Sider