Vesterbrogade 107c

Ansøgning om tilladelse til at opføre en ny bygning med 8 beboelseslejligheder og 2 butikslejemål

Høringsfrist:

19. januar 2016
Indsendt af:
Christian Teisen
Dato: 20. januar 2016
Svarnummer:
345
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg går ind for at bevare Vesterbrogade 107c. ZP
Læs høringssvar fra Christian Teisen
Indsendt af:
Morten Hansted
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
344
By:
København V
Postnr.:
1620
Isoleret set er Vesterbrogade 107 C ikke nogen pryd. Men dens eventuelle nedrivning må ses i sammenhæng med, hvad der i øvrigt skal ske med området. Her tænker jeg også på bygningerne langs Enghavevej: Motorius mv. Jeg har i dag forgæves forsøgt at få svar fra kommunen på, hvad den samlede plan for området er, og hvordan det foreslåede byggeri påvirker mulighederne for at bevare de øvrige bygninger bagved. Der er jo tale om et sjovt "Olsen Bandeagtigt" område, som nødigt skulle forsvinde. Da det ikke har været muligt at få oplysninger om den samlede plan for området, og da det ikke fremgår af denne side heller, skal jeg derfor henstille til, at høringen går om. Således at man kan tage stilling til en samlet plan for området.
Læs høringssvar fra Morten Hansted
Indsendt af:
Wilfred Wagner Tarding
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
343
Virksomhed / Organisation :
KLD Repro
By:
København
Postnr.:
1307
Som lejer af lokale på pågældene adresse vil jeg gerne gøre indsigelse og på det kraftigeste fraråde nedrivning af Vesterbrogade 107C/D Karreen er en arkitektonisk perle og et vidnesbyrd om det gamle Vesterbro, der sammen med de sidste billige atteliere med kakkelovn og koldtvand snart vil tilhøre fortiden -sammen med den gamle by-ånd. Bygningen er blevet ladt i stikken af ejerne, der kun synes at have haft profit for øje og overladt dets forfald til brugerne, der gennem årene har måtte lappe efter bedste formågen. Jeg er rørt over de mange smukke høringssvar som jeg håber kommunen vil tage i betragtning. huset bør bevares, som attelier eller ej - men stål og glas har vi nok af, nej tak. Hilsen Wilfred Wagner Tarding
Læs høringssvar fra Wilfred Wagner Tarding
Indsendt af:
Jacob HøjmannChristensen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
342
By:
Kbh Vesterbro
Postnr.:
1673
Vedr. Vesterbrogade 107C. Venligst Ikke flere beton-klodser der skygger for solen, mikset ind ved historisk byggeri. -Der må være nok steder til den slags andensteds. Det ville være en skændsel at smadre en gammel bydel totalt. Nej Tak til nedrivningen. Jacob HC.
Læs høringssvar fra Jacob HøjmannChristensen
Indsendt af:
René Bové Andersen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
341
By:
København V
Postnr.:
1704
Man skal ikke altid bevare bare for at bevare. Men her er man ved at gøre i nælderne. Det er et unikt lille restområde af stor byhistorisk relevans, man her vil fjerne til fordel for et kedeligt og tidstypisk fuldstændig uinspirerende og kønsløst nybyggeri. Det er så trist, at alle de små "skæve" pletter i København hastigt svinder ind. Stik nu for hulen grådigheden i lommen og lad stedet overleve. Det vil klæde alle parter. Med venlig hilsen René Bové Andersen
Læs høringssvar fra René Bové Andersen
Indsendt af:
Julie Køie
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
340
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1903
Bevar 107 på Vesterbrogade og giv de næste generationer mulighed for at se vores københavnske kulturhistorie igennem arkitekturen og de forskellige byggestile, der er repræsenteret på Vesterbro. Vesterbro bydel gik gennem store forandringer under byfornyelsen, der i store træk har ændret Vesterbros arkitektoniske udtryk - og et initiativ som dette vil sende et yderligere signal om at man i kommunen ikke er interesseret i at bevare vores fælles byhistorie med plads til alle, men mere interesseret i at få en bedre kvadratmeterpris?
