Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Godthåbsvej - lokalplan nr. 502

Forslag til dagligvarebutik og ungdomsboliger på Godthåbsvej og Frederiksgårds Allé.

Høringsfrist:

3. september 2013
Indsendt af:
Leis Lomholt
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
34
By:
Vanløse
Postnr.:
2710
Høringssvar til "GODTHÅBSVEJ Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg" Hermed min indsigelse mod ændringen af lokalplan "Byplan nr. 85" På side 8, 1. afsnit, skriver forfatterne til forslaget, at "Inden for disse rammer er der mulighed for at opføre en bebyggelse, der skal skabe en god helhed med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske miljø med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden" På side 10, 1. kolonne, 2. afsnit "København skal fremstå med en blanding af gamle og nye bygninger med bæredygtig arkitektur, der skal kunne tilbyde faciliteter til et mangfoldigt byliv" 2. kolonne, 2. afsnit : "... en balanceret boligpolitik, .... . København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster" På side 12, 1. afsnit: "Her er der et lokalt og charmerende handelsområde med en markant historisk kvalitet og identitet" Blot nogle eksempler på forfatternes glimtvis udmærkede beskrivelser af vores kvarters meget værdifulde og bevaringsværdige egenart. Yderst beklageligt - nærmest helt uforståeligt - at I har valgt helt at bortse fra denne. Jeres tiltag virker som en stærkt angreb på et område, som er særdeles velfungerende. Lobbyisterne har haft kronede dage på Københavns Rådhus. Arkitekturen Når der bygges nyt, må man naturligvis forvente ændringer, men til det bedre - mindst til et kvalitetsmæssig højnelse af kvarteret. MASTODONTEN på hjørnet af Godthåbsvej og Frederiksgårds Allé er markant større, højere og umådelig grim i forhold til de meget typiske, charmerende, varierede og lave bebyggelser i kvarteret. Det er lykkedes de omtalte lobbyister at få overtalt de ansvarlige til at fx ganske overse, at et meget karakteristisk træk ved omgivelserne er tegltagene. Jeg henviser til jeres forside, hvor dette fremgår med al ønskelig tydelighed. Mastodontens f l a d e tage er beskæmmende skæmmende. "Randbebyggelsen" skaber endnu en blandt mange triste, kedsommelige, charmeforladte indfaldsveje til Centrum. Indkøbsmuligheder De fleste af høringssvarene har påpeget, at der er rigelige og gode muligheder for indkøb, således som blandingen af udbud er i dag. Kun dette : Københavns Kommune har i årevis talt for. at de små nærbutikker skal bevares. Hvad er der sket ? De mange høringssvar har alle forholdt sig til de mange eksisterende og varierede udbud i kvarteret. Jeg vil derfor her nøjes med at tilslutte mig dem. Boliger Selvklart skal der skabes ungdomsboliger i København. Der er i kvarteret mange gode ubebyggede områder, som vil være velegnede, og som giver mulighed for et større antal af sådanne boliger. 53 boliger rækker som en skrædder i helvede, og er næsten en fornærmelse mod de mange boligsøgende studerende. Tænk jer dog om, og lyt til sund fornuft i stedet for. Hvad med de beboere, der kommer til at stå uden bolig? Genhusning - ja, hvis de har boet der mere end 2 år - og til hvilke priser? Også i beboerskaren er der stor variation og kvalitet - de er også med til at højne vores kvarter. Støjgener og Parkering Også disse er behandlet så indgående i de mange høringssvar, at jeg her nøjes med at tilslutte mig dem. Vejudvidelseslinier På side 22 fremgår det af "Tegning nr. 2", Vendsysselvej og Himmerlandsvej i det berørte område skal udvides væsentligt. Haverne foran bebyggelsen "Vendsysselhus" forsvinder, haverne foran husene på sydvestsiden indskrænkes, fortovet ved IRMA forsvinder. Haverne foran husene på Himmerlandsvej på nordøstsiden forsvinder, og på sydvestsiden indskrænkes en del af haverne. JEG MÅ PÅ DET KRAFTIGSTE GØRE INDSIGELSE MOD DISSE OVERGREB. Leis Lomholt Vendsysselvej 13, st.tv. 2720 Vanløse
Læs høringssvar fra Leis Lomholt
Indsendt af:
Annette Bjerre Christensen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
33
Virksomhed / Organisation :
ABC Frisøren
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Som lille erhvervsdrivende må jeg sige, at jeg synes, at jeg bliver helt lukket inde, når man vælger at bygge en 22 meter høj "klods" på Godthåbsvej 205-207 og Frederiksgårds Allé 1, og nedlægger andre små erhvervsdrivende til fordel for et alt for stort supermarked. Desuden medfører det øget tung trafik i området, da der jo i forvejen er 3 supermarkeder. En ikke særlig god udvikling for kvarteret. Med hensyn til ungdomsboliger må der kunne findes mere egnede steder i kommunen. Dejligt, hvis der kunne tænkes lidt på de små erhvervsdrivende, der kæmper for deres passion. Venligst ABC Frisøren Annette Bjerre Christensen
Læs høringssvar fra Annette Bjerre Christensen
Indsendt af:
Mette Bach Andersen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
32
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Indsigelse mod lokalplanen for Godthåbsvej vedhæftet.
