Københavns Kommune får ny høringsportal

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

”Nyd livet, københavner”

Vi vil gerne have dine bud på, hvordan vi sikrer alle københavnere en bedre livskvalitet og lige muligheder for at leve et godt og langt liv.

Høringsfrist:

26. februar 2015

Indsendt af:

Indre By Lokaludvalg

Dato: 26. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Indre By Lokaludvalg

By:

København K

Postnr.:

1466

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har den 6. januar 2015 bedt lokaludvalget om et høringssvar om Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’ og handleplaner. Borgerdialog: Lokaludvalget har ikke haft borgerdialog om sagen, men har overfor borgerne annonceret muligheden for at kommentere sagen på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning: Lokaludvalget bemærker med tilfredshed, at udkastet til sundhedspolitikken lægger op til brede samarbejder, der også omfatter miljø, støj og luftforurening, byens fysiske indretning og tilgængelighed i byen, som er væsentlige udfordringer for borgere i Indre By. Udkastet til en ny Sundhedspolitik skal også overordnet roses for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på tværs af kommunens forvaltninger. Endelig skal udkastet roses for tiltagene i forhold til psykisk sundhed. Lokaludvalget foreslår, at der opstilles succeskriterier for de foreslåede initiativer. Fokus på ældres sundhed: Indre By Lokaludvalg ser gerne, at kommunen i en kommende sundhedspolitik fastholder et fokus på ældres sundhed. Også ældres sundhed og adgang til sundhed er et område, der kalder på en indsats på tværs af forvaltningerne, f.eks. ved påny at sikre gangbesværede bekvem adgang med offentlig transport til de mange speciallæger i Middelalderbyen, der er blevet besværliggjort ved nedlæggelsen af linje 11A. Forebyggelsescenter Østerbro/Indre By: Indre By Lokaludvalg savner en angivelse af, hvordan de kommunale forebyggelsescentre tænkes i sammenhæng med den kommende sundhedspolitiks vægtning af en forebyggende indsats. Indre Bys borgere betjenes i dag af Forebyggelsescenter Østerbro, der aktuelt ligger i Ryesgade, men som senere flytter tilbage til Vordingborggade. Forebyggelsescenteret på Vordingborggade er vanskeligt tilgængeligt for mange borgere i Indre By. Indre By Lokaludvalg ønsker, at der etableres et forebyggelsescenter i selve Indre By, eller at nogle af Forebyggelsescenterets tilbud om rådgivning og kurser også tilbydes i Indre By for at gøre dem lettere tilgængelige for bydelens borgere. Hvis forebyggelsescentrenes tilbud skal være tilgængelige for alle kommunens borger, er det afgørende, at forebyggelsescentrenes tilbud fremadrettet også tilbydes uden for almindelig arbejdstid, så også erhvervsaktive borgere kan gøre brug af dem. Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018: Indre By Lokaludvalg er glad for, at kommunen vil gøre en særlig indsats for at bekæmpe misbrug af alkohol og stoffer de kommende tre år, og at der herunder vil blive gjort en indsats for at færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer. Unges problemer med alkohol og stoffer oplever vi på allernærmeste hold i Indre By, hvor den høje koncentration af alkoholbevillinger samt den øgede tilgængelighed af alkohol for de helt unge i form af døgnåbne kiosker med alkoholsalg og discountbarer fremmer en uhæmmet og usund alkoholkultur blandt unge. Unges alkoholkultur i nattelivet er dog meget fraværende i handleplanen. Lokaludvalget beder forvaltningen konkretisere, hvordan man vil opnå mål for indsatsen i forhold til misbrug af alkohol og stoffer. I bilagsmaterialet ”Videnspapir om alkohol of stoffer” nævnes fire evidensbaserede indsatser mod misbrug (s. 7): • Begrænsning af tilgængeligheden af alkohol • Håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning • Kort rådgivende samtale • Alkoholbehandling Indre By Lokaludvalg bemærker, at der i handleplanen ikke lægges op til at arbejde med de to første punkter, der netop angår nattelivet. I den skitserede handlingsplan savner Indre By Lokaludvalg derfor en indsats rettet mod det københavnske natteliv, og vi foreslår, at der her lægges en væsentlig, tværgående indsats, som inddrager relevante forvaltninger i arbejdet, og som søger at sætte begrænsninger på antallet af steder og antallet af dage og timer, hvor der sælges alkohol, samt håndhæve lovgivningen om forbud mod salg og udskænkning af alkohol til unge og udskænkning til personer, der i forvejen er berusede, der i videnspapiret nævnes som henholdsvis indsatser med ”god effekt” og et ”centralt håndtag. Lokaludvalget har noteret sig, at alkoholforbruget i Indre By er forholdsvis højt. Derfor samarbejder lokaludvalget gerne med forvaltningen om borgerdialog i Indre By om handleplanen vedrørende misbrug af alkohol og stoffer. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand

Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Indsendt af:

Østerbro Lokaludvalg

Dato: 26. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar vedr. ny sundhedspolitik "Nyd livet, københavner" Østerbro Lokaludvalg har ikke yderligere kommentarer til høringen, dog mener lokaludvalget at kommunen burde skilte mere med, at behandling til de berørte grupper er gratis. Med venlig hilsen Axel Thrige Laursen Ff. Østerbro Lokaludvalg og Allan Marouf Ff. Fagudvalget for social og sundhed

Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Jan malinowski

Dato: 26. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Jan Malinowski

Dato: 26. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Christianshavns Lokaludvalg

Dato: 26. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Christianshavns Lokaludvalg

By:

København K

Postnr.:

1466

Christianshavns Lokaludvalg hilser udkastet til Københavns Kommunes sundhedspolitik ’ Nyd Livet københavner’ for perioden 2015 – 2025 meget velkommen inkl. de meget ambitiøse tiltag, herunder: • Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2025 • Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2025 • Forslag til indsatser til fremme af mental sundhed i København. Det er positivt, at sundhed allerede tænkes ind fra barndommen og følges op, således at det bliver muligt at fange eventuel dårlig trivsel i opløbet eller i det mindste inden det bliver for sent. Det er også meget vigtigt at prioritere de unge med hensyn til tiltag mod diverse misbrug, dog skal tilbud til ældre ikke glemmes. Det ses ofte, at det kan være svært at få indkredset syge og ensomme borgere, idet de ofte isolerer sig og ikke har overskud til at se situationen i øjnene. Hvordan kan disse borgere kan nås? Og kan forebyggelsescentrene håndtere alle disse opgaver? Der er ofte pæn afstand til forebyggelsescentrene, hvilket kan virke uoverskueligt for ressourcesvage borgere. De ressourcestærke skal nok finde derhen og trække på tilbuddene. Det er også vigtigt, at der er fokus på den forebyggende og den vedligeholdende (ikke kun genoptræning) træning, og her ser lokaludvalget gerne, at der til pensionister og efterlønnere gives fribillet eller reducerede priser til aktiviteter, der dækker borgerens behov og interesse, hvilket f.eks. kunne være fitness, folkedans, yoga, stavgang, svømning osv. Samt at dette kan ske uden visitering. At forhøje priserne på adgang til svømmehaller og måske oven i købet begrænse adgangen til begrænsede tidsrum i døgnet synes ikke umiddelbart at være vejen frem. Det er dyrt at have en kronisk sygdom, som ofte kan kræve særkost og motion og hvor det sociale samvær er meget vigtigt. Omkring bedre forebyggelse og behandling har vi især noteret os om denne gruppe borgere, at de skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem egen læge, hospital og kommunens tilbud, at tilbuddet gives på det rette sted, og at de får hjælp til selv at kunne håndtere deres sygdom. Udskrivning fra hospital sker i dag langt hurtigere end tidligere og det er bydende nødvendigt at samarbejdet mellem region og kommune fungerer optimalt på dette område. Det er ikke optimalt, at udslusningen af en borger fra hospitalet kan medføre, at borgeren kommer hjem til en ’tom’ bolig uden assistance fra hjemmepleje m.m. til både personlig pleje og til indkøb af mad. Problemet er især akut, hvis udskrivningen sker på en fredag. Generelt er det vigtigt, at der sikres en koordineret indsats uden for mange indgange til forvaltningerne. Det skal i langt højere grad synliggøres, hvilke tilbud der findes og hvor de findes henne. Her vil det være en stor hjælp, om Københavns Kommunes hjemmeside blev gjort mere brugervenlig. Det er også vigtigt, at afstandene ikke er for store, når man selv skal befordre sig til de forskellige lokaliteter. Hvis man mener det alvorligt med sundhedspolitikken, således at det ikke blot skal forblive en vision, men også udmøntes til virkelige handlinger, så skal der sikres de nødvendige ressourcer, både kvalitativt som kvantitativt. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand

Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg

Indsendt af:

Cyklistforbundet, København

Dato: 25. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Cyklistforbundet, Københavns afdeling

By:

København K.