Læs høringssvar fra Julie Køie
Indsendt af:
Jørgen Teller
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
339
By:
København V
Postnr.:
1720
vedr. Vesterbrogade 107c. Jeg protesterer imod nedrivning af vedr. Vesterbrogade 107c. Vesterbro og København sukker efter at den form for bygninger bliver vedligeholdt og estimeret. Der skulle være masser af plads til at leje med spændende arkitektur ude på Carlsberg, i Ørestaden. Den nye bygning er måske fix nok i sig selv. Men den skær klart i øjnene i sammenhængen. Man skal kun få hundrede meter længere ud af Vesterbrogade til nr. 121 for at se hvordan golde "nye" materialer bringer en tung ligegyldighed ind i byen. Bemærk at der er mange glade mennesker der bor i Vesterbrogade 107c !!!! Lyt til dem;)
Læs høringssvar fra Jørgen Teller
Indsendt af:
Thomas Elgaard
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
338
By:
København N
Postnr.:
2200
Det burde tages til seriøs eftertragtning, at finde en alternativ mulighed end at nedrive det kæmpe stykke dansk/Vesterbro historie, ud fra alle de indsigelser der er forelagt denne sag.
Læs høringssvar fra Thomas Elgaard
Indsendt af:
Anna Louise Kemp Brakchi
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
337
By:
Præstø
Postnr.:
4720
Er simpelthen rystet over, at det overhovedet kan komme på tale, at fjerne dette fantastiske stykke historie fra Vesterbro.
Læs høringssvar fra Anna Louise Kemp Brakchi
Indsendt af:
Mogens Henrik Sørensen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
336
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
(privat)
By:
København
Postnr.:
1620
Som andelshaver i Andelsboligforeningen Vesterbrogade 120, der er direkte berørt af planerne for Vesterbrogade 107C, ønsker jeg at bestride, at kommunen har overholdt Forvaltningslovens § 19, stk. 1. På Københavns Kommunes høringsportal fremgår det, at ”de ejere, beboere og virksomheder i området, som Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet er direkte berørt af det ansøgte projekt, har modtaget et høringsbrev, idet de betragtes som parter i sagen jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.” Kommunen har her, efter min mening, foretaget et væsentligt fejlskøn ved ikke at have orienteret beboerne på andre del af Vesterbrogade direkte. Jeg vil tage afsæt i vores egen forening: Vesterbrogade 120 er, som en lang række andre ejendomme på Vesterbrogades nordside fra Kingosgade til Sundevedsgade, påvirket af planerne i kraft af forventelig tab af herlighedsværdi, forringet lysindfald og øget belastning af gårdmiljøet. For det første indebærer planerne, at udsigten til et historisk interessant og æstetisk behageligt byggeri, dybe kig til gårdmiljøet, såvel som horisontkig mod ØSØ til Amager (*), efter planerne erstattes et historieløst og påtrængende byggeri, der effektivt fjerner de hidtidige udsigtsmuligheder og gør indtrykket af gaden mindre indbydende. For det andet vil lejligheder på den nævnte strækning alle i forskellig grad være påvirket af forringet lysindfald, afhængigt af årstid og klokkeslæt. For det tredje betyder en øget bebyggelsesprocent i området en øget belastning af gårdmiljøet i Gårdlauget Gule Hest. Vores gård, der er en af de få tilbageværende åbne grønne baggårde i området, strækker sig fra Sorte Hest til Kingosgade. På grund af erhverv i baghusene, kan gården ikke lukkes af og den betragtes derfor af flere som en privat drevet offentlig park, der er vældig populær hos kvarterets hundeluftere (kig først, før du sætter dig på græsset), porthandlere og unge i nattelivet i kommunens partyzone rundt om Sundevedsgadekaréen. Gården vil være nærmeste tilgængelige grønne område for det forøgede antal beboere af 107c og det kan ikke undgå at føre til endnu mere trafik. Ved ikke at have orienteret alle områdets direkte berørte beboere om planerne for Vesterbrogade 107c, har kommunen overladt det til tilfældighederne, om alle berettigede indvendinger i sagen bliver gjort gældende inden en beslutning. (*) Se vedlagte billeder, hvor Radisson-bygningen helt ude ved Amagerbro klart kan ses fra Vesterbrogade 120 4 TV … endnu! PS: Mindes stadig med glæde en 90’er video/digt/strubesangsperformance i trappeopgangen til 107c 1. sal. Husker jeg ret, var det en tidlig optræden v. kunstneren Jomi Massage, men under alle omstændigheder kan jeg støtte andres bemærkninger om, at lokaliteten både har kulturhistorisk og nutidskulturel betydning. Den bør af mange grunde ikke røres, men tværtimod kræves vedligeholdt for eftertiden.
