Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende ”Nyd livet, københavner”

Oprettet: 5. januar 2015
Svarnummer:
2

Indsendt af

Camilla Suhr

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg savner planen for 2016 – 2025 – hvilke handleplaner iværksættes hvornår? Jeg har derudover kommentar til grundprincippet: Vi har københavneren og hverdagslivet i centrum: I dette afsnit vil i fremme bevægelse og idrætsaktiviteter – men det er svært i Ørestad. I har valgt at lave en dejlig stor bydel, men UDEN nævneværdig antal idrætshaller og andre idrætsfaciliteter som feks svømmehal og udendørs fodboldbaner. Den nuværende idrætsforening må sige nej til hungrende Ørestadere (både voksne og børn), der gerne vil starte til gymnastik eller andre aktiviteter Ørestad IF prøver at stable på benene. Det er en SKAM at foreningen bremses bare fordi der mangler faciliteter. Og der er masser er plads herude til at bygge på! Det gør det ikke nemt for os i Ørestad at dyrke motion, når der ingen faciliteter er tæt på. Og det er også væsentligt for det psykiske velbefindende, at dyrke motion sammen med nogen man kender – og dette styrkes hvis der er faciliteter i nærområdet hvor naboerne også kommer. Ørestad er den bydel i Kbh der udvikler sig hurtigst, men det er som om kommunen ikke kan følge med i opbygning af infrastrukturen (børnepasning, skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder i nærhed osv.) i forhold til opbygning af ny beboelsesejendomme. Jeg håber dette tages i vurdering når handleplanen for dette grundprincip udarbejdes.