Høring af Idekatalog Liv og udfoldelse på vandet

Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg vedr. Idekatalog Liv og udfoldelse på vandet   Amager Vest Lokaludvalg takker for muligheden for at give høringssvar vedr. Idekatalog Liv og udfoldelse på vandet. Lokaludvalget noterer, at idekataloget meget godt følger den udviklingsstrategi som blev lagt med En havn af muligheder fra 2015.   Vandet er det nye åbne rum København mangler plads til socialt samvær, idræt og sport. Vandet er det nye åbne rum, hvor vi kan udvide aktiviteterne. Idekataloget peger på en masse nye aktiviteter på vandet til borgerne. Dette er til stor gavn for os i Amager Vest, hvor så mange bor tæt på vandet.   Fællesfaciliteter på vandet Lokaludvalget finder, at klubhuse med fællesfaciliteter for en række vandsportsaktiviteter, muligvis ude på vandet, også er en god ide. Lokaludvalget har hørt fra adskillige, at flere af områdets skoler har udtalt en interesse for flere muligheder for aktiviteter på vandet.   Arkitektur med vandkontakt Arkitektur, der kan formidle kontakten til vandet, er noget underprioriteret. Foruden de mange foreslåede aktiviteter, kunne man med fordel genbesøge Kajkant kataloget i forhold til Islands Brygge Syd. Det omvendte akvarium er kun en lille del af dette. Ungdommens Ø Lokaludvalget ønsker at Ungdommens Ø fortsætter som et udviklings– og oplevelsescenter for unge.   Nye blå støttepunkter – kritik og spørgsmål Helt i udgangspunktet taler TMF om dialog med ”brugerne” ikke borgerne. Man tænker altså ikke rigtigt på et samlet hele. Men mere på at tilgodese så mange forskellige interesser som muligt. Der foreslås, en række forskellige aktiviteter, som kommunen kunne facilitere i en række nye blå støttepunkter. Lokaludvalgets kritik kan deles op i fire punkter;   Flere blå støttepunkter, og hele sigtet med kataloget, er en fortsat støtte til mere svømning. Også selvom den meget ofte er ulovlig. Kommunen fremmer en kultur hvor svømning føles naturlig overalt, uanset et reglement med forhøjede bøder. Her er en indbygget modsætning i kommunens politik. Hvis man ønsker mere svømning, øges behovet for reguleringen og bedre tilsyn med svømmearealerne.   Hvor meget rum de blå støttepunkter optager socialt i forhold til omgivelserne; Vil al den plads, som skal bruges til klubfaciliteter og samvær blandt klubmedlemmer afskære store dele af offentlighedens adgang til vandet?   Forslaget om eventzoner virker nærmest provokerende. Det er næppe noget man skal foreslå på Islands Brygge. Men er det reelt anderledes for Nokken og haveforeningerne?   De aktiviteter man her foreslår, vil kræve flere offentlige faciliteter så som f.eks. bedre adgangsveje og toiletter.   Lokaludvalget finder, at flere blå punkter, ville være flere hak ind i naturen. Ikke bare det fysiske rum, som bliver optaget. Men også den øgede trafik af mennesker, vil være en forstyrrelse. Betænkeligt i forhold til biodiversitet. Man bør også tænke på, at glæden ved naturen ikke kun kommer af fysisk aktivitet. Vi har også brug for at kunne være der i fred og ro. Endelig undrer lokaludvalget over, hvorfor By & Havns særlige udvalg for havnen, i hvilket Amager Vest Lokaludvalg også er repræsenteret, ikke er blevet hørt af om dette udspil?   Lokaludvalgets borgerinddragelse Arbejdsgruppen for Kultur- og fritid har inviteret hhv. Islands Brygges Lokalråd samt Lokaludvalgenes forum By & Havn til at kommentere idekataloget og komme med input til høringssvaret.         Med venlig hilsen,   Amager Vest Lokaludvalg

Se det vedhæftede høringssvar fra Indre By Lokaludvalg.

Idékataloget bærer mere præg af en brainstorm end egentlige forslag til hvordan københavnernes brug af havnen og vandet kan forbedres. Der argumenteres ikke for hvorfor forslagene er gode, fx ved at forklare hvordan de fremmer københavnske værdier eller appellerer til grupper, som i dag ikke bruger vandet og havnen. Det er som om at flere aktiviteter automatisk er bedre og hvis man bare bygger dem, så selvorganiserer resten selv sig. Det er i bedste fald naivt.  Realiteten er at der i dagligdagen er mange konflikter langs havnekanten, mellem badende og motionsudøvere, mellem ældre og unge, mellem beboere og turister. Den naive tilgang medvirker til at havnen bliver et survival-of-the-fittest område, hvor københavnere, der ikke råber højt eller har spidse albuer, bliver ekskluderet fra de rekreative områder. Som fx kørestolsbrugere og barnevogne er blevet det på kalvebod bølge efter det er blevet indtaget af badegæster på trods af store skilte om at længerevarende ophold er forbudt. Tryghedsskabende initiativer er underligt fraværende fra kataloget, selvom det står højt på ønskelisten for os som bor langs havnen. Hvordan undgår vi at havnen bliver et udflugtsmål for folk som bor langt væk (og måske ikke engang bor i kommunen eller i landet) og som derfor bare kan tage hjem når de bliver trætte af larmen, affaldet og alle konflikterne? De bedste forslag for københavnerne ville måske have som konsekvens at der kom færre aktiviteter og færre besøgende, og dermed mere livskvalitet. Måske man kunne bede de udefrakommende betale en 'strandskat' ligesom man gør mange steder i Tyskland, så vi i det mindste ikke også skal betale for at rydde op efter dem. Måske man skulle have eksklusive badezoner og tidspunkter som er reserveret til beboerne eller andre bestemte grupper, som ellers ikke vil kunne tilkæmpe sig en plads til at bruge vandet.