Læs høringssvar fra Mogens Henrik Sørensen
Indsendt af:
Maj-Britt Ingemann
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
335
By:
København V
Postnr.:
1620
Først lidt historie: Vesterbrogade 107 er en af de få bygninger, som viser, hvordan Vesterbro så ud i 1800-tallet og viser hvordan byen så ud - før byfornyelsen og moderniseringen tog overhånd (se tidligere indlæg). Selv har jeg været nabo til ejendommen siden 1967,og ved, at ejendommen i dette tidsrum aldrig - som i ALDRIG - er blevet vedligeholdt. Derfor er det en af de få ejendomme i København, som stadig har koldt vand og toilet i gården. Og måske man fremover skulle se med mere kritiske øjne på ejere, som bevidst ikke renoverer - men venter på bedre priser? Dermed ikke sagt, at det ikke er bevaringsværdigt - ikke blot historisk, men også for stadig at kunne opleve, hvordan Vesterbro så ud i "gamle dage". Jeg er klar over, at km2 priserne i København - og specielt på Vesterbro - er steget meget, og at det derfor ikke er rentabelt at have en bebyggelse centralt beliggende i et eftertragtet område, som udover at være svært misligeholdt (måske lidt med vilje?) ikke "tjener" huslejen ind. Når det er sagt, så er jeg overrasket over, at arkitekterne ikke har taget de omkringliggende ejendomme med i overvejelserne, da der skulle sendes forlag ind. En glas og stålbygning falder meget dårligt i "hak" med de omkringliggende bygninger - og sådanne bygninger har vi rigeligt af på Amager, i Ørestaden og i det nye byggeri ved Carlsberg. Og det jeg ser i planerne er endnu en omgang luksuslejligheder, som sikkert kommer til at koste mellem kr. 15-20.000 pr. måned. Og så er vi igen igang med en beboerfornyelse og ikke en byfornyelse! Det mindste man kunne have gjort var at kreere en bygning, som falder ind i det omliggende - og som ikke tager alt lys mod Vesterbrogade. Derudover er min anke, at Købehavns Kommune ikke mangler (flere) dyre boliger - men desperat mangler små lejligheder - både til studerende og enlige - og til en husleje, som er til at betale, når der kun er én indtægt til at dække den. Samtidig vil de altaner/terrasser, som set i planerne være til irritation for både 105 og 109 og andre, da der vil være "kig" til de ejendomme, som vinkler ind i gården, samt ejendommene i Sundevedsgadekarreen. HVIS der skulle bygges - skal det være så det passer til de omkringliggende bygninger, altså samme byggestil - med mindre lejligheder, som kan betales med én indtægt - som ikke er højere, end de eksisterende bygninger og i stil hermed - med bevaring af de bygninger i baggårdene, som lægger lokale til små iværksættere. - altså bevaring af det lokale islæt - samtidig med, at der bliver bygget til almindelige borgere med en normal indkomst.