Postnr.:

1362

Se vedhæftede høringssvar: Høringssvar til Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015 - 2025 fra Cyklistforbundet, Københavnsafdelingen Cyklistforbundet, Københavns Afdeling har med interesse læst det spændende og visionære forvaltningstværgående debatoplæg til høring om Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025. Det skuffer os dog, at hverdagscykling og begrebet alle børn cykler ikke har en meget mere tydelig plads i oplægget. Det er to fokuspunkter blandt flere, som Cyklistforbundet og Københavnsafdelingen prioriterer meget højt. Hverdagscykling er sundhedsfremmende I flere sundhedsundersøgelser er det allerede fastslået, at man kan dø af passivitet, og at en daglig cykeltur eller gåtur på bare 20 minutter kan betyde forskellen mellem liv og død. Man behøver ikke ”dyrke” motion eller bruge penge på motion, men blot gøre cykling til og fra de daglige gøremål til en rutine eller god vane. Daglig cykling året rundt forebygger hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes 2, kræft og demens, og det styrker immunforsvaret, ligesom det giver psykisk overskud og generelt bedre livskvalitet og livsforlængelse. Ifølge Den Nationale Cykelstrategi – Danmark op på cyklen - udsendt af Transportministeriet i juli 2014 er daglig cykling så sundt, at det ligefrem genererer 7 kr. til det danske samfunds sundhedsøkonomi pr. kørte cykelkilometer, fordi hverdagscyklister har mindre behov for at bruge sundhedssystemet end andre. Det finder vi må give så meget stof til eftertanke, at hverdagscyklisme for både børn og voksne helt naturligt hører hjemme i en sundhedspolitik for Københavns Kommune. København som verdens bedste cykelby Dertil kommer, at kommunen oven i købet har ambitioner om at blive verdens bedste cykelby. En ambition som Cyklistforbundet bakker fuldt op om. Selvom mange flere københavnere end borgere i andre kommuner cykler dagligt, er der rigeligt plads til forbedringer. Og det er vel heller ikke så ringe, hvis København, med øget fokus på cyklismens betydning for folkesundhedsfremme, kommer til at stå som en model, der smitter af ud over kommunegrænsen og endda landets grænser. Lyt til cykelstrategien Den Nationale Cykelstrategi Danmark op på cyklen bygger på tre hovedsøjler, der skal fremme folkesundhed, miljøet og mobilitet og udgør en inspiration til landets kommuner og andre aktører for fremme af det grønne og sundhed. Vi vil derfor opfordre til, at de sundhedsfremmende aspekter i den nationale cykelstrategi tænkes med ind i en sundhedspolitik for København 2015-25. Når kommunen tilbagevendende iværksætter sundhedskampagner imod f.eks. rygning, alkohol, overvægt og for motion og sund kost finder vi det helt naturligt, at man i forlængelse heraf også iværksætter kampagner for hverdagscykling. Cyklistforbundets Københavnsafdeling indgår gerne som partner i sådanne kampagner, der passende kunne skrives ind i en handleplan for fremme af hverdagscykling. Husk også børnene Vi finder det ligeledes særligt vigtigt, at en sundhedspolitik også medtager robuste tiltag for at få alle børn og (deres forældre) til at cykle til skole. Det er en umådelig vigtig investering, idet børn, der tidligt har lært at cykle, ofte vil finde cyklen som en helt naturlig og selvfølgelig transportform resten af livet. Handleplan Konkret vil vi foreslå, at hverdagscykling ikke kun fremstår mere tydeligt i politikken, men at der også udarbejdes en handleplan for fremme af hverdagscykling for børn og voksne med løbende opfølgningstiltag for den tiårige periode. Planen kunne hedde: Flere københavnere – både små og store - op på cyklen. En handleplan for at lokke flere borgere over på cyklen ved at fremhæve dens mange fordele og at Nyde Livet (som er Høringsudkastets overskrift) og køre ud på grønne stier og strand, som jo også findes i København. Med venlig hilsen Cyklistforbundet, Københavns Afdeling København, den 25. februar 2015

Læs høringssvar fra Cyklistforbundet, København

Indsendt af:

Vanløse Lokaludvalg

Dato: 25. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Vanløse Lokaludvalg

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Se vedhæftede

Indsendt af:

Danielle Pröschold

Dato: 24. februar 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

LEV Københavnskreds

By:

København NV

Postnr.:

2400

Kommentarer til udkast til en ny Sundhedspolitik for Københavns Kommune rummer gode tanker og mange hensigtserklæringer, især hvis de, som beskrevet, bliver fulgt op og virkeliggøres. I udkastets afslutning ”Sådan følger vi op” er der to meget positive udmeldinger: ”Derfor igangsætter vi handleplaner på tværs af alle udvalg, der følges op af konkrete initiativer og indsatser, som tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Handleplanerne skal sikre fokus på de faktorer, der påvirker københavnernes sundhed mest, og skabe sammenhængende tilbud og indsatser for københavnerne på tværs af sektorer…... Handleplanerne skal løftes med konkrete budgetønsker, hvorefter indsatserne skal integreres i driften af vores kerneopgaver i hele kommunen.” og ikke mindst udmeldingen: ”Vi vil løbende afholde temamøder på tværs af kommunens politiske udvalg og forvaltninger. Vi vil inddrage borgere, eksperter og samarbejdspartnere, gennem blandt andet arbejdsseminarer og arrangementer, for at få afdækket, hvor udfordringerne er størst, og få input til, hvordan vi løser dem bedst muligt.” Hvis dette bliver ført ud i livet, så er det den rigtige vej med mere ”open public management”. Princippet, at ligestille psykisk og fysisk sundhed, er meget centralt og vigtigt. Mennesker med udviklingshæmning lider i langt højere grad end normalbefolkningen af en eller anden form for psykisk lidelse, ofte flere samtidig. Disse mennesker får imidlertid ikke den hjælp, de har behov for, fordi der ikke er afsat psykiatrisk/lægelig ekspertise til at behandle deres psykiske lidelser. Den eneste udvej for pårørende er at søge hjælp hos private psykiatere. Hvis man ser på det femte princip (om at styrke den sammenhængende sundhedsindsats) har fraværet af dette, givet mange voksne udviklingshæmmede en dårlig livskvalitet. Det ville være en stor lykke for københavnere med udviklingshæmning, hvis der også tænkes på dem, når der erklæres: ” Det gør vi gennem målrettede indsatser, som er tilpasset den enkeltes behov og ressourcer. Vi sikrer at vores kommunikation og dialog med københavnere er målrettet og tager højde for dem, der har svært ved at læse eller har færre ressourcer og overskud til at tage hånd om egen trivsel. Det skaber tillid og øget tryghed for københavnerne og betyder, at de får mere ud af vores sundhedstilbud….” I praksis har de ikke samme lige adgang til sundhed som andre borgere. Dette forhindres af deres handicap og den måde, hjælpen bliver tilrettelagt på. Når der i fjerde princip tales om samarbejde bredt for at sikre løsninger, er det også med på ønskelisten for udviklingshæmmede københavnere – både i forhold til forebyggelse og tidlig indsats. Der er rigtig mange dårlige erfaringer på det punkt for vores målgruppe. Ofte opdages dårlig helbredstilstand og sygdomme sent - nogle gange for sent og med katastrofale konsekvenser til følge. Opdages alvorlige sygdomme ikke i tide, kan det resultere i for tidlig død. Det sker af og til. Manglede eller dårlig tandhygiejne betyder, at rigtig mange beboere på bostederne får paradentose og efterfølgende gebis i en tidlig alder (omkring de 45 år). Tit ligger gebisset så i skuffen eller forsvinder. I forhold til princippet om sundhedsfremme og forebyggelse, er de fleste mennesker ekspert i eget liv, men vores udviklingshæmmede borgere skal have massiv støtte til at være ekspert i eget liv. En del udviklingshæmmede kan og vil godt på deres egne, givne betingelser, men der skal afsættes langt mere tid og flere resurser fx til etablering af egnede, tilpassede sundhedstilbud og til ledsagelse til både eksisterende og tilpassede relevante sundhedstilbud. Det handler meget om mangelfuld tilpasning af sundhedstilbud for udviklingshæmmede. Andet princip handler om at sikre særlig støtte til de københavnere, som har de største behov. Det ville være rigtig glædeligt for udviklingshæmmede københavnere, for de har massive sundhedsproblemer fx Fejlmedicinering, livsstilssygdomme som overvægt, alkoholmisbrug; der er synsproblemer, nedsat hørelse, dårlig hygiejne, dårlige tænder, psykiske lidelser som depression og angst, isolering og ensomhed. Nogle af forklaringerne på, at der er så megen ulighed i sundhed for disse borgere er dokumenteret i en rapport fra DH november 2013 • For sen kontakt til lægen • For kort konsultationstid hos lægen • Manglende specialviden om udviklingshæmmede • Personalets og pårørendes vanskeligheder med at vurdere udviklingshæmmedes helbredstilstand • Personalet har ikke tilstrækkelig mulighed for sundhedsfaglig sparring med lægen Et godt tiltag vil være at indføre årlige sundhedstjek. Dette er for længst indført i England – og med særdeles gode resultater. Et lille eksempel er, at der ofte mangler opfølgning på eventuelle bivirkninger af den medicin, der gives ude på bostederne. Beboerne får angiveligt medicinen i årevis, uden der bliver taget blodprøver etc. Recepten fornyes blot automatisk hos lægen, hvilket øger risikoen for utilsigtede bivirkninger. FNs Handicapkonvention slår fast, at mennesker med handicaps har: • Ret til samme helbredstilstand som andre • Samme adgang til de almindelige sundhedstilbud • Ret til særlige ydelser/tiltag som mennesker med handicap (fx udviklingshæmmede) har brug for • Det skal sikres gennem ”universelle tilbud” • Det skal sikres gennem ”rimelig tilpasning” Der er pligt til at handle og gøre noget ved det, hvis der er ulighed i sundhed i Danmark. Indsendt af LEV Københavns Kreds V/ formand Danielle Prøschold og sekretær Birte Lynghøj