Læs høringssvar fra Mette Bach Andersen
Indsendt af:
Lisbeth Nielsen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh NV
Postnr.:
2400
Indsigelse mod lokalplanen for Godthåbsvej se vedhæftede fil mvh Lisbeth Nielsen
Læs høringssvar fra Lisbeth Nielsen
Indsendt af:
Jens Toft og Ellen Toft
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ejer af mat. nr 1554 og matr. 2268
By:
København
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Jens Toft og Ellen Toft
Indsendt af:
Jens Fanefjord Laursen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
29
Virksomhed / Organisation :
Privatperson
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Nej, nej og nej. Tåbelighederne, står i kø, i forbindelse med dette byggeri: 1. Der er ikke behov for flere supermarkeder, i dette område. 2. Trafikale problemer. (min gamle mor, bor i Bagsværd, i en ejendom med supermarked i stueetagen. Og lastbilerne, der leverer varer, er et særdeles godt vækkeur). Og derudover, kommer parkeringsproblemerne. 3. Vi skal naturligvis have flere ungdoms boliger i København, men dette er en tåbelig placering. Hvad med klondyke området, ved Skjulhøj Alle? 4. Hvorfor gør kommunen, sit yderste, for at jage en af Danmarks bedste italienske restauranter væk fra Vanløse? er det fordi den ligger for langt, fra Kbh Rådhus? 5. Det private initiativ, i form af diverse små handlende, hvorfor skal de jages væk? 6. 4 etager, på Godthåbsvej. Nej, det holder ikke!. Lad os prøve, at bevare Vanløse og Grøndals kvarteret, med det hyggelig miljø, det har nu. Hvorfor også ødelægge det?
Læs høringssvar fra Jens Fanefjord Laursen
Indsendt af:
Vibeke Behrend
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsesmedlem af grundejerforeningen Morsøvej af 1945
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi bor netop her i Vanløse fordi her er fredeligt og grønt og samtidig kort til Københavns Centrum. Vi har i området omring Godthåbsvej udmærkede dagligvarebutikker som Irma, Super Best og Døgnnetto. En lille kilometer herfra ligger en stor Netto og i Jernbane alle har vi Føtex, to gange Netto og flere gode specialbutikker. Vi savner IKKE flere supermarkeder! Vi ønsker heller ikke dén øgede trafik og parkering i området, et ekstra supermarked vil føre med sig! Morgen og aften er her tæt og hurtig pendlertrafik på vores små veje, i dagtimerne uvedkommende parkering og store lastbiler til og fra de allerede eksisterende butikker. De kan tit ikke passere mellem de parkerede biler. Så er deres eneste mulighed at bakke deres 10-12 meter lange tunge vogne ud i vejkryds ved Frederiksgårds Alle eller Vendsysselvej - til fare for alt og alle. Her er både skole- og børnehavebørn i området. Vores lille smalle vej er anlagt i 1920´erne i bilismens barndom og kan ikke bære den tunge trafik Det er en privat fællesvej! Hvordan skal vi kunne vedligeholde den.
Læs høringssvar fra Vibeke Behrend
Indsendt af:
Jane Sakura Nielsen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
27
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi er en familie på fire personer i tre generationer, der bor på Frederiksgårds Alle og vi kan kun tilslutte os de mange indsendte indsigelser mod lokalplansforslaget "Godthåbsvej". Det er tydeligt for enhver, der har sat sig lidt ind i forslaget, at se de katastrofale følger dette vil medføre for miljøet, trafikken og vores daglige færden på gaden og i vores hjem. Byfornyelse, eller fornyelse i en enhver form, vil i de fleste tilfælde være hilset velkommen, men hvis det resulterer i en forringelse og ikke en forbedring må man absolut overveje om projektet skal gennemføres. Vi sætter stor lid til at der vil blive lyttet til de høringssvar og vi tror på den rette mængde empati og forståelse til at træffe den rigtige beslutning - nemlig at nedlægge byggeprojektet på Godthåbsvej.