Læs høringssvar fra Maj-Britt Ingemann
Indsendt af:
Allan Normann Larsen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
334
By:
København N
Postnr.:
2200
Til rette, Vi har et ansvar for at skabe en fremtid for København - historisk, kulturelt og rent arkitektonisk - som man kan være stolt af, men i høj grad også er med til at bidrage til byen i fremtiden. Deri hører naturligvis, at vi skaber nutidig arkitektur der er med til at tegne byen og dennes kultur i fremtiden. Men her er der en gammel del af Vesterbro som aldrig kan blive genskabt - det er vigtigt at bevare! Det er ikke fordi det er gammelt, en form for nostalgi eller slumromantik, men fordi der bare ikke er særligt mange af de gamle bygninger tilbage - og det forslåede nybyggeri er i et område, som jeg mener skal bevares for fremtidens skyld. Jeg håber ikke at man vælger at rive denne del af Vesterbro og København ned.
Læs høringssvar fra Allan Normann Larsen
Indsendt af:
Rasmus troels Jørgensen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
333
By:
København V
Postnr.:
1623
Jeg ønsker at man bevarer så mange af de gamle bygninger på vesterbro som muligt. Der er ikke mange tilbage. Vi skal have steder hvor de kreative miljøer kan blomstre og på den måde præge vores alle sammen's skønne vesterbro. Vi skal give mennesker mulighed for frirum til musik og kultur, hvor det er til at betale en nogenlunde husleje.
Læs høringssvar fra Rasmus troels Jørgensen
Indsendt af:
Anette Waaben
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
332
By:
København K
Postnr.:
1302
Ifølge Københavns Museum er området "... den sidste rest af den form for lavt byggeri med beboelse, småproduktion og værksteder, som tidligere karakteriserede hele Vesterbro.". Det er vigtigt at bevare denne ejendom, så både vi og vores efterkommere kan se, hvordan det oprindelige Vesterbro så ud. En 5 etagers ejendom med parkeringspladser kan ligge et hvilkett som helst andet sted. .....det ville være synd og skam at rive et byggeri af historisk værdi ned, for at give plads til noget så kønsløst.... Bevar bygningen Vesterbrogade 107C til glæde for os og eftertiden.
Læs høringssvar fra Anette Waaben
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
331
By:
København V
Postnr.:
1620
Det må i ikke gøre.
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved
Indsendt af:
Lars Hummelshøj
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
330
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Man kan bygge fem etagers beton, glas, og stål hvor som helst, hvorfor skal man død og pine rive den sidste rest af sin tid ned her. Det er hovedløst og historieløst. Når skaden først er sket, er det uigenkaldeligt for sent. Besind jer nu!
Læs høringssvar fra Lars Hummelshøj
Indsendt af:
Frans Bølling
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
329
Virksomhed / Organisation :
the otherworld
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Baggården Vesterbrogade 107 med både baghus b og c er et af byens ældste, klassiske steder for skabende liv i byen. Tæt pakket med minder og historier, og fungerer rigtigt godt i sammenhæng med omgivelserne. Et nyt, stort byggeri vil u-undgåeligt tage liv og historie ud af byen, og tilføje til gentrificeringen.
Læs høringssvar fra Frans Bølling
Indsendt af:
Anne Hasselmann
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
328
By:
Alicante
Postnr.:
03540
Generelt er det meget trist at ældre bygninger med stor arkitektonisk værdi erstattes med nye betonkonstruktioner. Er det da ikke muligt at restaurere det bestående?
Læs høringssvar fra Anne Hasselmann
Indsendt af:
Jeppe Kamstrup
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
327
By:
København V
Postnr.:
1720
At fjerne en bygning så særegen og så vigtig for at forstå vesterbros udvikling virker vanvittigt, når man ser på byens udvikling. Vi bør i særdeleshed værne om de lokalhistoriske områder som vi fortsat har en mulighed for at gemme til eftertiden. At fjerne Vesterbrogade 107c for at erstatte bygningen med det foreslåede er at berøve eftertiden for et blik ind i et andet København til fordel for at skabe boliger uden nogen specifik kulturel værdi for byen. Dertil har vi Ørestaden. Jeppe Kamstrup.
