Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - lokalplan nr. 502
Oprettet:
3. september 2013
Svarnummer:
34
Indsendt af
Leis Lomholt
Postnr.
2710
By
Vanløse
Høringssvar
Høringssvar til
"GODTHÅBSVEJ
Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg"
Hermed min indsigelse mod ændringen af lokalplan "Byplan nr. 85"
På side 8, 1. afsnit, skriver forfatterne til forslaget, at "Inden for disse rammer er der mulighed for at opføre en bebyggelse, der skal skabe en god helhed med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske miljø med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden"
På side 10, 1. kolonne, 2. afsnit "København skal fremstå med en blanding af gamle og nye bygninger med bæredygtig arkitektur, der skal kunne tilbyde faciliteter til et mangfoldigt byliv"
2. kolonne, 2. afsnit : "... en balanceret boligpolitik, .... . København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster"
På side 12, 1. afsnit: "Her er der et lokalt og charmerende handelsområde med en markant historisk kvalitet og identitet"
Blot nogle eksempler på forfatternes glimtvis udmærkede beskrivelser af vores kvarters meget værdifulde og bevaringsværdige egenart.
Yderst beklageligt - nærmest helt uforståeligt - at I har valgt helt at bortse fra denne. Jeres tiltag virker som en stærkt angreb på et område, som er særdeles velfungerende.
Lobbyisterne har haft kronede dage på Københavns Rådhus.
Arkitekturen
Når der bygges nyt, må man naturligvis forvente ændringer, men til det bedre - mindst til et kvalitetsmæssig højnelse af kvarteret.
MASTODONTEN på hjørnet af Godthåbsvej og Frederiksgårds Allé er markant større, højere og umådelig grim i forhold til de meget typiske, charmerende, varierede og lave bebyggelser i kvarteret.
Det er lykkedes de omtalte lobbyister at få overtalt de ansvarlige til at fx ganske overse, at et meget karakteristisk træk ved omgivelserne er tegltagene. Jeg henviser til jeres forside, hvor dette fremgår med al ønskelig tydelighed. Mastodontens f l a d e tage er beskæmmende skæmmende.
"Randbebyggelsen" skaber endnu en blandt mange triste, kedsommelige, charmeforladte indfaldsveje til Centrum.
Indkøbsmuligheder
De fleste af høringssvarene har påpeget, at der er rigelige og gode muligheder for indkøb, således som blandingen af udbud er i dag.
Kun dette : Københavns Kommune har i årevis talt for. at de små nærbutikker skal bevares. Hvad er der sket ?
De mange høringssvar har alle forholdt sig til de mange eksisterende og varierede udbud i kvarteret.
Jeg vil derfor her nøjes med at tilslutte mig dem.
Boliger
Selvklart skal der skabes ungdomsboliger i København. Der er i kvarteret mange gode ubebyggede områder, som vil være velegnede, og som giver mulighed for et større antal af sådanne boliger. 53 boliger rækker som en skrædder i helvede, og er næsten en fornærmelse mod de mange boligsøgende studerende.
Tænk jer dog om, og lyt til sund fornuft i stedet for.
Hvad med de beboere, der kommer til at stå uden bolig? Genhusning - ja, hvis de har boet der mere end 2 år - og til hvilke priser?
Også i beboerskaren er der stor variation og kvalitet - de er også med til at højne vores kvarter.
Støjgener og Parkering
Også disse er behandlet så indgående i de mange høringssvar, at jeg her nøjes med at tilslutte mig dem.
Vejudvidelseslinier
På side 22 fremgår det af "Tegning nr. 2", Vendsysselvej og Himmerlandsvej i det berørte område skal udvides væsentligt.
Haverne foran bebyggelsen "Vendsysselhus" forsvinder, haverne foran husene på sydvestsiden indskrænkes, fortovet ved IRMA forsvinder.
Haverne foran husene på Himmerlandsvej på nordøstsiden forsvinder, og på sydvestsiden indskrænkes en del af haverne.
JEG MÅ PÅ DET KRAFTIGSTE GØRE INDSIGELSE MOD DISSE OVERGREB.
Leis Lomholt
Vendsysselvej 13, st.tv.
2720 Vanløse