Indsendt af:

Idrætsforum København

Dato: 24. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Idrætsforum København

By:

København Ø.

Postnr.:

2100

København, 24. februar 2015 Høringssvar til ”Nyd livet, københavner” Idrætsforum København har modtaget e-mail fra ”Bliv hørt” d. 5. jan. `15 om, at forslag til ”Nyd livet, københavner” er i høring i perioden 5.1.2015 til 26.2.2015. I den forbindelse afgiver Idrætsforum København hermed høringssvar til Københavns Kommune. Vi har med interesse læst materialet, ligesom vi løbende følger med i arbejdet på sundheds- og omsorgsområdet. Vi støtter op om visionen om, at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet – og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal vi bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv. Idrætsforum København arbejder for give den organiserede idræt i København de bedste betingelser. Med hensyn til faciliteter handler det om at skabe attraktive, brugbare og fleksible rum, som gør det muligt, at flere idrætsgrene kan dyrkes. Med de tidssvarende faciliteter skal de øvrige rammer også være tilstede. Der skal være omklædningsrum, plads til opbevaring af udstyr/materiel, klub- og mødelokaler m.m., så dét at dyrke idræt er attraktivt, og vi dermed kan skabe grobund for en sund livsstil og sociale oplevelser. I idrætsforeningerne er der frivillige, som lægger en stor mængde kræfter og tid i arbejdet med andre borgere. Disse frivillige skal ligeledes have de rette rammer og opbakning til at yde det flotte arbejde. De skal have uddannelse, den rette kommunikation og gode fysiske rammer, så de kan koncentrere sig om deres arbejde med idrætten og medlemmerne. Vi har noteret os følgende i udkastet, som giver anledning til bemærkninger fra Idrætsforum København: o Videnspapir og handleplan på motion og fysisk sundhed. Helt på linje med de allerede udarbejdede videnspapir og handleplaner skal disse papir og planer også laves for motion og fysisk sundhed. Dette vil skabe en yderligere sammenhæng i sundhedspolitikken. Ud over et plus for sundheden kan motion og fysisk aktivitet være en indgang til at blive del af et socialt samvær og gode oplevelser, som tilsammen kan give en øget trivsel. Idrætsforum København står selvfølgelig til rådighed for sparring, og gennem vores netværk i foreningslivet kan vi hjælpe med at finde de nødvendige nøglepersoner. o Arbejde på tværs af forvaltningerne. Det er positivt at se, at der skal tænkes og arbejdes på tværs af forvaltninger. Det giver endnu flere muligheder for at tænke idræt ind på nye områder. Derudover er det muligt at finde frem til fælles løsninger, der er til gavn for flere grupper af borgere. I idrætsforeningerne er der frivillige trænere og ledere, som pga. deres foreningsarbejde løbende har kontakt med flere forvaltninger. Vi opfordrer til, at disse ledere og frivillige bliver inddraget i arbejdet omkring sundhedspolitikken. Der er både muligheder og udfordringer, når flere forvaltninger er i spil. Det sætter krav til bl.a. kommunikationen internt og eksternt. Idrættens folk kan her bidrage med deres oplevelser og råd til at få lavet et effektivt og kommunikerende samarbejde. Jf. den fælles vision fra DGI og DIF er der også positiv opbakning til at samarbejde på tværs af forvaltningerne: I forhold til indfrielsen af Vision 25-50-75 vil DIF og DGI arbejde for, at det sker i tæt samarbejde med kommunerne, men skal visionen lykkes, er det vigtigt at kommunerne bliver bedre til at anerkende idrættens potentialer bredt i de kommunale forvaltninger og i det kommunale budget. Det er således ikke alene kommunernes forholdsvis begrænsede Kultur- og