Læs høringssvar fra Jeppe Kamstrup
Indsendt af:
Rasmus Mulvad
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
326
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
Jeg skal hermed gøre indsigelse mod, at huset Vesterbrogade 107C skal rives ned.
Læs høringssvar fra Rasmus Mulvad
Indsendt af:
Jakob Caspersen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
325
By:
København NV
Postnr.:
2400
De gamle bygninger fortæller om Vesterbros barndom efter voldenes fald. Gennem saneringer i bydelen er størstedelen af Vesterbros bygninger af denne karakter forsvundet. De tidligere saneringer var nødvendige for, at bydelen kunne udvikle sig. Nu er der imidlertid kun rester tilbage, og de er en væsentlig del af Vesterbros kulturarv. Ikke alene vil en nedrivning af nævnte bygning ødelægge denne kulturarv; opførelsen af (endnu) et moderne betonbyggeri vil skæmme de tilbageblivende ældre bygninger i området betragteligt. Mvh. Jakob Caspersen cand.mag i historie
Læs høringssvar fra Jakob Caspersen
Indsendt af:
Michael Maretti
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
324
By:
København S
Postnr.:
2300
Den planlagte nedrivning af Vesterbrogade 107C er i mine øjne en forkastelig idé, der vil være første store skridt imod en total sletning af et uvurderligt stykke Vesterbro-, københavner- og landshistorie. Området fra Sundesvedsgade til Vesterbrogade er den sidste lille levende rest af et unikt stykke kulturhistorie, som er spækket med små værksteder, historiske restaurationer, skæve butikker og et inspirerende musikalsk miljø. De historiske industri- og beboelsesejendomme (inklusiv Vesterbrogade 107C) er ikke bare bevaringsværdige for deres mangeårige historie og af arkitektoniske grunde. De er grundlaget for hele det skæve, spændende og altomfavnende miljø, som Vesterbro har brystet sig af at kunne rumme. Vælger man at erstatte bygningerne med kønsløse betonejendomme, frygter jeg, at et ligeså kønsløst miljø vil opstå i dette område. Dertil kommer, at et stykke arbejderkulturhistorie vil forsvinde for altid. Det bør bevares både for vores egen generations skyld, og de kommende generationer, der stadig vil kunne få et lille glimt af Storm P's barndomshjem, oldefars maskinværksted eller ved selvsyn kan se noget, der minder om Barndommens Gade.
Læs høringssvar fra Michael Maretti
Indsendt af:
Niels West
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
323
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Bjørnstjerne
By:
København V
Postnr.:
1620
Vesterbrogade 107c er absolut bevaringsværdig som et sidste eksempel på den engang udbredte lave bebyggelse på Vesterbrogade. Huset er smukt, og vil kunne efter renovering fremstå som en lille perle i husrækken mellem Enghavevej og Amerikavej. Den meget hyggelige og benyttede passage fra porten Vesterbrogade 107c og ud til Enghavevej bør bevares og istandsættes. Vesterbrogade er på det pågældende sted ikke nogen bred gade, til trods for at det er en hovedfærdseldåre. Lysforholdene er ringere end i København øvrige hovedgader i brokvarterene. Der er ikke behov for et mere lukket gaderum med endnu en høj bebyggelse, med en byggestil, der er stærkt afvigende fra de øvrige ældre huse i området. (Vesterbrogade 110 er fra 1853). Se bare til det grimme hus på hjørnet Enghavevej/Vesterbrogade (Vesterbrogade 105), som er det senest nyopførte, med de grimme vinduespartier, der er helt ude af stil med alt andet i området. Byd ikke områdets beboere mere af den slags.