Læs høringssvar fra Jane Sakura Nielsen
Indsendt af:
Helle Nielsen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
26
Virksomhed / Organisation :
Eco-Lys
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg skal hermed fremlægge følgende indvendinger imod den foreslåede lokalplan: Der er ikke umiddelbart kundegrundlag i lokalområdet for et nyt stort supermarked. Der er rigeligt indkøbsmuligheder i forvejen. Der er derud over ingen grund til, at sætte de eksisterende forretninger under pres og fjerne deres indtjeningsgrundlag ved at skabe øget konkurrence. Der er forvejen megen tung traffik på Godthåbsvej, dette vil kun øges ved at etablere endnu et supermarked som skal have leveret varer. Det er uhensigtsmæssigt at øge trafikken på Frederiksgårds Alle, som er en skolevej. I byggeri i denne størrelse vil virke alt for stort i forhold til de eksistrende bygninger, og passer ikke ind i Grøndals typisk lave og mindre bebyggelser. Det vil falde udenfor og fremstå som en skæmmende kæmpe i kvarteret. De forslående p-pladser og cykelparkering vil ikke værre nok, og dette vil skabe trafikalt kaos på Godhåbsvej og de nærmeste sideveje. Der vil stå en masse cykler foran indgangen til boligerne, da man som udgangspunkt vil vælge den nærmeste parkering. Jeg vil derfor foreslå at denne lokalplan forkastes.
Læs høringssvar fra Helle Nielsen
Indsendt af:
Camilla Koppel
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Indsigelse mod lokalplanen for Godthåbsvej. Se vedhæftede fil. Med venlig hilsen Camilla Koppel
Læs høringssvar fra Camilla Koppel
Indsendt af:
beboerne Himmerlandsvej 6th og 6 tv
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
24
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Indsigelse mod lokalplanforslag 'Godthåbsvej med tilhørende kommuneplantillæg' Vi kan tilslutte os mange af de fremkomne indsigelser, men ønsker derudover at komme med nogle kommentarer. Vi er klar over, at vi bor i en storby, hvor ændringer i et områdes bebyggelse og trafik- og støjforhold må accepteres til en vis grænse. Vi er også klar over, at lokalplanforslaget omhandler 'et mindre område på lokalt plan', der formentlig ikke kræver en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 3 stk.1 nr.1. Men, men: Det må samtidig være vigtigt for os alle, at kommunen fornyer bydelene med omtanke og stræber mod en forbedring og ikke en forringelse af de områder, der trænger til fornyelse eller udbygning. Vi mener kort sagt, at lokalplanforslaget er af for ringe kvalitet til at danne grundlag for at ændre de eksisterende forhold i planområdet. Forslaget bærer helt igennem præg af at være et 'venstrehåndsarbejde'. Der mangler navnlig en seriøs og grundig analyse af lokalplanforslagets trafikale konsekvenser for det omliggende byområde. Men realistiske oplysninger om håndteringen af varelevering og butiksbetjening mangler også. Hertil kommer, at det foreslåede nybyggeri, som det vises i planforslaget, vil blive det, som populært kaldes 'en øjenbæ' i husrækken. Det vil endda med sin fremskudte placering helt ødelægge muligheden for på en skånsom og gennemtænkt måde at forbedre og forny det lille eksisterende 'torv' udfor indkørslen til Frederiksgårds Alle. Beboerne på Himmerlandsvej 6 th og 6 tv (Frederiksgårds lle 7).