Fritidsbudgetter som kan stå for de investeringer, der skal gøre flere danskere idrætsaktive. Også de budgetter som kommunerne råder over i forhold til sundhed, socialpolitik og uddannelse bør sættes i spil. Uddrag fra Vision 25-50-75 , side 58. Se desuden http://www.dif.dk/da/nyt/vision-s-25-s-50-s-75 o Samarbejde og partnerskaber med idrætsforeningerne. I idrætsforeningerne findes der hos trænere, ledere og andre frivillige stor viden, kunnen og erfaringer omkring idræt, motion og socialt samvær. Det kan mærkes i foreningernes hverdag, hvor medlemmerne møder de engagerede frivillige og får et fællesskab omkring idrætten. Derfor skal foreningerne bruges som aktive samarbejdspartnere. Det skal dog give mening for foreningerne. Der skal tilføres flere ressourcer. De frivillige gør allerede et stort stykke arbejde, så til yderligere opgaver skal der yderligere midler til. Samtidig skal der flere midler til faciliteterne, som skal gøres tidssvarende og tiltalende. For en ”ny i idrætten” betyder oplevelsen af gode og brugbare faciliteter meget og kan være afgørende for, om ”ny i idrætten” også møder op næste gang. o Den vigtige løbende opfølgning. Den løbende opfølgning giver mulighed for at optimere tilbuddene og aktiviteterne til den almindelige samfundsudvikling samt trends og tendenser, der også ændrer sig. Derudover kan den løbende opfølgning give plads til nye idéer, aktiviteter og tiltag, som kan styrke hele sundheds-området. Det er også vigtigt, at den løbende opfølgning indeholder evalueringer, da der kan udvikles på de gode tiltag, mens niveauet på de knap så gode tiltag kan hæves eller eventuel afsluttes. Idrætsforum København er parat med sparring undervejs, ligesom vi vil være aktiv deltager ved temamøderne. Her vil vi også være i stand til at invitere nøglepersoner, som vi mener, kan bidrage konstruktivt til en sund og positiv udvikling. Idrætsforum København håber, at ovenstående høringssvar modtages konstruktivt af Københavns Kommune og Idrætsforum København ser frem til et forsat godt samarbejde. Venlig hilsen Sekretariatsleder Søren Hemmingshøj

Læs høringssvar fra Idrætsforum København

Indsendt af:

Vesterbro Lokaludvalg

Dato: 23. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Vesterbro Lokaludvalg

By:

København V

Postnr.:

1758

Se vedhæftede

Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Maj Ingemann Molden

Dato: 20. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

www.sjakra-yoga.com

By:

Kbh.N

Postnr.:

2200

Høringssvar vedr. ”Nyd livet, københavner” Mit bud på et godt og langt liv - med plads til rigelig nydelse må være yoga på recept! Talrige uvildige undersøgelser har vist at yoga er forebyggende og helbredende i henhold til stort set alle lidelser - fra den stress vi er så plagede af her i Hovedstaden, til kræft og kroniske sygdomme. Samtidig betyder ordet yoga "union", og er helt religions og kultur neutralt så hvad kunne være bedre til at føre os sammen i den multietniske smeltedigel vi skal leve og vokse i? På samme måde som en praktiserende læge kan henvise til psykolog og fysioterapeut burde vi kunne henvise borgere til et yogastudie - med offentlig tilskud selvfølgelig:) Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at få yogaen ind i skoler og daginstitutioner - der ligger en masse potentiale her og det er lige til at gå til. Du behøver hverken være stærk, smidig, spirituel eller i topform - alt der skal bruges er dit åbne sind, din nysgerrige natur og en krop der har lyst til at lære. Jeg er bestemt åben for et samarbejde - og oplever også i min hverdag at den enkelte københavner er. Tak for tiden. Mvh. Maj & www.sjakra-yoga.com