Læs høringssvar fra Niels West
Indsendt af:
Danielle Jørgrensen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
322
By:
København V
Postnr.:
1620
Kære Kommune Dette indlæg handler ikke så meget om bygningen i sig selv. Om den er grim eller ej er ikke relevant i denne sammenhæng, men det handler om den manglende helhedstænkning som jeg mener I overser ved at erstatte det lille hus med de skæve skorstene, med et nyt etagebyggeri, som lukker karréen og dermed lukker af for den bymæssige historie, der gemmer sig inde bagved, og som 107C sammen med bygningerne på Enghavevej, og hvad der ligger imellem, danner indgangen til – og ikke en helt uvæsentlig en af slagsen. Jeg så jo hellere at I tænkte hele dette område sammen, gav bygningerne en kærlig hånd, åbnede det op så det blev til et offentligt rum og passage i byen og dermed et sted hvor der kunne genopstå noget andet og nyt til gavn for de mange. Ja, så kommer der nogle nye beboere til området, men det er et nålestik ift at efterkomme boligefterspørgslen. Til gengæld har I muligheden for at skabe noget for mange flere hvis I vil, som vil være med til at udvikle Vesterbro gøre det fortsat attraktivt at bo og færdes her og ikke mindst tale til kreativiteten, nysgerrigheden, livsglæden og fællesskabet. Kom nu København! – giv byen den kant I målrettet går efter. Gør også det for 107C og de andre bygninger mellem Vesterbrogade og Enghavevej og brug anledningen til at efterleve jeres egen ambition om skabe byrum til københavnerne.
Læs høringssvar fra Danielle Jørgrensen
Indsendt af:
Jon Refshauge
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
321
By:
København
Postnr.:
1620
I mange år har der været en åben passage fra porten til Vesterbrogade 107C, der fører gennem de historiske baghuse i Hvide Hest, der bl.a. danner ramme om en vigtig del af bydelens musikliv i form af et kendt musikstudie og en rytmisk skole, bag om Tove Ditlevsens Have, og ud på den anden side Enghavevej 6. Dette håber jeg vil blive bevaret vh. Jon
Læs høringssvar fra Jon Refshauge
Indsendt af:
Kim Nicolajsen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
320
By:
København V
Postnr.:
1663
Jeg ønsker ikke det forelagte byggeri gennemført. De sidste rester af den oprindelige bebyggelse på Vesterbro er med til at sikre bydelens arv til fortiden. De oprindelige bygninger sikre diversitet i gadebilledet så vel som i funktion der er med til at give bydelen sændevide i form og funktion.
Læs høringssvar fra Kim Nicolajsen
Indsendt af:
Christopher Lund Christiansen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
319
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Vesterbrogade 112 & 112 A-C
By:
København V
Postnr.:
1620
På vegne af bestyrelsen for Andelsboligforeningen Vesterbrogade 112 & 112 A-C vil jeg gerne gøre indsigelse imod det det skitserede forslag til opførelse af ny ejendom i forhuset Vesterbrogade 107C, da vi ensstemmigt vurderer, at det: - vil lukke væsentligt af for lys i gaden i vintermånederne, herunder henligge det meste af forhuset i Vesterbrogade 112, og dele af Vesterbrogade 110 og 114, i skygge mange timer hver dag; - ikke har tilstrækkelig sammenhæng med de øvrige bygninger i gaden med hensyn til byggestil, højde, tagform, vinduer mv.; - ikke i tilstrækkelig grad redegør for materialevalg og detaljer, der gør det muligt at bedømme, hvordan facaden kommer til reelt at se ud, herunder hvordan den kommer til at se ud på sigt, når den ældes. Foreningens bestyrelse bakker naturligvis op om, at kommunen vil give tilladelse til opførelse af flere boliger på Vesterbro, men henstiller til, at det sker med respekt for bydelens historie, identitet og muligheder for bl.a. at skabe grønne forbindelse og gode rammer for handel og kultur i området. Vesterbrogade er både en historisk gade og et af Københavns hovedstrøg, og på væsentlig måde med til at profilere København som turistby. Vesterbrogade forbinder Rådhuspladsen, Tivoli og de store hoteller omkring Hovedbanegården med de mange caféer, restauranter, musiksteder og rekreative områder på det ydre Vesterbro i Enghavekvarteret og Carlsbergområdet, og videre med Frederiksberg Slot, Søndermarken og Zoologisk Have. I mange år har der været en åben passage fra porten til Vesterbrogade 107C, der fører gennem de historiske baghuse i Hvide Hest, der bl.a. danner ramme om en vigtig del af bydelens musikliv i form af et kendt musikstudie og en rytmisk skole, bag om Tove Ditlevsens Have, og ud på den anden side Enghavevej 6. Vi henstiller til, at adgangen til denne passage søges bevaret, og at de muligheder, den repræsenterer for at skabe grønne forbindelser og adgang til unikke byrum i kvarteret, bliver udnyttet. På vegne af bestyrelsen for Andelsboligforeningen Vesterbrogade 112 & 112 A-C.