Læs høringssvar fra beboerne Himmerlandsvej 6th og 6 tv
Indsendt af:
Beboerne/butikker
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Beboerne/butikker
Indsendt af:
Helle Glerup
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Indsigelse mod lokalplanen for Godthåbsvej. Se vedhæftede fil. mvh Beboerrepræsentationen for Himmerlandsgården
Læs høringssvar fra Helle Glerup
Indsendt af:
Ewa Jensen
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Indendørs- og indretningarkitekt
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. planer om at bygge endnu et supermarked og ungdomsboliger på Godthåbsvej i Vanløse: Nogle gange undrer man sig rigtig meget over de beslutninger der bliver truffet. Alle kan vel godt huske Rådhuspladsen i København og den sorte bus terminal... Mht. Godhåbsvej kan jeg slet ikke forstår ideen med at få endnu et supermarked og ungdomsboliger. Der er rigelig supermarkeder i området, og en ungdomsbolig vil være helt forkert placeret der. Det vil ikke påvirke mig personligt så meget, der jeg ikke bor på selve Godthåbsvej, men jeg færdes meget der, og ofte har tænkt, at det kunne være endnu mere hyggeligt. Det er rart med vin- blomster m.m. -handel og det er også godt for området at have en kendt restaurant som "La Buca". Jeg kan slet ikke forstå hvorfor man vil bygge ungdomsboliger der - det vil slet ikke passe ind i alt det andet. Med venlig hilsen Ewa Jensen
Læs høringssvar fra Ewa Jensen
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg, formand Bent Christensen
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vanløse Lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg, formand Bent Christensen
Indsendt af:
Thomas Hindborg Petersen
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Thomas Hindborg Petersen
Indsendt af:
Beboerne på Frederiksgårds Allé 4
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Beboerne på Frederiksgårds Allé 4
Indsendt af:
Sonja Nielsen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
17
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar om lokalplan ”Godthåbsvej” Jeg er meget ked af og vred over Kommunens forslag om at rive bygninger ned og bygge supermarked med ungdomsboliger. Butikker Jeg forstår ikke hvorfor vi skal have flere supermarkeder i kvarteret. Vi har allerede nu 3 gode supermarkeder lige fra Netto til Irma inden for meget kort afstand. Hvem skal det være godt for? Jeg synes det er bedre med mange små butikker i området – det giver mere rart liv og hygge, og jeg er glad for de butikker der er nu. Hvorfor skal de væk, og hvem har givet tilladelse til det? Nej, jeg kan bedre lide mange forskellige små butikker i stedet for en stor mastodont-supermarked. Bygninger Jeg synes at det nye byggeri virker som et stort, grimt og klodset byggeri. Det er for højt med 4 etager og jeg er meget ked af at det nu skal gå helt ud til gaden. Så forsvinder den lille plads ved pizzariaet, som er en af de ting der er rart ved vores kvarter. Jeg kan forstå at loven siger at man ikke må bygge mere end 3 etager – hvem har givet tilladelse til at ændre loven så man nu kan bygge 4 etager og helt ud til gaden? Jeg bryder mig ikke om så stort, grimt firkantet hus, der kommer til at fylde hele hjørnet. Kan bedre lide det som det er nu med flere lave højder på butikkerne. Og hvad skal der ske med de butikker og beboere, der er der nu? Hvor skal de hen? Har man tænkt på det? Støj og trafik. Jeg synes at vi hver dag har mange biler og lastbiler på vejene. De larmer og sviner når de kommer og læsser af og på. Og hvis der kommer endnu et stort supermarked kommer der endnu flere lastbiler, der larmer især om morgnen med alle skraldebilerne. Kan ikke forstå at man ikke har tænkt på det. Nej, jeg kan godt lide vores kvarter som det er nu. Det er hyggeligt med de mange små butikker, og de supermarkeder som vi har. Så jeg er meget imod forslaget. Med venlig hilsen Sonja Nielsen A F Beyersvej 5 A 2720 Vanløse
Læs høringssvar fra Sonja Nielsen
Indsendt af:
Steen Petersen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
16
By:
NV
Postnr.:
2400
København d. 1. September 2013 Høringssvar vedr. lokalplan Godthåbsvej: Jeg skal hermed komme med indsigelse omkring ændring af lokalplanen for Godthåbsvej. Baggrunden for indsigelsen er følgende: • Projektet slår de små næringsdrivende i nærområdet ihjel til fordel for et supermarked – supermarkeder findes der allerede i rigt mål i forvejen, i en radius af 1000 meter fra projektet findes der allerede minimum 19 supermarkeder, discountbutikker og købmænd – der er simpelthen ikke behov for yderligere en discountbutik. • Hvorfor lade endnu et supermarked overtage de små butikker, blomsterhandel, vinforretning, glarmester, slagter, indisk restaurant, pizzaria, tømrervirksomhed mm. Disse små virksomheder bliver ladt i stikken og vil være nødt til at dreje nøglen såfremt dette projekt bliver til virkelighed. • Nuværende lejere af lejlighederne bor som de ønsker og har en husleje de er i stand til at betale, fremover risikerer de langt højere huslejer som de ikke er i stand til at betale. • Med en dagligvarebutik vil trafikken af tung trafik tage til og omkringboende vil blive forstyrret fra tidlig morgen til sen aften med lastbiltrafik og kølebiler. • Tilkørselsforholdene til en ny butik er påtænkt at finde sted fra via Godthåbsvej og ind ad Frederiksgårds Alle som er en privat vej – adgang til Frederiksgårds Alle via Godthåbsvej nord fra idet der er venstresving forbudt såfremt bilerne kommer fra centrum. Det betyder at der en enorm risiko for alvorlige højresvingsulykker. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår den første cyklist bliver trafikdræbt pga. en højresvingsulykke. • Frakørslen fra dagligvarebutikken er naturligvis påtænkt at skulle ske via Godthåbsvej, men da trafikken her er meget stor vil chaufførerne naturligvis finde andre veje – og mest naturligt vil det være gennem Frederiksgårds Alle og forbi skolen. Også her vil der være stor risiko for alvorlige ulykker. Desuden vil den øgede trafik på Frederiksgårds Alle betyde at de private ejere af vejen vil blive pålagt helt urimelige udgifter til vedligeholdelse af vejen. • At bygge ungdomsboliger over butikken er naturligvis ejendomsudviklerens indgangsvinkel til at få projektet gennem borgerrepræsentationen uden de store vanskeligheder. Projektet vil dog kræve accept for en fjerde etage i et område der ellers kun er bebygget med 3 etager. Desuden kræver det at bebyggelsesprocenten øges med knap 20% • Ungdomsboliger er der givet vis behov for, men der findes andre – og ubebyggede områder i nærheden som fint vil kunne anvendes til sådanne boligtyper. • Anlægget af haveareal ovenover butikken og tagterrasser vil betyde at de omkringliggende beboere vil blive ofre for et støjhelvede fra ungdomsboligerne og dets beboere – det er mere reglen end undtagelsen at der holdes fester i stor stil, og hvad vil være mere naturligt en at disse fester henlægges til havearealet og til tagterrasserne. • Parkeringsforholdene i området er i forvejen trange – endnu en dagligvarebutik vil kræve langt flere p-pladser end dem som projektet vil anlægge. Med ovenstående in mende vil vi på det kraftigste anmode borgerrepræsentationen om at tage afstand fra denne ændring i lokalplanen. Samtidig bør det bemærkes at på det afholdte borgermøde var en 100% klar holdning fra de minimum 70 deltagere om at dette projekt ikke er ønsket af lokalbefolkningen. Med venlig hilsen Steen & Kirsten Petersen Rødkildevej 42 2400 Kbh. NV.
Læs høringssvar fra Steen Petersen
Indsendt af:
Hanne Skjøt og Nilels O. Jensen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2729
Læs høringssvar fra Hanne Skjøt og Nilels O. Jensen
Indsendt af:
Jens Kjeldsen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
14
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Hermed fremlægges høringssvar vedrørende forslag til lokalplan ”Godthåbsvej” med tilhørende kommuneplantillæg - høringsperiode fra 3. juni 2013 til 3. september 2013. I det følgende fremsættes kommentarer til det udsendte forslag i uddrag samt en overordnet kritik af registreret praksis for sagsbehandling. Det er naturligvis som udgangspunkt i alle involverede parters interesse at en revision af eksisterende- eller ny lokalplan bliver udarbejdet på et korrekt og fælles grundlag med opfyldelse af ønsker om tilpasning til samfundets behov, krav om forandringer samt hensyn til eksisterende lokale forhold. Det er derfor stærkt forundrende at Københavns Kommune i dette tilfælde med udgangspunkt i et konkret projekt og ønsker fra en specifik potentiel bygherre har udarbejdet forslag til lokalplan fremfor på forhånd at have fastsat lokalplanens rammer samt på en naturlig måde at have inddraget lokale hensyn, ønsker og behov i en fremtidssikret og holdbar plan for området. Det er ikke formålstjenligt for en udbytterig og konstruktiv debat, eller økonomisk hensigtsmæssigt for en potentiel bygherre, at der på forhånd foreligger et ”færdigt” projektforslag, der efterfølgende skal revideres og tilpasses lokale forhold herunder hensyn til arkitektur samt miljø. Denne konflikt mellem økonomiske/politiske interesser kontra lokale og beboermæssige hensyn har desværre medført en generel modstand mod udarbejdelse af en nødvendig fremtidssikret lokalplan hvilket tydeligst kom til udtryk på det afholdte beboermøde den 20. august 2013. Kommunen opfordres til at genoverveje og udsende en revideret lokalplan i en ny høringsrunde med udgangspunkt i ønsker fra Københavns Kommune samt de tilstedeværende muligheder og rammer i lokalområdet baseret på de tilbagemeldinger høringsrunden har medført. En lokalplan der på forhånd er afstemt og med et fælles udgangspunktet i at skabe en overordnet plan for det lokale miljø vil være til glæde for både nutidige og fremtidige beboere og brugere samt potentielle investorer. Uddrag af specifikke emner til revision i lokalplanen: 1. Trafikale forhold (§4 stk. 2) – adkomst for vareindlevering vil medføre potentielle trafikale sikkerhedsrisici samt unødvendige gener for området beboere samt elever og børn med ærinde på områdets institutioner. På beboermøde afholdt den 20. august 2013 blev det foreslået at indkørsel til varegård og bebyggelsens fremtidige parkeringspladser alternativt flyttes til Godthåbsvej eventuelt gennem port eller tilsvarende. 2. Bebyggelsens ydre fremtræden (§5 stk. 3) - kvarteret omkring Grøndal/Godhåbsvej specielt på strækningen efter Grøndal Station er præget af bebyggelser på op til 4 etager og oftest med øverste etage placeret i tag. Den maksimalt tilladte bygge-højde for nybygninger bør ikke overstige de tilstødende bygninger og det hidtidige princip for området. 3. Placering af friarealer i 1. sals højde (§7 stk. 1) - fremsatte løsningsforslag for opfyldelse af gældende krav til friarealer anses for at være temmelig utraditionelt specielt for bydelen og vil sandsynligvis medføre gener i det berørte lokalområde. Alternative løsninger skal belyses. 4. Vej og byggelinjer (§4 stk. 1) – den eksisterende vejudlægslinje på Frederiksgårds Allé samt mod Godthåbsvej skal fortsat respekteres. Det er et generelt særkende for lokalområdet med brede friarealer langs villaveje - dette princip gælder specielt Frederiksgårds Allé. Betegnelsen: ”Vejudlægslinjen” anses ikke længere for aktuel og foreslås ændret til ”Byggelinje” i den fremtidige lokalplan.