Indsendt af:

Amager Øst Lokaludvalg

Dato: 17. februar 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Øst Lokaludvalg

By:

København S

Postnr.:

2300

Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg

Indsendt af:

L. Smith

Dato: 9. februar 2015

Svarnummer:

By:

Kbh. S

Postnr.:

2300

Os der bor på Amager er rigtig glad for Amager Strandpark og de mange dejlige cykelstier. Men mere vil have mere. Vi kunne rigtig godt tænke os, at vi ikke skulle på en dagsrejse til Valby for at stå på skøjter om vinteren. Både Kongens Nytorv og Blågårds Plads er nu nedlagt som skøjtebaner om vinteren og det er, i vores familie, i hvert fald, ikke realistisk at tage til Valby flere gange om ugen for at stå på skøjter. Vi vil meget gerne have flere muligheder for at dyrke sport og motion gratis hele året udendørs. Fitness centret er ikke så god en mulighed for os, der ikke har så mange penge til rådighed hver måned. De centre er lavet for at tjene penge og hvis man ikke køber ekstra vejledning, så risikerer man, at få skader af at gøre øvelser forkert på de redskaber, der findes. Så helt klart nogle flere gratis eller billige muligheder for at kunne holde sig i form og dyrke motion. Vi kan godt lide, når noget er for alle. De rige har råd til at ride heste og tage på skiferie og de behøver ikke tage ned i parken, hvor redskaberne er i stykke og har været det i flere måneder og hvor man vælger at grave ved siden af boldbanen i vinterferien. Hvis København skal være en by for alle, så skal der være bedre muligheder for de personer og familier, der ikke råder over en formue, at også dyrke motion og have det sjovt med at holde sig i form. Mange af de sportsklubber, der findes og får tilskud af kommunen går meget stille med dørene, fordi de har det fint med at holde sig til deres lille lukket kreds af medlemmer, hvor de råder over faciliteter, der ikke skal deles med for mange andre. Det vil være rart, hvis Københavns Kommune stillede lidt større krav til disse klubber om at åbne sig for nye mennesker og medlemmer. Man drømmer om, at kunne prøve nye sportsgrene og finde nye former for motion i ens nærområde. Når man ikke ejer en bil, kommer man ikke til at køre til den anden ende af København for at være med til aktiviteter efter arbejdstiden. Man kunne godt tænke sig, at det var muligt at være med til flere udendørs sports aktiviteter i ens nærområde.

Indsendt af:

L. Smith

Dato: 9. februar 2015

Svarnummer:

By:

Kbh. S

Postnr.:

2300

Jeg oplever, at der er rigtig mange børnefamilier i min bydel, Sundholmsvejkvarteret, der ikke har særlig mange resourcer og hvor børnene trives dårligt. Der er ofte skilsmisse i disse familier eller så har de en forælder, der ikke kan dansk og ikke ved særlig meget om det danske samfund. Hos de danske familier, er der tilsyneladende meget lidt ønske fra forældrenes side, om at være en del af lokalsamfundet, hvad der oftest skyldes misbrugsproblemer, oftest alkolholmisbrug. Her i kvarteret er der ikke så mange curling børn, men tværtimod børn, der er for tidligt voksen og skal støtte mor, når hun her fuld eller købe ind og ordne mindre søskende, tøjvask, m.m. fordi mor 'har hovedpine' eller er på job. Som en tilfældig voksen, er der meget lidt man kan gøre for disse børn,der ikke trives, som man ser dagligt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der fandtes en instans, hvor man kunne henvende sig, når man oplever, at et barn har det dårligt, hvor man havde mulighed for at give udtryk for ens bekymring og vide, at det vil blive fulgt op. Jeg oplever, at børn er utrolig solidarisk overfor deres forældre, hvad er smukt og prisværdigt. DIsse børn har aldrig kendt til andet, men deres situationen bliver ikke mere rigtig eller retfærdig af den grund.

Indsendt af:

Dorthe Guldfeldt

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

1650

F L E R E. T R Æ E R - M I N D R E L U F T F O R U R E N I N G ! Københavns kommune gør INTET for at mindske luftforureningen. I flytter bare målestationerne, det er så ringe der leves IKKE op til EU krav. Om vinteren kører I fand'me SALT ud, selvom I forurener, selvom I ved at det slår byens træer ihjel! Undskyld, men hvor dum har man lige lov, at være! Grus blandet med småsten og en anelse salt bruges i andre storbyer. PLANT TRÆER og minimer lukketiderne i nattelivet, så der ikke råbes, skriges og svines til daggry! GRATIS Bustransport, vil mindske trafikken !