Læs høringssvar fra Christopher Lund Christiansen
Indsendt af:
Laura Thomsen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
318
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er imod nedrivningen af bygningen.
Læs høringssvar fra Laura Thomsen
Indsendt af:
Nicolai Windfeld Mathiasen
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
317
By:
kbh V
Postnr.:
1620
Jeg er bekymret over indbliksgener i mit hjem, da altanerne vil ligge højt nok til dette. Hvis dette bliver tilfældet, vil det have konsekvenser for privatlivets fred! Jeg er desuden utilfreds med eventuelle skyggegener i vores gård, som allerede er meget omringet af høje bygninger. Som beboer i området, kan jeg ikke forstå at man fra Københavns Kommunes side ikke benytter muligheden for at værne om en række unikke bygninger, som har historisk værdi.
Læs høringssvar fra Nicolai Windfeld Mathiasen
Indsendt af:
Rose Eken
Dato: 19. januar 2016
Svarnummer:
316
By:
København
Postnr.:
1620
Som tidligere beboer af ejendommen 107C og nuværende beboer i ’Gule hest’, Vesterbrogade 120 vil jeg gerne gøre stærk indsigelse imod nybyggeriet på Vesterbrogade 107C. Det er helt ubegribeligt for mig som Københavner, at Københavns Kommune i årevis har ladet bygning forfalde for nu at have grund til at rive den ned og give tilladelse til endnu hus af glas og beton - et nybyggeri, der på ingen måde virker tænkt ind så det passer arkitektonisk eller stemningsmæssigt i kvarterets særegne og oprindelige bygninger. Hvorfor bliver huset ikke fredet og restaureret og brugt til noget alment nyttigt for folk, eller et kultursted. En ny afdeling på Rytmisk Center eller lignende? Eller i det mindste boliger?
 Hvorfor vågner Kommunen først op nu? Som beboer i området gennem de sidste 25 år er jeg stærkt modstander af at dette nybyggeri som ikke kun vil fjerne den sidste rest af det gamle vesterbro og skæmme vores gade med et helt upassende boligbyggeri. Man sig selv - hvornår gør Kommunen ikke noget for at bevare byens skævhed – hvorfor skal alt blive koldt og glat og kedeligt. Hvorfor er der ikke plads til variation længere. – og ikke mindst hvorfor ikke bevare noget af byens historie? 
hvorfor har kommunen ladet denne gamle bygning forfalde og ikke forsøgt at redde den i tide? - Resten af området er jo byfornyet for længst!! Et nybyggeri i 107C vil blive endnu en skamplet på forfejlet bygge-, bolig og arkitekturpolitik i København. Bevar vores smukke by, og tillad variation og historie. Byg nyt og smukt, der hvor det passer. Men bevar bygningen på Vesterbrogade 107C. Rose Eken
Læs høringssvar fra Rose Eken

Sider