Læs høringssvar fra Jens Kjeldsen
Indsendt af:
Else og Eyvind Lindboe
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
13
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. ”Godthåbsvej” Vanløse d. 1. september 2013 Indsendt af: Else og Eyvind Lindboe, Grøndals Parkvej 22 På borgermødet Frederiksgårds Skolen, Frederiksgårds Allé 13, tirsdag den 20. august 2013, hvor der blev informeret om den påtænkte bebyggelse på Godthåbsvej 203-205 og 207 om en dagligvarebutik på 1500 kvadratmeter og 52 ungdomsboliger, viste der sig at være en massiv modstand mod hele projektet. Vi tilslutter os denne modstand og vil argumentere herfor: Vi i Grøndalskvarteret er rigeligt forsynet med dagligvarebutikker (tre store af slagsen på en strækning på 400 meter). Ved forslaget vil seks små butikker lade livet og i forvejen står fem butikker tomme, senest en meget stor Blockbuster. På det meste af Godthåbsvej består den nuværende bebyggelse af bagvedliggende villaer afgrænset af randbebyggelse, som virker som en "bymur" (en negativt ladet udgave af kommunens eget udtryk). Nu vil kommunen etablere endnu en "bymur" ud mod Godthåbsvej ved at opføre denne mastodont af en bygning. Det kommer efter vores mening til at virke utrolig fantasiløst, ordinært og klaustrofobisk, helt uden sjæl, charme og miljø. Med hensyn til de påtænkte 52 ungdomsboliger: Udformningen med en udendørs ophøjet terrasse er da helt misforstået. Er man ikke klar over, at nutidens unge holder mange fester og en sådan terrasse vil igennem sommerhalvåret lægge plads til mangen en fest med "tæppebankermusik" og støjende adfærd. Tænk også over dagstøjen fra lastvogne til og fra en stor dagligvarebutik, - så støj morgen og aften!! Mit forslag går ud på, at droppe hele projektet. Skulle projektet mod ønsker og forventning alligevel blive til noget, foreslår jeg, at dagligvarebutikken droppes, antallet af ungdomsboliger indskrænkes, væk med terrassen og så vende hele byggeriet om. - Det bliver næppe støjen fra Godthåbsvej som generer mere end nu, men snarere ungdommens aktiviteter. Ellers læg ungdomsboligerne der hvor Grøndals Torv nu ligger. Der kommer næsten ingen, da torvet ligger på den "forkerte" side af Godthåbsvej - og lav så et nyt torv på den anden side. Venlig hilsen E. og E. Lindboe
Læs høringssvar fra Else og Eyvind Lindboe
Indsendt af:
Ulla Mibelli
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. "Godthåbsvej" Sagsnummer: 2012-177812 SvarID: 5345
Læs høringssvar fra Ulla Mibelli
Indsendt af:
Christina Leen Bengtsson & Jesper Jin Larsen
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Privatperson
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi er imod forslaget til lokalplan Godthåbsvej. Se begrundelse i vedhæftede fil, der er vedhæftet både som .pdf og som .docx
Læs høringssvar fra Christina Leen Bengtsson & Jesper Jin Larsen
Indsendt af:
Guido Lolli
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
10
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. ”Godthåbsvej” Vanløse d. 30/8 2013 På vegne af: Guido & Helle Lolli, Godthåbsvej 209, 1.sal Kasper Bengtsen & Maria Høtoft Michaelsen, Godthåbsvej 209, stuen Restaurant La Buca degli Artisti, Godthåbsvej 209 Børnefjendsk trafik Vi, Helle og Guido, bor overfor det planlagte storbyggeri med vores to små børn. Børn på 4 og 6 år som er ved at lære at cykle og færdes på egen hånd. Lige overfor vores havelåge skal vareindleveringen til det nye supermarked være. Hermed er en børnevenlig vej blevet omdannet til en farlig vej med tung trafik, med farlige sving og dårligt udsyn for lastbilchaufførerne. Det harmonerer dårligt med kommunens politik om at holde den tunge trafik på de store veje. På borgermødet blev det endvidere klart, at man ikke vil lukke vejen for gennemkørsel, så vi kan forvente at lastbilerne kører videre ned af Frederiksgårds allé. Vi fik at