Indsendt af:

Camilla Suhr

Dato: 5. januar 2015

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg savner planen for 2016 – 2025 – hvilke handleplaner iværksættes hvornår? Jeg har derudover kommentar til grundprincippet: Vi har københavneren og hverdagslivet i centrum: I dette afsnit vil i fremme bevægelse og idrætsaktiviteter – men det er svært i Ørestad. I har valgt at lave en dejlig stor bydel, men UDEN nævneværdig antal idrætshaller og andre idrætsfaciliteter som feks svømmehal og udendørs fodboldbaner. Den nuværende idrætsforening må sige nej til hungrende Ørestadere (både voksne og børn), der gerne vil starte til gymnastik eller andre aktiviteter Ørestad IF prøver at stable på benene. Det er en SKAM at foreningen bremses bare fordi der mangler faciliteter. Og der er masser er plads herude til at bygge på! Det gør det ikke nemt for os i Ørestad at dyrke motion, når der ingen faciliteter er tæt på. Og det er også væsentligt for det psykiske velbefindende, at dyrke motion sammen med nogen man kender – og dette styrkes hvis der er faciliteter i nærområdet hvor naboerne også kommer. Ørestad er den bydel i Kbh der udvikler sig hurtigst, men det er som om kommunen ikke kan følge med i opbygning af infrastrukturen (børnepasning, skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder i nærhed osv.) i forhold til opbygning af ny beboelsesejendomme. Jeg håber dette tages i vurdering når handleplanen for dette grundprincip udarbejdes.

Indsendt af:

Palle Skov

Dato: 5. januar 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2300

Jeg har med stor interesse læst udkastet til ny sundhedspolitik 2015 – 2025 og de to forslag til handleplaner for perioden 2015 – 2018. Både forslaget til politik for de næste ti år og handleplanerne indeholder en lang række positive plus-ord, det er meget svært at være uenige i. Det er så positivt, og desværre samtidig så uforpligtende, at jeg har svært ved at genkende det som et politikudkast. Jeg har en forventning om, at jeg, i det mindste i forslaget til handleplaner, ville kunne læse helt konkret formulerede klare mål, der løbende og efterfølgende vil kunne følges op på. Til grund for forslagene ligger et så omfattende datagrundlag, at det burde være muligt, at være konkret i alle prioriterede indsatsområder. Jeg kan ikke lade være med at henvise til, at Regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO i juni 2013 indgik en aftale om ”Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering”. Aftalen indeholder følgende 7 principper: 1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Der skal i stat, regioner og kommuner skabes mest muligt rum til at løse opgaverne med udgangspunkt i lokale og regionale forhold og behov. Det kræver gennemsigtighed i opgaveløsningen samt vilje til at stå på mål for resultaterne. 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor. Dialog om formål, resultater og dokumentation skal gøre arbejdet meningsfuldt og understøtte de ønskede mål. 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker. 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres. Samtidigt er dokumentation et redskab til kvalitetsudvikling og effektiv anvendelse af ressourcerne. Meningsfuld dokumentation er velbegrundet, enkel og integreret i arbejdsprocesserne. Der skal være ledelsesfokus på opfølgningen i samarbejde med medarbejderne. 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater. Metodefrihed skal anvendes til at vælge mellem de bedst mulige metoder i den givne situation, og til aktive fravalg af metoder, som ikke skaber resultater. 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger. Det kræver, at der aktivt læres af både egne og andres fejl og succeser. 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer Borgernes, de pårørendes og lokalsamfundets viden, ressourcer og engagement skal inddrages i opgaveløsningen, så det fremmer kvalitet og effektivitet. De offentlige ydelser skal fokusere på at understøtte borgeren i at tage ansvar for sit eget liv med afsæt i den enkeltes individuelle ressourcer og potentialer Da aftalen blev indgået allerede i juni 2013, altså for mere end halvandet år siden, er det min forventning, at jeg i alle kommende forslag til konkrete politikker og ikke mindst handleplaner vil kunne se en sammenhæng mellem politikforslaget og denne aftale. Det er ikke tilfældet for det konkrete forslag, men det er ikke for sent. Det kan nås endnu.

Søgefelt

Del

”Nyd livet, københavner”

Høringsfrist: