Kære København,
Du er en smuk historisk by med mange muligheder og mange men afgrænsede grønne områder. Du er bosat af over 600.000. mennesker, som nyder dig. Nogle tager dig for givet, andre er vokset op med dig og nogle er flyttet til. De fleste påskønner dit væsen. Du rummer mange historier om konger og deres bedrifter, dygtige arkitekter har hjulpet dig med smukke og bemærkelsesværdige krummelurer og det urbane liv, giver dig en charme og en skævhed, som vi alle et eller andet sted holder af, hvis vi mærker efter, for du giver plads til os alle; Store og små, unge og gamle, minoriteter og majoriteter. Du rummer det hele med dine alt omfavnende arme, din charme, dit autentiske hjerte og dit vildnæs. Befolkningstætheden er omkring 7000 indbyggere pr. m2, og det er jo ingenting i forhold til, hvordan det ser ud i resten af verden. Men vi må huske på fortsat at værdsætte, at du ikke blot er en storby med god infrastruktur, uddannelsesmuligheder, nybyg og mange jobs, du er også Natur. Du er omgivet af vand og Amager Fælled er dit grønne åndehul.
Ligesom vi mennesker dør, hvis vi ikke husker på at trækker vejret, så dør din natur også, hvis den ikke får plads og ilt. I en tid, hvor det er et vilkår, at regnskove nedlægges og dyrelivet trues, undrer det mig, at vi skal skabe flere boliger i et miljø, som er så særligt som din, med dine dyrearter og din flora - kan det være vigtigere end bevarelsen af dit og mit åndehul?
Svaret burde være enkelt. København, min ven, penge er desværre et højt prioriteringsparametre i vores samtid og ganske vidst, mangles der boliger, men der står meget nybyg tomt ude på dit Amager - så noget siger mig, at det ikke er dyrt nybyg, der er efterspørgsel på.
Jeg kæmper for dig, København. Ofte besøger jeg din natur ude på Amager Fælled og jeg beundre dit vildnæs og din autencitet i sol, i blæst og i regn. Du fylder mig med energi og overskud, du rummer mit væsen, mine tanker og mine drømme, hvad end jeg måtte læsse af, når jeg besøger dig. Undervejs møder jeg ofte mange smilende, sportsglade eller eftertænksomme Københavnere, som har en ting til fælles - de søger dig, din natur og dit vildnæs.
Vi må minde os selv om at, at selvom du er en stor by, er Danmark et lille land, og det areal der bygges på, bliver aldrig det samme igen. København, din natur er ligeså vigtig, som alle dine andre fortrin, og at balancere mellem disse og samfundets prioriteringsparametre, er et knivsæg.
Det siges, at mennesket kun lever kort, og at naturen altid vil finde sin vej frem, men jeg er ikke så sikker længere. For hvis vi ikke værner om Københavns natur, dyrearterne og floraen, hvordan skal den så kunne komme igen, den dag vi ikke er her mere?
Min bøn til jer, som tager jer tid til at læse dette: Lad Amager Fælled stå og lad det blomstre, for den ilt, vi trækker ind fra det grønne åndehul, lever videre i os, inde på stenbroen. Det gør os til større mennesker og vi bringer ydmyghed og taknemmelighed med os, hvorend vi går. Dette forplantes til overskud og videreføres i vores relationer til hinanden og jeg er overbevist om, at når vi er omgivet af natur, så passer vi også bedre på den og det er der brug for.
Tak til dig København. Tak fordi du rummer mig og mine tanker i naturen - dette her, er mit forsøg på at rumme dig
Alt det bedste,
Din fælledven.