vide på borgermødet, at man regulerer trafikken ved at gøre det let at vælge den ’rigtige’ vej. Det har man bare ikke gjort. For er man lastbilchauffør, så kan det være håbløst efter at have aflæsset sine varer, at komme fra Frederiksgårds alle og til venstre ad Godthåbsvej. Vi må gå ud fra at det er denne vej som de fleste lastbiler skal for at komme ud af byen, til lagrene i omegnskommunerne og for at komme på Ring 2. Her skal lastbilen vente på fodgængere, cyklister og bilister i begge retninger. Nemmere er det for chaufføren at køre rundt af de små veje og ramme et lysreguleret kryds, som man kan ved Morsøvej/Sallingvej. Her kan man være sikker på at komme videre inden for 30-60 sekunder. Derfor, følger man kommunens udmærkede logik, at chaufførerne vælger det letteste, så får vi tung trafik kørende rund af de små veje som ikke var meningen. Skygge fra byggeriet I stuelejligheden på Godthåbsvej 209 hos Kasper Bengtsen og Maria Høtoft Michaelsen ligger hovedparten af vinduerne ud imod Frederiksgårds Allé. Det er lejlighedens to opholdsrum, som vender den vej. Stuen får ikke meget lys ind med undtagelse af om formiddagen, hvor solen står ind fra en vinkel henover det nuværende byggeri. Bygger man nyt, flytter det tættere på og bygger op i en højde af 22 meter, så bliver antallet af timer med solskin reduceret betragteligt. Det kan se ubetydeligt ud i et skyggediagram, men i praksis bliver det voldsomt. Som skyggediagrammerne viser så er det kun et problem om formiddagen. Desværre forholder det sig således, at vinduerne nu en gang er sat, hvor de er. Så selvom det kan synes et mindre tidsrum, hvor man ligger i skygge, så er det netop de timer, hvor solen ellers har mulighed for at komme ind i stuelejligheden. Kvarterødelæggende plan Restaurant La Buca har ligget på Godthåbsvej i 25 år og har gennem årene nydt godt af gode naboer, et hyggeligt kvarter og rolige omgivelser. Ud mod Frederiksgårds allé har restauranten en hyggelig gårdhave, hvor man på varme sommerdage kan nyde sit måltid udendørs skærmet fra trafikken på Godthåbsvej. Det nye byggeri rykker som sagt væsentligt tættere på i forhold til det gamle og med en stor tagterrasse overfor. Dette vil medføre mere generende larm som bliver kastet rundt i kvarteret og også ned i gårdhaven. Bliver dette for voldsomt, må vi lukke om sommeren med hvad det medfører af økonomisk tab samt tab af arbejdspladser. Det er da heller ingen nydelse at sidde og spise og samtidig få tomgangs-osen fra de lastbiler som ankommer til supermarkedet ad Frederiksgårds Allé. Det nye byggeri virker også beskæmmende på et ellers harmonisk kvarter. Det er ikke Østerbro men det har sin underspillede charme. Det planlagte byggeri følger ikke facadelinjen på de andre huse ned af Frederiksgårds Allé. Det er nærmest en kæmpe legoklods som er sat tilfældigt. Det burde være muligt, at lave et byggeri som viser større respekt for omgivelserne. Når man bygger så stort, så er der ikke plads til friareal til beboerne i gården. Løser man det ved at løfte friarealerne op som store terrasser over supermarkedet, så ændrer man et pladsproblem til et støjproblem for naboerne. Manglende parkering 13 ekstra parkeringspladser (25 i alt) skal betjene 53 boliger samt et 1500 kvm stort supermarked. For dem som er lokalkendte; er det det dobbelte areal af Super Best. Hos Super Best har man med et halvt så stort supermarked 42 båse som deles med 16 lejligheder. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vores restaurant vil blive hårdt ramt, da restaurantens parkeringspladser vil blive optaget af supermarkedets kunder. Konsekvensen bliver parkerede biler langt ned af Frederiksgård allé samt de andre sideveje. Antallet af nye parkeringspladser harmonerer ikke med behovet. Alle problemerne bunder i at byggeriet er overdimensioneret og netop derfor bør man ikke ændre lokalplanen.
