Høringssvar vedrørende ”Nyd livet, københavner”

Oprettet: 24. february 2015
Svarnummer:
10

Indsendt af

Danielle Pröschold

Virksomhed / organisation

LEV Københavnskreds

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Kommentarer til udkast til en ny Sundhedspolitik for Københavns Kommune rummer gode tanker og mange hensigtserklæringer, især hvis de, som beskrevet, bliver fulgt op og virkeliggøres. I udkastets afslutning ”Sådan følger vi op” er der to meget positive udmeldinger: ”Derfor igangsætter vi handleplaner på tværs af alle udvalg, der følges op af konkrete initiativer og indsatser, som tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Handleplanerne skal sikre fokus på de faktorer, der påvirker københavnernes sundhed mest, og skabe sammenhængende tilbud og indsatser for københavnerne på tværs af sektorer…... Handleplanerne skal løftes med konkrete budgetønsker, hvorefter indsatserne skal integreres i driften af vores kerneopgaver i hele kommunen.” og ikke mindst udmeldingen: ”Vi vil løbende afholde temamøder på tværs af kommunens politiske udvalg og forvaltninger. Vi vil inddrage borgere, eksperter og samarbejdspartnere, gennem blandt andet arbejdsseminarer og arrangementer, for at få afdækket, hvor udfordringerne er størst, og få input til, hvordan vi løser dem bedst muligt.” Hvis dette bliver ført ud i livet, så er det den rigtige vej med mere ”open public management”. Princippet, at ligestille psykisk og fysisk sundhed, er meget centralt og vigtigt. Mennesker med udviklingshæmning lider i langt højere grad end normalbefolkningen af en eller anden form for psykisk lidelse, ofte flere samtidig. Disse mennesker får imidlertid ikke den hjælp, de har behov for, fordi der ikke er afsat psykiatrisk/lægelig ekspertise til at behandle deres psykiske lidelser. Den eneste udvej for pårørende er at søge hjælp hos private psykiatere. Hvis man ser på det femte princip (om at styrke den sammenhængende sundhedsindsats) har fraværet af dette, givet mange voksne udviklingshæmmede en dårlig livskvalitet. Det ville være en stor lykke for københavnere med udviklingshæmning, hvis der også tænkes på dem, når der erklæres: ” Det gør vi gennem målrettede indsatser, som er tilpasset den enkeltes behov og ressourcer. Vi sikrer at vores kommunikation og dialog med københavnere er målrettet og tager højde for dem, der har svært ved at læse eller har færre ressourcer og overskud til at tage hånd om egen trivsel. Det skaber tillid og øget tryghed for københavnerne og betyder, at de får mere ud af vores sundhedstilbud….” I praksis har de ikke samme lige adgang til sundhed som andre borgere. Dette forhindres af deres handicap og den måde, hjælpen bliver tilrettelagt på. Når der i fjerde princip tales om samarbejde bredt for at sikre løsninger, er det også med på ønskelisten for udviklingshæmmede københavnere – både i forhold til forebyggelse og tidlig indsats. Der er rigtig mange dårlige erfaringer på det punkt for vores målgruppe. Ofte opdages dårlig helbredstilstand og sygdomme sent - nogle gange for sent og med katastrofale konsekvenser til følge. Opdages alvorlige sygdomme ikke i tide, kan det resultere i for tidlig død. Det sker af og til. Manglede eller dårlig tandhygiejne betyder, at rigtig mange beboere på bostederne får paradentose og efterfølgende gebis i en tidlig alder (omkring de 45 år). Tit ligger gebisset så i skuffen eller forsvinder. I forhold til princippet om sundhedsfremme og forebyggelse, er de fleste mennesker ekspert i eget liv, men vores udviklingshæmmede borgere skal have massiv støtte til at være ekspert i eget liv. En del udviklingshæmmede kan og vil godt på deres egne, givne betingelser, men der skal afsættes langt mere tid og flere resurser fx til etablering af egnede, tilpassede sundhedstilbud og til ledsagelse til både eksisterende og tilpassede relevante sundhedstilbud. Det handler meget om mangelfuld tilpasning af sundhedstilbud for udviklingshæmmede. Andet princip handler om at sikre særlig støtte til de københavnere, som har de største behov. Det ville være rigtig glædeligt for udviklingshæmmede københavnere, for de har massive sundhedsproblemer fx Fejlmedicinering, livsstilssygdomme som overvægt, alkoholmisbrug; der er synsproblemer, nedsat hørelse, dårlig hygiejne, dårlige tænder, psykiske lidelser som depression og angst, isolering og ensomhed. Nogle af forklaringerne på, at der er så megen ulighed i sundhed for disse borgere er dokumenteret i en rapport fra DH november 2013 • For sen kontakt til lægen • For kort konsultationstid hos lægen • Manglende specialviden om udviklingshæmmede • Personalets og pårørendes vanskeligheder med at vurdere udviklingshæmmedes helbredstilstand • Personalet har ikke tilstrækkelig mulighed for sundhedsfaglig sparring med lægen Et godt tiltag vil være at indføre årlige sundhedstjek. Dette er for længst indført i England – og med særdeles gode resultater. Et lille eksempel er, at der ofte mangler opfølgning på eventuelle bivirkninger af den medicin, der gives ude på bostederne. Beboerne får angiveligt medicinen i årevis, uden der bliver taget blodprøver etc. Recepten fornyes blot automatisk hos lægen, hvilket øger risikoen for utilsigtede bivirkninger. FNs Handicapkonvention slår fast, at mennesker med handicaps har: • Ret til samme helbredstilstand som andre • Samme adgang til de almindelige sundhedstilbud • Ret til særlige ydelser/tiltag som mennesker med handicap (fx udviklingshæmmede) har brug for • Det skal sikres gennem ”universelle tilbud” • Det skal sikres gennem ”rimelig tilpasning” Der er pligt til at handle og gøre noget ved det, hvis der er ulighed i sundhed i Danmark. Indsendt af LEV Københavns Kreds V/ formand Danielle Prøschold og sekretær Birte Lynghøj

Få nyt om høringer

Abonnér