Det var med paf hed, frustration og surhed, jeg gik fra borgermødet den 23/1-18.
Før mødet nogensinde startede, stod det mig klart, at dette møde var indkaldt for syns skyld, og at vi beboere i Tingbjerg ikke havde noget at skulle have sagt, men lige så godt kunne lade være med at protestere over de temmelig ødelæggende planer man havde for Tingbjerg. Man havde allerede planlagt fremtiden, kunne man høre på samtalerne fra FSB SAB/KAB og Københavns kommune.
Ikke nok med at borgermødet blev indkaldt til at foregå i et rum til max 30 personer, må man sige råber til, at folk skal lade være med at møde op, I kan ikke være her alligevel. Så I kan ikke komme ind og få indsigt, vi kan ikke være her.
Nu viste det sig, at der mødte ca. over 150 personer op og nogle gik igen, og vi andre stuvede os sammen, for at overvære mødet.
Nok det samme for der blev ikke hørt på beboerne, spørgsmål blev ikke besvaret, og disse blev ”lagt” til side som uinteressante spørgsmål, og ikke nødvendige at svare på, eller til andre kunne svare, når det engang blev deres tur til at tale, Bare synd vi aldrig fik svar.
Lene Vennits var mere interesseret i at fortælle, hvor utrygge vi beboere var i Tingbjerg, og nu når alt blev bygget blev vi jo trygge, på intet tidspunkt sagde nogle at de fremmødte ”jeg” er utryg i Tingbjerg.
Pia Nielsen var bare glad for, der kun var 4, der havde været inde og ytre sig i høringen på nettet. Hvilket jo siger sig selv, da det fremsendte brev fra kommunen var sat sammen sådan, at ville man ytre sig/høres ville det koste penge, sådan var forståelsen for næsten ”Alle” de fremmødte. En tog lige frem brevet frem på telefonen, så Lene Vennits kunne se dette, da de ikke troede på dette, da hun læste dette var svaret ummm ja det kan misforstås, men det er for sent nu, det kan vi jo ikke gøre noget ved. Men sådan er det ikke ingen skal betale for at ytre sig. Bare vi dog havde forstået dette, da vi læste brevet, kom det fra alle.
Så havde I godt nok fået mange tilbagemeldinger.
Lise Pedersen og Anita Kjølbæk gled let og elegant væk fra de spørgsmål, de skulle svare på, når de fik taletid.
Så nej vi blev ikke klogere, bare mere deprimeret.
Ja Tingbjerg kunne godt trænge til et nyt butikstorv, men der stopper den så også.
1000 nye lejligheder i Tingberg, nej her er ikke plads til flere, her er rigeligt beboere i Tingbjerg.
Tingberg kan ikke bære flere tilflytter.
Med de planer der nu er for Tingbjerg, vil det da først gå galt her ude.
Hvordan kan dette forfærdelige tiltag passe ind i Lars lykkes nytårstale?????
”VI SKAL RIVE NED, ÅBNE OP OG LAVE ÅBNE RUM, SOM GIVER LUFT.”
Vi mister over halvdelen af de parkeringspladser, der er nu, vi kan forvejen ikke finde plads til vores biler, i åbner veje der er blevet lukket til stor gene for beboerne.
F.eks:
Vi kan i forvejen ikke få plads til vores biler i midtfløjene (3), hvor man har planer om at fjerne p-pladsen bygge boliger på p-pladsen, åbne en vej der i forvejen lyder som en motor vej i myldretid, da Tingbjerg Forums personale samt funktionærer og alle håndværkere drøner ned af vejen, for at komme til kontoret fra 06-16 mandag til fredag.
Dette gør, at man aldrig har fred i lejligheden for motorstøj, og det er til stor gene for beboerne.
Nu vil I også presse en børnehave ind med 110 børn, mellem eksisterende boliger, det kan man ikke byde de borgere, der i forvejen er presset af støj fra gade og udearealer, i det grønne område der forefindes i midten af boligerne.
Dette bliver i forvejen brugt af temmelig mange, og det giver temmelig meget støj.
Dejligt at de grønne områder bliver brugt, men ikke at de bliver fjernet.
F.eks:
Ruten I fjernes parkeringspladserne helt, som til dagligt er fyldt med biler, I bygger lejligheder i 4 sals højde til gene for de beboere, der nu bor der, da solen nu bliver en mangel i lejlighederne samt i gårdene.
Forhåbentligt har de ny indflyttede beboere ikke biler, for p-pladserne bliver en mangelvare, da Ruten samt midt fløjene nu får fjernet deres p-pladser, og må nøjes med at stuve bilerne sammen på to firkanter langt fra deres boliger.
Som Lene Vennits sagde, vi knokler for at få fredningsrådet til at fjerne alle fredningerne for de grønne områder. Således vi kan bruge dem - ÅÅÅhh nej var vores tanke.
For som før skrevet, at bygge 1000 flere boliger, institutioner med mere i et så stort belastet område, er et scenarie vi gerne vil være foruden.
Hvorfor bygge huse mellem huse, hvorfor fjerne de grønne områder, som beboerne i Tingbjerg nyder både sommer og vinter.
Hvad med Steen Ejler Rasmussens koncept med åbne grønne områder og gårdrum samt frirum mellem bygningerne/ boligerne, således man ikke kikker ind til naboerne ?????? EN BY I BYEN??
Al dette bliver stoppet og ødelagt nu. Her bygges huse i 3-6. sals højde, det er ude af proportion.
Igen hvor er klausulen henne fra hr. Steen Ejler Rasmussen henne, at der kun må bygges i 2. sals højde, og der skal være luft mellem husene.
Solen forsvinder fra uderummene, beboere kan ikke nyde deres haver, som de plejer.
Gardiner er det nu lige meget med at trække fra, da ens hjem gerne må forblive ens egen.
Med den beboersammensætning der er i tingbjerg nu, er det ikke til nogen nytte at skabe mere åbenhed med vinduer til gadearrealerne, da der stadigvæk vil være nedtrukne gardiner.
Efter at have gået rundt i Tingbjerg, og talt med mange beboere, må man konstatere, at sker dette, vil mange flytte herfra.
Fra nogle af de etniske danskere, der stadigvæk bor i Tingbjerg, var bekymringen stor, bliver dette til noget, ja så flytter vi.
Også er spørgsmålet:
Lene Vennits, Pia Nielsen, Lise Pedersen og Anita Kjølbæk flytter I så herud ?? og tag gerne jeres venner og familie med, da de resterende danskere bliver en mangel vare i Tingbjerg.
Som I jo så ganske rigtigt fik fortalt på mødet af den udenlandske herre, der rejste sig op, og sagde vi er i overtal i Tingbjerg, her er få danskere.
Så byg ikke flere boliger her ude.
Det er med grædende hjerte, at jeg efter 49 år i Tingbjerg flytter, hvis dette sker, og med grædende hjerte at mange af mine medbeboere ligeledes pakker flyttebilen.
Hvis dette bliver til noget.
Med venlig hilsen
Jannie Olsen/ skrevet på vejne af mange beboer i tingbjerg.