Læs høringssvar fra Guido Lolli
Indsendt af:
Ellen Bjarnø
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
privatperson
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Trist plan og projekt Jeg synes det er en trist lokalplan og et trist projekt, den muliggør. Planen er ikke i overensstemmelse med sine egen formål om, at nybyggeri skal bidrage med et arkitektonisk og miljømæssigt løft til kvarteret og være varieret. Der skal rives bygninger ned som har en meget større variation og tilpasning til stedet såvel arkitektonisk som funktionelt end det nye byggeri. Det byggeri, som lokalplanen muliggør, er ensidigt og kortsigtet. Ungdomsboligerne er dyrekøbte. Det viste projekt ser ikke ud til at kunne overholde flere af lokalplanens paragraffer. Jeg medsender en fil med en række spørgsmål og kommentarer.
Læs høringssvar fra Ellen Bjarnø
Indsendt af:
Katja Line Jensen
Dato: 29. august 2013
Svarnummer:
8
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Stiller mig meget kritisk over for forslaget . Jeg er først og fremmest stærkt bekymret over trafikken projektet vil medføre. Både Lastbil-transport til supermarked, samt handlende, besøgende og beboere, som også vil fylde, ødelægge og være til gene og fare på vores veje. Allerede nu ser vi meget hurtig trafik når bilister vælger at skyde genvej ved at dreje til venstre ad godthåbsvej, ned af vendsysselvej, for at ende i krydset sallingevej/rebildvej. Som jeg forstod det til borgermødet, er planen at beholde venstresving forbudt ved frederiksgårds alle', som jeg ser det er det med ekstrem stor sandsynlighed at det vil foresage en meget stor øget mængde trafik, samt meget hurtigkørende trafik og slitage på vores private fællesveje .. Et urimelig farligt og dumt projekt et sted hvor der både ligger institutioner, skole og er dejlig mange legende børn! Derudover så at bygge i fire etager, for stort og alt for langt ud over byggelinie, er en øjebæ og en katastrofe kosmetisk for området! Og i strid med byplan for området! Hvad angår supermarkeder, har vi allerede nu tre liggende indenfor ca. 500 meter, super best, Irma og døgn netto, hvilket er rigeligt. Skal jeg bruge en fakta kan jeg smutte de 500 meter ned på sallingevej, eller en netto så 500 meter længere ned ad godthåbsvej, hvor der desuden også på halvvejen ligger en spar købmand. Nej vi har ikke brug for et supermarked mere! Ungdomsboliger med tagterasse er respektløst mod os naboer. Weekend fester vil være en selvfølge i ungdomsboliger, men en kæmpe gene for naboer. Alt i alt bliver jeg trist over at bo i Københavns kommune , hvor man viser sig at være så ligeglad med hvilket område man bygger i, og det økonomiske aspekt vægter højest!
Læs høringssvar fra Katja Line Jensen
Indsendt af:
Beboerne på Himmerlandsvej 15 og Frederiksgårds Alle 6, 2720 Vanløse
Dato: 28. august 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Beboerne på Himmerlandsvej 15 og Frederiksgårds Alle 6, 2720 Vanløse
Indsendt af:
Hasse Løfberg
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
6
By:
Grøndalsvænge Vanløse bydel
Postnr.:
2400 København NV
Det er en dårlig ide at bygge så mange ungdomsboliger , og vi har nok dagligvareforretninger. Lad det være som det er .
Læs høringssvar fra Hasse Løfberg
Indsendt af:
Povl Erik Jensen
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Forslaget bør forkastes af Borgerrepræsentationen, da dets fordele, ungdomsboliger, ikke opvejer dets ulemper, trafikproblemer, støj, mangel på parkeringspladser, pres på dagligvarebutikkerne (både den nye og de eksisterende) og bortfald af specialbutikker m.fl. og det lille torv. At der er mangel på ungdomsboliger i København er indlysende, men 43 nye boliger (53 nye ungdomsboliger i forslaget og bortfald af 10 eksisterende boliger i den bygning, der skal nedrives) er nærmest betydningsløst i forhold til det store antal, der er behov for. Se vedhæftede fil for uddybning.
Læs høringssvar fra Povl Erik Jensen

Sider