Jeg er borger i København SV og næsten daglig bruger amager fælled, da bydelen Sluseholmen intet grønt har. Jeg bruger det primært til motion og oplever meget vildt på mine ture. Hvordan vil man sikre at det at bo i naturen ikke tvinger naturen til at flytte, både under opførslen og når det er beboet?
Jeg har selv boet på Sluseholmen, mens det meste blev opført og dyreliv værdsætter ikke pilotering og de rystelser det medfører. Har man bevis for at det ikke skaber nævneværdige forstyrelser i dyrelivets trivsel når man foretager sådan en opførelse af en bydel?
Der vil komme mange flere mennesker ind på fælledet, mere lys som alt sammen også kan være et forstyrende element på det fredelige område.
Desuden består amagerfælled af meget stor biodiversitet, hvilket er noget hele landet lider under, den ene art efter den anden uddør fordi vi udnytter alt jord, eller "designer" bede, græs arealer, bebyggelse, stier og veje som gør at insekterne og planterne ikke har en eneste chance for at overleve.
Projektet er beskrevet som at bo i et med nturen, men at tro at man vil lade det "vilde" leve inde i bydelen er meget naivt, da det endnu ikke er set i byen og ingen vil acceptere at bo i det. Hvad gør projektet for at sikre at planterne i bebyggelsen er tilpasset og udvalgt ud fra de arter vi har på lærkesletten kan udnytte blomsterne, og man ikke tilfører nogle "pæne" menneskevenlige planter som vores insekter ikke kan leve af.
Man har vagte at fjerne en fredning, hvad er denne baseret på? jeg ved at området er menneskeskabt for mange år siden, men er også blevet en del af Københavns stolthed og det eneste større tilbageværende grønne vilde område i københavn. Nærmeste efter det er sydhavnstippen og utterslev mose. Alle andre såkaldte "grønne" områder er designet og menneskevenlige, men ikke dyre- insekt-venlige.
Har man overvejet at udnytte fælledparken på Østerbro i stedet, da den alligevel primært er bestående af græs og designet "bynatur".
Tænk sig i disse tider, hvor naturen lider en stille død, biodiversiteten er udfordret som aldrig før, byens beboere skriger efter natur, temperaturen stiger sammen med vandet. Regeringen og kommunen har en grøn agenda som tyder mere på at bekæmpe naturen i stedet for at omfavne den smule vi har tilbage. Jeg er sikker på at dem der sætter deres underskrift på dette papir vil fortryde det og ønske de valgte anderledes om 30 år. Husk at dette er bare første bid af et lille grønt område, og det er med garanti ikke det sidste, hvis man først for startet.
Tænk jer om en ekstra gang, gør i fortsætter denne kamp mod naturen. Tænk hvis nattergalen ikke længere synger på amager fælled eller isfulgen, lærken ikke længere kommer forbi. hvad er en "bo i et med natuen" så værd?
Jeg sammen med andre, ønsker at se rapporten som redegør for at biodiversiteten ikke bliver ført tilbage, men forstærket, som der er fremlagt.